bira´s profile

Reviews (12)

COMTALK

Må være landets mest elendige mobilselskab

Havde abonnement hos [external reference removed], som blev opkøbt af comtalk i 2012.

Firmaet har haft massive problemer med deres regninger efter sammenlægningen.
Familien har ialt fire abonnementer og allerede ved første udsendelse af regninger i begyndelsen af dette år var der fejl for et par tusinde kroner.

Der har været minimum fejl i en af regningerne ved alle de efterfølgende regning udsendelser. Firmaet anede i en periode ikke hvilke abonnementer vi havde.

Jeg valgte at opsige vores abonnementer i maj måned. Vores nye teleskaber har nu meddelt os at comtalk ikke har overført vores telefonnumre. Comtalk selv oplyser at det skyldes at der skal udsendes nye SIMkort gr. opkøbet af [external reference removed], og først nå disse kort er aktiveret kan numrene flyttes?????

Det har så medført at tre unge mennesker er taget til udlandet med erstatningsnumre. Den ene mindreårig.

Kontakten til comtalk har været meget svingende. I reglen besvares henvendelser hurtigt, så længe de ikke er komplekse....så lader man bare være med at svare.

Jeg har en gang haft en aftale omkring opkald på et fastsat tidspunkt - der blev aldrig ringet. Ved sidste henvendelse i denne uge, spurgte jeg om noget så simpelt som varigheden af min opsigelsesperiode. Det har man valgt at ignorere.

Jeg har været privatkunde i comtalk. Firmaet har også en erhvervsdel, om klaveret spiller lige så dårligt der, ved jeg ikke.

Redigering d. 3.8.13 som svar til Comtalks kommentar:
Hej Comtalk

Jeg har betalt alle regninger til comtalk, al korrespondance er foregået på den e-mail I opgiver her på siden og SIM kortene er mærket med comtalk. Jeg er noget forvirret.

Det er jeg imidlertid ikke alene om. SIMkortene blev sendt til min firmaadresse - da jeg spurgte hvordan det kunne ske (har aldrig haft erhvervsmæssig relation til Comtalk) Oplyste man mig om at man ikke havde haft min adresse og havde søgt mig på krak og 118. Hvordan man tør sende fire SIM kort til en usikker adresse kan man kun gisne om. Man har imidlertid "valgt" min erhversadresse - så man må jo tro jeg er erhvervskunde.

Jeg er blevet oplyst om at jeg ingen bindingsperiode har. Trods dette er mit nummer fortsat ikke blevet flyttet. Mit SIMkort blev aktiveret for knap to uger siden.

Jeg glæder mig til at få at vide hvornår mit nummer bliver flyttet.

Jeg glæder mig til at læse den anmeldelse fra en anden bruger, som I har klaget over. Min anmeldelse blev der også klaget over i første omgang. Tankevækkende.

Jan Færch found this review useful

29 July 2013

Reply from POLPERRO A/S

Jeg har nogle kollegaer fra vores søsterselskab, SONOMIO, hvor du har været kunde, som meget gerne vil besvare dit indlæg; Det kræver dog at du placerer din anmeldelse under Sonomio , og ikke under Comtalk.

Comtalk har udelukkende erhvervskunder.

Privat kunder (som du hører under), er kunder ved SONOMIO, som er et søsterselskab til Comtalk.

Jeg skal derfor venligst bede dig placerer din anmeldelse under Sonomio, da ovenstående ikke vedrører Comtalk.

Aucafotografi

God service, gode billeder

AucAFotografi tog studenterbillederne på mine børns gymnasium.
Desværre havde havde min søn ikke fået bestilt billede, men AucAFotografi svarede meget hurtigt på e-mail-henvendelse, betaling blev overført og vi modtog billedet to dage efter.
Begge studenterbillederne var rigtig gode, i god kvalitet.

Danske Bank

Forvaltningskonti - rentepolitik

Danske Banks forvaltningsafdeling giver ikke bare en elendig rente på de konti, som mindreårige arvinger er bundet op til, til de minimum når myndighedsalderen. Renten er direkte uanstændig.

Den er faktisk så uanstændig at den er nærmest umulig at finde på bankens hjemmeside. Det er nemmere at google "forvaltningskonto rente".

Begrundelsen for den kritisable rente er at pengene skal investeres. Når dette angives som årsag, skelner man ikke til at pengene kan være bundet i så korte åremål, at andre banker direkte fraråder investering.

Når der tilskrives rente, snupper forvaltningsafdelingen så lige et gebyr for at administrere kontoen.

Det ser ud som om bankens politik er at vinde penge på den korte bane, og tabe kunder på den lange bane.

Sainttropez

Wauh

Jeg har kun benyttet virksomheden en gang.

Jeg har gennemgående ikke købt tøj på nettet, da jeg ikke orker besværet med returnering, når tøjet ikke ser lige så godt ud på mig som på modellerne.

Min datter er mere modig og vi bestilte et par bukser samt en kjole. Kjolen levede ikke op til forventninger og skulle returneres.

Nu kommer det jeg synes var så skønt. Allerede ved leveringen var der returseddel i pakken, så det var blot at gå på posthuset og aflevere kjolen. Få dage efter gik pengene retur på kontoen. Så kan en mistroisk forbruger ikke ønske mere.

Hjemmesiden var nem at bruge, leveringen var hurtig

SAXO.com

Farvel fødselsdagsgave

Jeg har brugt saxo.com ved flere lejligheder - primært til e-bøger.

Jeg synes generelt hjemmesiden er nem at bruge, men man skal holde tungen lige i munden, når man søger på bøgerne. Specielt e-bøger.

Hvis man først klikker på e-bøger og derefter søger på titlen kommer e-bøger, lydbøger og ægte bøger op i en skøn sammenblanding. Dette her gjort at jeg en enkelt gang har fået leveret en lydbog (som jeg ikke læser) på grund af lidt hurtige tryk på tasterne.

Jeg har en enkelt gang bestilt bøger og de blev leveret som lovet.

Nu har jeg aktuelt to ordrer liggende hvor den ene indeholder en fødselsdagsgave. Jeg var fortrøstningsfuld ved bestillingen og regnede med at de anførte leveringstider holdt (2-5 dage) - en enkelt anden bog havde en leveringstid på 2-4 uger og den blev placeret i en anden order, da det var vigtigt at gaven nåede frem.

Modtog efter det femte døgn en mail om at en enkelt bog ikke kunne leveres før d. 20.7 og den samlede ordrer derfor er forsinket.
Den 20.7 går min bestilling ind i tredie uge !!!! Øv, øv, øv - for sent til min min datters fødselsdag og unødvendig opsplitning af ordren.

Jeg har skrevet til saxo.com omkring eventuel annulering af den forsinkede bog (og mulig overførsel til den anden ordrer), men har ikke modtaget svar.

Jeg synes det er utilfredsstillende at maksimum fem dage bliver til minimum to uger. Jeg synes også det er irriterende med den sene tilbagemelding omkring forsinkelsen. Den kom så sent så jeg faktisk allerede selv havde spottet problemet.

Ved skriftlige henvendelser ville det være rart med en mail som kvittering med forventet svartid...så må man eventuelt kaste sig ud i en telefonisk henvendelse hvis det er meget presserende.

04 October 2011

Reply from SAXO.com

Hej

For det første er vi opmærksomme på, at det lige nu er svært at se, hvilket format den bog man kigger på, egentlig er i, og at man som kunden ind i mellem oplever nogle uhensigtsmæssige skift mellem de forskellige formater. Det arbejder vi på at gøre bedre.

For det andet vil vi gerne beklage den kedelige oplevelse, med den forsinkede bog. Nogen gange stemmer de oplysninger vi får fra forlagene ikke med forlagenes aktuelle lagertal, desværre. Det lyder som det, du har oplevet, altså at vi har troet, vi kunne skaffe bogen, men siden finder ud af, at den ikke var til at skaffe alligevel. Du skulle selvfølgelig have haft besked på mail. Det er normal procedure. Vi arbejder løbende på at få flere kontrolpunkter i forhold til bestillingen af bøger fra forlagene, så vi hurtigere kan opdage, hvis tingene ikke forløber som de skal. Angående svartid på mail, så arbejder vi også løbende på at justere bemandingen, så vi kan svare mail inden for 24 timer. Telefontiden er også netop blevet udvidet.


Venlig hilsen Anette fra SAXO

IMERCO

Ovenud tilfreds

Hurtig levering. Forsvarligt pakket.

g.dk - Gyldendals Internetboghandel

rodebutik

Jeg bestilte 6-7 bøger i slutningen af marts.

g.dk sendte bøgerne af to omgange indenfor få dag - elendig logistik - og trak pengene fra min konto.

Sidst afsendt pakke, med en bog, dukkede op, men der var intet spor af den første pakke, før jeg fik mail om at den var sendt til den forkerte.
Man havde genbestilt bøgerne og jeg måtte atter indstille mig på leveringstid på op til en uge.

Alt i alt et billede af et rodet foretagende uden overblik. Kundeservice gider ikke besvare henvendelser. Den samlede leveringstid blev lidt over to uger.

Jeg kan ikke forestille mig at jeg bruger dem igen.

Froebutikken

flot service

Jeg har kun brugt frøbutikken en gang.

Desværre var en af mine varer behæftet med fejl, og jeg ikke helt fortrøstningsfuld, da jeg rettede henvendelse til butikken.....man hører jo så meget.

Jeg fik meget hurtigt svar på min henvendelse, men havde gjort sig overvejelser om hvad der kunne være galt og havde reageret overfor leverandøren.

Der blev foreslået en nem løsning på problemet, der var tilfredsstillende.

Jeg vil uden forbehold anbefale frøbutikken til andre, ligesomjeg vil bruge dem igen, næste gang de har et godt produkt til min have.

Tak.

Aarstiderne

Fine frugter og grøntsager

Har brugt aarstiderne gennem nogle år, og har prøvet flere forskellige kasser.

Kvaliteten af produkterne er generelt god. I begyndelsen fik jeg en enkelt kasse fast, men fandt ud af at det blev for ensidigt grundet manglende variation. Jeg skifter derfor mellem kasserne nu.

Jeg bestilte i reglen de store kasser grundet familiens størrelse. De angives at være passende til en familie på 3-4 personerne. Desværre er kasserne sammensat på sådan en måde at de i stedet for at indeholde en større mængde at produkterne indeholde flere forskellige produkter Det kan godt være skuffende når man i en familie på fire står og skal kreere et måltid ud fra en søde kartoffel af normal størrelse og en anden af ½ normal størrelse.

Smagen er i reglen god, men størrelsen på produkterne svinger meget og kan godt være ganske skuffende. Jeg går ud fra at det er i starten af sæsonen. Jeg har dog indtryk af at aarstiderne har focus på dette, da de fjerne produkter fra kasselisterne hvis de ikke lever op til kvalitetskravene.

Jeg er meget glad for deres forslag til opskrifter, og bruger også deres kogebøger med stor fornøjelse.

Jeg har ikke turde springe ud i måltidskasserne p.g.a. usikkerhed om det kan dække behovet hos os - teenagedrenge spiser jo voldsomt - udløst af det ovenfor beskrevne problem med mængden af grøntsager i de kasser, der beskrives som værende til 3-4 personer.

Leveringen synes jeg altid har været upåklagelig, og det er rart at kunne redigere sine kasser indtil få døgn før leveringen

Prisen, ja det er dyrt, men gennemgående godt. Hvis jeg føler mig for skuffet holder jeg en lille pause, men er så vendt tilbage alligevel

Isabella Smith ApS

fine varer

Må dog tilslutte mig at afsendelsen er noget langsommelig. Man er jo efterhånden forvent med noget, der ligner dag-til-dag-service

Tilføjelse 12.6.11 - har netop brugt butikken igen. Bestilte torsdag morgen og varen var der fredag eftermiddag. Det var flot.

kaffeagenterne

hurtig afsendelse, sikker pakning

har brugt kaffeagenterne to gange uden problemer

Dkfoto

elendigt forløb

dkfoto stod for billederne på mine børns gymnasium i eftersommeren.

Allerede ved fotograferingen blev fotografen beskrevet som uengageret, og det endte med at en række af klassebillederne blev taget om da de simpelthen var elendige. ("Jeg har ikke ansvaret for at I ser ordentlige ud på billederne").

Billederne blev betalt ved modtagelsen.

I februar modtog en stor del af hjemmene rykkere pålagt 100 kroner i gebyr for betaling af årbøger. Bøgerne er angiveligt udleveret til børnene i kuvert med bog og girokort.

Ifølge dkfoto selv er der i mine børns klasser omkring 50 procent, der ikke har betalt for leveringen. Børnene selv har ikke kendskab til nogen, der IKKE har modtaget rykker.

Ved henvendelse til dkfoto blev det ene af vores rykkergebyrer eftergivet.

Ved anmeldelsen vippede jeg meget mellem 1 og 2 stjerner. Billederne/fotografen var simpelthen ikke god nok. Samtidig finder jeg det påfaldende at forholdene omkring betalingen i den grad er så uklare at minimum 50% åbenbart ikke har betalt for deres bøger. Det ligner en gebyrmølle.

bira´s profile

profile image of bira
bira
Reviewer
Female, 1963
Denmark

About

Jeg er i slutningen af 40'erne ... så jeg er vist ved at være det der kaldes en midaldrende kvinde.
Jeg er langsomt ved at få øjnene op for hvor skønt det er at sidde i sofaen og få leveret alverdens ting til mit dørtrin.
Har tre hjemmeboende teenager-børn, der også trækker på min konto.