Jens Christian Jensen´s profile

Reviews (5)

cph partycruise

Vi kom, vi festede og vi fik opmærksomheden, som kun en partybus kan give

Kombinationen af fri bar, diskotek og interessen fra en by der kører forbi giver en helt særlig stemning og er en fantastisk start på enhver fest. Vi tog turen til årets julefrokost og glæder os helt sikkert til næste gang.

Fullrate A/S

Drop dem hvis du flytter!

Mens Fullrate kan levere en ok forbindelse når nettet endelig er opsat, så viser mine erfaringer at Fullrate fejler når der flyttes.

Min første kontakt med Fullrate var da jeg skulle flytte og ville have bredbånd på den nye adresse. Da jeg læste at de kunne finde på at sende routeren i forvejen tog jeg kontakt til dem og meddelte at den skulle sendes til den gamle adresse ved levering før indflytningsdatoen. Trods dette gik der mere end en uge før jeg modtog en router, da Post Danmark ikke kunne levere den router de havde sendt før datoen for indflytning.

Denne gang tænkte jeg at det ville være smart at fortsætte hos Fullrate, da jeg så kunnetage routeren med og derfor burde kunne få net hurtigere. Nu, mere end en måned efter indflytning venter jeg stadig...

Først forsvandt lyset i DSL lampen på routeren, da Fullrate efter en uge skulle have overtaget. Jeg beskrev fænomenet i Mit Fullrate og fik standard svaret, reset router og ring til support ved fortsatte problemer. Jeg skrev igen at jeg ikke kunne ringe, men fik blot beskeden at deres system ikke kunne finde min router, en bedre instruktion i at resette routeren og beskeden at der skulle ringes for mere hjælp.

Efter tre uger fandt jeg tid til at ringe og her kunne jeg få beskeden at grunden til manglende net var at TDC havde en anden kunde tilknyttet adressen, hvilket betød at jeg skulle kontakte den tidligere beboer og få hende til at ringe til TDC med en opsigelse. At der var problemer kunne de vel have opdaget tre uger før, hvis de havde fejlsøgt forbindelsen?
Fik samme dag, fredag, den tidligere beboer til at ringe til TDC og opsige hendes forbindelse og mandag skrev jeg til Fullrate, igennem Mit Fullrate, om at det var sket. Fik besked onsdag om at der var oprettet en opgave, men i dag da jeg ringede var der ingen der havde taget sig af den.

Lige nu er løftet at Fullrate prøver igen, så jeg skulle få net i løbet af ugen. Sker det ikke må jeg høre hvad der sker når TDC skal oprette en ny kunde på en gammel kundes adresse.

Fullrate har selvfølgelig faktureret mig for flytningen, trods det manglende net og den manglende hjælp til at løse problemerne.

Til andre i samme situation vil jeg sige ring. De læser åbenbart kun sjældent beskeder i Mit Fullrate og føler sig ikke forpligtet til at yde en kundeservice der nærmer sig den du får når du indleder med ordene `jeg vil have en tekniker til at fikse min forbindelse`

Jan Hansen found this review useful

Lomax A/S

God kvalitet

Jeg har handlet hos Lomax et par gange. Første gang købte jeg deres Orbit high kontorstol, der går under betegnelsen "Robust kontorstol!", fordi 500 kr kontorstolene jeg før har haft havde en tendens til ikke at holde mere end 6 måneder. Den holder endnu over et år senere. Da jeg samtidig bestilte en Pininfarina Post-it pakke og denne var på lager valgte Lomax at hæve for Pininfarina pakken og give kredit på kontorstolen(så denne kunne betales seperat via deres side).

Deres "gratis" gaver er også et spændende tiltag. Typisk er det varer af god kvalitet, som fås med hvis man køber over et bestemt beløb det eneste problem med disse, samt deres kvartalsbonus(en % af det du har købt for, kan bruges på fremtidige ordrer), er at de frister til at købe mere.

Mit seneste køb er deres lækre Marina kontorstol, der var på tilbud, som helt klart er den bedste kontorstol jeg har haft til dato.

Skal der gives lidt kritik er det at de sjældent har nok kontorstole hjemme til deres tilbud, hvilket giver en del ventetid, samt at de ikke sender en besked dagen før de leverer en pakke(man skal selv kigge på deres hjemmeside for at følge ordren).

Jeg har endnu ikke fortrudt en handel gjort med Lomax.

PC Netto

PC-Netto har lige sendt mig en bærbar og en MP3 afspiller.

Problemer: 4-7 dage betyder ikke at du har varen en uge efter, men at der er en længere leveringstid. Personligt måtte jeg vente 3 uger på at min bærbar kom på lager.

Fordele: ved oprettelse af en ordre får man automatisk en ordreside hvor man let kan se ordrens status og leveringsdatoen er klargjort det var også let at tilføje MP3 afspilleren der kom på senere ligesom at det havde været nemt at anullere ordren.
Indpakningen af varene var rigtig god(om end måske lidt overdreven, men vi kender jo alle PostDKs håndtering)

Alt i alt har jeg haft en god oplevelse med PC-Netto og vil bestemt kigge forbi igen næste gang jeg skal handle.

HWT

Fantastisk hardware forum :)

hansjørgen buhrkalland Mads S found this review useful

Jens Christian Jensen´s profile

profile image of Jens Christian Jensen
Jens Christian Jensen
Reviewer
Male, 1980
Herlev, Denmark

About