Cecilia´s profile

Reviews (18)

Lygums.dk

God oplevelse

Jeg har handlet hos Lygums to gange nu, og har heldigvis aldrig oplevet nogle af de problemer, som andre anmeldere her på siden beskriver.
Første gang måtte jeg returnere en vare, og der var ingen problemer.
Anden gang var min vare forsinket, og jeg måtte selv tage kontakt via mail for at få at vide, at varen var forsinket, da de havde problemer med at komme til lageret pga. stormvejr. Det er naturligvis helt i orden, og som kompensation modtog jeg endda et nedslag i prisen samt en lille gave.
Jeg vil gerne handle hos Lygums igen, og håber fortsat at opleve denne gode service :)

Babadut

Perfekt

Jeg skulle bare have en lille ting fra deres hjemmeside. Den ankom 2 dage efter at jeg bestilte, og jeg kan efterfølgende se, at da portoen er blevet billigere end angivet, har de kun trukket mig for den faktiske portopris. Super god stil!

Zalando

Rigtig god oplevelse

Jeg har bestilt 3 gange hos Zalando. Jeg ville have samlet det hele i 1 ordre, men størrelserne på lager skiftede hurtigt, så jeg måtte bestille efterhånden som de kom på lager, for at være sikker på at få det jeg ville have ;)

Jeg bestemte mig for en kjole, som var virkelig fin, især til prisen, og resten blev sendt retur. Jeg glæder mig til at bruge kjolen i løbet af sommeren.
Det var nemt at finde varerne, bestille og sende retur. Og jeg fik hurtigt pengene tilbage uden problemer.
Skulle jeg sætte en finger på noget som helst, synes jeg at det lidt emballagespild at sende en enkelt kjole i sådan en stor kasse.

Meget tilfreds og handler der gerne igen! :)

05 June 2013

Reply from zalando.dk

Kære Cecilia

Tusind tak for din anmeldelse.

Vi er meget glade for, at du har haft flere tilfredsstillende oplevelser ved at handle på Zalando.dk.

Vi sætter stor pris på at du har fundet det nemt og ukompliceret at navigere på hjemmesiden, bestille varer og benytte vores gratis forsendelse ved returnering.

Vi forsøger at tilpasse vores emballage efter ordrenes størrelser, og vi kan oplyse at vores papemballage består af genbrugsmateriale. Derudover er det nødvendigt at vedlægge ekstra beskyttelse i nogle tilfælde, som også gør at kassens størrelse bestemmes derefter.

Du ønskes en fortsat god shoppelyst på Zalando.dk.

Mvh
Team Zalando

Hardam Shop

Fin service, men alt for dyr porto

Hardam-shop er det eneste sted, som forhandler den tape jeg skulle bruge efter min operation, så jeg købte 3 ruller med det samme, grundet den noget dyre porto på 75 kr. Jeg forventede at det nok var fordi det blev sendt som pakke.
Jeg bestilte onsdag eftermiddag og modtog tapen lørdag formiddag, så det var helt fint.
Dog følte jeg mig lidt snydt, da jeg så at portoen kun var på 8 kr.

Dinisenkraemmer

Ringe bytteservice

Jeg måtte desværre bytte en julegave, da jeg havde fået to ens. Der var både byttemærke på og bon med, hvor der stod at varen havde kostet 299 kr i en butik på Bornholm. Da jeg ville bytte varen i deres butik i Frederikssund, fik jeg dog kun 199 kr til gode, med argumentet om, at det var det den kostede hos dem.
Lidt ærgerligt.

Når en butik er en del af en kæde, må man da som kunde kunne forvente konsistente priser og service.

Kantbutikkerne.dk

Superfin service - lækre varer

Jeg fandt en lækker trøje, som var udsolgt alle andre steder, og så var der oven i købet gratis fragt.
Leveringen var hurtig, og ankom med en fin, lille håndskrevet besked. Dejlig personligt :)
Det er vist ikke sidste gang jeg handler her.

MBC.DK

Perfekt

Jeg bestilte et spil om formiddagen og havde det i hænderne dagen efter. Perfekt service, og en rigtig god pris :)

Groupon DK

Udmærket, men plads til forbedring

Jeg har købt værdibeviser på sushi to gange via Groupon, og det har fungeret fint indtil videre.

Dog er det ekstremt irriterende at jeg efter hvert køb bliver tilmeldt 3 (!) forskellige nyhedsbreve EFTER HVERT KØB som skal afmeldes manuelt hver gang jeg får en mail (man kan så vidt jeg kan se ikke afmelde dem via sin konto), selvom jeg med vilje ikke har sat kryds i nyhedsbrev ved transaktionen, da jeg i forvejen modtager deres tilbud andetsteds. Groupon spammer, og det er virkelig irriterende.

Smyk

Lynhurtig levering

Jeg bestilte et par øreringe, og de kom med posten dagen efter, smukt indpakket i æske. De er superfine og det er bestemt ikke sidste gang jeg vil handle hos Smyk :)

Lbask

Fantastisk service

Jeg købte to bluser hos L'bask, fordi de har det bedste udvalg. Deres forsendelse er hurtig og det fungerer godt med GLS pakkeshop.
Da jeg kontaktede dem for at bytte til en anden størrelse og farve, var der ingen problemer overhovedet.
Der ville jeg klart handle igen :)

Lasenza

Godt udvalg og hurtig levering

Jeg benyttede et godt tilbud fra La Senza om 5 par trusser for £12, og jeg synes det er fin kvalitet til prisen. Pasformen er rigtig god, og størrelserne er til at regne med.
Forsendelsen tog kun 4 dage, inklusiv en weekend, så det kunne næsten ikke gøres hurtigere.
Porto til Danmark er måske anelse pebret, hvis man ikke skal have så meget, men til gengæld er der gode priser på de fleste af deres varer.

KirstineSigh

Helt perfekt

Jeg bestilte en bluse på tilbud, som ankom fint indpakket, med kort og det hele.
De informerede mig endda på mail, da leveringstiden trak lidt ud, grundet travlhed. Det synes jeg er god service.
Jeg ville helt sikkert handle der igen.

Miinto

Generelt en rigtig god side med god service

Supersmart at samle mange butikker på et site. Udvalget er meget stort, og der er konkurrencedygtige priser. Mange forskellige mærker til mange forskellige budgetter.

Da jeg bestilte fra dem første gang, var den samme kjole (fra samme butik) listet to gange under to forskellige priser, så jeg kom desværre til at betale 20% mere for min vare end nødvendigt - så det kan være en god ide at se sig lidt for ;)

Trendsales

OK i mangel på bedre

Jeg har været medlem på Trendsales siden 2004, og langt de fleste handler jeg har lavet, både som sælger og køber, er gået fint.
Dog vil jeg give nogle af de andre anmeldere ret i, at det er blevet en ganske dyr fornøjelse at benytte sig af siden, som kræver gebyrer for næsten hvad som helst ud over det helt basale.
Kundesupport har flere gange vist sig at være temmelig tunge at danse med, dog var dette blevet forbedret noget sidste gang jeg havde brug for dem.

De skal have ros for deres valideringssystem.

Min oplevelse med tilkøb af ekstraydelser i form af f.eks. gallerivisning og SMS på forsiden er, at det slet ikke er pengene værd, hvis man blot har en enkelt vare og det ikke er en af de helt dyre.

Et stort ankepunkt er, at jeg ikke umiddelbart kan finde ud af at slippe for alle de irriterende spam mails med konstante tilbud om VIP-medlemsskab og nye trends og celebrity-bras.

Ellos

Irriterende og utroligt besværligt

Jeg ville bestille en kjole fra ellos, og først da jeg ville gå til betalingen, fik jeg at vide at den var udsolgt i min størrelse.
Da jeg efterfølgende ved at uheld kom til at slette min ordre ved a trykke på en knap (der stod ikke hvad knappen gjorde!), kunne jeg efterfølgende ikke få lov at bestille kjolen igen.
Jeg ringede til kundeservice, som godt kunne bestille kjolen for mig, dog på den betingelse at jeg valgte at få varen leveret på en måde der gjorde det 50 kr dyrere.
Jeg takkede nej, og forsøgte senere igen at bestille kjolen. Denne gang kunne jeg godt få lov at lægge den i kurven, men da jeg kom til sidste step i betalingen, hoppede siden pludselig tilbage til forrige ttrin med beskeden om at "jeg havde valgt at afbryde betalingen". Jeg forsøgte yderligere ca. 15 gange at gennemføre betaling, med samme resultat.
Derefter valgte jeg et andet betalingskort, blot for at opdage at Ellos ikke tager imod dankort.
Så forsøgte jeeg at gennemføre betalingen med min kæreste betalingskort. Det så umiddelbart ud til at lykkes, indtil allersidste step i processen, hvor jeg igen fik meddelelsen om, at jeg ikke måtte bestille sammen ordre som tidligere.
Så måtte jeg få min kæreste til at bestille kjolen til mig, i hans navn og med hans kort. Så fungerede det endelig.
Nu er kjolen kommet, og jeg må desværre konstatere at den er ikke er tilsvarende størrelserne i butikkerne. Jeg bruger ca. størrelse 40-42, og kjolen var angivet som en 44, men for lille. Øv.
Til gengæld har både min kæreste og jeg allerede modtaget et væld af ubrugelige postordre-kataloger, som vi ikke har bedt om, og som ikke kan frameldes via hjemmesiden.

Kjolen sendes retur, og så er jeg spændt på at se hvordan det går, efter at have læst anmeldelserne her på Trustpilot. Jeg ville ønske jeg havde læst dem før jeg bestilte noget som helst.

Elounge

Holder ikke hvad de lover

Første gange jeg bestilte en bog fra elounge, som ellers var noteret til at være på lager, blev ordren annulleret 5 dage efter, uden yderligere forklaring.

Nu har jeg atter forsøgt at bestille en bog, hvor leveringstiden var angivet til 5-9 dage. I dag, 9 dage efter, modtager jeg en mail hvori leveringstiden angives som værende ukendt. Dog står leveringsdatoen på min ordre, som værende om en måneds tid. Jeg er spændt på at se om den dukker op til den tid.
Finder jeg bogen andetsteds i mellemtiden, vil jeg annullere ordren hos elounge.

Det er bare ikke godt nok.

www.SmartGirl.dk

Fin service

Jeg har handlet hos Smartgirl en del gange efterhånden, og det har altid været problemfrit.
De har mange mærker og et stort udvalg. Siden er nem og overskuelig, og jeg er vældig glad for ideen med at man kan se størrelser på lager, uden at skulle klikken sig ind på varen først.

Returnering har også altid være nemt, og pengene er refunderet hurtigt.

Fashionforme

Super service

Det er første gang jeg har handlet hos Fashioneforme.dk, og jeg er meget positivt overrasket. Varen var så fint indpakket, og ankom hurtigt.

Siden har mange gode mærker, og det er bestemt ikke sidste jeg jeg har handlet hos dem!

Cecilia´s profile

profile image of Cecilia
Cecilia
Reviewer
Female, 1981
Denmark

About