Elvira´s profile

Reviews (11)

Navneparadis

Hurtig levering, masser af fejl og penge retur.

17. september: Jeg bestilte 4 MAM-sutter med navn. 2 af de små (http://navneparadis.dk/pi/Symmetrisk_silikone_0_6_mnd_2095_1.aspx) og 2 af de store (http://navneparadis.dk/pi/Symmetrisk_silikone_4_mnd__2179_1.aspx).

20. september: Jeg modtog 4 af de store i to forskellige farver. Og skriften på sutterne lignede noget, der er skrevet med glimmerlim, og som desuden nærmest ikke kunne ses på de lilla sutter pga. den mørke baggrundsfarve og den nærmere grå end sorte skrift + det klumpede udseende pga. det der så ud til at være glimmer! Derudover svarede sutternes udseende overhoved ikke til billedet på hjemmesiden (den lilla farve på de store sutter er meget lys på billedet, og plastikdelen er ikke gennemsigtigt - de sutter, jeg har modtaget, har en meget mørk lilla farve, og plastikdelen er helt gennemsigtig). Vi pakkede en sut ud af plastikposen for at undersøge den nærmere.
Om aftenen sendte jeg en klagemail til navneparadis kl. 22.10 - allerede kl. 22.45 modtog jeg et svar, hvor jeg fik at vide, at det selvfølgelig ikke var med vilje, og at skriften ikke er glimmer men laser der er brændt ind i plastikken. Jeg fik besked på at sende sutterne retur, og så ville jeg få pengene + returporto retur.

23. september: Jeg sendte sutterne retur.

2. oktober: Pengene kom retur.

Så de skal have en stjerne for deres leveringstid, to for svartiden på mails og to for at anerkende deres fejl med det samme og sende pengene retur. Men så trækker det to stjerner ned for at sutterne var forkerte, og en ned for at de skriver teksten ved at brænde den ind i sutten med laser. Så 2 stjerner: en dårlig oplevelse, MEN uden tegn på ond tro.

SAXO.com

PERFEKT! Udover forventning!

Jeg har handlet hos saxo.com mange gange - jeg køber faktisk alle mine studiebøger der, og det er med dejlig studierabat, der får min SU-pung til at juble.

Sidst købte jeg mine bøger i 2 ordrer, fordi den ene bog først skulle udkomme samme dag, så det skulle helst ikke forsinke de andre bøger... Begge pakker kom dog to dage efter!

I sidste semester havde jeg bestilt 4-5 bøger, og jeg havde ikke set, at den ene bog havde en leveringstid på 14 dage, og jeg skulle bruge bøgerne hurtigst muligt.. Da jeg opdagede det ringede jeg til kundeservice, som så sagde, at de selvfølgelig ville slette bogen fra ordren, så jeg kunne købe den et andet sted, hvor de havde den på lager. Dagen efter kom mine andre bøger, og jeg fik købt den sidste bog i en anden butik (desværre ikke med studierabat).

Så, super service, levering og produkter.. At bøgernes indhold ikke altid er lige spændende er jo en helt anden sag ;-)

Navnesutten.dk

Blandet...

Bestillingen og leveringen gik super, og jeg bestilte 3 pakker - én i str. 1 og to i str. 2...

Jeg bestilte Symmetriske Nûby Brites Navnesutter (http://www.navnesutten.dk/Products.aspx?SalesArticleID=65001) - og dem kan jeg absolut IKKE anbefale! Plastikdelen bøjer så meget indad, at den går ind i min datters kinder og bliver skubbet ud, hvis hun ikke sutter virkelig ihærdigt. Og her taler jeg endda om de store sutter, selvom min datter kun lige er fyldt 4 mdr og er en lille pige. Den lille størrelse duer nemlig overhoved ikke! Den falder ud med det samme, når man giver hende den... Derudover, så larmer de helt vildt meget! Ventilationshullerne sidder ved siden af suttedelen ind mod barnets mund, hvilket resulterer i, at når hun savler (hvilket de fleste babyer gør, når de sutter), så larmer det rigtig meget (svuppe-lyde) - og det resulterer f.eks. i, at min datter vågner, når hun får sutten..

Jeg har brugt et par hundrede kroner hos dem, og jeg synes det er ærgerligt, for jeg kunne godt lide selve købe-delen, men varerne er simpelthen for åndssvage!

17 September 2012

Reply from Navnesutten.dk

Hej Elvira

Jeg er ked af at høre, at du ikke er glad for Nûby sutterne.

Nûby-sutten produceres af en af USA's førende sutproducenter Luv n' Care, og vi har valgt udelukkende at sælge sutter fra verdens førende producenter for at sikre, at kvaliteten altid er i top. Derfor er jeg også ked af at høre, at sutterne ikke lever op til dine forventninger.

Der kan være ret stor forskel fra sutmodel til sutmodel. Derfor har vi valgt at tilbyde rigtig mange forskellige brands/modeller, så det er muligt at finde lige præcis den sut, som ens barn er vant til at bruge.

Hvis du mener, der er et bestemt brand, vi mangler i butikken, er du meget velkommen til at kontakte os.

Mange hilsner fra Pia Callesen, navnesutten.dk

www.ladycup.dk

Super

Super. Fik min ladycup 2 dage efter bestilling, og den virker efter hensigten.

Boozt.com

Ingen problemer

Jeg bestilte uden problemer, og pakken ankom til det aftalte sted få dage efter. Ingen problemer.

Cdon

Ingen indvendinger

Udover at det i begyndelsen undrede mig (på den gode måde), at man kan bestille ting som f.eks. badevægte hos Cdon , har der ingen problemer været. Jeg bestilte og modtog varen indenfor den fastsatte tid.

Kristoffer Hwad found this review useful

Natur-Energi

Ingen problemer

Ganske enkelt. Jeg har ingen problemer haft med Natur-Energi, så jeg kan intet dårligt sige. Dette afspejles selvfølgelig i min bedømmelse.

31 May 2011

Reply from Natur-Energi

Hej Elvira. Tak. Det er dejligt, du har lyst til at anmelde os. Vi håber, du fremover vil have en ligeså god oplevelse med at være kunde hos os, som du har haft indtil videre. Vi vil i hvert fald gøre vores bedste. mvh. Natur-Energi

Spies

Ingen problemer

Vi bestilte vores bryllupsrejse til Skiathos, Grækenland hos Spies. Udover at det er en fantastisk ø, så var rejsen perfekt med den super service fra Spies. Vi var aldrig i tvivl om, hvad vi skulle gøre, og hvor vi skulle møde op til de forskellige ting (bl.a. buskørslen til og fra lufthavnen).
Ved bestillingen betalte vi noget af beløbet, og så kunne vi afbetale resten i løbet af de næste par måneder, da der var sat en frist til, hvornår hele rejsen skulle være betalt. Man kan til hver en tid logge ind på deres hjemmeside og se, hvor meget man mangler at betale. :)

Codan Forsikring A/S

Billig og problemfri forsikring igennem DJØF

Jeg har en studieforsikring hos Codan igennem DJØF. Udover min egen ulykkes- og indboforsikring har vi fået en godt tilbud på en ulykkesforsikring til min mand, som ikke er medlem af DJØF. Det hele fungerer, som det skal - og vi betaler bare regningerne. :)

TDC A/S

De kom skidt fra start, men er ved at komme efter det.

Vi var uden internet i meget lang tid pga. den lange ventetid. Vi havde fået et rigtig godt tilbud, som vi takkede ja til, men da internettet blev leveret og vi modtog en ordrebekræftelse, stod der en pris på 50 kr. mere pr. måned end aftalt, samt at vi ville få 5 Mbit/s i stedet for de 10, vi havde fået tilbudt.
Vi ringer og klager, og der er åbenbart sket en fejl, som kvinden i tlf. retter. Hun siger, at vi vil betale den "høje" pris i 3 dage, hvorefter der vil blive skruet op for hastigheden og ned for prisen. Dette skyldes, at nettet blev installeret en fredag, og de kunne først regulere prisen om mandagen.
Da vi modtager regningen, er der både opkrævet for 6 mdr. med den "høje" pris OG 6 mdr. med den "lave" pris. Vi ringer, og det bliver rettet - siger de! Vi får at vide, at vi ikke skal betale regningen, men at vi modtager en rettet version. Men 1 uge og 3 dage senere modtager vi et rykkerbrev i stedet for en rettet regning. Vi ringer igen, og først 24 dage senere modtager vi den korrekte regning.
Vi bestilte internettet i begyndelsen af august 2010 og fik det installeret d. 17. september. D. 25. januar 2011 modtog vi den rigtige regning. Så der gik ca. 5 mdr., før alt var på plads.
Dertil skal det nævnes, at HVER GANG man ringer, så koster det kassen, da man kan sidde i kø i tlf. i op til 45 min. Jeg sad i minimum 20 min., og så blev jeg hver gang stillet videre, hvorefter jeg igen sad i 20 minutter!
Men internettet fungerer næsten altid som det skal... :)

Mads found this review useful

04 May 2011

Reply from TDC A/S

Hej Elvira,

Lad mig starte med at sige, at jeg er ked af at læse om din oplevelse hos os.

Jeg er helt enig i, at det har været et alt for langt forløb, før du har modtaget regning mv. som aftalt.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail med dit fastnet-/EM-nummer til thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk, såfremt du gerne vil, at jeg kigger på din sag.
Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

Romantiske Gaver - Personlige gaver til kæresten

PERFEKT!

Prisen er rimelig, og jeg modtog min vare dagen efter... Og så fik jeg to lækre bolsjer med i pakken. :)

Elvira´s profile

profile image of Elvira
Elvira
Reviewer
Female, 1992
Denmark

About

Jeg er en en gift kvinde på 20 år og mor til en lille pige fra maj 2012. Jeg bor i Region Hovedstaden og studerer jura på 5. semester på Københavns Universitet.