Peter´s profile

Reviews (2)

Billigcd

Forholdsvis hurtig levering

Førstegangs kunde hos billigcd.dk. Bestilte 2 stk. DVD bokse. Valgte dem pga. den billigste pris. Leveringstiden 1-2 dage længere end forventet, men alt i alt en rigtig god oplevelse. Hvis levering havde været indenfor det lovede, ville jeg have givet 5 stjerner.

Dintaeppekaede

Flyvende tæpper...

Jeg har haft "fornøjelsen" af at have handlet med dintaeppekaede.dk i slutningen af 2009. Det drejede sig om et sort puddle tæppe 200x300 cm af mærket Fletco til 2.999,- kr. Efter ordrbekræftelsen (fyldt med så mange stavefejl at en skolelærer ville krumme tæer), som jeg modtog den 11. december og en trækning af beløbet den 14. december, skete der ikke rigtigt nogetsomhelst. Jeg ventede indtil den 17. december og skrev til dem og spurgte dem hvor mit tæppe blev af. Modtog et svar den 18. hvor jeg fik at vide at jeg ville høre fra dem. Den 20. december fik jeg at vide af dem at de ville "give mig en melding". Så skete der... ingenting! Jeg har ringet adskillige gange til begge deres tlf.numre men uden held. Den 28. december skrev jeg tilbage og nævnte bl.a. at jeg ville bede min bank om at få mine penge tilbage. Den 29. december får jeg et svar, hvor de påstod at de havde sendt et nyt tæppe til mig som skulle have været fremme inden jul. Det var det så bare ikke. Efterfølgende og efter flere forgæves opkald blev jeg til min store overraskelse selv ringet op af "tæppemanden" der informerede mig om noget i retningen af at det var blevet sendt til en forkert adresse, men nu skulle det være på vej til mig. Jeg husker ikke datoen i starten af januar, hvor der endelig kom en fragtmand med tæppet, som han smed fra ladet ned på vejen (godt at det ikke var et fjernsyn). Så alt i alt tog det omkring 3 uger før jeg modtog tæppet, som en af mine venner, der er fagmand indenfor gulve og tæpper, mente var af så dårlig kvalitet, at jeg burde politianmelde dintaeppekaede.dk. for fusk og svindel. Jeg har været naiv, og jeg kan godt se at selv i fysiske forretninger kan man købe tæpper i samme størrelse og af langt bedre kvalitet og ikke mindst tykkelse for 2.999,.kr... Det er heldigvis bag mig nu. Dintaeppekaede slipper for mere brok fra min side, for jeg har opgivet at få fulgt mere op på den sag. Jeg kan bare mindes hele denne episode hver gang jeg støvsuger, for tæppet fnulrer stadig (og meget) selv her over et år senere. Kan jeg anbefale dintaeppekaede.dk? Nej. Undgå dem for enhver pris.

Vinnie Granberg found this review useful

Peter´s profile

profile image of Peter
Peter
Reviewer
Male, 1972
Denmark

About