Ina Kjær´s profile

Reviews (8)

Living in Time A/S

Super kundevenligt

Jeg bestilte en dagslyslampe på firmaets hjemmeside torsdag aften. Næste formiddag kontaktede firmaet mig ang produktet og tilbød ekstratilbehør uden beregning. Få timer senere fik jeg en mail om at varen var afhentet af fragtmanden. Varen blev leveret hos mig mandag morgen! En rigtig god og positiv overraskelse at handle der :-)

LØBESHOP.DK

Perfekt service

Jeg bestilte varerne på nettet om morgenen, få timer senere fik jeg en sms om at varerne var klar til afhentning - og inden frokost havde jeg hentet dem. Alt var i skønneste orden, præcis de varer jeg havde bestilt - og til fordelagtige priser. Min absolut bedste anbefaling!!!

WilliamDam.dk

For langsomt

Bestilte en bog via nettet, den var på lager, men der gik en hel uge inden jeg kunne hente den! Måske pga ferie? Sådan plejer det nemlig ikke at være ....

Atlantis Rejser

Bliv ikke syg!

Min veninde og jeg har været i Taba i Egypten en uge med all-inclusive. En fantastisk oplevelse at bestille rejsen, at få den ændret et par gange og at blive ringet op dagen inden afrejse af bureauet, for at høre om alt var okay. Sikke en service! Rejsen gik fint, hotellet var super på alle måder! Vi var på to fantastiske udflugter med gode guider. Alt som sagt til vores fulde tilfredshed - lige indtil min veninde fik en slags hudinfektion i benene. Det tiltog med svie og smerter over et par dage, hvorfor hun søgte læge. Han var på hotellet og hun blev tilset efter max en halv time. Han var dog ikke tryg ved situationen, og ville have hende tjekket på nærliggende klinik. Han tilkaldte en ambulance og på klinikken så en anden læge på hendes ben. Han var bange for at det var en blodprop i benene (i begge ben), hvilket min veninde afviste - hun fortalte at hun havde haft det tidligere og vidste hvordan det føltes, hun fortalte ligeledes at hun var sikker på at det var en hudinfektion. Men de insisterede på at hun skulle transporteres til Eliat med ambulancen(ca 25 km), til nærmere undersøgelse på hospital. Hun skulle således tilbage på hotellet efter pas og måtte så betale 200 euro for transport til hospitalet, der ligger i Israel. Det er det nærmeste hospital, når man bor i Taba. Ambulanceføreren og lægen, der tog med ambulancen, gav udtryk for, at hun blev kørt helt til hospitalet og at der ikke var yderligere udgifter forbundet med turen. Min veninde oplyste dem om, at hun ikke havde flere kontanter med og at hun ikke havde dækning for flere udgifter på sit kreditkort. Ved grænsen til Israel blev hun fulgt gennem den egyptiske grænsepost og da de nåede til den israelske grænsepost, blev hun bedt om at stige ud af ambulancen og gå igennem kontrollerne - hun troede de ville køre igennem med ambulancen, idet de havde hendes henvisning fra lægen til hospitalet, de havde jo sagt at de ville følge hende helt dertil - og de havde på ingen måde sagt farvel eller givet udtryk for, at turen for deres vedkommende var slut! Men da hun kom ud på den anden side af grænseområdet, var der ingen ambulance, den var kørt hjem! De israelske græsevagter jog hende ud af området - og hun stod der med smertende ben, ingen henvisning til hospitalet og ingen penge!
Timer senere lykkedes det hende så at få lov til at komme ind i Egypten igen (det koster ellers ca 250 kr), men de egyptiske grænsevagter fik alligevel ondt af hende og lod hende slippe igennem. I mellemtiden havde hun fået en af guiderne til at sørge for, at der kom en bil efter hende ved grænsen, så 4 timer senere var hun tilbage på hotellet - 200 euro fattigere og ikke tilset af en kompetent læge!
Vores lokale guider var henholdsvis på udflugt og havde fri, så vi blev kontaktet af guiden fra Sharm el Sheik, der forlangte at min veninde skulle tage turen til Eliat igen - for egen regning selvfølgelig - for hvis ikke hun havde en lægeerklæring på at det var forsvarligt at rejse hjem med flyet næste dag, ville de ikke have hende med. I løbet af aftenen var vi fem gange i telefonisk kontakt med hende. Hun var fuldstændig inkompetent til at varetage vores behov eller til at sætte sig ind i min venindes situation! Problemet var at min veninde ikke havde flere penge til transport og sygehus - og at hun ikke orkede turen gennem grænsen til Israel igen igen. Jeg tvivler også på, at hun var kommet ind i Israel! For dem der ikke ved det, er den israelske grænse skarp bevogtet og man bliver udspurgt på kryds og tværs, fordi de er bange for terrorister! Atlantis rejser ville ikke lægge penge ud for transport og behandling, selvom min venindes forsikringsselskab garanterede for, at de ville refundere alle udgifter. Atlantis rejser ville heller ikke have min veninde med hjem, hvis hun ikke var undersøgt af en læge.
Det endte med at Tryg forsikring gik 100% ind i sagen sidst på aftenen,(de havde straks meldt ud, at de selvfølgelig gerne ville hjælpe, men at de håbede at Atlantisrejser ville arrangere transporten, idet de havde bedre lokalkendskab til transportmuligheder mv.) og kl 02 om natten kom en taxa og hentede min veninde, kørte hende til hospitalet i Sharm el Sheik, hvor der stod en læge klar. Han kikkede på hendes ben og konstaterede straks, at der var tale om en harmløs hudinfektion - og ingen tegn på blodpropper. Han behandlede hende medicinsk og efter 15 min var hun på vej tilbage til Taba - en tur på i alt 6 timer!!!! Medicinen begyndte allerede at virke efter få timer.
Om formiddagen var hjemrejsedag og vi blev afhentet på hotellet kl 10.30, men inden min veninde kunne få lov at komme ind i bussen, skulle guiden se lægeerklæringen fra hospitalet i Sharm. Da vi kom i lufthavnen, blev hun straks trukket til side - hun skulle undersøges af en læge, som Atlantisrejser havde tilkaldt! Han konstaterede at det handlede om en hudinfektion, og gav udtryk for at der jo absolut ikke var noget problem! Hvorfor pokker havde Atlantisrejser ikke tilkaldt en kompetent læge om aftenen i stedet?! Vi havde en rigtig god ferie - lige indtil vi fik brug for rejsebureauets hjælp! Derimod fik min veninde "en pistol for panden" ...... ! Så det der med at Atlantisrejser naturligvis vil gøre alt for at varetage sine gæsters interesse, gælder altså ikke i forbindelse med sygdom. Jeg tror at lægen og lægeklinikken har en god forretning kørende med at sende folk på hospitalet, og det bør Atlantisrejser selvfølgelig advare sine gæster om. Der stod intet om sygdom og hvordan man forholder sig i så fald i det info-materiale vi fik udleveret, ligesom der heller ikke blev sagt noget om det ved info-mødet, da vi ankom til hotellet, så vi havde ikke en chance for at gennemskue de såkaldte læger.
Vi har naturligvis efterfølgende klaget til Atlantisrejser og har fået en LANG historie fra de varme lande om, at de da virkelig beklager og synes det er synd osv. Så har vi fået et tilgodebevis på et latterligt lille beløb og det gælder kun til rejser, hvor vi begge deltager. Det er simpelthen at gøre grin med sine gæster! Vi havde købt en rejse til 8.000 kr pr person inkl. mad, div udflugter og afbestillingsforsikring.
Rejser du med Atlantisrejser, så sørg for at have mange extra penge med - eller på dit betalingskort i tilfælde af sygdom.

wupti.com

Hurtig - gratis fragt

Det tog tre sekunder at bestille, betale og efter et par dage var pakken klar til afhentning! Perfekt!!!!

Stjerneflyt

De dukkede ikke op!

Vi havde lavet en aftale med firmaet via Servicebyen.dk, hvor de udelukkende havde fået gode anmeldelser. Første aftale var booket telefonisk til fredag den 1.3. kl 9.00. Onsdag eftermiddag ville jeg lige sikre mig at aftalen var på plads, men da jeg ringede fik jeg en anden i røret og intet stod i kalenderen. De havde en anden flytning om formiddagen og kunne først flytte for mig om eftermiddagen mellem 16 og 17. Lidt over kl 17 blev jeg ringet op af Allan, der beklagede at de blev ret meget forsinkede, idet de havde en flytning, der var meget større end booket. De kunne først være hos mig omkring kl 21, og det var for sent, idet lageret hvor mine ting stod opbevaret lukker kl 22. Han synes også selv at det blev for sent, idet de havde været igang siden kl 6. om morgenen. Jeg bad om at få flyttet lørdag i stedet, men det ville iflg Allan blive alt for dyrt i diesel at køre fra Ålborg til Hadsten, da de ikke havde andet at køre efter. Så jeg kunne få flyttet søndag eftermiddag engang, de havde nemlig alligevel en flytning i Århus. Jeg sendte en mail fredag aften og bad indtrængende om flytning lørdag, det var jo heller ikke mit problem at de havde en ekstra udgift på diesel - jeg foreslog at de kunne lægge den udgift på kunden, der var årsag til forsinkelsen fredag. I formiddag skrev jeg så en sms til firmaet og bad dem igen om at flytte i dag. Bagefter søgte jeg firmaet her på TrustPilot og blev noget nervøs, da jeg læste de dårlige anmeldelser. Der var en del forklaringer her, der mindede meget om dem jeg havde fået af Allan. Men han ringede lidt senere og sagde at de godt kunne flytte for mig i dag alligevel. Han forklarede noget om en bil der var brudt sammen og stod i Hobro, og at de derfor kun kom 2 mand (aftalen var 3), fordi det var en lille bil, hvor der kun kunne sidde 2. Han kunne ikke sige noget nærmere tidspunkt, bare engang i eftermiddag og han ville ringe i god tid inden. Efter samtalen var jeg ærlig talt i tvivl om firmaet overhovedet ville dukke op, så jeg lavede en ny aftale med et af de andre firmaer, der havde givet mig tilbud på Servicebyen.dk. Jeg skrev til Stjerneflyt: "Jeg har fundet et andet flyttefirma, så I behøver ikke komme!" Stjerneflyt svarede:"Havde vi heller ik tænkt os" ......

Pulsure.dk

Rimelig

Har handlet to gange! Første gang gik alt galt (batteriet i pulssensoren virkede ikke, bekostede selv et nyt men forgæves, måtte sende det hele retur. Ved modtagelsen manglede donglen, en forkert blev fremsendt og der gik ca 2 uger inden jeg kunne tage uret i brug) men jeg har stadig ikke fundet ud af at bruge uret, en Garmin, derfor måtte jeg købe en anden model, en Polar, det virker heldigvis tilfredsstillende! Men alt i alt har det været en alt for lang proces!!! Og dyr fordi jeg har måttet løbe en anden ....

------------------------------------------------------------------------------
UPDATE!

Jeg har fået en "opsang" fra Pulsure.dk fordi jeg, som de skriver til mig, har "slagtet" dem ved at give 3 stjerner! Det finder jeg så uprofessionelt! Jeg troede Trustpilot var en platform hvor man kan give konstruktiv kritik?! Jeg har under ingen omstændigheder været tilfreds med firmaets service og de har hele vejen igennem ladet skinne igennem, at jeg er en komplet idiot! Bl.a. Ved at hævde at det returnerede ur fungerede perfekt - hvis det gjorde, hvorfor skulle jeg så spilde porto på at returnere det. Jeg blev også klandret for selv at have forsøgt at løse problemet ved at sætte et "billigt kina-batteri" i ... Jeg har ingen forstand på batterier, og der var kun den ene slags at vælge i forretningen!

Pulsure.dk glemte at sende donglen med retur til mig efter reparation, så jeg kunne ikke downloade software til uret. Derfor ringede jeg, opgav ordrenr, forklarede hvad jeg manglede - et stik til en pc - og fik tilsendt et til en iPhone! Måtte ringe igen, fik så tilsendt den rigtige vare og måtte endnu engang på posthuset for at returnere det forkert tilsendte!
Jeg valgte uret (kunne ikke vente på svar på min forespørgsel om hvilket ur man ville anbefale) fordi der stod "bedst i test" i beskrivelsen ... Det er så ikke bedst i brugervenlighed, hvilket Pulsure.dk selv skriver til mig forleden. Det har jeg måttet tage konsekvensen af, og har købt et nyt! Det har jeg ikke klaget over, har bare taget konsekvensen af fejlkøbet og har købt et andet - og det nye ur er jeg tilfreds med, hvilket jeg angiver i min beskrivelse på Trustpilot! Alligevel får jeg en opsang fra Pulsure.dk!
Det jeg har skrevet, kan I tilføje min beskrivelse. Efter at have modtaget mailen fra Pulsure.dk, burde de kun have en stjerne! Det er simpelthen uanstændig opførsel!!! Det er da ikke meget værd med at bedømme et firma, hvis man efterfølgende bliver tacklet, hvis man ikke giver topkarakter!!???

03 August 2012

Reply from Pulsure.dk

Pulsure.dk er rigtig kede af at modtage en anmeldelse som ingen hold har i den reelle måde som tingene er foregået på.

1. Kunden prøver at løse problemet selv, uden at kontakte os. Da det ikke lykkedes vælger kunden at skrive negativ ladet anmeldelse på Trustpilot som vi naturligvis reagere på. Vi finder det ikke fair at bliver klandret for en problem vi ikke har haft mulighed for at løse.

2. Kunden reagere efterfølgende med en 1 stjernet anmeldelse som "straf" for at vi har tilladt og reagere på den første negative anmeldelse.

3. 3 Mdr. efter købet opgiver kunden at bruge uret og sender det retur og skriver Citat "Hvis i sender mig et andet ur, så sletter jeg min anmeldelse på Trustpilot" - dvs. at Trustpilot bliver benyttet som pressionsmiddel overfor Pulsure.dk mhb. på at få sin vilje.

4. Trods det at uret er fuldstændig fejlfrit (fejlen skyldes at kunden ikke har læst i manualen), vælger vi at kreditere hele købsbeløbet under forudsætning af at kunden lover fremover at henvende sig FØR kunden selv prøver at løse et evt. problem - kun på den måde kan vi levere en tilfredsstillende service.

5. Kunden bliver nu så sur over dette, at selvom kunden har fået sin vilje - dvs. fået uret krediteret og efterfølgende køber et andet ur, at vi nu er det mest useriøse firma der findes på nettet og kunden nægter - trods det på skrift er lovet at hvis kunden får sin vilje, at denne anmeldelse fjernes, bliver kunden blot endnu mere rasende og direkte truende.

Alt i alt er vi rigtig kede af sådan en "sag", da vi hele vejen har forsøgt at hjælpe kunden - og har bukket under for et afpresningsforsøg fra kunden.

Som beskrevet ovenfor finder vi det ikke rimeligt at man klandre os for en fejl vi ikke har fået mulighed for at løse.

Skulle en evt. læser af denne sag ønske en uddybning af hvorledes tingene er foregået, kan vi kontaktes på 76748074.

Mvh

Pulsure.dk
Henrik Bisgård
Indehaver

ByAnneMai.dk

Fantastisk web-shop

Hos ByAnneMai.dk er der et kæmpe udvalg af næsten al slags tøj til store piger, og der er altid tøj i min størrelse (50/52/54), det er dejligt! Kan varmt anbefales! Vildt smart og lækkert kvalitetstøj til meget fornuftige priser ....

Ina Kjær´s profile

profile image of Ina Kjær
Ina Kjær
Reviewer
Female, 1965
Hadsten, Denmark

About