Karina ´s profile

Reviews (4)

Dansk Tandforsikring A/S

Ok - men stadig plads til forbedring

Jeg har haft Dansk Tandforsikring i nogle år efterhånden. Jeg er som sådan godt tilfreds, og mit behov for økonomisk bistand dækkes ok. Dog er en nogle af mine tænder ekskluderet, hvilket jeg til dels godt kan forstå, men det burde måske udpensles, hvad det præcis er, der ikke dækkes i forhold til hver enkel tand. Det burde jo f.eks. dækkes, hvis der opstår et hul i én af dem. Men nå - det der for mig er et enormt irritationsmoment er, at det tager virkelig lang tid før, man får tilbagebetalt sine penge! Jeg indsendte d. 6/7-13 en regning, og vi skriver idag d. 17/7-13. Jeg har endnu ikke modtaget penge. Jeg kontaktede Dansk Tandforsikring telefonisk d.d., hvor jeg blev oplyst om, at fordi min tandlæge holdt ferie, kunne DT ikke få de oplysninger, som var nødvendige for at afregne. Jeg kontaktede efterfølgende min tandlæge, som IKKE holdt ferie!? Jeg adspurgte, om DT havde kontaktet dem vedr. behandling, hvilket man bekræftede, at DT havde - i øvrigt ugen forinden. Dvs. at DT i hvert fald har haft de nødvendige oplysninger i en uge. Jeg forstår ikke, at pengene ikke er på min konto endnu. Det skal dog siges, at DT havde kontaktet mig telefonisk imens, jeg talte med min tandlæge. Man indtalte på min telefonsvarer, at man alligevel havde talt med min tandlæge, og jeg ville få pengene i næste uge. Igen - jeg forstår simpelthen ikke, at det skal tage så lang tid at få penge igen. Jeg er også medlem hos Sygeforsikring DK, og det går væsentlig hurtigere - 1-2 dage fra henvendelsen. Kom så DT - det kan altså gøres bedre!!!!!

17 July 2013

Reply from Dansk Tandforsikring

Kære Karina,

Tak for feed-back.

Indtil videre har vi kun mulighed for enten at dække en tand 100 % for alle behandlinger eller slet ikke dække den. Det vil være en meget voldsom systemmæssig kompleksitet at indbygge, hvis vi skulle definere forskellige typer af behandlinger, der kunne dækkes for hver enkelt af de 32 tænder, vi hver i sær fødes med. Hvis man får ophævet en undtagelse dækker vi jo ligeledes tanden 100 % fra dette tidspunkt - uden at skele til, hvilken behandling, der på et senere tidspunkt skal laves på tanden.

Jeg håber dette besvarer din første kommentar.

Med hensyn til din anden kommentar, beklager vi, at der i det nævnte tilfælde er gået lidt flere dage end der plejer. Normalt tilstræber vi, at udbetale indenfor en uge fra vi har modtaget refusionsanmodningen - og ofte går det endda væsentligt hurtigere. Vi arbejder på en automatisering af vores udbetalingssystem som vil være meget lig det du kender fra Sygeforsikringen "danmark". Der går dog nogle måneder endnu inden dette virker.

Vi vil dog altid - i modsætning til Sygeforsikringen "danmark" - skulle verificere, hvilke tænder, der er behandlet, hvis dette ikke er angivet på regningen. Og dette kan ind imellem forlænge processen. Jeg er med på, at det ikke er det som var tilfældet her, hvor vi havde modtaget informationerne - men blot ved en ekspeditionsfejl ikke havde nået at ekspedere udbetalingen.

Dansk Tandforsikring er ikke så "gamle" endnu, og indimellem er der (som du skriver) plads til forbedringer. Det håber vi, at vores kunder vil bære over med :-)

BODYNORDIC

Bodynordic - hvis du har din hud og dit hår kær :)

Dejlige lækre luksuriøse produkter til billige penge! Skønt! Hurtig ekspedition! Det kan ikke gøres billigere eller nemmere! Jeg vil anbefale Bodynordic til alle, som har hud, hår og pengepung kær :)

Cramer Data

Ingen fup og fiduser - med Cramer Data får du ikke en fuser :)

Cramer Data gav en rigtig god service og udviste derudover stor viden og professionalisme i forbindelse med opdatering og udbedring af min mors computer. Jeg købte tilbuddet via Sweetdeal, og de penge var virkelig godt givet ud! Jeg vil helt sikkert bruge firmaet en anden gang, hvis det skulle blive nødvendigt. Computeren kører bare derudaf nu :) Smukt!

Smukbaby

Super!

Varen kom dagen efter bestillingen! Det er bare rigtig god og hurtig service, ligesom man ikke skal betale porto! Jeg køber helt klart på smukbaby.dk igen :-)

Karina ´s profile

profile image of Karina
Karina
Reviewer
Denmark

About