C.K. Jensen´s profile

Reviews (32)

Polyteknisk Boghandel

Bogforlag med tjek på tingene.

Jeg har købt den nyeste bog "Med færgen over Kattegat" hos Forlaget Nautilus hos Polyteknisk Forlag i sidste uge, og jeg havde ønsket at afhente bogen fysisk i Polyteknisk Boghandel. På intet tidspunkt oplevede jeg noget negativt i min bestilling, selv en af forlagets medarbejdere sendte mig en mail samme dag med beskeden om, hvornår bogen ville ankomme fra trykkeriet.

Jeg anbefaler derfor Polyteknisk Forlag som et godt salgssted med tjek på tingene.

Hotel Sofryd

Det idylliske sted

Jeg har været til to fester på Hotel Søfryd på 6 år, og jeg er ikke gået skuffet derfra begge gange. Placeringen af hotellet, den idylliske udsigt over Roskilde Fjord, den gode og velsmagende mad, og det venlige personale er medvirkende årsag til at Hotel Søfryd får topkarakter med ***** stjerner.

Jeg kan kun sige, at har man været på Hotel Søfryd bare én gang, så kommer man bare igen og igen, for stedet er meget attraktivt og populært til fester, møder/konferencer... ja, selv en miniferie / overnatning.

Ikea

Kvalitetsmøbler til en god pris

Jeg har haft en god oplevelse i IKEA, da jeg har købt nye møbler til mit værelse. Ret specifikt har jeg købt en kommode, en reol og et skrivebord. Og det gjorde jeg hjemme fra sofaen via IKEAs netbutik, efter at set møbeludstillingen hos IKEA i Tåstrup. Jeg valgte samtidig at få leveret varerne med fragt, hvorefter at jeg selv klarede monteringen og opstillingen af de nye møbler.

Jeg vil gerne anbefale IKEA til alle i min vennekreds, da man er sikker på at få et langtidsholdbart produkt, der holder i mange år.

DR

Drop nu det popsmarte image, DR

Jeg er næsten holdt op med at se DRs programmer, da man lefler for den laveste fællesnævner, bare for at efterabe konkurrenterne på nabokanalerne. Det som jeg er utilfreds over er, at man satser på talentprogrammer som 'Talent XX', 'X-factor', bare for at please kravet om at lave moderne public service kravene. Føj, det er nærmest som om, at man kommer til at tænke på 'Paradise Hotel' og andre reality programmer.

Så sidder man tilbage med følelsen af, at været taget ved næsen for den i forvejen dyre licens, som man absolut skal betale for at se fjernsyn og høre radio. Det ville klæde DR, at man stoppede med at fremherske talentløse 'musikstjerner', og satsede på at lave nogle mere seriøse underholdningsprogrammer, som Danmark og danskerne kan samles om.

Gallerisvalen

Galleri Svalen

På denne hjemmeside, viser indehaveren af Salon Svalegangen Susan Struve mange gode eksempler på sine malerier, som hun har malet igennem mange år. Nogle af malerierne er udstillet i hendes salon i Egedal Centret.

Svalepigerne

Kunstnerisk frisør med godt omdømme

Mange i Stenløse og Ølstykke kender Salon Svalegangen, der ligger i Egedal Centret, som en af de mange frisørsaloner området byder på.
Men de færreste ved måske, at Salon Svalegangen er helt anderledes i forhold til andre frisørsaloner, i det at denne salon har noget mere, end bare hårklipning.

Indehaveren Susan Struve, som har haft Salon Svalegangen siden 1.juli 1975, er meget kunstnerisk anlagt idet hun har etableret en maleriudstilling i sin salon med egne malerier. Man kan med rette sige, at Susan Struve formår at udtrykke sin kunsteristiske og kreative evner på mange måder, der gør at hun har opbygget en god kundekreds. En kundekreds, der kommer igen og igen, når håret skal klippes.

Salon Svalegangen er åben på alle ugens hverdage, og foruden Susan møder man også hendes medkompagnon Arne Ravn, så det er muligt at betille tid til hårklipning.

Susan Struve har desuden en hjemmeside om sine malerier på: www.gallerisvalen.dk

TV3

Smagløs tv-kanal

Jeg ser ikke TV3, da jeg er SÅ træt af, at en god film skal afbrydes af reklameblokke. Det hører ingen steder hjemme. Og for at strø endnu mere salt i såret, så rammer TV3 bunden med realityprogrammer som 'Paradise Hotel' og 'Amalies verden'. Det ville klæde TV3, hvis man fjernede sådanne programmer og lavede noget mere serøst tv.

Camilla Rasmussenand Liselotte Henriksen found this review useful

Ekstra Bladet

Dårlig avis

Der er for meget 'Ulven kommer' over Ekstra Bladets overskrifter, da man har den opfattelse, at de forsøger at skabe panikstemning i befolkningen med deres revolverjournalistik. Det er derfor, at jeg ikke køber deres avis.

DSB

Utilfreds med toggangen

Jeg er ret utilfreds med udbudet af afgangene hos DSB, særligt på Frederikssundsbanen, hvor man nærmest sidder med følelsen af at være taget ved næsen.

Det som jeg er utilfreds over er mange ting.

1) For nogle år tilbage lavede DSB S-tog om på afgangstiderne for Linje H, så den kører i andet minuttal end man kendte tidligere.

2) Endnu mere grejlt er det for nogle år blevet, at Linje H som har været kendt for mellen Ballerup og Købrnhavn H kun at stoppe i Herlev, Vanløse, Flintholm og Valby, nu skal stoppe på samtlige stationer mellem Vanløse og København H - bare for at give Metroen konkurrence.

3) Og som toppen af kransekagen, så har diverse sporarbejder ved Dybbølsbro gjort aftendriften så ulidelig for øjeblikket, at jeg har valgt at tage bilen til København, når jeg skal til fodboldkamp i Parken.

Kombineret med høje billetpriser er nok derfor, at det er sjældent at jeg kører med DSB S-tog, når jeg skal til København.

Hvis der er nogen i DSB, som læser dette indlæg, så vil jeg meget gerne have genindført uden stop kørslen mellem Flintholm-Valby og Valby-København H, næste gang der skal laves ny køreplan til S-Banen. Det vil måske give mere tilfredsse kunder, der gerne vil hurtigt ind til København og hurtigt hjem igen, frem for at man skal køre 'Bumletogskørsel'.

ComputerCity Danmark

God kundebetjening

Computer City har de fleste ting, som man skal bruge i dagligdagen til sine elektroniske ting com computer, printer osv. Har man LO Plus kort udstedt fra fagforeningen, så kan man spare nogle penge på prisen ved at få rabat.

pia soerensen found this review useful

Tordenvejr

Bedste tordenplotter

Tordenvejr.nu er en vejrradar, der er stationeret i Ølstykke og den leverer lokal vejrdata for området i Egedal kommune. Hjemmesiden har desuden funktionen, at den plotter lynnedslag -.ikke bare i Danmark - men også i Europa.

Tordenvejr.nu er pålidelig, da den leverer aktuelle vejrdata.

DMI

Meget pålidelig

DMI er meget pålidelig med vejrudsigter, hvis man skal på udflugt eller ud og rejse, hvor der indgår færgetransport eller brokørsel.

DMI har desuden en del gode artikler om vejrfænomener, som man kommer til at støde på i sit liv.

Scandlines

Professionel transportmaskine

Scandlines er et godt rederi, der altid har en færgeafgang, der passer ind i ens rejsemønster. Det ses specielt på Rødby-Puttgarden med afgange hver halve time fra begge sider og Helsingør-Helsingborg med afgange hvert kvarter fra begge sider i dagtimerne.

Udbudet af maden ombord i cafeen på Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock er velsmagende og mættende, samt at man kan vælge mellem schnitzel, fisk eller oksekød.

Et specielt punkt, som man forbinder med Scandlines, er mågerne Kaj og Bøje, samt den senest ankomne måge Piotr. Scandlines må gerne lave flere reklamefilm med mågerne :-)

Føtex

God til prisen

Føtex er gode til at formidle deres ugetilbud, og ser man sig godt for, kan man gøre en god handel på det man står og mangler.

Border Shop

Bedste grænsebutik

Border Shop er en grænsebutik, som Scandlines driver ved siden af færgelejet i Puttgarden, og den er populær som udflugtsmål hos både danskere og svenskere på 1-dags indkøbstur.

Selve butikken er indrettet i 4 etager, hvor man samlet har 8.000 m2 areal at boltre sig på, og der er rullebåndsforbindelse mellem etageafsnittene.

Er man nybegynder skal man ikke fortvivle, da personalet er hjælpsomme, hvis man ikke kan finde de varer man søger i butikken.

Scandlines tilbyder en Shopping Billet, hvor man kan indløse en rabat ombord på færgen, hvis man checker ind i Puttgarden senest tre timer efter afsejling fra Rødby.

BorderShoppen er stedet, hvor man kommer igen og igen, når der skal handles ind til de store højtider eller familiefesten.

Randersfjord Faerger

En hyggelig og smuk omvej i Kronjylland

Randers Fjord Færgeselskab er en sammenslutning mellem Udbyhøj Færgen og Mellerup-Voer Færgen, og selskabet betjener de to nævne færgesteder på Randers Fjord.

Jeg vil derfor gerne fremhæve Mellerup-Voer færgen, da det er en lille og kort men altid hyggelig sejltur, samt at man næsten kommer i kontakt med fuglelivet på Randers Fjord. Jeg har dog ikke kendskab til færgen ved Udbyhøj, da jeg ikke har sejlet med den.

Så hvis man residerer i et sommerhus på nordkysten af Djursland, og skal ud og køre en tur, så er en sejltur med Randers Fjord Færgeselskab værd at tage med i sine overvejelser.

FONA.dk

Få nu styr på jeres ordrelager, Fona!!!!!

Jeg havde sidste sommer en kedelig oplevelse med Fona på Ro's Torv i Roskilde. Jeg havde bestilt en dvd-film hjem fra deres fjernlager, og betalt for den og samtidig oplyste jeg i forretningen mit mobilnummer, så de kunne sende en sms til mig når den ankom til forretningen.

Da der var gået 1½ uge, hvor Fona ikke havde sendt nogen sms til mig, tog jeg afsted til forretningen for at spørge efter den, og ganske rigtigt: Filmen var kommet hjem, men en af medarbejderne havde smidt den vedlagte seddel væk, da han var af den opfattelse at den skulle sælges i forretningen. Jeg fik dog min film, da jeg havde min bonkvitering med, hvorpå der stod at den var betalt, samt mange undskyldninger fra pågældende Fona medarbejder.

Men derfor giver det alligevel stof til eftertanke, at sådan noget kan ske. Så Fona: To stjerner herfra og så lige en opfordring - Få nu styr på jeres ordrelager, især når I bestiller varer som dvd-film hjem til jeres kunder :-(

Gael found this review useful

Jernbanemuseum

Museum med Danmarkshistorie

Danmarks Jernbanemuseum i Odense er et jernbanemuseum, hvor man får et indblik i den historiske udvikning i forbindelse med jernbanens tilkomst i det 18.århundrede, både i Danmark men også i Europa.

På de fleste af sporene i den gamle remise ved siden af stationen i Odense, står der gamle restaurerede damplokomotiver, personvogne, diesellokomotiver samt den kongelige salonvogn, som Kongehuset skænkede Jernbanemuseet i 2001, da man fik den nuværende Salonvogn.

Men Jernbanemuseet er ikke bare tog, for færgerne har også fået plads i et specielt lokale, hvor duften af tjæret tovværk står en i møde når man går ind i lokalet. Færgemodellerne, hvoraf de fleste er fra Storebæltsoverfarten, genkalder for mange gode og hyggelige minder om færgefarten på Storebælt (Korsør-Nyborg) og (Halsskov-Knudshoved) om bl.a. kaffen, biksemaden og smørkagen. Men færgerne fra Kalundborg-Aarhus, Helsingør-Helsingborg, Rødby-Puttgarden og Gedser-Warnemünde har også fundet plads i udstillingen.

Jernbanemuseet afholder specialarrangementer som veterantogkørsel fra Odense til enten Nyborg eller Tommerup med enten damp-/dieseltrukket lokomotiver eller MA-Lyntoget (også kendt som 'Sølvpilen'), hvilket er en oplevelse værd.

På Danmarks Jernbanemuseum er der desuden mulighed for at købe mad i cafeteriet på 1.salen i højsæsonen, både koldt og varmt, men man er også velkommen til at medbringe sin egen madkurv og spise både indendørs og udendørs når vejret tillader det. Desuden giver entrébilletten 10% rabat, når man spiser hos Café From eller Restaurant Giraffen i Odense Banegårdscenter, der ligger ved siden af Jernbanemuseet.

Danmarks Jernbanemuseum er ikke svært at finde. Kommer man i bil fra Sjælland kører man fra på frakørsel 50 Fynske Motorvej og kører ind til centrum, hvor man svinger til venstre ad Dannebrogsgade, efter man er kørt under jernbanebroen. Der er mulighed for at parkere i Odense Banegårdscenter, dog koster det ca. 14 kr. i timen, hvilket kan betales med enten mønter eller dankort.

Fra Jylland kører man fra på frakørslen 52 Fynske Motorvej, og kører ind til centrum, hvorefter man følger samme rute for de sjællandske billister.

Vælger man at tage toget til Odense, så ligger Jernbanemuseet ved siden af stationen i Odense.

Gekas

Lavprisvarehus med stor besparelse

Jeg var for to år siden på indkøbstur til Gekås i Ullared, der ligger 28 km NØ for Falkenberg, midt i de hallandske skove.

Selve butikken er i to etager og den er på ca. 22.000 kvm, hvilket svarer til, at der kan være 2 Bilkavarehuse inden i, og varehuset sælger mange spændende ting: Tøj til damer og herrer, samt børn, rengøringsmidler, elektronik, musik, slik, dagligvarer ect., og priserne er lavere i forhold til, hvad det koster her i Danmark.

Nu spørger man så, hvordan kommer man så til Ullared? Jo, enten med indkøbsbus eller i egen bil. Kommer man fra København og Sjælland kører man til Helsingør og tager Scandlines/HH-Ferries til Helsingborg, hvorefter man kører ud på motorvejen og følger E6 mod nord, indtil man kommer til Falkenberg hvor man drejer fra og sætter kursen mod Ullared i NØ-retning.

Fra Jylland er der to muligheder:
Med Stena Line færgen Grenaa -Varberg, hvorefter man sætter kurs mod Ullared i østlig retning.

Tager man Stena Line Frederikshavn-Göteborg, kører man ud på motorvej mod E6 og kører mod syd til Varberg og følger samme rute beskrevet i afsnittet ovenfor.

Gekås har egen hjemmeside, deriblandt en dansk side, som jeg har valgt at vedlægge: http://www.gekas.se/Default.aspx?tabid=342

Postdanmark

Pivringe postbefordring

Jeg har ikket meget til overs for Post DK siden årsskiftet. Årsagerne er den voldsomme takststigning, som man gennemførte den 1.april 2011, hvor det kom til at koste 8 kroner for at sende et brev i Danmark. Og for at føje mere salt i såret og malurt i kruset: Post DK var lige så venlige at forsinke befordringen af et fødselsdagskort med 5 arbejdsdage, når der er krav om, at al post skal være fremme på modtageradressen dagen efter det er blevet afsendt. SKAM JER, POST DANMARK!!!!!!!!

Tpmusik

Bedst til prisen

TP Musikmarked har et større sortiment, end hvad man finder hos konkurrenten Fona. Altid lave priser, og en god kundebetjening gør, at jeg kommer igen og igen.

Kiropraktik

Ærlig kundebetjening

Demant Kiropraktik, der drives af Ellen og Michael Demant har det mål, at enhver kunde skal have en korrekt og tilfredsstillende behandling af rygproblemer. Mange af deres kunder anbefaler dem til deres venner og bekendte, hvilket betyder at kundekredsen bliver udvidet med nye ansigter.

De to klinikker findes i Søborg og Gentofte, og er lette at komme til med transportmiddel, hvad enten om det er med bus eller i egen bil.

Danske Bank

God bank

Jeg har været kunde i Danske Bank, siden jeg var barn, og har været tilfreds med deres kundeprodukter hele vejen igennem.

Shell

Godt benzinselskab

Shell har mange gode brændstofprodukter som FuelSave 95 Oktan og Diesel10 til bilister, der sikrer at man kan køre længere på literen. Desuden er Shells bilvask meget populær, hvilket skyldes samarbejdet med bilvaskfirmaet WashTec, hvis patenterede SofTecs børster sikrer et flot vaskeresultat.

Sidelinien

Debatfora for FCK fans

Det officielle debatfora for FCK fans. Inden man kan få adgang tll foraet skal man enten oprette sig som bruger med navn og kodeord, eller også kan kan studere foraet som gæst.

Selve hjemmesiden består af debatforaet, hvor fodbolden og F.C. København er omdrejningspunktet er det vigtigste, men der er underforas, hvor man også kan debatere koncerter, mad, restauranter, spil o.s.v.

Man har også mulighed for at deltage i chatdebatten med andre FCK-fans i 'Blablabla' sektionen, (blandt FCK-fans kaldet 'Skakten'), hvor alt mellem himmel og jord bliver behandlet i en rå og kærlig tone. Og man har mulighed for at komme med en kommentar, når der er FCK-kamp og deltage i jubelbrølene, når der bliver scoret.

På Sidelinien.dk kan man også finde nye venner, der også brænder for FCK og fodbold.

CBB Mobil

Kundevenligt og billigt mobilselskab

Jeg har været kunde hos CBB Mobil de sidste seks år, og jeg har stort set været tilfreds med deres produkter og deres Kundeservice er altid venlig og imødekommende, når jeg har spørgsmål til deres produkter.

Washtec

Super vaskeprodukt til bilen

WashTec er levenradør af portalvaskeanlæg til benzinselskaber som bl.a. Shell, Statoil og Q8. Firmaet har formået at udvikle et velfungerende produkt, der vasker ens bil skånsomt og miljørigtigt. Et af produkterne, som WahTec har taget patent på er SofTecs børsterne, der er lavet af blødt polyethyen, og som den tyske motororganisation ADAC i 2003 kårede som nummer 1 i en test af vaskematerialer.

WashTec laver desuden anlæg til vasketunneller, og et af disse tunnelanlæg befinder sig hos Shell på Københavnsvej 20 i Roskilde. Anlægget er en oplevelse, da man får fornemmelsen af Car Wash, i en dansk version. En oplevelse, som amerikanerne vil nikke genkendelse til, hvis man skulle få lokket en med i bilen og man kommer forbi en vasketunnel.

Jensens

Altid gode bøffer på Jensens Bøfhus.

Jeg er fast kunde på Jensens Bøfhus og jeg har to favoritsteder, som jeg vil anbefale at lægge vejen forbi. Det første sted er restauranten på Trianglen på Østerbro, og det andet sted er på Gråbrødre Torv. Jeg er kommet en del gange på begge restauranter og jeg har altid fået en høflig og korrekt betjening af personalet. Særligt for Gråbrødre torv har man den mulighed om sommeren, at sidde og spise udendørs under parasoler, hvilket skaber en hyggelig og livlig stemning, frem for at sidde og svede indendørs i 25-30 graders varme.

Mols Linien

Den hurtigste genvej i Danmark

Meget er sagt og skrevet om Mols-Linien siden rederiet begyndte deres færgedrift mellem Ebeltoft og Sjællands Odde den 18.maj 1966, og man kan have sin egen mening om rederiet på godt og ondt, hvad enten man sværger til katamaranfærgerne fra Sjællands Odde mod henholdvis Ebeltoft/Aarhus eller kombifærgerne mellem Kalundborg og Aarhus. Selv er jeg meget positivt stemt overfor rederiets virke og yderst velfungernede kundepleje fra personalets side.

Jeg har oplevet, når jeg har været med katamaranfærgerne (især på Odden-Ebeltoft), at personalet har været venlig og imødekommende overfor mig. Jeg kan nævne, at tjenerne i restauranten har budt mig velkommen ombord, når jeg kom op ad trappen fra bildækket på "Mai Mols". Og jeg har også oplevet, at jeg er kommet med på en afgang en time tidligere end hvad pladsreservationen sagde, da en yderst venlig dame i drive-in salget på Sjællands Odde tilbød mig overfart i samråd sammen med styrmanden på "Mie Mols".

Det sidste nye tiltag, som Mols-Linien har tilbudt deres kunder er billige billetter til 220 kr pr. enkelttur til deres katamaranfærger, da billetpriserne til netop katamaranfærgerne normalt ellers er meget dyre. Mols-Linien er helt klart et rederi, som jeg vil anbefale til andre at benytte, især og det er et anerkendende skulderklap til Mols-Linien, at de kan gå ud og tilbyde billige billetter for at lokke billisterne ombord på færgerne, især nu hvor brændstofpriserne er fløjet i vejret det sidste års tid.

FCK

Nem at navigere rundt på

F.C. Københavns officielle hjemmeside er let og nem at navigere rundt på, når man søger informationer om bl.a. kamptidspunkt. Desuden er der mange links til Billetlugen (billetter) FCK Megastore (souvenirbutik), Sidelinien (Debatfora for FCK-fans) og FCKFC (Fanklubben)

Monarch

Udmærket motorvejsrestaurant

Jeg har spist et par gange hos Monarch, når jeg har været på farten i Danmark. Et af de steder, som jeg vil anbefale at besøge, er Monarch restauranten ved det gamle færgeleje i Knudshoved. Maden er udmærket og mættende, samtidig at man har en fantastisk udsigt over Storebælt og skibstrafikken. Samtidig er restauranten lys, pæn og ren, hvilket er en forudsætning for, at billisterne kommer igen og igen for at holde en pause i deres rejse mellem landsdelene.

Storebaelt

Hurtigt og effektivt

Jeg anbefaler Storebæltsbroen som et troværdigt produkt, da der er mange produkter at vælge imellem, når man skal over Storebælt. Prisen på produkterne er nemme at overskue, og der er en del penge at spare, hvis man i mit eget tilfælde har BroBizz-abbonement til Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Desuden kan man opnå rabat på entrébilletter til bl.a. Givskud Zoo og returbilletten til Storebæltsbroen.

C.K. Jensen´s profile

profile image of C.K. Jensen
C.K. Jensen
Reviewer
Male, 1978
Stenløse, Denmark

About

Servicemedarbejder