Verner Henriksen´s profile

Reviews (8)

Viagogo

Billet bedrageri

Jeg har betalt over kr. 3.500,- for to billetter til Andrea Bocelli koncerten i Jyske Bank Boxen, men den påtrykte pris er kun på kr. 995,-pr. billet. Viagogo har altså tjent over kr. 1.500,- på de to billetter.
Det er i mine øjne bedrageri...!

www.computersalg.dk

Hurtig ekspedition

Købte et Asrock NetTop ION 3D MedieCenter m/Blue Ray afspiller.
Nemt at overskue hjemmesiden og at bestille varen.
Varen sendt dagen efter bestilling. Det var super.
Den eneste grund til jeg ikke gi'r 5 stjerner er at der var installeret nogle uautoriserede programmer på harddisken på en helt ny computer...?!
Det undrer mig jo lidt.

ICE-Shop.dk

Uprofessionelt...

I slutningen af februar bestilte jeg et anlæg med navigation, DVD, indbygget 7" skærm og bluetooth hos ICE-shop.dk.
Da jeg samtidig gerne ville have det monteret, skulle jeg kontakte dem telefonisk. Jeg blev her bedt om at fremsende et billede af det nuværende anlæg samt stelnummer på bilen, så de kunne være sikre på at anlægget passede til netop den model.
Jeg blev ringet op dagen efter og fik at vide at det ønskede anlæg desværre IKKE passede, men de havde et andet tilbud til mig.
Det nye anlæg var godt nok 30% dyrere end det første jeg havde fundet, men jeg sagde ja tak, og aftalte herefter en tid til montering.
Jeg tog fri fra job en fredag, så det passede ind i montørens program.
Da han kom med anlægget og satte sig ind i min bil for at gå i gang med monteringen, fandt han ret hurtigt ud af at ICE-shop.dk havde sendt ham et forkert anlæg. De havde sendt det anlæg som de selv havde fortalt ikke passede til bilen. Både montøren og jeg forsøgte at få fat i ICE-shop.dk, men uden held.
Jeg var skuffet og ærlig talt også lidt sur. Her havde jeg taget fri fra arbejde til ingen verdens nytte...
Jeg fik først fat i ICE-shop.dk om tirsdagen. De beklagede fejlen og lovede at sende et nyt anlæg hurtigst muligt. Jeg skulle så selv aftale en ny tid med montøren, når de havde sendt anlægget.
Der gik præcis 14 dage til montøren havde modtaget det nye anlæg og kunne sætte det i min bil.
Jeg havde ikke mulighed for at tage fri endnu engang, så han kom ud på min arbejdsplads for at montere anlægget.
Han fik nøglerne til bilen og jeg gik tilbage til arbejdet.
Efter et kvartér blev jeg ringet op af ICE-shop - de måtte desværre beklage, men dette anlæg passede heller ikke til bilen...
Jeg fik at vide at jeg skulle tale med en anden person efter weekenden, da det var ham der havde med sagen at gøre.
Jeg bliver kontaktet mandag og Rasmus fra ICE-shop beklager endnu engang. Jeg fortæller ham at jeg ikke rigtig forstår hvordan de to gange kan tage fejl, når de fra starten har haft både stelnummer på bilen samt et billede af hvordan det eksisterende anlæg ser ud, samt størrelsen på dette. Men jeg siger til ham at jeg er åben for at vi prøver en sidste gang, at finde en løsning der passer til bilen.
Dagen efter får jeg en mail med nogle forslag og jeg finder frem til en acceptabel løsning, som dog ligger noget langt fra det jeg oprindelig havde ønsket mig. Jeg sender en mail men denne løsning og håber så at jeg langt om længe kan få et nyt anlæg i bilen.
Desværre modtager jeg dagen efter denne mail:


Hej Verner,

Jeg har desværre en beklagelig nyhed.

Jeg har været i kontakt med Chrysler Danmark og en adapterramme til din model laves ikke mere, og de kan ikke skaffe nogen. Jeg har ligeledes været i kontakt med vores andre leverandører af adapter rammer og ikke en har noget der passer til din bil, eneste jeg kan få hjem er den ramme vi allerede har prøvet.

Så jeg må beklage men det ser ikke ud til vi kan få monteret nogen radio i din bil. Hvis du ønsker at opsige handlen kan du sende varerne ind på den vedhæftede reklamations seddel.
En sidste løsning men dog også en dyr en, kan være at kontakte vores montør og høre hvad det kræver at flytte dit klima anlæg op i toppen og have radio i bunden men da dette er et monterings projekt vil jeg henvise til du kontakter Lars på tlf: xxxxxxxx

Venlig Hilsen

Rasmus Andersen
-----------------------------
ICE-Shop.dk Kundeservice
Kastanievej 5
4060 Kirke Såby
Tlf. 40 74 00 70

Nu er det så jeg tænker... kan det virkelig passe at man ikke kan sætte en radio i en bil der er 10 år gammel...?
Jeg har faktisk en kammerat med en bil magen til min - den er bare to år ældre. Han fik ny radio i uden problemer og i første hug - og den passer perfekt ind i bilens eksisterende ramme.
Defor vil jeg mene at ICE-shop.dk er et uprofessionelt foretagende, som jeg på ingen måde vil anbefale andre at benytte.

Jens Hansen, Asmundand michael found this review useful

12 April 2011

Reply from ICE-Shop.dk

Hej Verner,

Jeg skal først og fremmest beklage at du er utilfreds med den service du har oplevet hos os.

Jeg har set din sag/ordre igennem og I dit tilfælde har der været rigtig mange uheldige sammenfald - en forkert forsendelse fra lageret, med den forkerte radio. Samt forvirring mellem vores sælger og montører omkring hvad der rent faktisk kunne lade sig gøre at få monteret i din bil. Dette er selvfølgelig ikke i orden fra vores side af, og det beklager vi selvfølgelig dybt.

Som det også fremgår af din post her, kan jeg se at Rasmus har tilbudt dig fuld refundering af din ordre, hvilket han også skal. Så selvom vi ikke har kunne levere "varen" i dit tilfælde, håber jeg du alligevel er gået fra vores "butik" uden at føle dig snydt.

Venlig Hilsen

Kenneth Jensen
ICE-Shop.dk

YouSee

Er YouSee ligeglad med kunderne...?

Jeg havde kabel TV hos YouSee i et par år uden de store problemer.
Men fra det øjeblik signalet blev digitalt kunne jeg ikke se halvdelen af programmerne, og på resten af kanalerne var der mange udfald.
Første gang jeg kontaktede YouSee fik jeg besked på at købe en ny antenneledning, for "det var garanteret derfor jeg havde problemer med forbindelsen."
Jeg anskaffede en særlig støjisoleret antenne til digitalsignal - til flere hundrede kroner - men det blev signalet ikke bedre af.
Anden gang jeg kontaktede YouSee insisterede jeg på at få en tekniker ud. Jeg fik at vide at det ville komme til at koste mig mindst kr. 500,- hvis det var mit udstyr det var galt med og ikke deres installation eller boks. Det var helt i orden med mig, da jeg var ved at være træt af at betale for en masse programmer jeg ikke kunne se.
Da jeg efter godt tre uger endnu ikke havde fået en tid til hvornår jeg kunne forvente besøg af en tekniker, kontaktede jeg for 3. gang YouSee. Jeg rykkede for en tekniker og fik igen at vide at det altså kostede penge, hvis det var min egen opsætning det var galt med.
Jeg forklarede at det havde jeg fattet, men at jeg gerne ville have besøg alligevel. Samtidig forlangte jeg at få rabat for de seneste ugers manglende programmer. Men det kunne ikke lade sig gøre...
Da jeg efter yderligere tre uger ventetid stadig ikke havde fået besøg af en tekniker, eller fået et tidspunkt for hvornår han ville komme, pillede jeg boksen fra og opsagde mit abonnement.
Jeg har siden været kunde hos Boxer og har krystalklare programmer ved hjælp af en lille digital stueantenne.
Boxer er både billigere og bedre end YouSee...!

UnoTel A/S

Problemfri telefoni til fornuftige priser

Har haft abonnement hos Unotel i godt et år nu.
Er yderst tilfreds med produktet såvel som med prisen.
Har en enkelt gang kontaktet firmaet for support og kom lynhurtigt igennem til en meget høflig og kompetent medarbejder.
Vil til enhver tid anbefale Unotel til venner og bekendte.

Ikea

Her kan man finde det meste

Skulle bruge en sovesofa og fandt den helt rigtige hos Ikea.
- God kvalitet
- Pænt design
- Let at håndtere
- Billigst på markedet
- Yderligere rabat ved indmeldelse i Ikea Family
Bandede næsten ikke da den skulle samles... :0)

Proshop

Handel uden problemer

Købte AppleTV gennem proshop.dk.
- Overskuelig hjemmeside
- Fornuftige priser
- Hurtig levering
BUM

Dansk Net

Nemt og ligetil...

Bestilte bredbånd med trådløs router.
Nem og informativ hjemmeside - ingen problemer med bestilling eller betaling.
Dagen før jeg skulle kobles op havde jeg endnu ikke modtaget pakken. Kontaktede derfor Dansk Net pr. mail og fik lynhurtigt svar retur.
Pakken kom dagen efter og efter få minutter var nettet oppe at køre.
Det var meget nemt at konfigurere det trådløse netværk ved hjælp af den meget udførlige og nemme guide. Nettet har fungeret upåklageligt lige siden. Alt i alt en meget tilfredsstillende oplevelse. :0)

Verner Henriksen
Silkeborg

Verner Henriksen´s profile

profile image of Verner Henriksen
Verner Henriksen
Reviewer
Male, 1962
Grauballe, Denmark

About

Ordinary man