Martin´s profile

Reviews (15)

SmartGuy.dk

Gratis fragt og returnering, jo tak

Nu jeg fik ikke brug for det (jeg lagde ud med et relativt sikkert køb på nogle strømper), men det var rart at vide, at jeg kunne bytte dem uden ekstra omkostninger, hvis jeg fik brug for det - og det vil jeg helt sikkert benytte mig af i fremtiden. Og sådan en som mig elsker jo bare, når man ikke skal betale for fragten! ;-)
Også dejligt at de lader én hente pakken andre steder end på posthuset.

Goblue

Sygesikringsbevis i bytte for billig mobil

Jeg fik min Samsung Galaxy S III for 3.700 kr. inkl. levering, og så er det jo svært at klage.

Den eneste forsinkelse var i form af en mail, der bad om en kopi af mit sygesikringsbevis ("Husk at dække de sidste fire cifre over i personnummeret"), fordi de ikke kunne finde mig på leveringsadressen (mit arbejde), og der er meget svindel med køb af mobiler over nettet, så det var vel ikke helt urimeligt.
Nåh ja, så var manualerne kun på fransk og telefonen også indstillet til fransk, men det kunne jeg jo hurtigt ændre, og brugsvildledninger har aldrig være min kop te alligevel.

Trustpilot

Dejlig side!

Ikke noget negativt at sige. Kun positive ord ville flyde ud ad min mund, blev jeg bedt om at skrive en anmeldelse af Trustpilot.

16 July 2012

Reply from trustpilot.dk

Hej Martin,

Tak for at du lyder de positive ord flyde.

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

Skat

Er det mig, der er dum ...

... eller er deres hjemmeside bare umulig at finde rundt i? Aldrig har jeg befundet mig så mange gange på den samme side og stadig ikke ane, hvor det, jeg leder efter, er henne, eller om det i det hele taget er der.

Kurt Larsen found this review useful

DMI

Meget informativ

De har mange gode sider med grafer, radarbilleder osv., som er gode at kigge på. Bare ærgerligt, at de ændrer prognoserne så meget (jeg tænker især på ugen op til Roskilde Festival 2012, hvor de konstant skiftede mening om regnen) - men det er vel det, vi har meteorologer til ;)

Google

Google bliver ved med at overraske mig

Lige som man troede, at Google havde lavet alt og finpudset alle deres produkter, gør de dem lige en tand smartere, hurtigere eller flottere designet - eller bare det hele på én gang.

Det kan godt være, at Google overtager verden, men hvis jeg skal vælge nogen til at gøre det, bliver det sgu dem!

Restaurant Ankara

God restaurant, hvis man ved, hvad man kommer efter

Anmeldelserne af Ankara her på siden er mildest talt ringe (ikke kvaliteten af dem, forstå mig ret). Min erfaring er, at hvis man blot ved, hvad man går ind til, så er det en god oplevelse.

Har været på deres restaurant i Krystalgade flere gange for at udnytte deres super dejlige frokostbuffet til 49 kr. Du får alt det velsmagende mad, du orker, og de har oven i købet studierabat - det siger man ikke nej til. Jeg har også prøvet at sidde i deres hyggelige går og spise.

Jeg har ikke haft nogen dårlige oplevelser med Ankara - det er ikke toppen af toppen, men det er god mad til billige penge.

Kino

God hjemmeside, men på kant med lovgivningen?

Jeg har generelt haft gode oplevelser med kino.dk - bortset fra deres underlige princip om, at du skal straffes med gebyrer for at bestille/købe billetter online.

Nu er det så gået lige lidt for vidt. Vælger man at købe billetter (for at slippe for at betale de efterhånden mange gange 5 kr. i bestillingsgebyr), får man lige inden ordregodkendelsen en oversigt over købet med ordrenummer, beløb, gebyrer og total. Under gebyrer står "-", som indikerer ingen gebyrer.
Men hov, efter at have gennemført købet og trykket godkend kan man søreme se, at man har betalt et (lille) beløb i gebyrer for at benytte betalingskort.
Hvad er det for noget!? Så vidt jeg er orienteret, skal man pr. lov sælge ting til den pris, man angiver. Det er ikke, fordi jeg ikke har råd til at betale 2 kr. ekstra for mine billetter, men det kan da ikke være rigtigt, at man først bliver informeret om det EFTER at have betalt. Jeg er ret sikker på, at det ikke er lovligt. Det er for dårligt af en respektabel dansk virksomhed at lave sådan et nummer.

avXperten.dk

Stort udvalg, lave priser (også på levering)

De har, hvad du skal bruge, det er billigt, og så er forsendelsen pr. vægt, hvilket for de fleste af mine køb vil sige højst 10 kr., da jeg oftest bare lige skal have et kabel af den ene eller den anden slags.

Kan varmt anbefales.

Uniggardin

God service og høj kvalitet

Jeg skulle have nogle specieltsyede plisségardiner til mine nye lejlighed, men havde svært ved at finde nogle, der ikke var alt for dyre. Jeg fandt Uniggardin, og så kunne jeg bestille lige så mange stofprøver, jeg havde lyst til ... Stofprøverne blev hurtigt leveret, og da jeg havde besluttet mig, kom gardinerne få dage efter. Jeg har været meget tilfreds med denne handel.

MyTrendyPhone.se

Super!

Bestilte fra Danmark om eftermiddagen og havde pakken dagen efter.
Tilmed var det både et billigt produkt og billig fragt.

TELMORE

Overordnet tilfreds. Meeeen ...

Jeg har gennem mange år været tilfreds kunde af TELMORE. Ikke noget at sætte en finger på.

Men så begik jeg den fejl at sende min HTC Desire S til reparation, dels fordi mobilens lydstik var i stykker og havde været det meget længe, dels fordi opladeren lige var holdt op med at virke. Jeg skulle på Roskilde et par dage efter, hvor jeg alligevel ikke ville have taget den med, så det passede fint.
2/3 inde i festivalen fik jeg en mail om, at skærmen skulle repareres (den var i stykker, hvilket jeg bemærkede i min reparationssag) til en pris af over 1.300 kr.
Jeg ringende til dem samme dag, men gav op pga. lang telefonkø og kom først igennem dagen efter. Jeg forklarede supporten, at det ikke var skærmen, der skulle repareres, men lydstikket, og at jeg også gerne ville have en ny oplader hvis muligt. Det lød, som om det kom som en overraskelse for supporteren.

Efter flere dages ringen, skriven og venten konkluderede de, at jeg ikke kunne få repareret noget, før de havde ordnet skærmen, da telefonen havde lidt fysisk overlast. Det har den da, men opladeren har jo intet med telefonen at gøre, og som jeg gjorde opmærksom på i min reparationssag, gik lydstikket i stykker længe før skærmen. Så nu ender jeg med at sende til den reparation hos mytrendyphone.dk i stedet - til 319 kr. Og opladeren kunne jeg få hos avXperten.dk for 36 kr. inkl. levering.

Jeg fortryder kun, at jeg ikke klarede det hele selv til at starte med i stedet for at spilde to uger, hvor jeg så ikke kunne bruge min telefon til at teste den app, jeg er i gang med at udvikle.

MM-Konsol ApS

Dårlige produkter, men god service.

Jeg købte et memorycard hos dem, som ikke virkede, og da jeg (efter nogle mails frem og tilbage) fik sendt det retur, trak de pengene tilbage, fordi jeg lovede at købe at andet kort af et andet mærke. Det memorycard virkede så heller ikke ... Så det røg også retur, og endnu et blev sendt, denne gang et fungerende ét.
Altså en dårlig oplevelse med produkterne, men dem laver de jo ikke selv. Alt i alt leverede de en god service.

Dustinhome

Billig og kort leveringstid

Grunden til, at de ikke får 5 stjerner, er, at varen - selvom forsendelsen var hurtig - stadig ikke var på lager efter 5 dage, selvom der stod på hjemmesiden, at den ville være det om 2-3 dage. Dette gav mig selvfølgelig en uventet ekstra ventetid - i dette tilfælde uden noget at spille musik på, hvilket er et stort personligt problem ;)

AV-Connection A/S

Perfekt, super god service

Et firma, som skiller sig ud fra de andre ved både at have meget lave priser, en overskuelig, informativ hjemmeside med gode billeder, et bredt udvalg af alle slags varer, meget kort fragttid og den bedste kundeservice, jeg har mødt!

I morges skrev jeg til dem om et kabel, der ikke virkede godt, om jeg kunne få det refunderet - jeg havde hverken original emballage eller faktura, og jeg købte det for tre måneder siden.
Da jeg kom hjem i dag, lå svaret i min indbakke: De sender da kablet til mig, så jeg har det i morgen - uden omkostninger, uden at spørge efter faktura eller noget...

Man kan ikke andet end at anbefale AV-Connection!

Martin´s profile

profile image of Martin
Martin
Reviewer
Male, 1992
København, Denmark

About

Jeg køber ofte over nettet (cd'er, film, kabler, telefon, computer, biografbilletter, tøj osv.), fordi det er billigere og ofte hurtigere - men jeg hader, når det ikke virker, eller de ikke yder en ordentlig service. Derfor plejer jeg at tjekke deres betingelser (og anmeldelser her på Trustpilot eller andre sider), inden jeg handler.

Til daglig studerer jeg matematik og prøver i det store og hele at tænke mig om - og opfordrer andre til at gøre det samme ;)