Kim Jakobsen´s profile

Reviews (4)

Superbest

Erstatningsvarelogik for burhøns

Jeg har nu mange gange handlet ind hos superbest.dk og jeg kan ikke erindre en eneste gang, hvor mindst én bestilt vare ikke var udsolgt, uden den er blevet erstattet. Hver gang får jeg en SMS få timer eller minutter før forventet levering med de dårlige nyheder, således at jeg ingen indvendingsmuligheder har.

Denne gang var det hakket oksekød de ikke havde (hvilken butik har ikke hakket oksekød?!), hvilket gør 3-4 af de andre ting, jeg har bestilt ubrugelige, idet kødet var den vigtigste ingrediens i det jeg ville lave.

Jeg kan se online, at varerne var pakket allerede dagen før, hvilket betyder, at superbest allerede i går var klar over at én vare manglede. Hvorfor kontaktede de mig så ikke og hørte om de måtte erstatte varen med noget andet, selv om det evt. var af en anelse dårligere kvalitet? Det ville have været helt OK med mig. Oksekød med en fedtprocent højere end det bestilte, er da stadig bedre end ingen oksekød overhovedet!

Michael Bjørkhof found this review useful

Billigbazaar

Billigbazaar.dk har tilsyneladende stjålet mine penge.

I september måned lavede jeg en bestilling hos billigbazaar.dk på 821 kr., som jeg snart efter fortrød og annullerede, som er min ret, og derfor ikke afhentede i pakkeshoppen. Jeg bad naturligvis om, at pengene blev tilbageført til min konto.

En måned senere havde jeg ikke fået nogen form for svar fra dem, og pengene var heller ikke blevet tilbageført. Jeg skrev til dem og bad igen om at få mine penge tilbage. Fire dage senere skrev de tilbage og sagde, at de ville se på det så hurtigt som muligt. Det er nu ni dage siden, og jeg har ikke hørt fra dem siden, og mine penge har de stadig.

Jeg kan snart ikke drage andre konklusioner end, at de har tænkt sig at beholde dem.

CBB Mobil

Tak til geniale CBB for den lærerige oplevelse (opdateret)

(Opdatering efter svar fra CBB og efterfølgende kommunikation med dem:)

CBB har nu sat 49 kr. tilbage på min taletidskonto og slettet de 205 kroners minus. Og det er selvfølgelig dejligt at de er til at tale med, så tak for det. Jeg tvivler dog på at det får dem til at ændre praksis omkring deres manglende evne til at forhindre folks taletid i at gå i minus eller sænke deres, hvilket de også selv indrømmer til mig, urimelige net-priser for de af os uden pakke. Så taget i betragtning at det nok ikke er altid at folk gider klage over sådanne ting og blot betaler regningen med et suk, mener CBB desværre nok stadig at de har fat i den lange ende med deres forretningsmetoder.

Tilbage står også at de jo ikke så det urimelige i min regning af dem selv, selvom jeg kommunikerede med dem over e-mail. Der skulle desværre en meget offentlig klagesang her på trustpilot til før de reagerede. Så kvaliteten af CBBs kundeservice er åbenbart proportional med offentligheden af deres kunders problemer. Så alt i alt finder jeg det rimeligt at ændre min anmeldelse fra én til tre stjerner.

(Oprindeligt indlæg:)

Jeg kan se at Daniel Ferdinand Larsen har haft nogenlunde samme problem som mig, så for yderligere oplysninger kan der scrolles nedaf og læses løs.

Jeg har købt en ny iphone 4, og er også tilmeldt basis taletid, og kom af vanvare til at tilbringe en 5-10 minutter på internettet og downloade et par gratis apps, inden det stod lysende klart for mig hvor lidt 5MB er.

Jeg tankede 50 kr. op, men 12 timer senere var de penge væk selvom jeg, troede jeg, ikke havde lavet andet end at sende et par SMS'er. Jeg skriver så ind og hører hvad der galt, og får, tre dage senere(!), at vide at jeg skylder dem 205 kr.!! Et par e-mails, facebook-besøg, og lige godt 20 sekunders Youtube har altså kostet noget nær 300 kr.!

Hvilket får mig til at stille spørgsmålet: Hvorfor i alverden tilbyder CBB overhovedet den form for basispakke når den i praksis er helt og aldeles ubrugelig?

Og jeg kan selv besvare spørgsmålet. For vi ved naturligvis alle hvorfor: CBB ser her en mulighed for at stikke deres poter godt og grundigt ned i lommen på os naive forbrugere inden vores fejltagelse går op for os, og vi indser at vi SKAL have en fast dyr pakke, hvis vi vil have internet på telefonen. Det slår CBB fast med sylespidse syvtommersøm med det lakoniske svar Daniel Ferdinand Larsen fik:

"...der kan... forekomme forsinkelse på indlæsningen af GPRS, og da vi som følge deraf, ikke kan lukke kontoen præcis når denne rammer nul, kan der opstå et skyldigt dataforbrug."

Jeg må sige at jeg oscillerer mellem vrede på den ene side og beundring på den anden. Vrede over på groveste vis at være blevet franarret mine penge, og beundring over den med garanti utroligt profitable forretningsmetode CBB her på genial vis har udklækket. Respekt, CBB! Og tak for lærestregen. Jeg er nu blevet meget klogere på hvordan I behandler jeres kunder.

01 November 2012

Reply from CBB Mobil A/S

Hej Kim.

Tak for din anmeldelse.
Jeg giver dig helt ret i, at vores basis data-priser ikke ligger i den billige ende. Vi tilbyder dog fortsat produktet, for at give kunder med et meget lille dataforbrug mulighed for at betale på den gamle "Pay as you go"-facon. Det vil oftest slet ikke kunne betale sig for folk med smartphones, at have denne form for abonnement hos os. Der kan nemlig også opstå de situationer, hvor der bliver brugt så meget data fra telefonen, at vi ikke kan nå at taksere det hele inden kontoen rammer 0 kr, hvorfor der vil være tale om et skyldigt beløb.
Derfor tilbyder vi data-pakker i flere forskellige størrelser, så der er noget til alle.

Når man er tilmeldt en talepakke med data, vil man aldrig blive takseret ekstra for data.

Det skal også siges, at vi langt hellere vil have en tilfreds kunde, end 500 kr. fra hans lomme, og derefter se ham flytte til at andet teleselskab.
Derfor vil jeg meget gerne have, at du sender mig en mail på trustpilot@cbb.dk, så jeg kan få lov til at kigge på sagen for dig.

Mvh. Michael
Kundeservice

Natur-Energi

En flok svindlere

De sagde det ikke ville koste ekstra. Det gør det!

Emil Fhær found this review useful

04 February 2011

Reply from Natur-Energi

Kære Kim Jakobsen
Du har ret i, at vores produkter er dyrere end traditionelle produkter. Hvis du har fået andet at vide, bør du kontakte vores kundeservice, da vi følger op på sager, hvor kunder føler sig eller er blevet misinformeret. Det tager vi alvorligt, da vi bestemt ikke er interesserede i, at du eller andre kunder får en skidt oplevelse.
Når det er sagt, er det ikke sikkert, at din pris er dyr på den lange bane, da prisen på strøm svinger, og at en fast - og lidt dyrere - pris i dag, som vi tilbyder, kan vise sig at blive billigere på lang sigt. På samme måde kan en billig pris efter dagens målestok risikere at være dyr efter et stykke tid.
Mvh. Natur-Energi

Kim Jakobsen´s profile

profile image of Kim Jakobsen
Kim Jakobsen
Reviewer
Denmark

About