Johnny Kristiansen´s profile

Reviews (16)

BJ Trading

BJ-Trading har noget at lære endnu

..hvilket kan undre, når man tænker på at de har mange år i branchen bag sig.

Jeg bestilte lørdag morgen en switch hos BJ. Switchen stod til at være på lager. Da mandag varr gået uden jeg har hørt fra BJ, tjekker jeg linket der er i bestillingsbekræftelsen, og kan nu se, at switchen mandag ikke er på lager. Det oplyses at den vil dukke op onsdag. Hvorfor orienteres man ikke om den slags, via en ordrebekræftelse?

Onsdag kigger jeg jævnligt ind forbi BJ, og kan hen af eftermiddagen se, at der i min ordrehistorik står, at varen er på lager. Den officielle lagerstatus, hvis du klikker ind på selve switchen, siger at den ikke er på lager, men jeg tænker at de måske bare har fået en hjem, for at klare min bestilling.

Uanset ændret ordrestatus, formår BJ ikke at få sendt den afsted onsdag. ..og jeg undrer mig stadig over, at det forventes at jeg skal spilde tiden, på at holde øje med hvad der sker med min ordre.

Ordren er derfor slettet, og jeg har bestilt switchen hos det firma jeg normalt bruger. De har i mellemtiden fået samme vare på lager, og forstår vigtigheden af at levere hurtigst muligt, OG at informere kunden undervejs i forløbet, så man ved hvad der sker.

BJ-Trading fik en chance. Der går nok lang tid, før jeg finder på at gøre det igen. Ikke mindst fordi jeg jo kan se, at der er andre her på sitet, der taler om elendige leveringstider.

Cassandra Zap Mahlkuch found this review useful

Futureshop

Outstanding!

I've bought a few speaker cables from Futureshop, and one of them came with a minor flaw, it was out of phase. I contacted Futureshop and emailed with a guy called Adam. He asked me to ship it back to the UK (i live in Denmark). Futureshop refunded the cost. I know the law says they have to, but how many companies do you know, who actually do that?? A week after sending it off, i had the cable back. That's fast imo.

Major kudos for a company with great products, great prices, and seldom seen customer service. Highly recommended!

Kundamp ApS

Rigtig gode priser, og godt udvalg

Jeg har kun bestilt få gange ved KunDamp, men både priser, udvalg og service ved salg (jeg har ikke haft en rma endnu) er absolut i orden.

Kundamp.dk anbefales.

Octopusecig

Top service, lynhurtig forsendelse

Octopusecig får min varmeste anbefaling. Det er lige før varerne er sendt før du bestiller, de har et interessant udvalg for DIY-manden, og går noget galt kan du regne med dem.

Jeg har kun haft thumbs up oplevelser med dette firma.

thansen.dk

God butiksoplevelse, irriterende hjemmeside

Det er mit indtryk at oplevelsen i Thansen i høj grad afhænger af, hvilken butik man handler i. For mit vedkommende er det korsørbutikken, og der kan jeg absolut ikke klage over noget. Jeg får altid god, kompetent og venlig/sjov betjening. De gør det imo godt i den butik.

Hjemmesiden er årsagen til at karakteren ikke er i top. Det "smarte" nye design er dels noget ged at finde rundt i, og loadtiderne er gået markant op ift det gamle design. Det trækker helt klart ned. Mindre bling, mere funktionalitet tak.

www.computersalg.dk

Super service, gode priser, lidt mangelfuld hjemmeside

Hjemmesiden har sine mangler. Jeg oplever eksempelvis ofte at søge efter en vare på deres hjemmeside, og ikke at kunne finde den. Overraskelsen kan derefter være stor når man på edbpriser ser at de faktisk sælger den pågældende vare. Ligeledes kan vareinfo være mangelfuld. Jeg formoder at det skyldes den udtalte brug af fjernlagre, og en eller anden form for direkte implementering af den info disse leverer.

Leveringstiden er op og ned. De har altid holdt hvad de har lovet, eller gjort det bedre i enkelte tilfælde. Igen grundet brug af fjernlagre skal du typisk forvente at der går en tre dages tid, med mindre du bestiller en vare Computersalg rent faktisk har på eget lager. Tre dage er længe at vente i it-verdenen, men nærmer sig efterhånden at være standarden fordi de lave avancer ikke muliggør alt for omfattende lagre hos den enkelte forhandler.

Ovenstående negativer opvejes i mine øjne af den fremragende service jeg har fået hos Computersalg. Jeg havde for lidt tid siden en lidt kilden retursag. Emballagen producenten leverede varen i gjorde at jeg var i tvivl om en returnering kunne lade sig gøre, men det var intet problem. Ligeledes oplevede jeg at en vare de ellers havde på deres hjemmesiden, pludselig ikke kunne leveres alligevel. Årsagen var at den var ved at overgå til en ny leverandør. I den sag fik jeg også fremragende service fra Computersalgs flinke personale. En rma-sag har jeg endnu ikke haft, men forventningen er at også en sådan vil blive håndteret til ug med kryds og slange.

Herfra en varm og absolut anbefaling af Computersalg. Flinke mennesker, god service og tjek på tingene.

De3bedste

Super betjening, sand kundeservice

Jeg købte for nylig en microovn der skulle gives i fødselsdagsgave, og havde i den forbindelse et ønske omkring leveringen (der skulle ske på fødselarens bopæl). Et kort opkald til De3Bedste, og den sag var fjing fjong. Fyren jeg talte med var yderst venlig og imødekommende, og -hvad endnu bedre er- så leverede de rent faktisk som aftalt.

Alt i alt en super oplevelse. De3Bedste er klart på min favoritliste. Der handler jeg gerne igen.

Rejsekort

For mange fejl og for lidt erkendelse af fejlene

Nu kan jeg slutte mig til den voksende række af rejsekortbrugere der, på trods af at de har brugt kortet helt i tråd med anvisningerne, står med en mangelfuld registrering af en rejse. For mit vedkommende er en den endelige udstigning der mangler. En rejse der ellers koster 18,50kr blev derfor til en 50 kroners rejse. Det er en virkelig fin "rabat" man opnår på den måde.

Ideen i Rejsekortet er rigtig god, og jeg var oprindelig positiv overfor projektet. En god ven af mig der som buschauffør jævnligt må lægge øre til kundernes dårlige oplevelser med selskabet, ikke mindst deres håndtering af klager, gjorde mig dog lidt utryg, Især historierne om manglende registrering af ellers korrekt indlogning ved rejsestart, er ubehagelige. Det ses jo at rejsekort.dk blankt afviser den slags fejl, på trods af at man dels i aviser, dels her på Trustpilot, kan læse om oplevelser med manglende registreringer. Det er dårlig stil, og en helvedes til risiko at løbe da bøden for manglende rejsehjemmel er af en betragtelig størrelse. Hvordan kan man vide at login ikke er lykkedes, når automaten si'r at alt er ok? En fejl der er umulig at gardere sig i mod, og tilsyneladende umulig at forklare sig ud af bagefter.

Endnu kortere sagt: Hvis du kan så benyt dig af de gode gamle sikre klippekort.

Jens H. Jensenand Mig Selv found this review useful

Greenline A/S

Fornem service, hurtig forsendelse

Bestilte igår, har varen i dag. Perfekt. Prisen er mere end ok, når man medregner gratis levering. Jeg endte med at spare en del ift andre danske forhandlere. Indpakning af de tre lysstofrør jeg bestilte var til ug med kryds og slange. Rørene var tapet fast på et stykke træ i en fornuftig tykkelse og passende længde, og så var kassen ellers foret med papir. Det bli'r næppe bedre. En mail og en opringning fra undertegnede blev besvaret venligt, så kundebehandlingen er også i orden.

Én anke: Som akvariemand der leder efter lysstofrør af en bestemt kvalitet, er "standard lysstofrør" en ringe beskrivelse. Det dækker, viser det sig, bl.a. over, at man ikke kan vide sig helt sikker på hvilke rør man modtager. Kinaskrald er det ikke. Normen er Philips og undtagelsen Osram informerede kundeservice mig, og det er da også hvad jeg har modtaget. To Osram, vel at mærke af den gode Lumilux kvalitet, og et enkelt Philips men fra deres ligeledes rimelige Master serie. Til prisen kan det heller ikke gøres bedre, ved en dansk forhandler. Bravo. Personligt havde jeg dog gerne betalt lidt mere for selv at vælge præcist de rør jeg skulle modtage, men detaljefokuserende akvarister er næppe Greenlines største kundegruppe;o) Jeg mistænker endvidere at netop muligheden for at blande mellem de to mærker er en del af årsagen til at prisen holdes i den fornuftige ende, og lageret fyldt.

Alt i alt, ikke mindst fordi det der hos Greenline kaldes standardvarer er langt over hvad den betegnelse normalt dækker, kan jeg kun give max karakter. Jeg handler gerne hos Greenline igen.

Dean Henriksen found this review useful

09 October 2011

Reply from Greenline A/S

Hej Johnny
Mange tak for din anmeldelse og for din præcise beskrivelse af lysrørs problematikken.
Selvom du skriver at du er tilfreds vil jeg straks lade vore sælgere og indkøber kigge på om der er noget vi kan gøre bedre.

Med venlig hilsen
Niels Behrsin Hansen
Greenline A/S

Speedline.dk

Suveræn service

Efter at have bestilt en mindre portion varer hos Speedline, konstaterede jeg desværre, at en af varerne ikke passede til min scooter. Det er, skal siges, ikke Speedlines skyld, da lige præcis denne varekategori, er en der hersker mere end almindelig meget forvirring omkring (rem til kineser).

Speedline har været på sagen i gennem hele forløbet, og leveret hvad jeg vil kalde en mere end flot service, og kommunikationen har hver gang været yderst behagelig. Dels grundet problemer med at skaffe den rigtige vare, primært grundet travlhed fra min side, endte sagen med, at jeg ønskede pengene for remmen tilbage. Loven siger at et firma må vente i op til 30 dage med at refundere pengene, men Speedline er super hurtige. Jeg havde pengene på min konto dagen efter de modtog varen.

I mine øjne er troværdighed langt den vigtigste faktor ved en online virksomhed, og Speedline har i hvert fald vundet min tillid efter denne handel. Her handler jeg fremover, ingen tvivl.

Anbefales uden forbehold.

Compumail

God oplevelse, med et enkelt forbehold

Jeg bestilte i torsdags et par varer hos Compumail, og havde under bestillingen et spørgsmål til lagerstatus. Kundeservice besvarede til ug med kryds og slange, og varerne blev afsendt som lovet. Alt i alt en positiv oplevelse.

Fprbeholdet handler om måden harddiske sendes på. Den jeg modtog lå i en antistatisk pose, pakket ind i noget brunt papir. Det "festlige" er, at man godt nok havde sørget for en betryggende pude af papir under harddisken (som den lå i kassen), men at harddisken, kun med et par enkelte lag papir i mellem, lå op af pakkens side. Umiddelbart er der ingen mislyde at høre, og læse/skrivehastighed er som forventet. Men hvor mange gok har den stakkels disk fået på sin vej gennem Danmark? Hvad betyder det evt for dens levetid?

Compumail er ikke ene om ikke at pakke varer forsvarligt, men det ændrer ikke på, at det er et område de bør stramme gevaldigt op på. Pt skal jeg til at rma'e en harddisk købt hos en anden forhandler, som ankom på samme måde. Den blev taget i brug i starten af september, og har nu nogle sjove mislyde, og flere bad sectors.


Jeg havde, ud over samtalen med salg i starten af min handel, fat i supporten, da jeg havde lidt bøvl med en mus jeg også bestilte. I begge tilfælde blev jeg behandlet yderst proff og venligt. Alt i alt er mit indtryk af Compumail, at det er en seriøs forhandler. De mangler bare lige at se lidt på indpakningen af følsomme varer, for at score max karakter hos mig.

Nierle

Middel oplevelse

Varerne er billige, og så sælger de nogle kvalitetsskiver jeg ikke kan få andre steder., og de er endda billige

Men jeg er ret sikker på at de begår lovbrud ved at opkræve moms efter man har godkendt sin betaling, og det undrer mig at bankerne ikke har reageret overfor denne uheldige praksis.

Tag ikke fejl: Jeg forstår at de gør det, og sympatiserer som sådan også med at de opkræver den manglende moms. Det sparer mig da for gebyret til tolderen der vil opkræve det samme beløb. Men når nu disse priser åbenbart er en fast del af prisen, bør de også oplyse kunderne om dem. Alt andet tangerer bondefangeri.

Der ud over: I en tid hvor man er vant til at få god information fra de firmaer man handler online med, er det imo uacceptabelt at Nierle ikke oplyser eksempelvis et track and trace nummer. Med mindre man skriver til dem og brokker sig over manglende forsendelsesinformation, aner man ikke hvornår ens varer leveres.


Når det negative er sagt: Priserne er, selv med momsoverraskelsen til sidst, gode, og varerne leveres. De snyder ikke folk på den måde. At man får en lille flaske sprut, og i mit tilfælde en engangslighter med i pakken, er i grunden også sympatisk.

Nierle er gode nok. De har bare et par proceduremæssige ting de skal have strammet op på. På trods af forsendelsespriser i den absolut høje ende, vil jeg helt sikkert handle med dem igen.

Ole Jensen found this review useful

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Suveræn kundeservice

Jeg har købt en skærm hos Komplett, som jeg ikke er videre tilfreds med. Efter forgæves at have forsøgt at få andre skærme demonstreret i butikker i min nærhed, ringede jeg til Komplett, for at spørge dem om de havde en ide til en bedre skærm.

I telefonen var teknisk chef for rma, Tim Kaas, og han leverede en service som kun de bedste kom i nærheden af, da branchen havde sin storhedstid. Ny skærm på vej, portolabel til returnering af den gamle, og forlænget returret, så jeg kan prøve den nye. Der ud over lovning på hjælp, hvis den nye heller ikke lever op til forventningerne.

Det der tæller når man handler stumper til sin pc, er ikke om man sparer 3 kroner hist og pist, eller kan få varen en dag før. En god forretning kendes på deres service, når tingene går galt. Jeg har derfor altid holdt mig til at handle med forretningerne med et godt omdømme. Selv med det in mente, er jeg imponeret over den venlige og flotte service Komplett har udvist mig i denne sag.

De varmeste anbefalinger her fra.

Christian IA, Johnny Kristiansenand Sebastian Jensen found this review useful

Elounge

Ok oplevelse

Elounge.dk leverer som lovet, og holder nogle dejligt lave priser. Til gengæld er jeg ikke videre benovet over at de konsekvent - i mit tilfælde i hvert fald - først leverer på den sidst mulige dag. "3-6 dage" betyder for mig altid seks dage, uden diskussion. Desuden sender de ikke track & trace med deres afsendelsesbekræftelse, hvilket er et irritationsmoment. Kan man leve med det, er der intet at udsætte på firmaet.

Jeg er ok tilfreds, og vil givetvist handle med dem igen. Men de mangler lige det sidste, for at få en topkarakter.

DPD

Jeg var vist heldig

Jeg bestilte en gang dvd'er fra et engelsk firma, og fik uforvarende bestilt levering med DPD. Forestil jer min skræk, da jeg kiggede firmaet ud herinde.

Men i mit tilfælde leverede de altså som de skulle. Ja, jeg spildte en hel dag på at sidde og vente på dem, fordi jeg ikke - som med mit postbud - ved hvornår de er i området, og ja, jeg måtte ringe og spørge til varen, da jeg i første omgang var blevet misinformeret omkring i hvilket tidsrum de leverede.

Men mine dvd'er er ankommet, indpakningen har ikke så meget som én skramme, og indholdet er intakt. Samtidig skal de have enorm ære for hastigheden hvormed de leverede. Mine skiver blev afleveret til DPD London i fredags, og jeg sidder med dem mandag.

Qua alle de negative anmeldelser man kan finde rundt omkring på nettet er jeg stadig skeptisk, selvom min personlige oplevelse var flawless. Men lyve for yderligere at advare kunder, vil jeg altså ikke. Ret skal være ret, og jeg fik en rigtig god behandling.

At det blev fire, og ikke fem stjerner, skyldes udelukkende, at jeg er nødt til at sætte en hel dag af når jeg bruger DPD. Ud over det, er der intet at klage over i denne omgang.

Av-Cables.dk

Anbefalelsesværdig forretning

Jeg har kun handlet et par gange ved Av-Cables, men indtil videre har de leveret varen som lovet, og givet super information undervejs. Udvalget er rigtig stort, priserne er yderst rimelige, og informationen om de enkelte produkter er til ug med kryds og slange. I modsætning til mange andre virksomheder, passer deres lagerstatus - indtil videre - også med det lovede.

Der kan kun gives topkarakter.

Johnny Kristiansen´s profile

profile image of Johnny Kristiansen
Johnny Kristiansen
Reviewer
Male, 1970
Denmark

About