We are hiring!

Mette´s profile

Send private message to Mette
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (14)

Designdelikatessen

Fin service

Fint at man kan komme og hente i butikken, og derved spare porto (i hvert fald når nu man bor i nærheden.)
Ikke en finder at sætte på service, men heller ikke noget ud over det sædvanlige. 4 stjerner.

dk.bestseller.com

Udmærket service

Alt foregik som internethandel bør foregå - intet ud over det sædvanlige og derfor "kun" 4 stjerner.
Jeg mangler at returnere noget af indkøbet, men det virker umiddelbart rigtig nemt.

Magasin.dk

Rigtig god service

Kun 25kr i forsendelse. Modtager varer hurtigt. Og man kan bytte i butikken gratis i hele 30 dage efter. Rigtig godt!

Får ikke 5 stjerner, da det ikke er service ud over hvad man kan forvente. Men det er god service!

Nelly

Varierende service

Nogle gange går alt som smurt. Og andre gange ikke. Har oplevet at pengene for en vare er blevet trukket fra min konto, og fået meddelelse om, at varen er sendt, hvorpå efterfølgende at få mail om, at den er udsolgt.
Synes heller ikke om, at de sender en mail ud med en gavekode på 100kr, som undskyldning for varierende service henover sommeren, når man så som mig har bestilt varer dagen inden, og så ikke kan gøre brug af den, til trods for at jeg er en af dem, der har været udsat for deres "varierende service hen over sommeren."
3 store stjerner skal de have.

ezzence.dk

Ud over hvad man kan forvente

God service. Ingen ting at klage over. Og så fik jeg oven i købet en lille gave (100ml Ole Henriksen Face Tonic), ved sidste køb. Det er da service ud over hvad, man kan forvente, og derfor fuld score.

Workoutshop

Perfekt - lidt ud over det sædvanlige.

Super god behandling og lækre varer. Gratis fragt (over500kr). Og oven i købet gratis retur, hvis man vil fortryde sig køb - dét kan jeg lide - derfor skal workoutshop have 5 stjerner (som jeg kun giver, når butikken fungerer lidt ud over, hvad man kan forvente.)

Urbanclothing

Virkelig god og hurtig service!

Det skal til at starte med tilføjes, at jeg aldrig fik bestilt fra siden, fordi min vare blev udsolgt i sidste sekund. Men service var så god, at jeg aldrig ville tvivle med at turde bestille.

Jeg havde i december nogle spørgsmål vedr. størrelsen på et par Wolverine støvler, og mailede derfor butikken. Jeg fik lynhurtigt svar. Og havde efterfølgende en lange og rigtig god korrespondance med butikken. Personen prøvede skoene for mig for at sammenligne størrelser, og svarede hele tiden LYNhurtigt på mine mails! (Jeg var en meget besværlig kunde og skrev mange mails!)

Da jeg endelig var blevet sikker på min sag, var skoen dog desværre udsolgt lige foran næsen på mig. Men service var i hvert fald noget ud over det sædvanlige - derfor 5 sjældne stjerner, selvom jeg ikke nåede at bestille.

NB - jeg giver ellers KUN 5 stjerner, når der sker noget ud over det sædvanlige. Et bestilt produkt, der kommer frem til tiden og er som forventet skal efter min mening ikke give mere end 4 stjerner, da der blot sker den service, der må forventes. For at få 5, skal der sker noget ud over det sædvanlige! Og det må en blændende service, som den jeg oplevede fortjene!

Fashionfifteen

Små fire stjerner

Jeg bestilte 2 toppe på tilbud, og det gik umiddelbart som det skulle. Fik leveret til en Blockbuster, hvilket jeg ikke havde prøvet før. Fashionfifteen havde noteret mit navn som "Danmark", hvilket gav nogle problemer ved afhentning - men ikke noget som sådan at klage over. Så jeg var glad og tilfreds.

Bistro Sko

Dårlig kundeservice og problemer med returnering

Jeg var i december interesseret i et par sko, så skrev til dem på deres "kontakt os"-side på deres hjemmeside. De svarede imidlertid ikke, så jeg skrev istedet en mail, som jeg fik svar på efter 2 dage. (Spørgsmål vedrørende sko, jeg ville købe)
Jeg bestilte herefter skoen. Den viste sig at være for stor (ikke butikkens skyld), hvorfor jeg skrev en mail mere til butikken for at spørge, om de havde den et nr. mindre. Da jeg ikke efter ca en uge havde fået svar, valgte jeg d. 21/12 at returnere skoen og benytte mig af fortrydelsesretten.
Jeg sendte for en god ordens skyld også en mail på samme tid til butikken med oplysning om, at jeg benyttede mig at fortrydelsesretten, hvorfor at de gerne måtte returnere min penge - i alt kr. 599,50kr.
D. 5/1 blev 549,50kr overført til min konto - de havde således ikke overført forsendelsesomkostningerne, hvilket de er lovmæssig forpligtet til. (Ikke returomkostningerne - dem er jeg klar over, at jeg selv skal stå for.) Og jeg havde endda gjort obs på, at de skulle returnere 599,50kr i min mail, hvilket de tilsyneladende havde valgt at ignorere.
Jeg skrev en mail og gjorde dem obs herpå igen. Jeg fik aldrig noget svar på mailen, men mine sidste 50kr blev i det mindste overført hurtigt.

Skal man drive en internetshop bør man svare sine kunder på de mails der sendes - og inden for et rimeligt tidsrum, og man bør kende fortrydelsesreglerne! Selvom jeg i sidste ende fik mine penge retur, kan så mange problemer med en side ikke give mere end 1 stjerne. Havde de i det mindste svaret pænt på mine mails, kan ukendskab til fortrydelsesreglerne undskyldes - men det gjorde de ikke engang.

Rineobel

Fin service

Jeg købte i januar en super fin top, som jeg dog valgte at returnere, fordi jeg fandt den sat (endnu mere) ned på en anden side, hvor jeg også skulle købe noget andet. Men jeg fik toppen i meget fin indpakning, og med en lille sød besked på kvitteringen.
Da jeg returnerede toppen, blev pengene hurtigt tilbageført.
Rineobel.dk må derfor få 5 fortjente stjerner for sådan en fin levering!

Bahne Sørensen A/S

Intet at klage over

Var så heldig lige efter jul at finde 2 af mine julegaver (købt andre steder) på tilbud hos Bahne. (En stor Holmegaard vase og nogle Kähler vaser.) Så jeg byttede mine gaver og bestilte hos Bahne i stedet. Og så var der endda gratis forsendelse, til trods for at der var tale om en virkelig stor og tung pakke, som jeg fik med posten.
For at give 5 stjerner, skal jeg dog have oplevet noget ud over det sædvanlige.

HM

Forsendelsen mv. fin men produkter ikke altid så lækre som på billederne

Jeg har bestilt rigtigt rigtigt mange gange hos hm.com, og oplever generelt ingen problemer. De enkelte gange, der skulle være sket fejl el. andet, har de ofte været søde til at sende mig en check på 50-100kr til deres butik, som kompensation.
Jeg synes dog at de er frygteligt gode til at få tøjet til at se super fedt og lækkert ud på billederne, og at man derfor ofte bliver lidt skuffet, når man modtager tøjet.
Derudover synes jeg det er for dårligt, at de ikke tilbyder alle deres kunder de samme rabat-kampagner. Nogle gange har mine veninder fået mails om 10-25% rabat, som jeg ikke har fået, og det synes jeg er irriterende. (Jeg køber for 4-5000kr om året, så synes nu nok jeg kan betragtes som en god kunde, der burde tilbydes de samme rabatter.)

Pixmania

Intet at klage over

Bestilte en digital fotoramme, og alting gik som det skulle. Blev sendt forholdsvis hurtigt (hurtigere end forventet), og produktet var fint.
Hvis jeg skal give 5 stjerner, skal service være ud over det sædvanlige.

Inspiration

Alt gik som det skulle

Intet negativt at skrive. Hvis der skal gives 5 stjerner, skal service være ud over det sædvanlige, og det var det ikke.

Mette´s profile

profile image of Mette
Mette
Reviewer
Female, 1984
2200, Denmark

About

Bestiller somme tider på nettet (1-5 gange om måneden). Enten tøj, sko, elektronik eller boliginteriør.

Leveres et produkt til tiden og uden problemer, giver jeg som udgangspunkt ikke mere end 4 stjerner, da en problemfri levering er, hvad man må forvente. For at få 5 stjerner, mener jeg, at man fx skal have oplevet noget ud over det sædvanlige. En ekstra-god service af en art.