Peter Pedersen´s profile

Reviews (14)

European Travel Interactive

Stop hetz

Jeg har før i tiden benyttet mig af bl.a. FLYBILLET.DK - uden nævneværdige problemer.
Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at firmaet ikke svarer på chat, telefon og e-mails.
Med hensyn til ændrede flytider, ændre navne i billetten, ombooking af billet og lignende, så kan man altså ikke bebrejde firmaet problemer med dette.
Det er faktisk flyselskaberne, som ikke vil f.eks. ombooke og ændre navne, såfremt billetten er købt igennem et bureau.

Nu kommer min pointe:
Find i stedet ud af hvilke selskaber, der flyver til dit bestemmelsessted - og book direkte ved selskabet. Det er BILLIGERE end hos diverse portaler, da de jo også er nødt til at tjene på billetterne.
Endvidere er det muligt at foretage ombooking, når billetten er købt direkte ved flyselskabet – dog oftest mod et beskedent gebyr på ca. 100 USD.

Kjaersboghandel

Troværdig og fejlfri

Har for anden gang købt en antikvarist bog online hos Kjærs Boghandel og Antikvariat. Begge gange hurtig og sikker levering af fejlfrie, brugte bøger. Kan varmt anbefales.

MID Hobby

Som det SKAL være

Bestilte
Betalte
Fik bekræftelse
Track mulighed
Modtog varen efter 1½ døgn
Forsvarligt indpakket
Varen i orden
Ingen dikke-darer

Postdanmark

Lige i skabet

Jeg har lige modtaget min pakke. Hurtigt, som lovet, sikkert og med et smil.

Inkclub

Ingen dikke-darer

Fandt hurtigt, hvad jeg søgte, bestilte, betalte, modtog straks bekræftelse, leveret efter et par dage.
Betingelser og begrænsninger fremgår tydeligt.

Plusbog.dk

PAS PÅ

Ved bestilling af en bog SKAL man tegne et medlemskab til kr. 19. OK, det er overkommeligt, da prisen på selve bogen er god.

Efter at have bestilt og betalt min bog og mit medlemskab, opdagede jeg, at der en uge senere var trukket kr. 207,- fra min konto
Først efter at have skrevet til Plusbog.dk og nærlæst betingelserne, blev jeg klar over, at beløbet var betaling for de næste 3 måneders medlemskab.
De 19 kr. var den første uges medlemskab, og da jeg ikke havde afmeldt medlemskabet, var det automatisk fornyet for en 3 måneders periode.
Det ER muligt at læse dette, når man går i dybden med betingelserne, men man er nødt til at nærlæse for at finde ud af, at man selv AKTIVT skal gå ind og afmelde sit medlemskab for ikke at få trukket kr. 207 på sin konto hver 3. måned.
Det er selvfølgelig IKKE god forretningsetik. Hvis Plusbog.dk var en virkelig seriøs virksomhed, ville de i stedet sende en e-mail til deres kunder med påmindelse om, at det nu er tid til fornyelse af medlemskabet. Nøjagtig ligesom mange andre klubber/foreninger/forretninger gør. Plusbog.dk vælger i stedet at kalde deres fremgangsmåde for en service, så kunderne er fri for at gå og huske på, at de hver 3. måned skal forny medlemskabet..!!

Det er i øvrigt slet ikke muligt at handle hos Plusbog.dk uden at tegne medlemskab. De skjuler ellers ikke, hvad normalprisen for den pågældende bog er, men det er ikke muligt at handle til den pris. Den ”normale pris” er dermed en fiktiv pris.
Hvis man derimod lander på Plusbog.dk via en decideret ”bog-søgnings-side” (f.eks. bogpriser.dk) får man mulighed for at købe sin bog uden medlemskab.

I mit tilfælde har jeg betalt kr. 134,39 for bogen, kr. 19 for medlemskab og kr. 207 for 3 mdr. medlemskab (i alt kr. 360,39) for en bog, som jeg kunne have købt i den fysiske Bog & Ide butik til kr. 299. Man skal altså være en flittig bogkøber, før det bliver nogen økonomisk fidus at handle i Plusbog.dk.
Leveringen tog i øvrigt 10 (ti) dage, men det er en helt anden historie.

Jeg ville gerne have givet 2 stjerner i min bedømmelse, men kriteriet herfor er, blandt andet, at man skønner firmaet handler i god tro. Det er bestemt ikke tilfældet her, så derfor kun 1 stjerne.

M.v.h. en éngangs-Plusbog-kunde

Peter
--
Fortsat den 18.11.13

Plusbog.dk har ringet mig op med baggrund i ovenstående anmeldelse. Vi havde en 22 minutter lang samtale om min oplevelse. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at Plusbog.dk ikke er et filantropisk foretagende. De skal tjene penge – naturligvis.
Med baggrund i vores samtale har Plusbog.dk foreslået at refundere differencen mellem den pris, jeg samlet har givet, og bogprisen uden medlemsrabat.
Det er jeg naturligvis tilfreds med, MEN min opfordring til Plusbog (og andre) er stadig, at de, på sigt, vil vinde kunders gunst ved at spille med HELT åbne kort.

Håber hermed at min anmeldelse har været et konstruktivt indlæg i debatten.
Jeg har samtidig opgraderet anmeldelsen til 3 stjerner. Plusbog gjorde sig trods alt den ulejlighed at ringe mig op... Tak for det.

Thomas Nielsen, Poul Birch, Berghain12and henning found this review useful

Nemrejse

Fik, hvad jeg betalte for - og ikke mere

Fra mit ”domicil” i Colombia købte jeg (online) to indenrigs billetter (i Colombia) via Nemrejse.dk og jeg må sige, at jeg aldrig før har følt mig så utryg ved at købe flybilletter online.

Jeg har aldrig før været ude for, at der går et døgn, inden man modtager nogen form for bekræftelse (kvittering/bookingbekræftelse). I forbindelse med betaling så jeg et pop-up vindue, der fortalte, at ”i løbet af 5 minutter vil vi hæve beløbet på dit betalingskort”. Den information tror jeg Nemrejses kunder er ret ligeglade med. Til gengæld bliver man noget utryk, når man ikke modtager nogen form for kvittering.
Der gik yderligere et døgn, inden jeg modtog billetterne pr e-mail. Hvad nu hvis jeg skulle have brugt billetterne dagen efter bestilling??? Det tør jeg slet ikke tænke på.
Samme dag bestilte jeg to andre flybilletter (via flyprice.dk og supersaver.dk). I begge tilfælde modtog jeg automatisk genereret kvittering i samme øjeblik, jeg betalte. DET er noget man kan forstå, og det får én til at føle sig tryg.

I forbindelse med min utryghed forsøgte jeg at ringe til Nemrejse. Ifølge hjemmesiden kan man kontakte firmaet telefonisk. Kontaktoplysningerne er dog gemt godt væk på siden. Man skal helt ned i bunden og klikke på "Sitemap" > "Kontakt". Her kan man se, at det er muligt at kontakte firmaet telefonisk mandag - fredag kl. 10.00 - 14.00. Det er en meget lille åbningstid, og meget lidt service-minded. Det hele synes dog at være lige meget, for telefonen blev ikke besvaret. Jeg prøvede så at slå nummeret op på "De gule sider". Der kan jeg se, at nummeret, der opgives tilhører et byggefirma i Århus!!!!
Om fejlen ligger hos Nemrejse, byggefirmaet, eller De Gule Sider, skal jeg lade være usagt.
Det er tydeligt, at Nemrejse IKKE er interesseret i telefoniske henvendelser – alene af den grund, at man skal lede efter kontaktoplysninger.

Når alt kommer til alt er der blot at sige: ”Det kan I gøre meget bedre – hvis I vil”.

Boxer TV A/S

Dårlig telefon service

Nuvel - det er juletid, og dermed sikkert travlhed i Boxertv.
MEN, der er ikke sammenhæng mellem den lovede service niveau og så virkeligheden.

Jeg har brugt mere end 30 minutter fordelt på 3 opkald, for at komme igennem.
Ved opkald får man at vide, at man STRAKS kommer til at tale med en servicemedarbejder. Det er IKKE rigtigt.
--

Selv mens Danmarks kvinder spiller VM semifinale mellem kl. 20.00 - 22.00 har det været umuligt at komme igennem på telefonen.
Bild mig ikke ind, at der har været travlhed på telefonen i det tidsrum. Det vil ikke være seriøst.
Mon ikke sandheden er, at medarbejderne havde fået fri, eller havde låset sig inde i et rum for at se fjernsyn..

Jeg måtte ringe adskillige gange i løbet af et helt døgn, før jeg fik en (venlig) medarbejder i røret. Hun klarede i øvrigt opgaven godt.

Desværre Boxertv.... Jeg kan KUN give en dårlig karakter, hvad serviceniveau angår.

gitte gravesen found this review useful

20 December 2011

Reply from www.boxertv.dk

Hej Peter

Mange tak for din anmeldelse.

Først og fremmest skal vi selvfølgelig beklage, at du har oplevet lange ventetider for at komme igennem til vores kundeservice.

Vi vil rigtig gerne have telefonisk kontakt til dig, så vi kan høre mere om din oplevelse, og sikre os at vi har gjort hvad vi kunne, for at hjælpe dig i din sag.

Desværre kan vi ikke verificere dig ved hjælp af det kundenummer du har anført sammen med din anmeldelse af os, hvorfor vi skal bede dig dobbelttjekke dette.

Vi har rigtig travlt i vores kundeservice for øjeblikket, hvorfor man desværre kan opleve længere ventetider end normalt. Vi kan dog forsikre dig om, at vores kundeservice hverken har fået fri eller har låst sig inde for at se fjernsyn.
Vi har simpelthen "bare" rigtig travlt.

Endnu en gang må vi beklage, at ventetiden til vores kundeservice har været til gene for dig. Vi arbejder på at løse dette.

Mvh. Maria, Boxer TV.

Tryg

Super hurtigt svar

Forleden skulle jeg i forbindelse med TRYG. Jeg kunne vælge mellem at udfylde en online formular/email, eller bruge funktionen "Ring mig op".
Jeg valgte den sidste mulighed, og inden der var gået 30 sekunder havde jeg en meget venlig og serviceminded medarbejder i telefonen.

Tak.... Det er sådan kunderne kan lí det.

NB: Min bedømmelse af TRYG gælder således alene denne "ring mig op" funktion.

TDC A/S

TDC virker, men service eksisterer ikke

Det bedste man kan sige om TDC er, at telefonlinjen som regel virker. Når der så alligevel opstår (uundgåelige) fejl eller problemer er det HELT umuligt at trænge igennem.
Paradoksalt nok er det nærmest en umulighed at komme i kontakt med landets førende teleselskab.
--
Jeg har to gange inden for de seneste 6 uger henvendt mig med problemer/klager via TDC´s officielle online "klageformular".
Jeg har i begge tilfælde modtaget kvittering med følgende meddelelse: "Tak for din henvendelse til TDC. Dette er din kvittering. Vi svarer indenfor 4-6 arbejdsdage."

Nøjagtig ligesom for et par år siden - da skete det samme. Jeg fik aldrig noget svar.

Om man så i stedet kan ringe og aflevere klagen??? Umuligt. Der henvises blot til den samme skriftlige fremgangsmåde.

Har også forsøgt mig via TDC forum. Ellers et udmærket værktøj, men tilsyneladende uden nogen egentlig opfølgning af de ting, der diskuteres.

På den måde undgår TDC behændigt at få snavsede fingre....

Alt i alt: hvad service angår giver jeg TDC absolut dumpekarakter.

02 November 2011

Reply from TDC A/S

Hej Peter Pedersen

Jeg er ked af at høre du synes vores service er dårlig.

TDC arbejder på at forbedre vores kundeoplevelse og kundetilfredshed konstant.
Dette i form af oplæring af nye medarbejdere, der skal varetage de daglige opgaver i koncernen, hvor vi går meget op i at kunden er i fokus.

Jeg kan se, at du allerede har sendt en mail til mig – den skal jeg nok svare på.

Med venlig hilsen
Thomas Wandahl

Gouda Rejseforsikring

Når nøden er størst, er Gouda på pletten

Under ferieophold i Colombia sidste år, fik jeg meddelelse om, at min mor var blevet pludselig og alvorlig syg.
Fra en landsby laaaangt uden for al civilisation fik jeg, fra en internet cafe, kontakt til Gouda's nødtelefon.
To timer senere modtog jeg en elektronisk flybillet til DK med den første flyafgang (følgende dag).

Under check-in i lufthavnen (følgende dag) ringede en medarbejder fra Gouda til min mobiltelefon, blot for at spørge, om alt var i orden.

DET er service af højeste karat?

Infocare

Utroværdig og uden service

INFOCARE har haft min pc til reparation 3 gange, og har endnu ikke oplevet noget der minder om acceptabel service.
Denne gang skulle der gå 2 uger med at finde ud af, at maskinen skulle have en ny hard-disk.
Dette på trods af, at jeg på forhånd havde bedt om lidt hurtig service, da computeren er meget vigtig i min hverdag (arbejde/rejse).

Ved modtagelsen fandt jeg ledning og strømforsyning fuldstændig indsmurt i fedt/lim og maling. Det var tydeligvis ikke min strømforsyning.
Infocare afviste min kritik og hævdede, at strømforsyningen var sådan, da de modtog den !!!!!!

Infocare sendte min computer i en fuldstændig usikret æske, og hævdede også, at det var sådan, de modtog den.

Dette var blot et par at de kritikpunkter jeg har efter mødet med Infocare.

Mit råd nr. 1: Hold jer LANGT VÆK, hvis det er muligt.
Mit råd nr. 2: Køb IKKE en MSI computer, da den i givet fald skal repareres hos Infocare. De magter ikke opgaven.

FORTSAT D. 7. MARTS 2012
Jeg tænker stadig ofte på min dårlige oplevelse med INFOCARE. Nu har jeg lige læst en del af de nyeste anmeldelser.
Gad vide, hvad der sker i et firma, der på deres hjemmeside (http://www.infocare.dk/fullstory.aspx?m=129&amid=775) blandt andet skriver:
"Kundetilfredshed er afgørende for en servicevirksomhed som InfoCare. Vi prioriterer løbende træning i bløde værdier og kundeservice højt. Alle vores aktiviteter er baseret på InfoCares værdier; Respect, Citizenship, Trust and Joy. For at sikre en høj kundetilfredshed i vores serviceleverance, udfører vi jævnligt kundetilfredshedsundersøgelser internt såvel som udført af eksterne specialister. Vi udfører dybdegående interview med partnere og kunder. Vi bliver løbende målt af vores partnere."
Kontrasterne taler for sig selv.

Thomas Kvist found this review useful

MSI

MSI - et meget dårligt bekendtskab

Jeg har nu haft min MSI CX600 computer i 16 måneder. I den periode har den været sendt til reparation 3 gange. Senest har den fået isat en ny hard disc på garantien.
Første gang den måtte af sted var efter ca 3 uger, da web cam stod af.
Hvad der var galt anden gang husker jeg ikke, da der nærmest altid har været noget i vejen. Maskinen har ikke på noget tidspunkt fungeret fejlfrit.
Nu er det 3 uger siden jeg fik den tilbage med den ny hard disc, og for det ikke skal være løgn, så er batteriet netop stået af. Jeg orker næsten ikke at skal i gang med at slås med firmaet igen.
Via MSI´s reparatør i DK har jeg fået oplyst, at man først vil OVERVEJE at give mig en ny maskine 4. gang der bliver konstateret (den samme) fejl.
Selv om det er helt i strid med dansk købelov siger MSI, at de ikke vil forholde sig til dansk lov, men alene interne regler.

I øvrigt har MSI ikke nogen filial i Danmark, men henviser til deres hollandske afdeling. Den kan man ikke skrive email til, men kun ringe til - såfremt man taler engelsk...!!!!

MSI´s support tjeneste varetages af det danske firma, ADmire, der har været total håbløse i deres servicebetjening og vejledning af mig.
Reparationer varetages af firmaet, www.Infocare.dk
Det firmas måde at servicere MSI kunder på har været fuldstændig håbløs (tjek firmaet her på trustpilot)

SUK, heldigvis har jeg stadig min gamle ASUS maskine, der har overlevet (tapet sammen) 2 x 6 måneder på Nordpolen, 6 måneder i Helmands ørkenstøv, et utal af helikopter ture, og mere end 10 flyvninger til Sydamerika - og har aldrig voldt problemer....
Mon ikke jeg vælger en ASUS næste gang? Jeg tror det....

Sarah Louise Pickering found this review useful

Ticket.dk

Super service

Jeg bestilte en flybillet til Sydamerika i januar, men måtter aflyse rejsen p.g.a. dødsfald i familien. Rejseforsikringen krævede at jeg selv skulle prøve at få billetten refunderet ved flyselskabet (Virgin Airlines). Jeg henvendte mig til Ticket.dk for at få hjælp, og uden tøven gik de ind i sagen. I løbet af en uges tid overførte de pengene til min konto.
Jeg var i løbende kontakt (mail og telefon) med Ticket.dk under processen, og oplevede kun venlig og kompetent betjening.
Meget positiv oplevelse.

Jeg kan kun sige gode ting om firmaet.

TinaLerche and Morten Filemon Olsen found this review useful

Peter Pedersen´s profile

profile image of Peter Pedersen
Peter Pedersen
Reviewer
Male, 1958
Medellín, Denmark

About

Jeg er en ganske almindelig forbruger af "lidt af hvert", men irriteres oftere og oftere over nogle virksomheders mangel på respekt og ærlighed.
Jeg vil dog heller ikke glemme at påskønne dem, der lever op til god service og standard.