Har handlet hos Billedbutikken flere gange uden problemer. Man modtager hurtigt det, man har bestilt.
Den bestilte vare blev afsendt efterfølgende hverdag, som skrevet på hjemmesiden. Fragt koster kun 49kr, når den afhentes i nærmeste pakkeshop, så det var helt fint. Jeg savnede dog en eller anden form for opdatering omkring afsendelse samt måske track & trace nummer. Der står på hjemmesiden, at man får nummeret tilsendt, men jeg hørte ikke mere fra firmaet efter ordrebekræftelsen og da pakken lå hos pakkeshoppen. Men altså generelt absolut et anbefalelsesværdigt sted at handle.
Flinke mennesker som altid har det jeg skal bruge til et af mine skøre projekter :-)
Fint forløb og hurtig levering (de 2 dages leveringstid blev overholdt).
Men jeg bryder mig ikke om, at selve produktets originale indpakning blev brugt som forsendelsesindpakning. Der var fyldt med fragtklistermærker på det, og den originale indpakning er ikke forseglet fra fabrikken.
Åbnings/lukningsmekanismen i pap (og pakken generelt) havde derfor fået nogle slag og var ødelagt. Med andre ord var pakken faktisk åben. Jeg sender selv mange pakker og havde jo nok selv puttet forsendelsen i en anden papkasse med noget pakketape omkring. Det var et held, at pakkens indhold ikke var røget ud.
Fredag fandt jeg ud af, at jeg hurtigst muligt skulle bruge en bestemt vare - varen skulle derfor sendes til lørdagsomdeling. Grejfreak.dk var de eneste som havde varen på lager, og efter en mail blev jeg hurtigt ringet op. Det var intet problem og jeg fik min vare lørdag.
Tak for den gode kundeservice!
Jeg ledte efter et bestemt produkt fra Autosmart- kun Sparmasan Kemi havde det i hele Danmark. Man kan ikke betale med dankort på hjemmesiden, men jeg ringede bare til dem og fik hurtigt en faktura med tilhørende indbetalingskort, så ingen problemer der.
Kan varmt anbefales.
Den eneste webshop der havde hvad jeg skulle bruge. Nem bestilling, hurtig afsendelse og varen var som beskrevet. Dejligt med gratis levering.
Jeg er normalt ikke den smålige type der blir sur over, ja småting i hverdagen. Min indgangsvinkel til at skrive denne anmeldelse er, at vi nu alle betaler for TV2. Det er ok med mig, men så skal det som det mindste også virke som dengang, hvor man ikke betalte for det.
2 uger efter vi fik Boxer C modul med Boxerkort i januar begyndte det at gå galt. Gang på gang forsvandt TV2 og man skulle skifte kanal frem og tilbage for at få det frem igen - ellers sagde den kodet signal.
Et par uger senere kontaktede jeg Boxer pr. mail (mere hastede det heller ikke). Hele 3½ uge senere får jeg at vide, at der netop var lavet en opdatering på sendenettet - den var nok skyld i mit problem. Det komiske her var jo bare, at jeg udtrykkeligt havde beskrevet for dem, at mine problemer var startet allerede tilbage i januar!! Derfor var kundeservices svar til absolut ingen hjælp.
Jeg svarede og fik nyt svar 3 uger senere. Det måtte være mit kortmodul den var gal med. De sendte mig et nyt. Kurerede det fejlen? Nej, selvfølgelig ikke. For det er langt mere alvorlige, tekniske ting den er gal med hos Boxer - det er jeg slet ikke i tvivl om. Nu nogle uger senere forsvinder TV2 præcis 3 gange i løbet af en aften og vi skal nu slukke og tænde for TV'et igen, før TV2 kommer frem. For satan hvor er det håbløst Boxer! Og ja, jeg har et halvnyt Boxer-godkendt Samsung-tv - fejlen ligger ikke der. Og ja, vi har områdets største antenne på taget.
Når dette abonnement udløber er det desværre farvel til TV2 for mig. En go' kanal som jeg da nok lidt vil savne, men jeg gider ikke det amatør-foretagende som Boxer er. Det gode er, at Boxer dog stadigvæk har energi til at ringe til mig, og forsøge at holde mig i telefonen mens jeg er ude at handle for at lokke mig til at købe nye kanaler eller pakker. (Snert af ironi kan forekomme). Jeg undskylder over for den irriterende glade kundeservicemedarbejder som ringede mig op forleden.
Klaus Bischoff found this review useful
Har et par gange bestilt ting online på hjemmesiden. Det plejer at gå hurtigt og smertefrit uden problemer.
Lennarths Auto er et lille hyggeligt værksted. Han er super dygtig til Citroën og Peugeot (som også er hans speciale). Specielt gamle Citroëner kan få mundvandet til at løbe her :-)
Men i hvert fald rigtig gode værkstedspriser og så er han dygtig og hurtig. Jeg kører gerne lang vej for den service.
Kan varmt anbefales.
Jeg har et par gange fået skiftet dæk hos Marslev Autolager. Prisen har altid været 400kr for 4 stk. I dag skulle jeg have nye sommerdæk på mine alufælge. Efter monteringen er overstået bliver jeg spurgt, hvad "jeg var blevet lovet af pris?".
Jeg siger: "jamen jeg plejer at give 400kr." Han svarer: "øhh...nej det går ikke. Det er ikke nok"."Jeg spørger undrende: "jamen er det så 500kr det koster nu eller hvad mener du?". Han svarer: "nej jeg skal have 200 bobs oveni - det er 600kr nu - vi skal jo ikke have for meget at lave". Jeg kigger på ham måbende.
Meget smart at de siger det EFTER man har fået monteret dækkene. Der står ingen prisskilte nogen steder - pludselig er prisen bare steget 50%.
En bekendt havde en måned før fået skiftet dæk til 400kr. Så jeg er bange for at virksomheden forskelsbehandler alt efter hvilket humør de er i på dagen! Absolut sidste gang jeg sætter mine ben det sted.
Det skal i øvrigt nævnes, at havde jeg ikke grebet ind, var et af dækkene blevet monteret med forkert kørselsretning. Jeg ved godt, at det ikke er et stort og flot dækcenter, men jeg forventer da alligevel almindelig kundeservice.
I'm from Denmark and tyres from Camskill is in general about 25% cheaper than over here including shipping. Good and quick information on mail and quick dispatch. Highly recommended!
God hjemmeside, priser og hurtig levering. Meget anbefalelsesværdig.
Varen på prisen var noget lavere end andre steder - derfor slog jeg til. Jeg undrede mig dog over fragtprisen, som var ret høj. Jeg mener det var 120kr for levering med Post DK. Jeg ville mene, at denne pris er 80kr for pakker op til 5kg (min pakke vejede 1-2kg). Så jeg valgte GLS i stedet, hvor jeg selv skulle hente den i nærheden.
Jeg savner også lidt en mail, der fortæller, at pakken nu var afsendt. Det næste jeg hørte efter en bekræftelsesmailen var, at pakken nu lå klar hos den lokale købmand.
Good communication and quick dispatch. Quickly answered my question by e-mail. I then ordered an R/C airplane from them and recieved it 2 days later. Plane was as described. Good prices too.
Jeg er ikke den typiske kunde i helsekostbutikker, men skulle jeg bruge et produkt igen ville jeg klart anbefale Jala Helsekost. Alene teksten i mailen man får ved afsendelsen af ordre, er ret utrolig efter nutidens standarder. Det er en af de små ting, som gør hele forskellen. At man som kunde føler sig værdsat og ikke bare er endnu et kundenummer.
Meget anbefalelsesværdig netbutik !
Har handlet hos mytrendyphone flere gange og det er altid gået helt problemfrit og produkterne er altid hvad man forventer.
Bestilte onsdag aften og fredag morgen havde jeg min pakke - det er såd'n det skal være :-) Jeg handler helt sikkert hos dialife igen.
Hurtigtsvarende kundeservice. Bestilte en polermaskine og modtog den dagen efter - ingen problemer der :-)
Bestilte 2 garagetelte til biler af serien "Pro". Desværre er der ikke meget "Pro" over dem. Jeg er indforstået med, at man kan købe dyrere telte af bedre kvalitet, men til 4000kr stk. forventer man i det mindste, at teltet holder mere end et par måneder. BEGGE telte er efter bare 2 måneder i brug begyndt at revne på tagryggen, hvor stængerne indvendigt støtter, hvilket resulterer i, at begge telte nu har 3 huller hver, hvor det regner ind, hver gang det bare regner lidt kraftigt.
Jeg har forgæves forsøgt at sætte noget imellem stænger og presenning, men vind gør, at det bliver skubbet væk. Jeg kan nu ikke bruge teltene til noget, for holder en bil under dem, mens det har regnet, finder man rustpletter på taget, fra hvor vandet er dryppet ned på metalstængerne og videre ned på bilen.
Desuden har det været nødvendigt at forstærke begge telte med stænger i jorden i begge ender af teltene, bundet sammen med teltets nederste stænger, for simpelthen at forhindre at teltet ikke står og rykker sig 10cm i alt vind og vejr. Det virker absolut ikke solidt overhovedet.
Jeg har ikke klaget over dette til dancover, da jeg ved at det højst sandsynligt bliver et tovtrækkeri frem og tilbage om, at jeg enten har samlet teltet forkert eller sat det forkert op eller andet.
Så jeg kan kun advare andre om teltenes kvalitet. Skal det bruges et par gange om året, hvor det tages ned igen hele tiden, så ingen alarm, men ellers er det nok en god idé at finde noget andet.
Leveringstiden har jeg ingen klager over.
Tror aldrig jeg har oplevet dårligere service end fra dette firma, gid jeg havde tjekket denne hjemmeside inden jeg bestilte derfra. Købte sidste år en Nokia N82 fra siden - den var på lager og så er alt jo fint. Den kom 2 uger senere!
Den virkede ca 1 dag, så gik den i stykker. Først meget langsom og ustabil software og så døde den helt. Prøvede at skrive og ringe til dem i 2 dage før jeg kom igennem til dem. De ville så ikke tage den tilbage men jeg skulle bare sende den til telecare som så ville ordne det. Telecare til gengæld leverede ok service og fik hurtigt min mob tilbage fra reparation.
Hold jer fra dem!
Har aldrig oplevet bedre service end fra dette firma. Altid meget hjælpsomme, svarer hurtigt tilbage på forespørgsler og kvaliteten er i top. De tager sig også af sværere opgaver og fuldfører dem til et 12-tal. Meget anbefalelsesværdige!
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for den fine anmeldelse.
Vi er meget glade for at pakken kom godt frem igår og at du er tilfreds med vores service.
Vi håber at se dig i vores butik igen i fremtiden.
Med venlig hilsen
Casper Pedersen
GrejFreak.dk
info@GrejFreak.dk