Signe´s profile

Reviews (14)

Bibob.dk

FORMIDABEL kundeservice og superbilligt!

Jeg har haft Bibob i over to år, og tallene taler for sig selv. Før brugte jeg 300-400 om måneden på mobiltelefoni hos de store selskaber, nu er jeg nede på under det halve, og mine mobilvaner er altså de samme.

Jeg flyttede udenlands og løb ind i nogle ret hampre gebyrer, fordi mit danske nummer røg under 0 kroner imens jeg var væk (uden mit vidende), men disse oplysninger var frit tilgængelige på BiBobs hjemmeside, så det vil jeg ikke bebrejde dem. På grund af dette, blev mit nummer opsagt (igen, uden mit vidende, da jeg var i udlandet og brugte lokal udbyder) og det var jeg meget ked af, da jeg har et rigtig godt nummer, som mange kan huske udenad.

Da jeg kom hjem, krævede det en tur til firmaadressen og en snak med en medarbejder før jeg kunne få åbnet min aftale igen. Under hele forløbet fik jeg en utrolig venlig og imødekommende service, som landets store mobilselskaber kunne lære meget af, virkelig serviceminded og personlig betjening, som jeg satte meget stor pris på!

Medarbejderen lovede at tjekke om hun kunne skaffe mit gamle nummer, og sørme om jeg ikke tre timer efter fik en mail om at det var lykkedes, mod alle odds. Og det var altså en fredag aften efter normal arbejdstid.

Så altså, både pris og service har for mit vedkommende altid været i top og jeg kan derfor ikke give andet end topkarakter.

Brastop

Altid fantastisk service og priser

Jeg elsker brastop! De er MEGET billigere end figleaves og kundeservicen er fantastisk. Har handlet hos dem en håndfuld gange og levering sker problemfrit og indenfor en uges tid med PostDK til Danmark. Det er så dejligt at kunne købe Freya, Panache og den slags til en brøkdel af DK-priserne og uden at skulle i specialbutikker. Man skal bare kende sin størrelse i mærket/modellen på forhånd.

baalteknik.dk

Gode varer, men plads til forbedring.

Jeg købte en bålgryde som julegave og bad UDTRYKKELIGT om at afsenderen blev firmaejers eget navn eller CVR-nummer i stedet for 'baalteknik.dk', da der var mulighed for at gavemodtageren ville tage imod pakken og overraskelsen dermed ville være ødelagt. Det kunne baalteknik ikke imødekomme, og derfor giver jeg kun 4 stjerner.

Varen var fin og jeg fik god vejledning på telefonen inden købet. Men den der lille ekstra service kunne de ikke give, så NÆSTEN topkarakter herfra. Heldigvis var det mig selv, der modtog pakken.

02 April 2011

Reply from baalteknik.dk

Hej Signe,
Tak for din trods alt fine anmeldelse, vi tager kritikken til os, og ser hvordan vi kan imødegå dette fremover, udfordringen ligger i at vi kører med fortrykte forsendelsessedler, og herpå skal stå returadressen, mht. returnering, forkert leveringsadresse, uafhentede eller beskadigede forsendelser o.l.
mvh.
Kim, baalteknik.dk

Thompson & Morgan Customer Care Team

Godt udvalg og økofrø, men LANGSOMME!

Lad det være sagt med det samme, levering kan være LANG! Læg mærke til at er står 'Despatch: within 14 days' på langt de fleste frøpakker. Det betyder i grove træk at du ikke kan regne med at modtage dine frø før tre uger fra du bestiller.

Har man det i mente, er det en god side, med mange fine frø, som er svære at få i Danmark. De er også meget konkurrencedygtige på prisen, især på økologiske frø.

Fordi de er ærlige omkring at de først sender op til 14 dage efter man bestiller, mener jeg ikke jeg kan bebrejde dem den langsomme levering, og jeg har altid været meget tilfreds med mine varer derfra. Men synes jeg ville nævne det.

Asos

Svingende kvalitet og service

Asos er et kæmpe slaraffenland af tøj i alle prisklasser, og jeg har gjort nogle supergode køb der. Deres eget mærke er dog meget svingende i kvalitet, jeg har ting derfra som jeg knuselsker og har voldbrugt og andre ting, der ikke kunen holde til én vask uden at miste form og farve.

Samtidig er de ikke særligt lydhøre omkring klager over deres valg af fragtmand på kundeservicen, selv om jeg har nogle uhyrlige historier som de burde tage til efterretning.

Fik jeg muligheden for at vælge levering med PostDK eller alternativt en GLS pakkeshop, ville jeg give en stjerne mere.

Amazon

Fine priser og SUPER service!

Har handlet hos amazon.co.uk mange gange med stor tilfredshed. Oplevede en enkelt gang at der manglede en vare, mailede amazon og de sendte en ny med det samme med en stor undskyldning og uden beregning, selvfølgelig. Dejligt ikke at blive draget i tvivl, selv om jeg havde fotos af pakken (som tydeligvis ikke kunne have indeholdt en Lonely Planet Australia, som var den manglende vare).

Har også købt andet end bøger og altid været tilfreds.

Dog skal man være opmærksom på at hvis man køber en vare der sælges af Amazon.co.uk, så kommer der moms på varen. Dette er dog ikke noget man kan bebrejde Amazon.co.uk, da de simpelthen er forpligtet til at svare moms til den danske stat, når de sælger for mere end XX kroner til Danmark om året. Der er ikke told på, hvis man køber varer på amazon.co.uk som er 'sold and dispatched by' et andet firma.

Allcosmeticswholesale

Fantastiske priser og pålidelig levering

ACW har restlagre af mange kosmetikmærker, der er store i USA, både de kendte MAC, Bobbi Brown, Smashbox, men også mere ukendte som Paula Dorf, Tarte og Stila. Levering sker uden forsikring nogenlunde billigt med USPS og derefter PostDanmark. Der er risiko for told og ingen sikkerhed med den billige forsendelse, men jeg har aldrig oplevet hverken fortoldning eller leveringsproblemer. Det tager ca. en til to uger med den billigste levering. Altid et besøg værd og kun positive oplevelser herfra, har aldrig modtaget fake varer.

DPD

Dejligt med levering privat kl 8.00

Jeg har kun modtaget pakke med DPD to gange, én gang fra Uruguay hvilket gik som smurt og en anden gang fra økologisk supermarked, som ankom dagen efter afsendelse kl. 8.00 på min privatadresse. Så det er to positive oplevelser fra mig.

ezzence.dk

Gode varer til ok priser og hurtig levering

Et godt alternativ til de udenlandske sider, hvis man ska bruge noget hurtigt. Gode udsalg også!

Okologisk Supermarked

Super priser, lidt lang levering og ringe betalingsmuligheder

Jeg var lidt loren ved at bestille fra okologisk-supermarked.dk fordi jeg ikke har dankort og dermed skulle betale via bankoverførsel.

;Jeg bestilte og betalte onsdag, mine varer blev sendt tirsdag og ankom onsdag morgen kl 8 med DPD. Så levering var hurtig, pakning var lidt langsom, men fred være med det. Priserne og udvalget er rigtig godt, varerne ankom forsvarligt pakket ind og jeg handler der helt sikkert igen.

Ville dog rigtig gerne have mulighed for at betale med PayPal eller andre kort end Dankort.

Feelunique

Super priser, varer OG kundeservice.

Elsker feelunique. Bestiller oftest bare en vare af gangen for at undgå told, men selv når der kommer told på, refunderer de den.

Altid topkvalitet og hurtig levering med PostDK.

Sierratradingpost

FORMIDABEL kundeservice og superbilligt!

STP er fantastisk lækre sager, og selv om levering er dyr og der kommer told og moms på, er det stadig under DK priser. Især gode tilbud på fodtøj, våddragter og ALT grej til vintersport. Kundeservice er FORMIDABEL, er du i tvivl om str. eller features på en vare, bruger du bare livechat, som er åben 24-7. Levering sker med UPS, som behandler told og sender en faktura. Varmeste anbefalinger!

LookFantastic

Fine varer, men valgt fra pga. fragtmand

Lookfantastic har fine varer til ok priser. Men jeg handler der ikke mere, fordi de ofte sender med GLS, som er mit absolutte hade-leveringsfirma.

I og med Lookfantastic ikke giver mig mulighed for at vælge et andet leveringsfirma, må deres valg af fragtmand altså reflektere min anmeldelse af dem.

Jeg bruger nu feelunique og strawberrynet.

UPS

Hurtig, men DK kundeservice stinker!

Jeg har bestilt hos et firma, der sender med UPS fra USA mange gange. Tracking fungerer upåklageligt, priserne er småhampre, men leveringen i DK er klart det svageste led.

Jeg bor midt i metrobyggeri og min første bestilling efter gader var blevet afspærret gik helt i kage. Manden kunne simpelthen ikke finde ind til min adresse, og pakken gik derfor fra at være out for delivery til at være tilbage hos UPS om aftenen. Jeg blev ikke kontaktet, selv om de har mit udmærkede mobilnummer on file og sad derhjemme og ventede.

Dagen efter finder jeg en seddel om at levering har været forsøgt klistret på min opgangs gadedør, selv om jeg har været hjemme hele dagen og min ringklokke fungerer upåklageligt. Jeg ringer til UPS og får fat i en EKSTREMT tvær kundeservicedame, der lyder som om hun nærmest er irriteret over at jeg ringer. Afbryder mig i min forklaring, som altså var ganske kort og venlig. Har aldrig oplevet lignende teenage-attitude hos NOGEN kundeservice. Hun noterer mit nummer, men giver ingen forhåbninger 'jeg kan PRØVE at se om vi kan få fat i nogen der ved noget' - ikke synderligt opmuntrende, når man har varer for 3000 i deres varetægt. Kort efter ringer en meget venlig herre, vi får arrangeret en ny levering og næste dag lykkes det - men det er altså tredje dag jeg er hjemme hele dagen for at vente på levering. Ikke tilfredsstillende.

NÆSTE gang jeg venter en pakke ringer jeg derfor, klog af skade, til UPS da jeg kan se min pakke er ankommet til København. En kvinde tager telefonen og jeg forklarer min tidligere erfaring med problemet med metrobyggeriet, og IGEN har jeg 'vundet' en tvær 14-årig telefondame, 'du behøver altså ikke ringe, budene har jo GPS'. Jatak, men hvis du ville lade mig tale ud, ville du vide at sidst gik det jo galt, ikke? De burde sgu da være glade for jeg ringer i forvejen, så de ikke laver samme stunt igen, eller hvad?

Men ret skal være ret, anden gang under metrobyggeriet gik det fint og mine pakker er altid blevet leveret i hel tilstand, har intet at udsætte på UPS på den front.

Ulig forsendelser med USPS kan man være stensikker på der kommer told på, når varen sendes med UPS, de fortolder dem nemlig selv. Helt efter gældende regler, og det er også ok. Det er også udmærket at der kommer en faktura efterfølgende, i stedet for at man skal have kontanter klar når pakken leveres.

Så. Kerneservicen er ok, men de kunne altså godt luge lidt ud i deres tvære telefondamer!

Martin Tästensenand Pedersen found this review useful

Signe´s profile

profile image of Signe
Signe
Reviewer
Female, 1983
Nørrebro, Denmark

About

28 år fliittig netshopper i såvel DK som EU og øvrige udland. Er derfor superglad for andre brugeres anmeldelser af firmaer og især leveringsfirmaer og vil gerne bidrage lidt med mine erfaringer. Håber I kan bruge det.