Michael´s profile

Reviews (18)

Film2home

Ok, men kunne være bedre

Som en anden anmelder har skrevet, så skal man bruge programmet Widevine, for at kunne streame film, og download fra deres film2home.dk's side virker ikke hverken til Internet Explorer eller Google Chrome. Man skal selv finde ud af, at det skal downloades fra Widevines egen hjemmeside, der står ikke noget om det i deres support.
Derudover skulle jeg flere gange genstarte filmen, og selv med en 10/1 Mbit forbindelse, var kvaliteten under middel.
En streaming tjeneste skal fungere uden installationsproblemer og uden kvalitetsfejl...og det lever Film2home.dk ikke op til.

SkatePro

Flot service og hurtig levering

Da jeg skulle købe et par nye inliners, besøgte jeg deres fysiske butik, hvor jeg fik god service og mulighed for at prøve 5 forskellige par inliners. De havde desværre ikke et par hjemme i min størrelse af dem jeg besluttede mig for, men de var på lager kort tid efter. Da jeg foretog bestillingen, havde jeg mulighed for at hente varerne (leveret via GLS) blot 20 timer efter min ordre afgivelse. Og så er sitet let at "klikke" rundt på. Det er rigtig god service!

MEDION

Levering ikke mulig til Postdanmark døgnpost

Bestilte en transportabel DVD afspiller, og da PostDanmark står som fragtfirma, bestilte jeg den til min pakkeboks. Det viser sig så, at det er dpd.dk (som for øvrigt kun har én stjerne/2,5 herinde på Trustpilot), som leverer varen og de kan ikke levere til døgnposten pakkeboks. Det finder jeg ud af, da jeg dagligt følger med i leveringen via deres hjemmeside (varen afsendes først 2 arbejdsdage efter modtagelsen af ordren). Efter 4 arbejdsdage står der på deres tracking side, at levering er mislykkedes, og at varen er på vej retur til Tyskland, hvorfra den sendes i første omgang.
Nu var det sådan, at jeg skulle bruge varen til ferien, og regnede med at ordreafgivelse 8 arbejdsdage før ferien ville være nok, men kunne godt se, at hvis den skulle retur til Tyskland, så kunne den ikke nå at blive leveret til tiden.
Det var kun fordi jeg fik fat i en venlig kundemedarbejder hos PostDanmark (som er det firma man kommer igennem til, når man ringer til kontaktnummeret på dpd.dk's hjemmeside), og hun var i stand til at stoppe pakke i Kolding pakkecentral, og få sat min private adresse på som leveringsadresse, hvilket gjorde, at jeg fik pakken dagen før min afrejse dag.
Konklusionen er, at Medion ikke gør nok for at informere, at det er dpd.dk, der står for leveringen (jeg fandt ud af, at det står med et lille ikon nederst på leveringssiden under ordreafgivelse, da jeg lavede en ny testordre på varen), og at man selv skal slå op på dpd.dk's hjemmeside for at finde ud af, at der ikke leveres til PostDanmarks døgnpost.
Det er ringe service, og generel dårlig leveringstid (også selv om jeg ikke havde anvendt døgnpost...4 arbejdsdage er for, efter min bedømmelse, for lang levringstid).

Lalandia

Hyggelig familietur

Lalandia Billund er et godt sted for familier med børn, og vandlandet er rigtig sjovt. Det giver "kun" fire sjerner, da jeg synes, at spilleområdet er meget mørkt og priserne generelt er ret høje. Men ellers er alt andet helt i top, huset (Classic 4 plus) er fint, og der er gode små legepladser rundt omkring.

PioneerShop.dk

Hurtig levering!

Bestilte en autoradio en aften fik varen leveret efter blot 36 timer. De lover dag-til-dag levering, og det må man sige de overholder. Og så til en pris der matcher de billigste på markedet.

Lagersport

Levering til tiden, sådan!

Jeg bestilte et par benskinner til min søn. Prisen var den bedste jeg kunne finde, varen var nem at bestille og det blev leveret til tiden.

Batteries-online.dk

Sådan skal det gøres

Batteries-online.dk havde præcist det batteri til mit videokamera som jeg skulle bruge og til den - efter min mening - rette pris og blev leveret som lovet.

Getbig

Godt produkt, overskuelig hjemmeside og god service

Købte et håndvægtsæt af høj kvalitet, som dog kom 4 dage senere end lovet, men det skyldes fragtfirmaet havde forlagt varen og kan egentlig ikke bebrejdes Getbig.dk. Fik varen og opdagede at én af vægtskiverne var defekt. Kontaktede firmaet via mail og fik samme dag at vide, at de ville sende en ny, som var i posten 2 dage efter, det er fin service.

Gelaskins

Fint produkt - fin service

Jeg har nu købt mit gelaskin nr. 2 til min IPhone 4 og i begge tilfælde har jeg været fuldt ud tilfreds med servicen. Produktet er lækkert, og selv om der var en lille produktionsfejl på skin nr. 2, så fik jeg uden tøven tilsendt et nyt. Alle firmaer kan lave fejl, men det er den efterfølgende service, der beviser om et firma er seriøst; og her lever gelaskins.com efter min mening fuldt op til de 5 stjerner.

Av-Cables.dk

Lige ud af landevejen

Sådan skal det gøres. Overskuelige hjemmeside, prisen passede og varen blev leveret til tiden.

Lavpriskoekken

Perfekt - intet mindre

Købte en Bosch tørretumbler med bortanskaffelse af gammel tørretumbler og det blev udført lige som det skulle. Kan varmt anbefale Lavpriskoekken.dk.

Laptops.dk

Gennemført - til prisen og til tiden

Sådan skal et køb på internettet foregå. Prisen stemte og leveringen foregik præcist som aftalt; hurtigt og til tiden.

Designersoutlet

Kunne ikke engang afgive ordre

Forsøgte flere gange at afgive ordre på siden, men hver gang jeg havde indtastet kreditkortoplysninger, blev jeg blot sendt til min startside i browseren. Har 2 gange forespurgt mig via mail hos designersoutlet.dk om de kunne hjælpe så jeg kunne afgive ordre. Men efter et par uger har jeg stadig intet hørt.
Meget dårlig erfaring med siden og total mangel på service fra firmaet!!

Vistaprint

En blandet fornøjelse

Købte standard takkekort m/standard kuvert og lidt mere specielle indbydelser med tekst på kuverter.
Kvalitet: **** God kvalitet på varerne.
Levering: **** Vi bad om at få Hurtiglevering på 3 dage (standard er 21 dage), og de kom til tiden som lovet.
Pris: * De priser man ser undervejs er godt nok billige og med rabat, men den samlet pris (fordi vi valgte Hurtiglevering som kostede kr. 172,50!! Fuldstændig uhørt)
Hjemmeside:** Selv om der er rigtig mange muligheder, så er de er meget aggressive i forsøg på at lave mer-salg. Det kan være at nogle finder dette godt, fordi de viser produkter man kunne være interesseret i undervejs i bestillings- og betalingsfasen samt efterfølgende, men for mig var det alt for meget.
Alt i alt et site jeg ikke vil anvende i fremtiden.

Cinemagic

Perfekt behandling

Købte et Sony 46W5500 og fik god rådgivning via online chat før købet, hurtig levering af købet, samt god rådgivning af opsætning af vægophæng efter købet. Så kan det vist ikke gøres bedre, specielt ikke med markedets billigste pris på dette tv.
Opdatering 17. februar 2013: har efter følgende handlet på sitet adskillige gange og er stadig fuldt ud tilfreds med priser og service.

Swingcar.dk

Simpelt og ligetil

Købte en løbecykel i sort til vores søn på 2 1/2 år. Det var nemt at bestille, pengene blev hævet til tiden, cyklen leveret uden problemer, og vores søn er bare glad for cyklen. Kan sagten anbefale denne hjemmeside og firmaet generelt.

Getmore

God hjemmeside - Fejl i produkt

Hjemmesiden er god at handle på og varerne blev faktisk leveret før tid. Dog var der en softwarefejl på mobiltelefonen som blev lavet ved indsendelse til Mobildoktoren.dk. Så alt i alt en fin service

Postdanmark

Dobbeltbesked

Jeg havde bestilt varen uden omdeling for at få den leveret i døgnboksen. Varen blev leveret direkte til min bopæl (i fin kvalitet) hvor jeg tilfældigvis var hjemme. Fik derudover dagen efter besked om at pakken var kommet til posthuset, hvilket selvfølgelig ikke stemte da jeg havde fået den leveret dagen før. Irriterende at leveringen ikke kan opfyldes, men pakken var i fin stand ved levering

Michael´s profile

profile image of Michael
Michael
Reviewer
Male
Denmark

About

Jeg forsøger at være så objektiv som muligt i mine bedømmelser. udover at bedømme de sites jeg handler på her hos Trustpilot.dk, så hjælper jeg også familie og venner med råd omkring køb af elektronikprodukter.