En forhandler der er til at handle med.
Jeg søgte en specifik pære, men havde dog en forventning til prislejet.
Forhandleren her havde varen som en af de få jeg kunne finde.
Jeg kontaktede ham for at få prisen ned til samme niveau, som hos Philips. Han gik gladeligt med til prisen og 2 dage efter står jeg med den korrekte vare, pakket forsvarligt ind. (Det var trods alt glaspærer)
Min anden bestilling hos kaffepuder.dk.
Desværre måtte jeg reklamere over nogle defekte varer.
Men aldrig har jeg oplevet så meget velvilje som hos denne forhandler.
En kop var skåret. De sendte mig en ny kop, som desværre var forkert farve. Det viste sig herefter at de ikke havde flere på lager i den bestilte farve. Som plaster på såret tilbød de pengene retur, eller en kop i den anden farve + 4 underkopper (så jeg havde 4 sæt i alt).
Så jeg kan kun sige, at hvis problemet absolut skal være der, ja så kunne de nok ikke have behandlet sagen meget bedre.
Alle mine mails blev i øvrigt hurtigt besvaret.
Sjovt nok føler jeg at jeg har "vundet" i denne handel. Så jeg vender meget snart tilbage for at handle, og jeg vil varmt anbefale forhandleren til andre. :-)
Ps. Som sidenote kan jeg tilføje at min første handel med dem for et par år siden, forløb hurtigt og fejlfrit, helt efter bogen.
Mathilde Efternavn found this review useful
Den mest simple og lige til sag hos Dansvær.dk valgte at bryde købeloven?
Inden den lange historie, skal det nævnes at navnet skyldes, at ejeren ikke overholder kravene til E-handelsmærket og har opgivet oplysninger om indehavers navn, som er ham selv. Allerede her går det galt for ham...
Jeg købte en Samsung Galaxy S. 4 dage efter gik telefonen i stykker. Skærmen lyste hvidt, men systemet virkede kunne man høre. Jeg havde dårligt nok brugt telefonen da dette skete! Tydeligvis var det et problem med skærmen eller grafikkort/driver. Enhver i det tilfælde ville nok sige øv, men ikke tænke videre over det, da der umuligt kan være nogen tvivl om at det ikke er selvforskyldt og at man derfor uden problemer ville få en ny fra forhandleren. Ejeren var dog ikke enig...
Han valgte at sende en 4 dage gammel telefon til reparatør, endda lige op til påske. Ok ifølge købeloven er han jo i sin ret til det, omend kundeservicen allerede her var så voldsomt til grin, at man fortrød sit køb til fulde. Han oplyser mig at dem der skal se på den, holder ferie nu, så det ville tage endnu længere tid. 2 dage efter, får jeg kl. 19.30 en besked på min tlfsvarer om at den er kommet tilbage og at "garantien" ikke dækker og at jeg har kastet med telefonen eller mast den....(?). Han lægger bagefter en besked mere, med at han ikke kan kontaktes før efter påske.
Da det endelig bliver tirsdag, tropper jeg op på adressen. Jeg har forinden tjekket købeloven til punkt og prikke og kontaktet forbrugerrådet, så jeg er 100% sikker i min sag. Da vi kommer ind, begynder han at fyre en historie af fra de varme lande, om at jeg også selv skal betale for at få sendt den ind, så jeg kan bevise at fejlen ikke er min. Her blev jeg pludselig stram i betrækket og måtte forklare ham et par ord om købeloven og lige præcis hvilke valgmuligheder jeg gav ham nu. 24 måneders reklamationsret. De første 6 måneder gælder formodningsreglen. Det betyder at bevisbyrden er hans. Så selvfølgelig skal jeg ikke lægge så meget som en 5-øre mere hos ham.
Jeg gav ham et ultimatum. Pengene tilbage nu eller pengene tilbage senere, sammen med udgifterne han ville blive pålagt for sagsomkostninger. Han var helt umulig at kommunikere med, da det eneste der stod ham i hovedet, var at fyre en gang løgnagtig salgsgas af.
Jeg tror ikke han forstod hvad jeg sagde, da han valgte sidstnævnte. :-P Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet her, på trods af at jeg var rødglødende af raseri.
Sagen er nu meldt til forbrugerklagenævnet!
Så det kommer til at tage lidt tid før jeg får mine 2600 kr. igen. Men det er da en trøst, at jeg med sikkerhed får dem og at han får en kæmpe udgift oven i hatten.
Jeg begik desværre den store synd, ikke at betale over nettet. Så jeg kan ikke trække pengene tilbage selv, på trods af at jeg arbejder i banken.
Konklusionen er ganske simpelt, at han ikke engang tilnærmelsesvis overholder købeloven, ej heller de regler der gælder fra E-handelsfonden.
Jeg begriber ikke hvordan han har fået E-mærket i første omgang!
Til dem der giver 5 stjerner fordi de har fået en telefon med posten - Skal man virkelig have 5 stjerner fordi man kan finde ud af at gå på posthuset? Prøv at skærpe jeres kritik. I anbefaler en butik til potentielle kunder, fordi man TILFÆLDIGVIS ikke har oplevet et problem. Stol på at, hvis man er en af de mange der får et problem, så bliver det ikke let løst!
Jeg ville gerne skrive en masse grimme ord her, men jeg vil hellere bruge min energi på at få så mange kunder som muligt, væk fra denne tyv. Men på den anden side, han snakker så grimt til folk, så han nok selv skal få skræmt dem væk med tiden. Det er heldigvis nok kun et spørgsmål om tid, før denne butik må dreje nøglen om.
Kan man virkelig ikke give mindre end én stjerne? En stjerne symbolisere jo desværre ikke ligefrem noget negativt...
FØJ! Du burde skamme dig!
Finn Mikkelsen, Mariana Qvist, Morten B, Ole Vendborg Lassen, Jesper Dahlsgaard, olevand Henrik found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook