Per Sander´s profile

Reviews (25)

daekonline.dk

Bestilte 2 Pirelli dæk

En nem og overskuelig hjemmeside, hvor det var muligt at søge på størrelse, dæktype, dækmontør (hvis dette måtte være et ønske) osv. Der skete hurtig levering med mail om, at levering var sket hos dækmontør. Og dækkene var til en fornuftig pris.

SAXO.com

God til nethandel

Du får gode priser her, nem betalingsside (f.eks. Kan du betale med kort fra Forbrugsforeningen) og hurtig levering. Der er mulighed for at oprette egen profil, hvis man handler meget på saxo.dk. Kan varmt anbefales.

Lyskilderdirekte

God pris og hurtig levering

Lyskilderdirekte.dk fører alle form for specialpærer og lysstofrør, og det er nemt og overskueligt at bestille. Jeg bestilte fredag og havde varen leveret af UPS om tirsdagen. Varerne kommer fra Holland, og derfor er prisen nok også lavere end fra webshops her i DK.

24 October 2013

Reply from lyskilderdirekte.dk

Det stämmer Per, vi har 99% av Philips sortiment. Vi köper in mycket stora voylmer av dessa och därför kan vi hålla mycket låga priser. Vi hoppas att du besöker lyskilderdirekte.dk igen!

/ Lyskilderdirekte.dk

QXL

QXL giver mulighed for gode handler!

Jeg synes, at QXL kører helt fint, og jeg har både solgt og købt uden problemer. Gebyrerne er måske lidt høje, og det er jo QXL der tjener uanset om der købes eller sælges.

08 October 2012

Reply from QXL

Hej Per.
Mange tak for anmeldelsen. :)

Mvh. Betina, QXL

Coop

Levering til nærmeste Kvickly

Ingen problemer ved bestilling på coop.dk og varen blev leveret 2 dage efter bestillingen i den Kvickly jeg havde valgt. Blev orienteret med SMS om at varen kunne afhentes. Fin service.

Fullrate A/S

Prisbevidst internet og pålidelig adgang til internet

Har aldrig haft problemer med Fullrate, der er meget pålidelig - har været bruger i 3-4 år og har haft 2 nedbrud i denne periode - her har Fullrate reageret hurtigt med SMS-tjeneste - god adgang til deres netportal med mange oplysninger (tidligere regninger, korrespondance m.m.). Et ønske er dog at man kan betale regningen via PBS men dette er måske for dyrt for Fullrate og for at kunne holde prisen på et konkurrencemæssigt niveau.

Cdon

Køb af et par DVD-film

Fin netbutik, hvor du har adgang til at få mail, hvis enkelte DVD'er (eller andet) når de er kommet på lager. Levering skete 2 dage efter bestilling og fragten var gratis. Fik både mail på ordren og faktura.

wupti.com

Varen leveret hurtigt og god mailkorrespondance.

Bestilling blev udført en onsdag aften og blev leveret fredag. Nem og tilgængelig netbutik. Der var både ordrebekræftelse, faktura og opfølgning fra kundeservice omkring leveringen.

bhjensen found this review useful

Justbuyit

Bestilling og levering forløb helt uden problemer

Bestilte en docking-station til en Ipod og modtog straks efter en ordrebekræftelse pr. mail. Docking-stationen blev leveret 2 dage efter i god emballage. Ingen problemer med denne netbutik. Justbuyit.dk kunne måske godt sende mail, når forsendelsen var på vej - en sådan modtog jeg ikke. Jeg synes dog ikke dette trækker en hel stjerne ned.

Danlet

Dårlig kundeservice - ingen reaktion på mails - hæver på Dankort uden at have afsendt vare!

Danlet.dk kan absolut ikke anbefales!

Her er en redegørelse for den dårlige oplevelse med Danlet.dk:

Fredag 17.09.10 Bestiller via danlet.dk en Sony Ericsson W395 Hello Kitty Edition og iflg. lagerstatus på hjemmesiden er der 4-5 stk.
Fredag 17.09.10 Modtager ordrebekræftelse på mail fra danlet.dk.
Onsdag 22.09.10 kl. 10.22 Modtager mail med ordreopdatering fra danlet.dk med besked om at ordren er afsendt.
Onsdag 22.09.10 kl. 10.32 Modtager mail med ordreopdatering fra danlet.dk at man ikke har den bestilte mobil men samme model i pink. Danlet.dk spørger til hvorvidt denne ønskes i stedet for.
Onsdag 22.09.10 kl. 16.18 Sender mail til danlet.dk at jeg gerne vil have byttet til anden model men med den pris, danlet.dk har modellen til på deres hjemmeside (denne model var 155 kr. billigere end Hello Kitty Edition).
Torsdag 23.09.10 Intet mailsvar fra danlet.dk.
Fredag 24.09.10 Intet mailsvar fra danlet.dk. Ringer til danlet.dk og taler med kundeservice og efterlyser svar på mail fra onsdag 22.09.10. Oplyser overfor kundemedarbejder at jeg kun vil købe mobilen til 846 kr. som oplyst på danlet.dks hjemmeside. Medarbejderen vil undersøge sagen og vende tilbage (og her er det danlet.dk faktisk allerede har hævet beløb onsdag 22.09.10 men dette nævnes IKKE af kundeservice!).
Søndag 26.09.10. Tjekker netbank og konstaterer, at danlet.dk har hævet 1.001 kr. allerede onsdag 22.09.10 UDEN AT HAVE AFSENDT VAREN! Sender straks mail til danlet.dk med besked om at jeg har annulleret tidligere ordre og anmoder danlet.dk straks tilbagefører hævet beløb på mit dankort og man bekræfter dette i mail. Jeg skal indrømme at min mail fra i en skrap tone men jeg var virkelig vred.
Mandag 27.09.10 Ingen svarmail/bekræftelse fra danlet.dk.
Tirsdag 28.09.10 Konstaterer, at Post Danmark har forsøgt at aflevere pakke fra danlet.dk på min adresse!
Onsdag 29.09.2010 1.07 Modtager ordreopdatering på mail fra danlet.dk at ordren nu er opdateret og afsendt.
Onsdag 29.09.10 1.10 Modtager ordreopdatering på mail fra danlet.dk med oplysning om, at der er udbetalt 155 kr. til mig, der udgør forskellen på første ordre og anden leveret ordre (SOM JEG HAR ANNULLERET SØNDAG 16.09.10).
Onsdag 29.09.10 18.29 Sender mail til danlet.dk med redegørelse omkring hændelsesforløbet og meddeler, at jeg har nægtet modtagelse af varen på posthuset og anmodet Post Danmark om at returnere varen. Foreholdt at man ikke svarer på mine mails og man i øvrigt ikke overholder regler vedrørende nethandel og jeg har rettet henvendelse til e-Handelsfonden da danlet.dk er e-mærket. Anmoder igen om udbetaling af restbeløb på 846 kr. som jeg fortsat ikke har modtaget.
Onsdag 29.09.10 til tirsdag 05.10.10 INGEN REAKTION FRA DANLET.DK HVERKEN PÅ MAIL ELLER TELEFON!
Tirsdag 05.10.10 Rykker IGEN danlet.dk. på mail for restbeløb på 846 kr. som fortsat ikke er blevet tilbagebetalt.
Onsdag 06.10.10 Modtager mail fra danlet.dk med forespørgsel til bankkonto, da beløbet ikke kan overføres via PBS.
Onsdag 06.10.10 Sender mail til danlet.dk med oplysningerne (med oplysning om at det faktisk fra fulgt med min redegørelse af mail fra onsdag den 29.09.10).
Torsdag 07.10.10 Modtager mail fra danlet.dk at beløbet på de 846 kr. nu er blevet overført til bankkontoen. Ingen undskyldning eller lignende fra danlet.dk.

SÅ DERFOR - HOLD JER LANGT VÆK FRA DANLET.DK

PS. Har i øvrigt været i kontakt med e-Handelsfonden, der vil tage kontakt til danlet.dk.

Andreas Strandfeltand olev found this review useful

Bilmaatten

Hurtig levering og fin service

Bestilte et bilmåttesæt til min Kia Rio om søndagen og fik den leveret til døren om onsdagen. Hurtig tilbagemelding med ordrebekræftelse og modtog også mail med faktura. Helt fin service hele vejen igennem.

Gigahost

Nem bestilling af webhotel

Ingen problemer med bestilling af webhotel og der var hurtig tilbagemelding med alle relevante oplysninger efter bestillingen.

Elgiganten.dk

OK-levering fra webbutik

Havde bestilt en mobil via Elgigantens hjemmeside lørdag den 1. maj og fik bekræftelse via mail samme dag. Fik sendt kvittering pr. mail mandag den 3. maj og beløbet var allerede trukket den 4. maj. Mobilen blev først leveret den 6. maj og der fulgte ikke Track & Trace-nummer med kvitteringen. Fik SMS samme dag som levering fandt sted.

Mytrendyphone

Bestilte displayrens og displayfilm til Sony Ericsson mobil

Lavede bestillingen søndag middag og havde displayrens om mandagen med posten. Displayfilm var i restordre og havde allerede fået dette at vide under bestillingen. Fik en mail om onsdagen, da displayfilm fortsat var restordre men fik allerede ordren om lørdagen. Selvom der var tale om 2 forsendelser blev der kun betalt for 1 forsendelse.

2. oktober 2010 Har igen handlet 2 gange hos MyTrendyphone.dk uden problemer. Varene blev leveret hurtigt (dagen efter bestillingen) og der kom hurtigt mail omkring ordrebekræftelse og afsendelse af varen. Dejligt at handle hos et firma, hvor nethandel bare virker!

Booking.com

Booking af hotel i Berlin

Havde op til påsken booket hotel Atlanta am Kurfürstendamm via booking.com og der var ingen problemer med reservation og prisen på reservationen holdt også. Det er en nem og tilgængelig hjemmeside, og booking.com beder dig om at give hotellet din vurdering efter besøget.

BJ Trading

Har indenfor de sidste 14 dage købt hukommelseskort uden problemer

Jeg har købt Kingston 4 Gb og 8 Gb SDHC hukommelseskort på 2 forskellige datoer. Fik både ordrebekræftelse samt faktura pr. mail. Der var ingen problemer med leveringen, der kom 1-2 dage efter bestillingen.

Batterizonen

Batteri leveret hurtigt og god information

Jeg bestilte 1 stk. batteri til Fujikamera tirsdag aften den 16. marts 2010 og batteriet blev leveret med posten i dag torsdag den 18. marts 2010.

Der blev både sendt ordrebekræftelse og faktura pr. mail.

Ingen problemer.

Kamerashop

Hurtig levering af kamera

Jeg bestilte søndag aften den 14. marts 2010 et Fujifilm Finepix F70EXR og det blev leveret allerede tirdag den 16. marts 2010. Så hurtig ekspedition og hurtig levering.

Kameraet var i original emballage men i en større papkasse, der godt kunne være fyldt med noget polstring.

Jeg fik ikke nogen faktura på mail, så derfor kun 4 stjerner.

Av-Cables.dk

Hurtig levering af HDMI-kabler

Bestilte 2 HDMI-kabler om formiddagen og havde dem dagen efter. Der kom ordrebekræftelse og bekræftelse på afsendelse af ordren efterfølgende.

Sælger kan helt klart anbefales.

Postdanmark

Prøvede levering til Døgnposten.dk

Fik meddelelse fra netbutik med et track & trace nummer med afsendelse en fredag. Pakken blev håndteret på Hovedpostcentret i København og troede den var fremme i Roskilde samme aften eller den følgende lørdag. Kunne dog først få pakken om mandagen...

Døgnposten.dk virkede dog helt fint - første gang jeg prøvede den.

Bibob.dk

Fin service og leverer det de lover!

Jeg er positivt overrasket, og deres service har været langt over forventningerne. God kundesupport og gode priser.

Har lige anskaffet mig en Nokia 5310 Express Music og MMS og GPRS ville ikke virke. Kontaktede kundesupport der hurtigt var inde og lave rettelser og et par timer efter rekvirerede jeg via sms nye opsætninger og telefonen virkede som den skulle.

Axelmusic

Fint udvalg og hurtig returnering ved fejlagtig levering

Axelmusic.dk har et godt og varieret udvalg, men priserne kan ikke rigtigt matche andre netbutikker.

Jeg havde købt Bourne Ultimatum som Blu Ray ved en fejl og returnerede denne jfr. deres generelle forretningsbetingelser. Beløbet var inde på min bankkonto få dage senere. God service.

Coolshop

Køb af Besserwizzer

Igen har jeg foretaget en handel hos coolshop.dk uden nogen problemer overhovedet. Fik både ordrebekræftelse og meddelelse om levering via mail. Prøvede at få leveret med GLS til afhentning i en af deres omdelingsbutikker. Fungerede helt perfekt. Kan kun anbefale coolshop.dk.

Getmore

Køb af kortopdatering til Navigon-GPS

Forløbet med købet på nettet var uden problemer, og jeg modtog både besked med status på forsendelse, Track & Trace-nummer og faktura med mail. Imidlertid var der i produktinformationen angivet, at kortopdateringen var på 3 år men jeg fik kun kortopdatering til 24 måneder. Efter nogle mails frem og tilbage med Kundeservice hos Getmore fik jeg så et afslag i prisen så prisen passede på de 2 år, som kortopdateringen kun var på.

Goblue

Dette firma kan ikke anbefales!

Jeg købte den 04.11.2007 en Sony Ericsson K550i og den blev sendt dagen efter. Så langt så godt. Da jeg modtog mobilen kunne jeg se, at det var en parallelimporteret mobil fra Tyskland! Dette stod der intet om på deres hjemmeside. Softwaren var flashed dvs. der var lagt egen dansk software på den originale software. Og så ryger garantien fra producenten (Sony Ericsson i dette tilfælde). Dvs. hvis mobilen går i stykker så var det GoBlue, der skulle stå for reparetionen.

Jeg returnerede mobilen i original pakning men fik ikke alle pengene selvom hjemmesiden annoncerede med det og i øvrigt var e-mærket. Jeg skrev mails til firmaet uden nogen reaktion. Så fik jeg dog mine penge efter ca. 4 uger dog minus GoBlues transportomkostninger selvom de som sagt annoncerer med det på hjemmesiden.

Jeg har anmeldt firmaet til e-handelsfonden, og jeg kan nu se, at de har fået frataget e-mærket. De svarede forresten heller ikke på mails fra e-handelsfonden.

Brianand Raslup001 found this review useful

Per Sander´s profile

profile image of Per Sander
Per Sander
Reviewer
Male, 1957
Svogerslev, Denmark

About

Har igennem flere år handlet på internettet og besøgt et utal af webbutikker. Har mest købt elektronik, software og rejser. Er bruger på QXL og sælger her for det meste.