Christoffer Pedersen´s profile

Reviews (11)

Nordea

Fin netbank

Jeg bruger tit deres konto-kig funktion til at se min økonomi og der er det rart at man ikke skal bruge det irriterende pap-kort med koder, men blot indtaste brugernavn og kodeord. Derudover er hjemmesiden overskuelig og det er ikke det store besvær at finde rundt i den.

Ebay

Køb hele din bil her!

Jeg har handlet rigtig mange gange på ebay. Blandt andet har jeg købt et kofangersæt til ca. 1000 inkl. fragt som i Danmark ville have kostet over 3500 kr. + fragt selvom det er helt det samme produkt. Derudover har jeg også købt netværksudstyr hvor prisen herhjemme ville have været over 5 gange større! Det eneste du risikerer her er at dine varer måske kan være ødelagte på grund af nogle fjollede fragtmænd men der har jeg begge gange fået en ny vare uden brok.

Til sidst men ikke mindst har ebay et super feedback-system og de fleste forhandlere har flere tusinde/titusinder af anmeldelser og det er meget nemmere at vurdere om det er godt at købe hos netop DEN forhandler når der er så mange anmeldelser at vurdere ud fra.

Helle Skagen found this review useful

Av-Cables.dk

De holder hvad de lover og leverer til tiden!

Jeg har handlet hos av-cables 2 gange og hver gang har de gjort et godt stykke arbejde. 2. gang fandt de ud af at det produkt jeg havde bestilt ikke var på lager alligevel, men vi fandt en løsning og de sendte så et lignende produkt og lavede en kredit til mig udfra den prisforskel som der var.

Skat

Rodet hjemmeside

Som 19-årig vil jeg ikke påstå at jeg har super meget viden om skat og der er heller ikke meget hjælp at hente på skat.dk's hjemmeside da de bruger alle mulige udtryk i deres "om-skat-forklaringer" som man er nød til at læse nogle sider om før man forstår meningen. Dog er det fint at man så kan få forklaret det af nogen der har forstand på det.

Just-Eat.dk Aps

Nemt og godt

Just-eat.dk er et nemt sted at bestille mad hvis man ikke orker at køre ud efter maden selv... Det er nemt at bestille og man kan tilpasse pizzaen/burgeren/lasagnen/pastaen/etc som man vil. Meget fint koncept!

Det eneste jeg har oplevet som en dårlig ting var at jeg fik champignoner i en pizza hvor jeg netop havde fravalgt dette, det er ikke just-eat's skyld, men jeg pillede dem bare ud.

27 June 2012

Reply from Just-Eat.dk Aps

Hej Christoffer

Mange tak for din bedømmelse.
Vi er glade for at have dig som kunde.

Der kan desværre ske menneskelige fejl, når maden laves. Jeg bekalger meget, at du har fået leveret din mad med champignon.

Vi arbejder på at gøre kommentarfeltet mere tydeligt på restaurantens bestillingsseddel, således evt. kommentarer ikke overses så let.

Jeg håber, du vil kunne mærke dette i fremtiden.

Mvh. Mette, Kundeservice

Gamingservers

Falsk foretagende

Jeg vil stærkt fraråde folk at smide penge efter denne udbyder da risikoen for at blive snydt er meget høj efter min mening. De markedsfører sig med "Danmarks Bedste Gamingservers" hvilket jeg nægter at tro på er rigtigt.

Derudover markedsfører de deres gameservere med "1000FPS" selvom det ikke er muligt at opnå så meget i FPS længere pga. en netcode-begrænsning.

Deres "test-servere" er nogle bannere de har hentet fra gametracker.com som slet ikke er hostet af dem.

Endvidere er de ifølge dem selv et ApS-firma selvom der intet firma er registreret med navnet "gamingservers". Det er tilsyneladende børn der prøver at lege gamehost, men det har vi desværre set så mange andre gange. Jeg vil stærkt fraråde folk at sætte deres penge her.

Dertil skal det nævnes at 80% af deres hjemmeside ikke fungerer.

Europæiske ERV

Hurtig til at afmelde police

Jeg modtog et betalingsbrev for fornyelse af min afbestillingsforsikring. Ønskede den dog ikke længere, og det var heller ikke mere end at skrive en mail til dem, så var den sag klaret dagen efter!

Proshop

God og hurtig handel

Bestilte en SSD ved dem, den kom dagen efter og virkede som den skulle. :-) 5 stjerner herfra.

Telenor

De bliver ved og ved med at sende regninger

Umiddelbart havde jeg ikke gjort mig den tanke at det var frygteligt svært at komme ud af deres kløer dengang jeg købte min iPhone 4 i expert med samtidig oprettelse af abonnement hos dem. Telefonen virkede, det hele virkede og jeg var en glad kunde.

Den fornøjelse sluttede så da jeg ville opsige mit abonnement (da jeg fik firma abonnement istedet). Jeg har fået fortalt 3 gange nu at de ikke ville sende flere rykkere, gebyrer og opkrævninger. Alle 3 gange er der efterfølgende dumpet et nyt brev ind i postkassen. Seneste breve jeg fik var en rykker der var sat til 0 kr og en resterende gæld der var sat til 0 kr. Jeg håber på at sagen er overstået nu... Men det har også været en alt for hård og krævende kamp!

28 March 2012

Reply from Telenor

Hej Christoffer,

Jeg beklager, at du har haft en uheldig oplevelse i forbindelse med opsigelsen af dit abonnement, og at du har måttet ringe ind til os flere gange.

Jeg har været inde på din konto, og kan se, at din sag er afsluttet og har været det siden 15.02.12. Det seneste brev du har fået fra os som lyder på 0kr, bekræfter blot, at du ikke har noget skyldigt hos os længere.

- Jonatan, Telenor

Politi

Meget svære at komme i kontakt med

Var skyld i et mindre færdselsuheld i marts sidste år. Ville efterfølgende vide om journalen kunne udleveres, men hver gang jeg ringede blev der brugt flere timer på at vente - uden at komme igennem. Deres nummer til fx. station bellahøj stiller bare om til en reception hvor det tager 1-2 timer at komme igennem, og som derefter bare stiller dig videre til stationen, hvilket for mig ikke har lykkes endnu. Opgav efter 4 måneder at komme i kontakt og fik aldrig udleveret journalen. 6 måneder efter uheldet dumpede der et retsbrev ind af postkassen om at jeg skulle i retten om 5 måneder... Jeg skulle gå og vente i 11 måneder på at vide om jeg kunne beholde mit kørekort eller ej!!!

Tabte i retten, kørekortet røg og ferien som jeg skulle ud på bliver ikke rigtigt til noget da jeg ikke har kunnet nå at få kortet igen, grundet at de er ulideligt langsomme med at godkende mig til at få kørekortet igen (det har indtil videre taget dem 2 uger). Det er min egen skyld, men det kan ikke passe at det skal tage så lang tid at få afgjort en sag der til sidst var intet mindre end enkel. Så kunne jeg have taget kørekortet dengang, i stedet for at jeg står og skal bruge det lige nu.

YouSee

Ok internetforbindelse, supporterne er inkompetente

Bestilte yousee for godt 1 år siden. Det virkede fint og jeg havde sat mit udstyr op inde i vores stue hvor hovedkablet løber ind. Får tilsendt skidtet og det virker ikke, der skal åbenbart installeres en dåse som kan fordele bredbånds- og tvsignalet ud. Det kommer der så en tekniker og gør, han installerer dåsen og går. Internettet virker. Cool nok, men TV-signalet er blevet forringet gevaldigt.. Jeg finder så ud af at han ikke har fået monteret boksen godt nok og fået spændt kablerne ind ordentligt så de sidder HELT fast. Det gør jeg så selv og alt bliver godt igen.

Jeg havde også bestilt en fast ip adresse fra dem for 50 kr om måneden, men det var penge ud i den blå luft. Min IP-adresse skiftede alligevel af den ene eller anden grund. Det blev så fikset men utroligt ringe at det ikke er sat ordentligt op fra start.

På et senere tidspunkt vil jeg have flyttet det ind på et værelse og kontakter yousee om hvad der skal gøres. Supporterne kan ikke svare på noget som helst, og jeg skal helt ned til deres 'netværksafdeling' før at der er en der prøver at komme med et bud. "Det kan man ikke rigtigt" siger personen fra "teamet" og jeg snakker så ikke med dem mere.

Jeg er selv meget teknik-minded og jeg ved åbenbart langt mere om tingene end de gør. Mit spørgsmål til dem var simpelt: Hvordan fører jeg mit bredbåndssignal ind på værelset?

Jeg tager ud til en yousee-butik for at se om jeg kan købe en splitter, men nej, sådan noget sælger de ikke. De vil hellere have at man skal give 700 kr for at få en tekniker ud og lave det.

Jeg købte så istedet et vægstik med et data-output til mit modem og monterede det på værelset. Derefter fandt jeg så ud af at jeg bare kunne skifte kablet der spreder signalet ud i huset, over i stik nr. 2, altså det stik hvor mit modem havde været tilkoblet - så var der lige pludselig bredbånd på værelset og tv endda! Og det var der ingen af de inkompetente supportere som kunne finde ud af at fortælle mig.

Så var der fejl på min linje hvor nettet røg af og til.. Det startede pludseligt hvor det så var nede i 5-10 minutter, og så kom det op igen. var i tlf frem og tilbage med de kloge supportere som sagde bla bla bla. Endelig var der så EN der sagde "jamen det er fordi du har fået ny forbindelse, så skal du have nyt modem". Jeg vidste godt at jeg havde fået ny forbindelse, men de var åbenbart for dovne til automatisk at sende en pakke med det skide modem.

Fik det fikset og nu får jeg alle de 40/4 megabit som jeg "ikke-gladeligt" betaler for. (pengene går jo til TDC).

YouSee og TDC generelt er af ringe kvalitet, de giver ikke engang nogen garanti på pakketab eller oppetid. De kunne bare lukke din forbindelse uden at du kunne gøre noget.

I YouSee er der måske kompetente teknikere og supporter, men jeg har i hvert fald ikke fået fat i en af dem endnu.

Jeg har kun TDC/YouSee fordi jeg ikke har andet valg, hvis jeg kunne få fiber fra Waoo, havde jeg helt klart valgt det.

Christoffer Pedersen´s profile

profile image of Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen
Reviewer
Male, 1992
Fredensborg, Denmark

About