Larsen´s profile

Reviews (3)

Lavpriskoekken

Plads til forbedring af bestillingsflow og levering

Ved bestilling af varen kunne jeg vælge hvilken dato jeg ønskede at få leveret på. Den dag jeg valgte var en lørdag.

Da ordrebekræftelsen så kommer, kan jeg til min gru se at leveringsdagen er ændret til dagen før, hvor jeg på forhånd ved at jeg i perioder ikke er hjemme. Varen vil blive leveret ml. kl. 8 og 17.

Jeg ringer til Lavpriskøkken og forklarer en venlig kvinde sagen, og hun svarer at jeg skulle have valgt weekendlevering (som koster ekstra). Jeg undrer mig over at det overhovedet kan lade sig gøre at vælge en dato i en weekend i bestillingsflowet uden at man får en advarsel om at det koster ekstra. Og jeg undrer mig også over at datoen bare bliver ændret UDEN at det bliver nævnt i den email der indeholder den endelige orderbekræftelse. Oplysningen findes kun i den vedhæftede fil og er heller ikke dér fremhævet.

Da det er en forholdsvis lille vare jeg skal have leveret, spørger jeg om den bliver sendt med Postdanmark, for så er der jo ikke noget problem. Hvis jeg ikke er hjemme kan jeg hente varen på posthuset senere. Nej, det blir den ikke. Og så må jeg bare leve med konsekvenserne, som er at fragtmanden tar varen med igen, og at jeg må betale nogle hundrede kroner for en genkørsel.

Heldigvis er jeg hjemme. Fragtmanden ringer under 10 minutter før han dukker op. Ikke acceptabelt, når man telefonisk har fået at vide at han ringer 30-45 minutter inden. Og slet ikke acceptabelt i lyset af ovennævnte genkørselsgebyr, hvis man ikke er hjemme.

Modtager kassen, der ikke ser ud til at være beskadiget. Og kvitterer for modtagelsen. Opdager så at kassen har været åbnet (flere gange?) for de klæbemærker, der skulle forsegle den er slidte og snavsende og har mistet klæbeevnen, som om der er blevet rørt ved dem mange gange.

Nå, fragtmanden er nu over alle bjerge, så det er for sent at få lavet en påtegning på fragtsedlen. Åbner kassen. Alle delene er der, og varen bærer ikke præg af at have været brugt. Men der er sort støv/snavs øverst i kassen. Ikke særlig lækkert.

Beslutter at afprøve varen og returnere den hvis den fejler noget. Ind til videre virker den ok. Men hele forløbet var unødigt stressende.

Kære Lavpriskøkken
I er søde at snakke med, har gode priser og et fint sortiment, men der er også plads til forbedring, der giver kunden bedre kontrol og tryghed i købsprocessen:

Det er fint at prisen for bl.a. weekendlevering fremgår af produktsiden, men selve valget af leveringsform, dato og andre serviceydelser skal selvfølgelig foregå samlet i næste trin af flowet, så man ikke kan lave fejl. Det er standard i alle e-butikker.

Oplys på ordrebekræftelsen hvordan varen leveres (fragtmand eller PostDK)

Oplys meget tydeligt hvis der ændres i det bestilte (her leveringsdato).

Drop fragtfirmaer, der ikke overholder jeres retningslinjer for varsling af levering.

Send ikke varer afsted i snavset og brugt emballage.

Tilbudsugen

Plads til forbedring

Ud fra et ønske om at få besked hver gang bestemte varer er på tilbud i de butikker der ligger i nærheden af hvor jeg bor, oprettede jeg en profil på Tilbudsugen. Det var særligt funktionen "Min tilbudsmail" jeg var interesseret i at bruge, fordi jeg altid er interesseret i tilbud på 20-30 specifikke varer, og ikke vil bruge tid på at bladre igennem hverken trykte eller online reklamer.

Men efter at have brugt funktionen "MIn Tilbudmail" i et stykke tid må jeg konstatere at den ikke fungerer tilfredsstillende. Et eksempel: man kan ikke vælge "mel" fra "Irma", men må vælge enten at få besked om alle tilbud på mel i alle butikskæder eller tilbud på alle kolonialvarer fra Irma. Vælger man kolonialvarer dukker der også tilbud på dåsetomater, sennep osv op i tilbudsmailen. Det holder ikke en meter.

Pointen med en netbaseret tjeneste må være at lette brugerens arbejde, så man kan søge meget målrettet og præcist og få en tilbudsmail, der viser præcis de varer man ønsker. Målet for denne type tjeneste må være at sortere og skabe overblik og forenkling i den store mængde tilbud vi hele tiden bombarderes med.

Et andet problem er at man ikke kan tilføje varer til "Min Tilbudsmail" medmindre de er på tilbud i den uge man vil lave tilføjelsen. Derfor kan man f.eks. ikke tilføje varemærket "Tebstrup" eller "sparepære" i uge 47, fordi der tilfældigvis ikke er nogen tilbud på de varemærker/varer i den uge. Derved ødelægger Tilbudsugen effektivt den anden fordel man som bruger ellers ville kunne opnå ved at bruge en internetbaseret tjeneste, nemlig muligheden for at bruge tjenesten netop når man har tid. Det er simpelthen ikke muligt en gang for alle, at oprette en liste der dækker de varer man typisk leder efter tilbud på.

Amanda Nilsson found this review useful

Getmore

Jeg har handlet med Getmore 3 gange gennem 1½ år, og alle handler har været uproblematiske, og jeg har følt mig godt informeret i forbindelse med handlerne. En enkelt gang var varen dog udsolgt. Jeg har returneret en enkelt vare inden udløbet af 14 dages fristen for onlinekøb, fordi den ikke levede op til mine forventninger. Også dette gik efter bogen og jeg fik hurtigt mine penge tilbage. Jeg har ikke haft kontakt til Getmore's support og kan derfor ikke udtale mig om denne service.

Larsen´s profile

profile image of Larsen
Larsen
Reviewer
Denmark

About