Søren Madsen´s profile

Reviews (7)

Stratek

Super service ved reklamation

Jeg havde købt et par høretelefoner som efter 8 mdr. mistede lyden i den ene side. Jeg skrev til Stratek for at høre hvordan jeg skulle gøre med reklamationen. Hurtigt fik jeg et svar tilbage, med den nyttige information.

Et par uger efter jeg havde sendt mine høretelefoner ind til Stratek, skrev jeg før at høre om der var noget nyt i sagen. De havde ikke hørt fra deres leverandør endnu, hvorfor de selv havde bestilt et nyt sæt høretelfoner til mig, som jeg modtog med posten et par dage efter.

Det er bare dejligt, at man kan sende et par åbenlyst defekte høretelefoner ind, og at Stratek på eget initiativ kan give nogle nye, selvom deres leverandører snøvler. SUPER service!

SmartGuy.dk

HURTIG levering!

Jeg bestilte et par sandaler om eftermiddagen, og morgenen efter fik jeg en sms om, at de var klar til afhentning på den valgte afhentningslokation. Det kalder jeg hurtig levering!!

YouSee

Lidt dyrt, men servicen holder 100%

Jeg har både kabel-TV og Bredbånd fra yousee, og jeg må sige at det har været en problemfri og dejlig oplevelse at have med dem at gøre. Levering og ombytning af udstyr sker på få dage og uden problemer. Har du problemer, møder du altid kompetent og god support, og kan problemet ikke løses, bliver der uden spørgsmålstegn og ekstra regning sendt en tekniker.

Jeg havde en del problemer med støg i billedet da jeg overgik til fladskærm med digitaltuner, da det jo skulle indstilles digitalt. Jeg havde tekniker ude flere gange fordi signalet ikke var ordentligt, da det skulle splittes ud til flere rum, men der var aldrig problemer med at få teknikeren ud, og han kom altid dagen efter man ringede - det er altså i orden! Derudover havde han de nødvendige reservedele med, som gjorde at selvom min gamle installation af stik i lejligheden var noget skrammel, så kunne han fikse det til meget billige penge.

Jeg vil tro jeg har snakket med support 5 gange, og hver gang har det været høflige og venlige supportere, som hver gang har fået løst problemet uden at jeg skulle ringe igen.

Det kan godt være at man betaler lidt ekstra hos Yousee ift. konkurrenterne, men tilgengæld så er de der når der er problemer, og det betaler jeg gerne ekstra for.

Skulle i have 5 stjerner, så synes jeg i skulle komme med nogle tilbud til os der eksempelvis har både bredbånd og kabel-TV hos jer, eller i ny og næ skrue op for internethastigheden UB, som man gjorde i gamle dage.

Jeg anbefaler jer altid varmt!

Topdanmark

Føler mig sikret!

Jeg har haft TopDanmark i 7 år, og har aldrig oplevet nogen slinger i valsen. Jeg har haft stjålet noget 2 gange, og begge gange er det forløbet hurtigt og smærtefrit. Jeg har fået det jeg forventede, og der har ikke været noget bøvl.

Den ene gang kunne jeg sågar ikke finde mine kviteringer på det stjålne, men alligevel fik jeg via. fremvisning af kontoudtog mine penge. Det er dejligt med et forsikringsselskab som stoler på mig, for så tør jeg også stole på dem!

Thumbs up!

Telenor

Bondefangeri

For knap et år siden fik jeg ny mobil, som mit daværende teleselskab (TDC) ikke kunne få til at virke med internet. De sagde at det var telefonen der var noget galt med.
Mistroisk, som jeg nu engang var, tænkte jeg at jeg lige ville smutte forbi Telenor for at høre om de heller ikke kunne få nettet til at virke på den, så jeg smuttede forbi Telenor i Aarhus. Den flinke medarbejder fandt et SIM-kort frem og så virkede nettet egentlig fint på telefonen.
Jeg gad ikke mere bøvl med telefonen, så jeg valgte at flytte mit abonement til Telenor med et abonement som kostede 300 om måneden, og efter min overbevisning indehold forbrug for 300 om måneden. (Det viste sig senere, at dette IKKE var tilfældet). Jeg spurgte desuden manden, om dette var med binding, men det var det selvfølgelig ikke, for jeg købte jo ikke en mobil.

Efter 30 dage, som det nu engang tager at få flyttet nummer, virkede mit Telenor abonement, men så viste "det med småt" sig så fra sin værste side!
Min første regning lød ikke på 300 kr., men på mere end det dobbelte! Dette til trods for at der var data, fri SMS/MMS osv. med, men som manden i butikken havde fortalt, så var der IKKE tale for det resterende beløb op til 300,-.
Dette levede jeg så med i et par måneder, hvor regningen lød på 600-750 kr. pr. måned, hvorefter jeg tænkte, at dette ikke var holdbart. Jeg bestilte derfor abonement hos et selskab som kunne tilbyde samme ydelse for 150 om måneden.

Efter en uges tid modtog jeg et brev fra det nye selskab, hvori der stod at mit nummer ville blive flyttet efter 4 (FIRE!!!) måneder. Dette kunne jeg nu ikke forstå, for jeg havde jo ikke binding. Jeg ringede derfor Telenor op, hvor en meget flabet mand (som virkede rimelig ligeglad med mig) fortalte mig, at jeg havde binding, og det var der bare ikke noget at gøre ved - samme besked fik jeg, da jeg blev stillet om til "en med mere magt". Jeg blev gjort opmærksom på, at det var nye regler som var trådt i kraft, og at det havde jeg selv skrevet under på...

Summa Sumarum - I gør satme hvad i kan for at lokke folk i biksen med guld og grønne skove, og fortæller GERNE et par løgne med på vejen... Jeg synes sgu det er beklageligt, at man som forbruger rent faktisk skal læse 2-3 siders juristisk pladder igennem inde i en butik for at være sikker på ikke at blive bondefanget... Burde jeres søde sælgere ikke sige sandheden i stedet for at spilde vores tid og penge???

23 January 2012

Reply from Telenor

Hej Søren,

Jeg er ked af at høre, at du har indtrykket af, at man hos Telenor giver falske informationer for at få kunder i butikken. Det er bestemt ikke tilfælde og jeg er rigtig ked af, at det er den oplevelse du har.

Vi har altid seks måneders binding på vores abonnementer, når man bliver oprettet som ny kunde, uanset om man køber telefon eller ej. Det står på kontrakten og de vilkår man får udleveret og skriver under på at man har læst og forstået ved oprettelsen.

Jeg beklager den misforståelse, der her været.

- Maria, Telenor

Made4men.dk

Hurtigt og nemt

Godt tilbud - hurtig levering!

Søren Madsen´s profile

profile image of Søren Madsen
Søren Madsen
Reviewer
Male, 1983
Aarhus, Denmark

About

Cand. Merc. studerende på sidste år.