Lisbeth´s profile

Reviews (7)

Stoevsugerposen

Optimal behandling ved både telefonrådgivning, køb og levering

Jeg søgte et parketmundstykke til min støvsuger, og havde set ét på STØVSUGERPOSEN.DK på tilbud, men der var flere andre, så jeg ringede til STØVSUGERPOSEN.DK og fik supplerende oplysninger om de mundstykker, jeg havde udvalgt. Jeg fik en RIGTIG GOD VEJLEDNING og RELEVANTE OPLYSNINGER til at træffe mit valg. Jeg kunne hente min pakke på GLS afhentningsstedet 2 dage efter min ordreafgivelse, og pakken var pakket forsvarligt, så indholdet ikke gik i stykker under forsendelsen, så jeg kan kun anbefale STØVSUGERPOSEN.DK til andre (vær meget opmærksom på, at firmanavnet er i bestemt form (ender på EN), idet der findes en efterligner på nettet).
Jeg har handlet på STØVSUGERPOSEN.DK flere gange tidligere både for mig selv og for en anden, og jeg vender tilbage til STØVSUGERPOSEN.DK næste gang, jeg skal bruge en af de varer, de fører.

Proshop

Fuld tilfredshed og hurtig levering til billigste pris.

Marts 2013:
Bestilte fredag aften og fik varen leveret med posten tirsdag formiddag - hurtigere kan det ikke lade sig gøre.
Prisen lå også i den rigtige ende - faktisk var prisen billigere end den billigste pris på pricerunner og edb-priser for nøjagtig samme vare.

August 2013:
Levering anden hverdag efter bestilling i weekend, så det var hurtigst mulige levering. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville få en adviserings-sms, for det var mit fastnetnr., som stod anført lige inden endelig godkendelse af bestillingen, men det fik jeg.
Naturligvis har jeg in mente, at det er ved fejl og reklamationer, et firma skal vise sin formåen i kundehåndtering, men det tæller også, hvis ingen af disse findes!

Elounge

Kan ikke levere annoncerede varer.

Jeg bestilte 4 bøger i en serie i HB. Leveringstiden blev udsat flere gange og i stedet for de først lovede 4 dage, blev leveringstiden på 1 måned!

Da jeg endelig modtog bøgerne var 3 af dem i PB. Jeg returnerede de fejleverede 3 PB bøger for ombytning til HB, men måtte rykke for respons. Min rykning krydsede en mail fra eLounge, som oplyste, at der havde været en fejl på deres webside, at jeg havde bestilt bøgerne i PB, og om jeg ville have PB bøgerne tilbage. NEJ, jeg bestilte ikke i PB, og NEJ, jeg vil ikke have bøgerne tilbage i PB, når jeg netop har returneret dem til ombytning til det bestilte.

Elounge kunne ikke levere i HB, som annonceret på deres webside, og det var vel at mærke ikke en enkeltstående fejl ved en enkelt bog og ej heller kun de bøger, jeg bestilte. Derfor måtte handlen annuleres.

Det blev en rigtig dårlig købsoplevelse – dog skal eLounge have den ros, at de sendte en ny returlabel, så jeg uden omkostninger kunne returnere den 4. bog, og købsbeløbet blev forholdsvis hurtigt returneret til min konto.

2013.02.14

Kære Sophie.

Tak for dit svar. Det er, som du sikkert ved, næsten en gentagelse af vores direkte mailkorrespondance ved min returnering af bøgerne, og der er to ting, jeg ikke forstår: Hvordan kan sådan en fejl gentages på alle bøgerne, når de vel skal lægges ind i systemet enkeltvis, idet det er forskellige titler og handlinger? Hvordan kan denne serie bøger ikke være optrykt i HB samtidig med, at jeg fik leveret én bog i HB og resten i PB?

Med venlig hilsen
Lisbeth.

22 February 2013

Reply from eLounge ApS

Kære Theis og Lisbeth,

Tak for jeres feedback.

Først må jeg beklage fejlen på vores hjemmeside som i dette tilfælde har skabt meget forvirring. Derefter må jeg beklage vi ikke kunne gensende bøgerne i hardback som først forventet, da disse bøger ikke er optrykt med dette omslag.

Det er meget beklageligt vi har fejl som disse på vores hjemmeside og vi vil gøre hvad vi kan for at få dem rettet.

Venlig hilsen
Sophie
Kundeservice.

Kære Lisbeth,

Grunden til at en bog har forkerte informationer, skyldes fejl i dataleverencerne vi har modtaget fra forlaget. Vores system opdatere disse data automtisk og derfor sker fejlen.
Så snart vi har en fejl sender vi den videre så den kan blive rettet.
Alle bøgerne har højst sandsynligt være optrykt i både hardback og paperback men desværre har de 3 bøger været udsolgt i hardback udgaven, uden et nyt optryk.

Venlig hilsen
Sophie
Kundeservice.

PC Panik

Hurtig og god service

Jeg har anvendt PC-Panik flere gange og har altid været ovenud tilfreds med den service, jeg har modtaget.
To gange har jeg fået fjernet mailware - den ene gang fra den ene dag til den anden og den anden gang samme dag mens jeg ventede. Vederlaget er rimeligt set i forhold til brancen og det aktuelle tidsforbrug.
Flere gange har jeg forespurgt pr. mail om problemer eller ting, jeg ikke vidste, hvordan man gjorde, og jeg har altid fået svar inden for højst et par dage. Et par gange har jeg rettet telefonisk henvendelse og er straks blevet vejledt - er jeg blevet mødt af en telefonsvarer, er jeg blevet ringet op inden for kort tid: 10-15 min. op til få timer. Korte forespørgsler pr. mail er uden beregning!
Senest skulle min søn have hjælp til sin pc, og det krævede 3 opringninger, før vi havde forstået, hvordan man skulle gøre, men hver gang blev vi mødt med venlig imødekommenhed. Min søn bemærkede efterfølgende: "Han er rigtig flink", og det er store ord i en teenagers mund!
Jeg kan varmt anbefale PC-Panik til alle problemer med pc'ere - det være sig vira, orme, mailware m. v., softwareproblemer eller bare almindelige betjeningsproblemer i forbindelse med manglende IT kendskab.

YouSee

Overskueligt og god service

Jeg har officielt 3 mobilnr. hos Onfone (det ene er min søns, men da han endnu ikke er 18 år, må han ikke stå som ejer af nr.). Et andet mobilnr. fik jeg midlertidigt for at se, hvor jeg hurtigst brugte 100 kr. til sms og samtale. Onfone vandt den lille konkurrence, så jeg skal have mit hidtidige mobilnr. overflyttet til Onfone.
Jeg betalte mit forbrug på 22 kr. ud over de allerede indbetalte 100 kr. - og ja systemet accepterede det forholdsvis lille beløb, når bare det var hele kr. - og kontrolerede efter ca. 48 timer, at saldoen ikke var ændret. Af private årsager fik jeg ikke lukket det midlertidige mobilnr. og efter en uge fik jeg mail om, at min saldo var i minus, og efter flere forgæves forsøg på at logge på min konto og kontakte Onfone telefonisk fik jeg en ny mail med pålagt gebyr på 50 kr. Da det endelig lykkedes mig at få telefonisk kontakt med Onfone, blev gebyret tilbageført i kundeservice, og ved henvendelse om lukning af mobilnr. blev de 20 øre, kontoen var i minus, slettet. Jeg tilbød naturligvis at betale, hvad jeg skyldte, selvom det først var registreret på min konto efter 24 timer. Så i sidste ende god service, når man henvender sig og forklarer sammenhængen.

Brandos.dk

Halv levering fuld betaling!

Jeg bestilte sko på www.brandos.dk – 2 par af samme model og størrelse – og var glad for at have fundet en forhandler af det mærke og model, som jeg eftersøgte, men betalingen kunne ikke gennemføres.

Efter mange forsøg over et par dage, hvor betalingen med dankort kun gav fejlmeddelelser hver gang, blev ordren afgivet telefonisk og sendt pr. efterkrav uden ekstraomkostninger, hvilket er tilfredsstillende kundeservice . Jeg blev lovet en opringning med IT medarbejders løsning på problemet med betaling med dankort, da det aldrig tidligere har givet problemer for mig at betale for nethandel med dankort på flere andre websites, men er efter nu 11 dage endnu ikke blevet kontaktet !

Det tager en hel uge, før jeg modtager anmeldelsesbrev fra PostDanmark, selvom jeg ved den telefoniske bestilling fik oplyst 1 – 3 dage!

Jeg henter min pakke samme dag, som jeg modtager pakkeanmeldelsen, betaler efterkravsgebyret og får udleveret pakken, som jeg straks kan se, kun kan indeholde ét og ikke to par sko, som jeg bestilte og betalte!

Jeg kunne først rette telefonisk henvendelse til www.brandos.dk næste dag, da deres kundeservice lukker kl. 15, men fik bare en telefonsvarer, som oplyste, at telefonen ikke betjenes i sommerferien. Skrev mail med haster-status – det var trods alt knapt 500 kr. for det manglende par sko, jeg havde ”ude at svømme”, men der er ingen respons fra Brandos før næste dag, hvor jeg modtager en svært læselig mail på halvsvensk og uden æ’er og å’er. Hvis Brandos ikke har et tastatur med æ og å, og skal kommunikere med danske kunder, må man kunne forvente, at medarbejderne er informeret om at erstatte med henholdsvis ae og aa. Jeg forventer, at mails markeret med ”haster” læses og besvares samme dag, de modtages, medmindre de sendes kort før lukketid (jeg skrev om formiddagen).

Brandos har lovet at eftersende den manglende ordrehalvdel og undskyldt , men jeg må påpege, at det er en rigtig dårlig kontrolproces i logistikafdelingen, som ikke opdager, at kun halvdelen af ordren er plukket til forsendelse !

Svar til Brandos:
Beklager overfor de norske medarbejdere, at have taget fejl af nationaliteten. Det er helt fint med norske afløsere, men det som gjorde det vanskeligt at læse mailen, var de manglende vokaler, så det håber jeg, I retter op på.
Det var en rigtig dårlig oplevelse af min førstegangshandel hos Brandos, men jeg tager Brandos' pæne undskyldning og beklagelse af forløbet til efterretning, og kommer mine tilgodehavende sko som forventet i næste uge, vil jeg give Brandos en chance for at vise, at en ekspedition kan gå glat igennem, næste gang jeg skal handle sko.
Kære Katrine Rasmussen. Vil du sørge for, at I får undersøgt, hvorfor min dankortbetaling ikke kunne gennemføres og vende tilbage herom til mig som lovet ved den telefoniske bestilling af den aktuelle ordre? Og desuden sørge for, at der ikke er varer i min indkøbskurv, når jeg logger ind på brandos.dk? Der er nok gået lidt kludder i "maskineriet", fordi jeg har forsøgt så mange gange uden at kunne betale.
M.v.h. Lisbeth

12 July 2011

Reply from Brandos.dk

Hej Theis og Lisbeth.
Jeg vil gerne starte med at beklage den dårlige oplevelse. Vedkommende på lageret som har pakket skoene, må have været uopmærksom på at de stod 2 par og ikke 1 par. Det er naturligvis yderst beklageligt, og jeg er glad for at høre, at sko nummer to nu er på vej.
Pga. at vi har danske kundeservicemedarbejdere på sommerferie, har vi fået et par stykker fra vores norske kundeservice til at hjælpe til med at svare på e-mails fra vores danske kunder. Vi tænkte, at de fleste af vores kunder hellere vil have et hurtigere svar på norsk end at måtte vente længere tid på et svar på dansk.
Jeg vil endnu engang både undskylde og beklage den dårlige oplevelse, men takker for at du har brugt tid på at skrive en anmeldelse, da det giver os mulighed for at forbedre os!
Fortsat god sommer.
Mvh. Katrine Rasmussen
Country Manager Brandos.dk

D. 12/7-2010.
Hej igen Lisbeth.
Endnu engang tak for din feedback.
At din dankortbetaling ikke gik igennem er desværre ikke noget enestående, det sker - hvis ikke hver eneste dag - så i hvert fald flere gange om ugen - desværre! Vi har desværre ikke mulighed for at undersøge hvorfor netop din betaling ikke gik igennem, da vi anvender os af et eksternt betalingssystem (DIBS Payment Services). Derfor lyder det også underligt, at nogen fra kundeservice skulle have lovet at vende tilbage angående dette. Måske vedkommende du snakkede med fra kundeservice har ment, at hun ville undersøge om der var noget generelt galt med betalingstjenesten den pågældende dag. Men som sagt har det ingenting med dit kort at gøre, det sker til vores store fortrydelse alt for ofte, at kortbetalinger ikke går igennem. Beklager jeg ikke kan give dig et mere uddybende svar.
Når du går ind på Brandos.dk og du har varer liggende i indkøbskurven, er det ikke fordi, der er noget galt med maskineriet. Dette er ment som en lille service fra vores side, så du nemmere kan finde skoene du kiggede på sidst du besøgte Brandos.dk. Dette er muligt vha. cookies, og hvis du vil være fri for dette, skal du slette dine cookies. Du kan læse mere om cookies samt finde en beskrivelse af hvordan du sletter cookies nederst på siden her: http://www.brandos.dk/terms
Jeg håber, at denne forklaring kan være til hjælp!
Fortsat god sommer!
Mvh. Katrine Rasmussen

www.computersalg.dk

MSI GX 740 Ultimativ gamer pc og MSI CX720 til alm. brug

Let at finde og sammenligne produkter samt god specifikationsoversigt. Fik kompetente svar på alle spørgsmål inden køb. Leveringstid overholdt - i det ene tilfælde levering en uge før lovet :-). Gentagne opfordringer om at rette henvendelse, hvis der opstod problemer, men alt har bare fungeret tilfredsstillende, så det har ikke været påkrævet.
Kan anbefale Competersalg.dk. Handler gerne selv hos Computersalg.dk igen.

Lisbeth´s profile

profile image of Lisbeth
Lisbeth
Reviewer
Denmark

About