Kim Christensen´s profile

Reviews (17)

ASE

Virkelig motiverende telefonsamtale om ansøgning og CV

En uge efter jeg er blevet meldt ind i ASE bliver jeg ringet op med henblik på at gennemgå min ansøgning og CV. Et tidspunkt bliver aftalt, og på den pågældende dag snakker jeg en time med en meget motiveret coach, der efterlader mig med en masse nye ideer og tanker angående ansøgning og CV.

Jeg har indtil videre modtaget personlig vejledning og jeg får en fornemmelse af, at det vigtigste i ASE er at få ledige i arbejde hurtigst muligt. Ikke noget med at a-kasse og fagforening ikke snakker sammen eller at man blot forholder sig til lovstof.

Microsoft

Hvorfor så besværlig?

Hvorfor skal alting med SkyDrive være så besværlig? Jeg kan ikke få lov til at ændre login mailadresse uden at kommunikere med supportteam i deres forum igennem 1½ måned før de ændrer det tilbage til det rigtige. Rigtigt, det var min egen skyld af mailadressen blev ændret til alias, men alligevel...

Når jeg skal lukke min konto, skal jeg først annullere mit betalingsabonnement på SkyDrive, men det kan jeg ikke få lov til selv. Jeg skriver derfor i deres forum, som henviser mig til den rigtige support - som er samme forum. Bare i en anden gruppe. Men den tråd bliver så slettet af Microsoft uden at angive grund. Så nu skal jeg kommunikere frem og tilbage længe inden de kan gøre noget.

Hvorfor kan jeg ikke få lov til at gøre det hele selv som hos Google?

Laptops.dk

Perfekt

Fantastisk kundeservice - både telefonisk og pr. mail. Jeg fik sat en bærbar til side, eftersom de kun havde to stk. tilbage. Den stod klar til afhentning i receptionen, da jeg kom efter arbejde.

Malbilligt

Alt fungerer

Jeg har bestilt her fra flere gange, og jeg tøver ikke hver gang, jeg skal bestille maling og tilbehør. God kvalitetsmaling og gode produkter til fantastiske priser. Fantastisk kundeservice med hurtigt svar.

Zalando

Stort og lækkert udvalg men ekstrem langsom leveringstid

En webshop med stort udvalg og en del gode priser - også på sæsonvarer. Bestilling og betaling foregår smerfrit og det samme gør bekræftelserne pr. mail fra Zalando.

Problemet opstår ved levering. 8 hverdage fra ordreindgivelse til modtagelse af varer. Det er simpelthen for langsomt. Selv om webshoppen angiver en vare for at være på lager, så kan man ikke se hvilket lager, for Zalando har flere lagre, og varerne bliver ikke fremsendt før de er samlet på et lager. Forståeligt for at spare porto, men dødirriterende ikke at blive oplyst om andet end at en eller flere varer ligger på andet lager, og ordren bliver yderligere forsinket i 4 dage.

På grund af det lækre udvalg og gode priser, er jeg ikke færdig med at handle hos Zalando. Jeg er bare nødt til at bestille i god tid. Rigtig god tid.

15 May 2013

Reply from zalando.dk

Kære Kim

Det glæder os at høre, at du syntes godt om vores store udvalg, gode priser og måden man navigerer på, på hjemmesiden.

Vi efterstræber en behandlings- og leveringstid på 2-6 hverdage og vi beklager, at din pakke var forsinket et par dage. Når sådanne forsinkelser opstår forsøger vi dog at informere vores kunder. Vi tilbyder et af Europas største udvalg inden for sko og mode, og derfor er vi nødt til at have flere lagre. Vi sender ordrerne samlet, ligesom du har bestilt den.

Vi kan oplyse dig, at din seneste ordre er klar til at blive sendt.

Mvh
Team Zalando

www.shakk.dk

Kun ros herfra

Lynhurtig levering, gode priser, perfekt kundeservice. Intet at sætte fingeren på.

Brian Haahr-Nielsen found this review useful

Prispresseren

Perfekt på alle områder

Assasin's Creed Revelations er 43% billigere end i Gamestop, hvilket fik mig til at bestille et eksemplar til Xbox selv om jeg havde forudbestilt spillet i Gamestop.

Jeg modtager spillet 15 timer senere med posten, men finder ud af, at spillet er importeret fra England og ikke Frankrig. Jeg ringer derfor til Prispresseren for at høre angående danske undertekster, som ekspemplaret fra Gamestop reklamerer med. Jeg får at vide, at spillet er importeret fra England, men der er engelske undertekster. Fint nok, til den pris kan jeg sagtens nøjes med engelske undertekster, men da jeg starter spillet, vises automatisk de danske undertekster. Så jeg er fuldt ud tilfreds.

God og venlig service og support, billig pris samt hurtig levering. Intet mindre end perfekt!

Cinemagic

Perfekt!

Købte hovedtelefoner 10 min inden deadline for afsendte varer samme dag. Hjemmesiden er hurtig at navigere på og med brugbare informationer. 16 timer senere modtog jeg varerne. Perfekt!

Pixmania

Super levering

Halv pris på hovedtelefoner ift. DK, levering tog 2 dage og alt var tilfredsstillende. Perfekt!

Postmeshave

Perfekt handel

Billige priser samt lynhurtig ekspedition og levering gør dette til en perfekt handel. Kan kun anbefales!

Facebook

Startede som en god ide

Ideen med Facebook var revolutionerende og nytænkning. Det har været en stor succes, men de har sovet i timerne de sidste par år, og er gået fra at være et socialt medie, hvor tanken var netværk og relationer til en støjkanal med en masse farvestrålende reklamer, som stjæler øjets fokusering. En masse anmodninger fra spil og andre ligegyldige ting, som jeg ikke umiddelbart kan slå fra. Desuden bryder jeg mig ikke om at Facebook skal bestemme hvad jeg vil: Hvis jeg vil have seneste nyheder i min stream, skal jeg have mulighed for at slå denne funktionen til som standard.

Proshop

Hurtig og perfekt handel

Jeg købte flittigt varer hos shg.dk, da de stadig eksisterede under eget navn. Jeg var derfor spændt på hvor hurtig ordren ville blive ekspederet efter at shg.dk og Proshop har fusioneret. Men det gik lynhurtig. Dagen efter bestillingen modtog jeg en pakke med et digitalkamera.

Hurtig ekspedition, hurtig levering, billige priser og rigtig pakning af varerne. Ikke noget at sætte fingeren på.

UnoEuro Webhosting

Kort og godt: Alt fungerer

Har flere domæner hos UnoEuro og aldrig haft problemer. Supportspørgsmål besvares meget hurtigt og seriøst.

Bibob.dk

Tilbagevendende kunde

Har haft Bibob i nogle år, men ville for nogle måneder siden prøve noget nyt og se, om TDCs netværk var bedre. Dette resulterede dog i, at jeg hurtig vendte tilbage.

Bruger den del data, så jeg kræver et selskab med en stabil og hurtig forbindelse. Bibob er billig og i mit område er jeg forbundet til en del master i nærheden. Har prøvet M1 i en kort periode, men deres netværk er ikke lige så stabilt og simkort fra M1 understøtter ikke HTC ordentlig. Så jeg kom hurtig tilbage.

Sparnord

Fremragende og personlig bank

Har nu haft Spar Nord Bank i nogle år, og min bankrådgiver lægger vægt på gensidig åbenhed, respekt og personlighed. Dette har betydet et samarbejde uden gnidninger, og ved møder er vi begge ærlige, hvilket fungerer bedst i det lange løb.
Vi har haft nogle perioder med økonomiske problemer, men der har ikke været noget at komme efter fra bankens side, for så længe jeg informerer om ændringer, ved hun, at vi har styr på det.

daekonline.dk

Billige dæk - dog ikke europæiske

Har bestilt 4 stk. Bridgestone dæk til levering om montering hos en af deres monteringspartner. Alle dette fungerer super godt og ingen problem. Jeg har dog fået leveret 4 stk. parallelimporterede dæk fra Japan, hvorimod Bridgestone Danmark får dem leveret fra Europa. Dette behøver ikke betyde, at de er ringere, men de blev ikke lavet til det europæiske marked. Normalt vil jeg ikke købe parallelimporterede dæk, og jeg kunne ønske at dette stod på hjemmesiden.

Made4men.dk

Hurtig levering og ingen problemer

Alt spillede fra start til slut. Billige priser, god service, hurtig levering og lave fragtomkostninger. Ingen problemer overhovedet.

Jeg kunne dog ønske at produkterne indeholdt en ingrediensliste, så jeg hurtigt kunne se om produkterne indeholdt de stoffer, som jeg ikke kan tåle. Dette er et ønske og trækker ikke ned i den samlede bedømmelse.

Kim Christensen´s profile

profile image of Kim Christensen
Kim Christensen
Reviewer
1978
Løsning, Denmark

About

Ivrig bruger af webshops. Bruger nettet meget og lægger vægt på en virksomhed, der er åben og følger med tiden.