Jeg kommer fra OBBC i Odense, hvor jeg boede før. Dette var et fantastisk sted. Nu er jeg så flyttet til Århus og træner i FW. Jeg synes at centeret på Nørrebrogade er udmærket, men det er næsten altid propfyldt. I skal tænke på at Århus er den by med flest unge, og da det jo er moderne at træne, burde I nok stifte flere centre. Dog vil jeg sige at personalet i omtalte afdeling ikke er høflige eller overhovedet hilser eller siger farvel. I burde træne jeres medarbejdere mere i forholdet mellem kunde og firma.
Vh Christian
Sandra Helena Toft Christensen found this review useful
Dejligt at postbuddene kan gå op af et par trapper og afleverer pakker, i stedet for at smide en seddel i postkassen om at de har været her. Ansæt flere, der kan gå op ad trapper i stedet for de gamle sure postbude I også har. En fornøjelse når de kommer op og banker høfligt på og beder en signere for pakken. Tak guys.
Bestilte om tirsdagen lidt efter frokost. Tøjet ankom onsdag, kl 10. Alt upåklageligt og fine priser. Handler der gerne igen.
Bestilte varer de ikke havde på lager, og de kom inden for rimelig tid alligevel. Handler der helt sikkert igen.
Bestilte nogle forskellige varer. De lå i postkassen næsten dag. Handler der helt sikkert igen.
Jeg har altid købt mine hardball-våben der, og det fortsætter jeg med hvis de fortsætter med at være konkurrencedygtige mht. priser.
Jeg må dog indrømme at jeg synes det er en dum idé at de har slået sig sammen med morfars.dk. Hardball er i princippet "legetøj", og så alligvel ikke. Der er aldersgrænser og politikrav om spil med disse våben. At de så slutter sig sammen med dem, om noget så simpelt og børneagtigt som racerbiler som min 8-årige fætter fik i fødselsdagsgave også fra kims (morfars.dk), gør i mine øjne at det virker useriøst omkring hvad de sælger, og jeg tror at fremtidige hardball spillere vil vælge andre forhandlere, der har speciale i disse våben, i stedet for nogle der prøver at sælge alt muligt andet pjat. Så ja jeg vil formentlig handle der stadig, men kun fordi jeg ved at kim ved en del om airsoft våben. Deres hjemmeside (kims.nu) er dog meget kedelig og uoverskuelig i forhold til andre airsoft forhandleres, men jeg vurderer jo også mine handler med kims, og de har altid gået godt.
Jeg er studerende ved Aarhus Universitet. Jeg fik at vide at denne side stod for fordelingen af kollegier. Jeg søgte i slutningen af juli, og troede dermed jeg ville være sikker på at få noget at bo i til studiestart - dette skulle dog ikke vise sig at være tilfældet. Den første måned boede jeg på campingplads (hvilket er latterligt dyrt og bør ikke overvejes som løsning for studerende med mindre man som jeg, havde bil til rådighed.)
Nå, men på trods af dette lykkedes det dem at skaffe mig en bolig på Hejredalkollegiet efter en måned. Usselt som dette kollegie er, er det bedre end campingvognen.
Efter at have boet der i nu 3 måneder har jeg fået konstateret skadedyr på værelset, hvilket betyder jeg skal igennem en længere rensningsproces på værelset som min boligadministration står for.
Jeg klager over dette til ungdomsboligaarhus.dk og får fat i en meget sød dame der meget gerne vil hjælpe. Hun beder mig søge i kategori B, hvor der er forholdsvis kort ventetid. Det gør jeg så. Jeg søger alt der er i kategori B der ser nogle lunde godt ud og ligger i overkommelig afstand fra universitetet. Men alt der opfylder disse krav, er 2-værelses kollegie lejligheder som de KUN uddeler til PAR, men ikke er ret meget dyrere og ikke noget et problem for en på SU. Jeg bliver så bedt om at søge 1-værelses og værelser. Jeg kigger så rundt, og der er absolut intet der er interessant at kigge på der ligger i kategori B - med mindre man vil ud i kriminelle kvarter og bo (obs jeg undersøgte anmeldelser af kollegier i ledige områder, og alle sagde "don't go there!!".
Jeg kan godt se, at der kan være fordele ved at give de to-værelses lejligheder til par. MEN problemet er, at i den boligsituation vi har i Aarhus, er det meget nemmere at få noget at bo i via www.boligportalen.dk hvis man er et par, og man kan (ifølge min research) gøre det til samme pris, i nogle tilfælde ca 5 % dyrere dog stadig overkommeligt (ikke medregnet er boligstøtte).
Efter min overbevisning, skal kollegiekontoret tage sig af den enkelte studerende og sørge for at denne har godt og ikke tage sig af om man har en kæreste på tidspunktet hvor der søges, for det har ingen relevans for studiet! Jeg opfordrer kollegiekontoret til at anbefale par at søge mere grundigt på boligportalen, da denne ofte har opslag, hvor der decideret søges par.
Men der sidder nogle flinke mennesker og styrer fordelingen. Der skal bare ske en forandring.
Jeg fik Stofa bredbånd, nemlig deres 15/2 forbindelse, og det har været fint og forbindelsen er stabil. Da jeg så finder ud af at jeg gerne vil have en større tv-pakke (jeg ser meget fodbold), kontakter jeg Stofa og spørger hvad mine muligheder er. De svarer relativt hurtigt, at det kan sagtens lade sig gøre, og jeg kan få en pakke der indeholder de kanaler jeg ønsker for ca 250 kr pr. måned. Næste linje siger så at selve skiftet fra min nuværende til den de foreslår koster ikke mindre end 495 KR!!! Jeg fik et chok, og skrev tilbage at til det skift ville jeg hellere streame fodbold på nettet. Så internet er fint, tv køber jeg ikke hos dem.
Jeg købte min MacBook Pro Retina, hos Eplehuset i Aarhus. Super lækker maskine, der virkelig er pengene værd. Jeg må indrømme at vejledningen ikke var helt i top dernede. Når jeg køber en computer der koster 17.599,00 kr. forventer jeg at de virkelig ved hvad de taler om. Men den unge fyr jeg handlede med, var ikke sikker på hvad han snakkede om, og det kunne man tydeligt mærke. Han vidste ikke engang at de bruger flash-hukommelse i de nye Pro'er med Retina skærm. Jeg købte maskinen hos dem netop forbi jeg læste her på TrustPilot at folk har gode erfaringer med dem. Men jeg må indrømme at jeg gik over i Fona og fik dem til at sætte mig ind i, hvorfor jeg skulle købe denne, og ikke den gamle 15" mac pro. De var meget meget bedre til at forklare og sælge maskinen.
Godt råd til Eplehuset: få uddannet jeres såkaldte "Apple eksperter" så de slet ikke er i tvivl om hvorfor man vælger den ene mac frem for den anden, for der er virkelig stor forskel på dem. Det er ikke nok at de bare spørger: "skal du bruge den til skole" og så kunne foreslå én. Det skal være meget mere detaljeret når de kræver så mange penge for maskinen. Derfor får i kun 4 ud af 5 stjerner herfra.
Mvh Christian
Jeg har udsendt over 20 forskellige ansøgninger, og jeg ved godt at Aarhus området er trængt pt, men finder det underligt at der ikke er en eneste der i det mindste skriver, at de har set min ansøgning, men de har fundet en anden lejer. Mistænkte dem lidt for at oprette falske annoncer således man blev ved med at være medlem (249,-/måned), og de derved tjente flere penge på en :)
Men er glad for deres service, især mail-delen hvor man modtager en mail når en udlejebolig bliver ledig.
Jeg købte en PC fra mm-vision d 12/6 2012, da man selv vælger hvilke dele, der skal i, forventede de levering inden for 2-3 dage, teknisk set modtog jeg den dagen efter, idet jeg bestilte om aftenen mandag, og havde den onsdag morgen. De tester at maskinen virker - samt medfølgende dele, hvilket er en super kundeservice. Samtidig var de flinke til at svare på spørgsmål. Ingen tvivl om at jeg vil handle der igen.
Christian.
Karina Gørtz Christiansen found this review useful
Handlerne jeg har gennemført med Handelshuset Aulum, er altid gået som forventet. Bestilling med levering dagen efter.
Jeg har gentagne gange bestilt spil til hhv PS3 og pc på coolshop.dk, og hver gang er det en fornøjelse. Priserne er de bedste og leveringen er lyn hurtig.
Bestilte 3 blu ray film der stod alle var på lager med leveringstid 1-2 dage. Efter 5 dage var de endnu ikke sendt hvilket sender et dårligt budskab til mig som kunde. Nu har det taget 7 dage, og mine film er endnu ikke kommet..
Priserne er fine, men de mangler at have mere kontrol over deres lager, og så få nogle mennesker ansat der kan kommunikere bedre med kunden...
Handler altid elektronik hos Elgiganten. De har altid behandlet mig godt og lavet tilbud hvis jeg købte flere ting. Leveringstiden er udmærket afhængig af hvilken vare jeg har købt. Handler der helt sikkert igen.
Jeg bestilte et DVI til HDMI kabel hos av-cables.dk. Forsvarligt pakket og hurtig levering.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Godt at høre at du er tilfreds med din bredbåndsforbindelse. Omk. prisen på et tv pakkeskifte så koster det 495 kr. Grunden til dette er at vi skal sende en tekniker ud for at skifte filter i fordeler boksen som tilhøre din adresse. Det er absolut ikke noget vi tjener penge på da de 495 kr skal dække transportudgifter og teknikerløn.
Ombestemmer du dig omk. at få skiftet pakke så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice igen på 88303030.
Hilsen Pernille