Hanne´s profile

Reviews (17)

Cdon

Perfekt oplevelse !

Jeg bestilte for 3 dage siden 4 film og 2 bøger hos cdon.com, og morgenen efter (selvom det var sent om aftenen jeg havde afgivet ordren) modtager jeg en mail om, at de har pakket og sendt mine ting. Og i går ankom pakken med formiddagsposten.

Dog var det kun filmene (hvilket jeg havde set i afsendelses-bekræftelsen), men jeg har her i dag lige fået en besked om, at bøgerne nu også er pakket til afsending, hvilket højst sandsynligt vil sige, at jeg har dem i morgen..!

Det er virkeligt luksus ! Så hvis man står og mangler en film eller en god bog til ferien eller lignende ret akut, så kan jeg bestemt anbefale cdon.com.. Super super super !!

Streetammo

Super fede produkter.

Jeg var heldig at finde nogle DC-sko til omkring 300 kr, fordi der for det første var tilbud på dem, og fordi at streetammo.dk tilbød 10 % af prisen på alle købt, på det pågældende tidspunkt. Det fås ikke billigere andre steder, medmindre man tager til USA eller lignende, så det var super nice..

Dog synes jeg, at leveringstiden var lige lidt til den lange side, da jeg bestilte mine varer tidligt om morgenen den 26. september og modtog først pakken i går, den 8. oktober..

Men ellers har jeg intet at udsætte på streetammo.dk. De har super fede produkter og konkurrencedygtige priser.

dk.bestseller.com

Helt super.

Nemt og smertefrit. Fik min ordre indenfor en uge, og produktet var som forventet. Dejligt dejligt :)

SAXO.com

Perfekt !

Jeg bestilte en bog på saxo.com torsdag eftermiddag d. 12. januar, ikke alene var bogen billigere end hvad jeg ellers kunne finde den til, men fragten var også kun 19,95 - hvilket er super billigt i forhold til så mange andre. Tidligt om morgenen fredag d. 13. januar modtog jeg en SMS, hvori der stod, at min vare var på vej og senere samme dag modtog jeg pakken.

Så alt i alt super hurtigt, nemt og billigt.

Jeg vil bestemt handle på saxo.com igen.

NiceHair

Superb !

Ikke alene har nicehair.dk super gode tilbud på nogle ellers dyre frisørkvalitetsprodukter, men alt lige fra bestilling, betaling, bekræftelse og levering gik fuldstændig smooth. Det er bare som det skal være !

Jeg kommer helt sikkert til at handle på nicehair.dk igen !

Parfume-Klik

Super billige parfumer, men lidt lang leveringstid.

Jeg har ligesom sidste "anmelder" også gået og ventet på min pakke, i hvad jeg måske ville mene, var lidt for lang tid i forhold til hvad jeg som regel er vant til fra andre online-shops. Også selvom jeg kunne læse, at pakkerne kommer fra England, nåede jeg alligevel at gå og blive nervøs for at pakken ikke kom en del gange.
Ud fra andre anmeldelser jeg har læst herinde, så lyder det ikke som om, at det er normen, så det hele kan self skyldes julen og en del mere pakkepost.
Jeg bestilte mine varer den 22. november og den 24. fik jeg så en mail om, at pakken var afsendt og at jeg kunne forvente den indenfor 10 hverdage. Og butikken overholdt da bestemt hvad den lovede, for den 6. december var pakken forsøgt afleveret.

Dog var alt ellers som det skulle være, da de parfumer jeg bestilte var pakket forsvarligt og det er det billigste jeg har kunnet finde dem til, både hvis man tager i lufthavne og andre steder på nettet, så jeg er super tilfreds !

Jeg vil bestemt handle her igen, men den næste gang ved jeg jo så bare, at jeg skal væbne mig med lidt mere tålmodighed og ikke gå og være nervøs :)

3 (HI3G Danmark ApS)

Sygt dårlig dækning.

Selvom jeg befinder mig inde i Aarhus C kan jeg have problemer med ordentlig dækning, og især når jeg er på besøg hos mine forældre i Ribe, kan jeg knapt få mere end "én streg" signal, for slet ikke at tale om den sindssygt dårlige internetdækning. Og det også inde midt i byen.

Jeg har været inde og tjekke, at der skulle være perfekt dækning alle de steder jeg har befundet mig, så vil jeg vove at påstå, at det er en direkte løgn.

Jeg har lige købt ny telefon ved 3, fordi de desværre havde den billigste samlede pris.. Det burde jeg aldrig have gjort, da selvom det er en HTC One X, som burde være noget af det nyeste af det nyeste, ja så hjælper det ikke meget på signalet. Min søsters kæreste har også lige købt en Samsung Galaxy II også ved 3, og den har lige så ringe signal. Beskeder bliver først leveret 6 timer efter afsendelse og opkald ligner ligeledes, at de er kommet på senere tidspunkter. Det er fandme ikke i orden !

Jeg kan IKKE anbefale 3, og når mit abonnement udløber, skifter jeg hurtigst muligt !

Bubbleroom

Stort udvalg og overskuelig side.

Jeg har flere gange handlet på Bubbleroom.dk og jeg har aldrig haft problemer.

De er gode til at opdatere deres side, så man kan se, når ting bliver udsolgt og lignende. Derfor er det ofte bare med at slå til, hvis man finder et tilbud, der ikke er til at modstå, for der er mange om buddet.

Tit kan man få gratis fragt hvis man køber for over 200 kr, og der er tit varer, som man ikke kan finde i butikkerne.

Bestilling og betaling er nemt og hurtigt og leveringen ligeså.

Jeg kommer bestemt til at handle her igen.

Etsy

Spændende udvalg, glat bestilling og levering.

Jeg var heldig at støde på en amerikansk kunstner ved navn Yellena James, som laver nogle meget unikke, grafiske tryk.

Betaling og bestilling gik igennem Etsy.com. Det hele gik efter planen og jeg modtog kort efter en bekræftelse via mail.

Da billederne skulle sendes fra USA, var der en rimelig lang leveringstid, men det er jo hvad man kan forvente. Dog trak det længere ud en forventet, og jeg fik herefter en mail fra kunstneren, som beklagede, men hendes printer var gået i stykker.
Som et plaster på såret fik jeg refunderet min fragt på ca. $15, så det var en super service !

Varerne kom kun en uge senere end forventet, men pga. den gode service fra sælger, var det helt okay.

Det er selvfølgelig meget forskelligt hvem man kommer til at handle med, men jeg har kun haft en positiv oplevelse med Etsy.com som "mellemmand".

Det er bestemt noget, jeg ville gøre igen, hvis jeg faldt over andre spændende ting.

HM

OK, hvis man har tålmodigheden iorden.

Jeg har ofte købt tøj over Hennes og Mauritz's hjemmesiden, da der tit i de fysiske butikker enten ikke findes bestemte modeller, eller at størrelserne i den ønskede model er udsolgt og umulig at skaffe hjem.

Leveringstiden er desværre tit meget lang, da de ofte ikke har alle de bestilte varer på lager.

Jeg er normalt tilhænger af, at få sendt alle varer af sted samtidigt, men jeg har mere end én gang været ude for, at en af mine valgte varer har været mere end 3 uger om overhovedet at komme på lager igen, og herefter først kan blive afsendt, og jeg har derfor fået leveringerne "splittet op". Det er selvfølgelig fint, at man kan dette, men hvis de ikke har en vare, på bestillingstidspunktet, burde de evt. bare skrive "midlertidig udsolgt", så man evt kan finde noget andet eller lignende inden man totalt har forelsket sig. Hvis man skal bruge det valgte tøj til en bestemt event eller fest, er det lidt problematisk. Det er dog fint, at man i "opsplittede ordre", kan gå ind og redigere og slette emner, (da pengene først bliver trukket, når varerne sendes af sted) hvis man pludseligt er heldig at finde dem i en fysisk butik og ikke kan vente.

Oftest har tøjsider en regel om, at hvis du køber for mere end eksempelvis 600 kr, så er fragten gratis, det er det ikke med H&M, hvilket jeg et eller andet sted synes er lidt ringe, for sådan en stor butik og igen fordi, at deres varer i de fysiske butikken ofte er udsolgt eller lignende.

Sidens layout er tit lidt forvirrende, enten fordi de har for travlt med at opdatere det nye sortiment, eller gør klar til en ny sæson, hvilket gør, at det hele bliver en lidt rodet fornøjelse, hvor blandede opstillinger gør hele oplevelsen frustrerende. Men som med så mange ting vedrørende H&M, kan man gennemføre det med en god omgang tålmodighed.

Pixmania

Perfekt forløb: hurtigt, billigt og sikkert.

Jeg ledte efter et hukommelseskort til mit nye digitalkamera. Efter at have lavet lidt research på nettet, bestemte jeg mig for, at bestille et Sandisk Hukommelseskort SDHC Extreme III 8 GB, som for det første var meget billigere hos PIXmania end hvad jeg ellers kunne finde, og for det andet næsten var det eneste sted, jeg kunne finde det, da man jo som bekendt risikerer at få pålagt told, ved køb fra USA.

Jeg valgte en såkaldt "økonomi-levering", som ifølge PIXmania.com tager op til 10 arbejdsdage. Jeg bestilte mit hukommelseskort en onsdag, så jeg vidste godt, at det nok ikke ville nå frem til deres leverandør (GLS) før efter weekenden, da jeg bestilte det omkring kl. 23 om aftenen. MEN til min store forundring er pakken netop kommet ind ad døren i dag, tirsdag, så fra bestilling onsdag aften til nu er der i princippet kun gået 4 arbejdsdage ! Forsvarligt og diskret pakket ind. Super fedt !

Jeg kan bestemt anbefale PIXmania.com til andre.

Amazon

Jeg er afhængig.

Udvalget er kæmpestort og man kan ofte finde ting, som enten ikke er tilgængelige i Danmark eller som simpelthen er så billige, at man ikke kan andet end at bestille dem med det samme.

Jeg læser utroligt mange bøger, og er vild med de lidt ældre klassikere, som man oftest ikke kan finde hos de normale boghandlere, og hvis man endeligt gør, er prisen meget høj.

Jeg har flere gange bestilt bøger, film og computerspil igennem amazon, og jeg har aldrig haft problemer. Varerne er kommet indenfor den fastsatte leveringstid og alt har altid været i perfekt stand i forsvarlig indpakning.

Oftest er mange af deres bøger og film mulige at få med fri fragt, hvilket bare gør det endnu mere attraktivt. Priserne stiger og falder alt efter udbud og efterspørgsel og man kan derfor være heldig at få fat i nogle skatte til en slik. Med en bruger kan man nemt holde overblik over prisfald og -stigninger, så man kan sagtens have varer "liggende" i flere måneder indtil man synes at de rammer den "rigtige" pris.

Det er sikkert og nemt, men engelsk-kundskaber påkræves, da siden ikke har noget dansk alternativ.

Jeg har allerede min næste "Wish List" klar.

Lensway

Billigt og hurtig levering.

Siden jeg opdagede denne side, har jeg kun fået mine kontaktlinser herfra. De er rundt regnet 50 % billigere end ved min optiker og der er stort udvalg i mærker, men også hvis man f.eks. ønsker andre produkter, f.eks. linser med farve, briller og lignende.

Alt kom forsvarligt pakket ind og hele ordren gik som forventet både med levering og indhold.

Jeg har været fast kunde i snart 2 år, og der har aldrig været problemer.

MissMartins.dk

Super godt. Nemt, sikkert og hurtig levering.

Hjemmesiden har stor udskiftning af varer, hvilket gør, at der næsten altid er nye ting at kigge på, hvis man lige leder efter lidt nyt og lækkert. Tøjet er for størstedelen fedt, og der er mange produkter man ikke har set før, da de ikke findes i normale butikker. Det gør det derfor muligt, at finde tøj, som ikke alle andre går i.

Hjemmesiden virker overskuelig og man er helt tryg ved betalingen.
Jeg bestilte tøjet om aftenen og dagen efter fik jeg en mail om, at ordren var afsendt, og kunne derefter hente min pakke 2 dage efter. Super smooth og lækkert pakket ind. Lækre varer og alt uden problemer.

Jeg vil bestemt bestille herfra igen.

redcoon Danmark ApS

Hurtigt, billigt og uden problemer.

Jeg ledte efter et nyt digitalkamera, og bestemte mig for et SONY DSC-W580, da jeg tidligere har haft et lignende kamera fra samme producent, og manglede et kamera, som ikke var alt for omfattende i størrelse.

I forhold til hvad jeg ellers har kunnet finde af priser på nettet, var dette klart det billigste også selv med fragt og forsikring på pakken. Pakken kom indenfor 4 arbejdsdage og var forsvarligt pakket ind. Super fedt ! Ingen problemer og alt gik smoothly.

Jeg kan klart anbefale redcoon.dk.

Peter Mühlmann found this review useful

Gucca

Nemt og overskueligt med hurtig levering.

Indenfor 2 dage havde jeg mine varer, som var pakket forsvarligt ind. Ingen problemer whatsoever.

Kan klart anbefales. :)

Ren Velvaereshop

Nemt og smertefrit..

Hjemmesiden og webshoppen er nem at overskue, betalingen gik som smurt og ordren kom indenfor få dage.

Kan sagtens anbefales.

Hanne´s profile

profile image of Hanne
Hanne
Reviewer
Female, 1987
Århus, Denmark

About

En ivrig onlineshopper.