Suzmaj´s profile

Reviews (2)

Philipson Wine

Sommerrosa rosé som en svalende sang

Kære PW,
I forstod hurtigt, hvad jeg havde behov for mht rosé til Skt. Hans festen. I foreslog en flaske, der viste sig at leve fuldgyldigt op til kravene om en liflig, - ikke for tør, ikke for sød - vin til sommerbuffet'en. Både gæster og værtsfolk nød de dejlige dråber.
Hvidvinen til velkomstdrink var også skøn.
I kan godt regne med at jeg kommer til jer igen!

Mvh SS

Fasttv

Frakobling af signal uden varsel og umuligt at kontakte Kundeservice

FastTV har frakoblet vores TV signal midt i vinterferien, uge 7, og vi kom således hjem fra rejse tidlig lørdag aften, d. 19.feb., uden mulighed for at kontakte Kundeservice med henblik på hjælp til tilkobling af den ny tv-boks. Efter nogle timers 'baksen' med at tilslutte den ny boks (lørdag aften!) har jeg opgivet at få det til at virke.

På Fasttv's hjemmeside står der noget om at man skal bruge en PUK kode for at kunne tilslutte.

For nogle uger siden aftalte FastTV's installatører en dato, hvor de ville komme hjem til os og sætte systemet op. De afmeldte dog besøget igen, da de kun kunne komme inden for et lille udsnit af den valgte dato. Siden har jeg intet hørt fra firmaet.

I øvrigt er det trist at FastTV vælger et system, der kræver nyt hardware. Ressourcespild og forurening, som ikke giver points i vores familie. Der er f.eks. medsendt et nyt fibernetkabel. Kan det gamle, fra Waoo! virkelig ikke genbruges???

Desuden trist at høre de mange dårlige erfaringer fra kunder som har mailet, skrevet og hængt forgæves i tlf.kø hos FastTV. Med mindre FastTV særdeles hurtigt får rettet op på manglerne, vil jeg ikke tøve med at skifte over til en bedre udbyder. Jeg håber at alle andre dårligt behandlede kunder vil gøre det samme.

24 May 2011

Reply from FastTV.net A/S (en del af TDC)

Kære Suzmaj,

Jeg tror desværre, at dit indlæg beror på en misforståelse.

Vi har ikke frakoblet noget signal. De kunder der overgår til os, gør det i forbindelse med et installatørbesøg hvor installatøren monterer den nye TV-boks og afprøver, at alt virker inden han går.

Din henvendelse vedrørende dit manglende TV skal derfor ske til Waoo, og ikke FastTV. Din boks vil ikke virke før du har haft besøg af installatøren. Du vil blive kontaktet af installatøren igen når der foreligger en ny dato for ombygning. Alternativt kan du kontakte dem for en ny tid.

FastTV anvender en anden teknologi end Waoo. det betyder at der skal udskiftes TV-bokse. Til gengæld kan du glæde dig over, at du kan optage op til 3 programmer samtidigt, samt se dine optagelser på alle huset bokse uafhængigt af hinanden.

Til din orientering er det blevet væsentligt lettere at komme igennem til kundeservice. Men det havde ikke hjulpet dig i denne situation, eftersom problemet ikke ligger hos os.


Med venlig hilsen

FastTV


P.S. Ovenstående er ikke et forsøg på "at fiske efter flere stjerner". Vi tager gerne imod berettiget kritik. Problemet er blot, at det er omkostningsfrit at komme med anonyme indllæg som det er umuligt at følge op på. I dette angiver kunden, at være fra Helsingør. Men vi har kun 2 kunder i Helsingør, og ingen af dem kan passe på ovenstående beskrivelse.

Suzmaj´s profile

profile image of Suzmaj
Suzmaj
Reviewer
Female, 1958
Helsingør, Denmark

About