Jesper Pedersen´s profile

Reviews (16)

Harald Nyborg

God Butik.

Harald Nyborg er en god butik med mange forskellige vare men hvis man handler på nettet skal man handle stort ind 69,75kr i fragt for en lille lommelygte er ganske enkelt for dyrt .

DanskDamp

Rigtig god butik, både fysisk og på nettet.

jeg har flere gange bestilt hos Danskdamp og leveringen har altid været perfekt og hurtig. Har man spørgsmål så er Flemming altid klar til at hjælpe og det er nyttigt da dampens verden godt kan være lidt uoverskuelig til at starte med. jeg kan kun anbefale dem til andre.

Kundamp ApS

Super service.

jeg havde bestilt en brænder hos kundamp.dk og da jeg modtog den havde den en produktionsfejl, og jeg skrev til kundamp om aftenen klokken ca. 23. der gik ikke en halv time, så kom der en mail tilbage hvor jeg fik at vide at de sendte en ny. jeg kan kun anbefale dem til andre for det er sgu god service.

Netflix

Netflix og ikke andet..

Efter at vi fik netflix har vi opsagt vores tv pakke. Der er et kæmpe udbud af film og serier og ja, jeg ved godt at det ikke er de nyeste men for 79,- pr. mdr. så kan man altså ikke klage, og jeg har overhovedet ikke mulighed for at nå at se det hele, da jeg også har et arbejde at passe hehe.
Vi har nu kun de gratis kanaler som ligger i luften og netflix og vi er fint dækket ind.
Netflix har en god kundeservice og opdatere jævnligt deres indhold så der er nyt at se hele tiden, og et stort plus er at de er tilgængelige på mange platforme såsom appletv, tv, pc, ps3 osv.......jeg kan kun anbefale dem ;-)

eSmøg.dk

Laaaang Leveringstid...

Man skal vente i et godt stykke tid på sine vare men de dukker op...
Jeg bestilte et joytech 1100 mAh. batteri men modtog en billig kinamodel som knap nok kan holde strøm og jeg har også prøvet at bestille en væske i 10ml. og da jeg bestilte den i 100ml. var den umulig at dampe pga smagen som var så dårlig at man kun kan skjule det ved at lave væsken om til en 8% Menthol og det rykker skal jeg hilse og sige hehe. fik dog en ny flaske tilsendt men det var samme problem med smagen. jeg har dog aldrig haft nogen problemer derudover og deres ce4 clearomizere køre som smurt. jeg bruger stedet til visse ting og andre ting køber jeg overhovedet ikke hos e-smøg.dk. De er heller ikke særlig hurtige til at svare på mails og man kan fint vente en hel uge før man høre fra dem, hvilket er for ringe.

Pink-Mule

Super service

Pink-mule.com har et godt udvalg af kvalitetsvare og en super service og hurtig levering. Er der en fejl ved et produkt bliver det byttet uden problemer. jeg handler for så vidt mulig alt mit damp legetøj der.......

Hjemmeriet

Sådan skal det være...

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en trykkoger og så manglede jeg et osteklæde til at si fond og andre sager i. nu er det jo ikke lige et produkt man bare finder alle steder men hos hjemmeriet.dk havde de det jeg skulle bruge og hold da op hvor var leveringen hurtig. Hjemmesiden er nem og overskuelig men dog en anelse gammeldags i opbygningen men det er nemt at finde rundt på den.

FilmMarked.dk

Perfekt og hurtig levering.

Jeg bestilte 3 film hos Filmmarked.dk og havde lidt lave forventninger til kvaliteten og slitage af produkterne da de jo er brugte men da filmene kom var de næsten som nye og jeg havde dem allerede 2 dage efter bestillingen . det er ikke sidste gang jeg handler der. :-)

Billigmedien

Super hurtig levering

Jeg har købt både dvd skiver og farvepatroner hos billigmedien og jeg må sige at der ikke findes andre steder på nettet som leverer lige så hurtigt og så er der jo lige det med prisen, for de er billige og man skal ikke betale de voldsomme afgifter som vi har her i Danmark.
jeg kan kun anbefale dem til andre.

Bring

En lille pakke rejste........

Jeg kan desværre kun tillade mig at give BRING én stjerne endnu, men det kunne jo være at pakken dukker op på et tidspunkt og så kan den jo stige til to.
Varen er bestilt d.20/4-11 og bliver sendt fra Goshop.dk d.26/4-11.
lidt lang tid om at få varene ud af døren men det er en anden anmeldelse.
Siden d.26/4-11 har den så drønet rundt i Kolding og er blevet læsset på og læsset af flere gange. som man kan se på det vedhæftede billede af track and trace, skriver de at de har prøvet at afleverer pakken d.28/4-11 men der var jeg hjemme og gik ude foran huset og arbejdede hele dagen og om aftenen sad jeg i min stue. Jeg venter stadig med længsel og kolde tæer på mine gryder som pakken indeholder. Jeg nægter at køre til kolding hver gang jeg skal koge kartofler ;)

UPDATE: Så har vi modtaget vores pakke. Den kom med et surt bud og kassen lignede noget de havde spillet fodbold med men indholdet var ikke skadet. da vi nu har modtaget varen er vurderingen steget til 2 stjerner.

K. Hemmingsenand Søren found this review useful

Nemid

Nemid.nu.......Et hul i vejen mod fremtiden.

Nemid er ikke et produkt jeg bryder mig om og slet ikke når man tænker på den digitale verden vi lever i, så høre et papkort altså ingen steder hjemme.
Tanken om alle de oplysninger samlet ét og samme sted giver mig paranoia, de siger godt nok at den server hvor det hele ligger ikke kan hackes men så er det da vist den første af sin slags, ét hack og tusinde borgers oplysninger er tilgængelig og ikke kun en enkelt person som førhen da man brugte en nøgle på sin egen computer derhjemme.
Førhen skulle der alligevel gøres en del før at ens oplysninger til netbanken kunne opsnuses men nu kan du blive stoppet på gaden af et par tyve som står med en bærbar og de kan true dig til at logge på din netbank ( hvis man har været så uheldig at have taget sit technopap med ) og så ellers overføre alle dine penge til nogle sære konto et sted i den store verden.
jeg kunne bedre lide da jeg højst kunne miste de par hundrede kroner jeg måtte ha' på mig. Nu skal man også bruge skidtet bare for at se sin lønseddel som desværre, der hvor jeg arbejder, ender i eboks. Det er mærkeligt at det skulle være lovligt at der oprettes en eboks i mit navn uden mit samtykke og på den måde tvinge Nemid ned over hovedet på mig. Jeg har ikke, og jeg får aldrig Nemid og det er da ærgeligt at miste sin netbank på den bekostning men så går jeg bare ned i banken istedet og så får de også lidt at lave og samtidig kan man jo lige hilse på sin bankmand som man ikke har set siden at man fik netbank, det er helt hyggeligt at snakke med rigtige mennesker igen.....

Thomas Christensenand Forbruger found this review useful

Elgiganten.dk

Hurtig Levering!

Jeg bestilte en pc på nettet og der gik ikke mange dage før at jeg havde computeren i hånden. el-giganten leverede hurtigt og sikkert mit produkt.

Av-Cables.dk

Hurtig levering.

jeg manglede et netværkskabel og det var utroligt nemt at finde på hjemmesiden, med beskrivelse af hvilken hastigheder de var godkendt til (anede ikke der var forskel).
Nem og overskuelig hjemmeside med mange produkter.
Leverings tiden var i top og jeg havde hurtigt mine vare.
det eneste minus var at jeg bestilte nogle kabelholder som havde noget dobbeltklæbende tape monteret og den lim holdt ikke, det var nu hurtigt afhjulpet ved at jeg selv havde noget tape liggende og nu virker det som det skal.
pakken var godt pakket ind og der var ingen skader overhovedet på indholdet. Jeg har handlet før hos av-cables og jeg anbefaler gerne siden til folk som står og mangler noget som jeg ved at av-cables har.

Vagtshop

Alt inden for branchen.

Jeg har handlet flere gange på Vagtshoppens hjemmeside og jeg har kun ros til firmaet. Altid hurtig levering og gode produkter som ikke falder fra
hinanden ;-). der findes en del steder hvor man kan købe samme slags vare
men de kan ikke være med pris og kvalitetsmæssigt..... Kan kun anbefale dem

TDC A/S

Man får næsten hvad de lover.

Jeg har i mange år haft TDC som internet udbyder da jeg bor i et område hvor der ikke er mange alternativer. desværre kniber det lidt med at holde forbindelsen engang imellem og vi oplever at vi bliver smidt af fra tid til
anden. Vi har home duo og overvejede på et tidspunkt at få Home Trio som er med tv men når vi ind imellem bliver smidt af nettet så må det være træls at sidde midt i en film når det sker og derfor har vi slået Home Trio ud af hovedet igen. Tdc's hjemmeside kræver lidt af en uddannelse og finde rundt i og jeg oplever tit at man "klikker" rundt og ender de samme steder igen. Vi har her i husstanden alle mobil ved tdc og der er der intet at komme efter, vi har altid dækning og med tjenesten "TDC til TDC" er det billigt at ringe til familien som alle også har TDC, desværre er data trafikken meget dyr og det gør at man skal passe lidt på hvad man har af tjenester kørende på sin telefon dvs. vejrudsigten, facebook, twitter, email osv.

18 March 2011

Reply from TDC A/S

Hej Jesper,

Jeg tænker på, om I tidligere har fået os til at kigge på jeres forbindelse? Vi har nemlig mulighed for at sætte en såkaldt overvågning på jeres forbindelse, som kontinuerligt logger data om forbindelsens kvalitet og tilstand - det hjælper os meget i forhold til fejlretning på linjer, der lider af periodiske afbrydelser.

Med hensyn til vores hjemmeside, så modtager vi meget gerne feedback og forbedringsforslag angående brugbarheden. Du kan sende det direkte til mig (mailadresse følger til sidst i dette svar), og du kan også gå ind på vores TDC Forum (tdc.dk/forum) og lægge det ind under "Forslag & Idéer". Uanset hvad du vælger, så bliver det læst og påskønnet af dem, der har med det at gøre.

Så er der det med datatrafik på jeres telefoner. I har altid mulighed for at tilvælge en datapakke, som f.eks. én af vores Internet på Mobil-produkter: http://go.tdc.dk/mndns. Du kan vælge at tilknytte forskellige pakker til individuelle numre, så hvis I er to ud af fire i husstanden, der har brug for hhv. Internet på Mobil 50 og 200 på hvert jeres nummer, så kan dette sagtens lade sig gøre.

I det hele taget, så lyder det til, at vi skal have kigget på både din linie og nogle af jeres mobiltelefoner, og du har måske også noget feedback til vores hjemmeside. Du må meget gerne sende telefon- og konto-/kundenumre, samt din eventuelle feedback, til thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk

Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

Postmedental

Nemt, Billigt og God service

Postmedental har en god og overskuelig hjemmeside, desuden er priserne de billigste på nettet.Kundeservicen var også i top, jeg havde lige et spørgsmål og kunne stille det til postmedental via en livechat på siden, så kan det ikke være nemmere. Varen var pakket godt ind i boblefolie og desuden pakket ned i en boblefolie pose dvs. 2 lag folie og kassen havde ikke så meget som en skramme. Grunden til de 4 stjerner og ikke 5 som jeg heller ville have givet er at der ingen dansk manual var med i pakken men at en dansk manual skulle hentes på hjemmesiden. produktet var en oral b triumph 5000

Jesper Pedersen´s profile

profile image of Jesper Pedersen
Jesper Pedersen
Reviewer
Male, 1972
Blåvand, Denmark

About

Arbejder som vægter. og er lidt teknik fikseret ;-)