Bestilte et Olympus TG2 kamera ny model på marked.
Jeg modtog kameraet dagen efter bestilling og til en pris, der var billigst ved Dustin Home ved søgning via google, Pricerunner og EDB-priser.
Dustin Home har jeg kun haft positive oplevelser ved og anbefaler dem gerne til andre.
Bestilte den 12. januar 2013 et Olympus kamera TG2 og fik bekræftelse med forventet normallevering inden for 10 dage. Jeg hørte INTET fra Komplett.dk efter denne bestilling og kontaktede dem derfor telefonisk ved månedens udgang.
Komplett.dk oplyste ved min henvendelse at ny forventet leveringsdato nu var den 7. februar. Kameraet dukkede ikke op som forventet og stadig INTET vedr. ændring/forsinkelse eller lignende fra Komplett.dk, selvom det på deres hjemmeside fremgår, at der 40 stk. på lager. Jeg annullerede derfor den 12. februar - 1 mdr. efter bestillingen ordren.
Bestilte kameraet ved Dustin.dk samme aften, som jeg afbestilte ved Komplett.dk og kameraet er i dag - dagen efter afsendt med pakkenr. og faktura. Dertil skal så også nævnes, at det hos Komplett.dk koster 3499 kr. og hos Dustin.dk 2795 kr., så hvor vil du handle næste gang
:-)
Utrolig dårlig service Komplett.dk
Rombo.dk leverer fine varer til billig pris med hurtig levering, så de kan varmt anbefales til alle.
Har fået leveret Jelling Naturkøds pakke med oksekød fra skotske højlændere af dansk opdræt og det er kød af meget høj kvalitet og virkelig god smag.
Eksempelvis har vi lige nydt pariserbøffer af hakket oksekød med 3-6 % fedt og helt mørkerødt, som var det vildt! Ved formning af bøfferne var kødet så fast, som var det en skåret bøf af fillet eller lign. Virkelig lækkert og smagfuldt!
Meget kvalitet for pengene og rigtig gode tilbud på deres hjemmeside. Vi kan varmt anbefale Jelling Naturkød.
Nu har fruen og jeg for 3. gang besøgt Lundgren V.I.P og kan kun anbefale stedet til alle, der vil have en hyggelig og anderledes oplevelse, end de sædvanlige Tapas restauranter i København.
Vi har alle 3 gange fået deres luksus tapas til 169 kr. og det er ikke lykkedes os endnu at tømme fadet helt, for der er virkelig meget og god tapas for pengene. Luksus tapas består af: sortfodsskinke, serranoskinke, 4 slags salami, paté, 4 slags ost, pesto, rød og grøn, oliven, rød peber m. ost, gule græskar m. ost, semidried tomater, Chornichons og brød.
Til den gode tapas er der et meget stort udvalg af gode vine, der alle sælges til købmandsprisen og pr. glas, så vin priserne ligger en hel del under de sædvanlige restaurationspriser med mulighed for gode vine fra omkring 75 kr. og op til flere tusinde, hvis der virkelig skal smages udsøgte vine.
Vi er selv faldet for en rigtig god og smagfuld rødvin EgomeiAlma, der blev anbefalet første gang vi var hos Lundgren, men igår havde de desværre kun et enkelt glas tilbage, men den er iflg. det oplyste snart på lager igen.
De har fået styr på bordreservation og der gives hurtig tilbagemelding på mail. Deres hjemmeside er også blev optimeret og forbedret, hvor der er god information, tilbud og mulighed for at se, hvilke dage, der er udsolgte.
Vores bedste anbefaling til Lundgren V.I.P. /M. Larsen, Kastrup.
Kaufmann.dk leverer inden for 1-2 dage og varerne altid i orden. Nemt og med de varmeste anbefalinger herfra.
Har handlet flere gange hos VildmedVin og er ikke blevet skuffet.
De har gode tilbud på vin, leverer hurtig og giver god information på mail vedr. købet, levering mm.
Befro kan varmt anbefales!
Købte Canon kamerahus EOS 650D, hvor der i en del af produktionen er konstateret fejl, hvilket kan ses på Canon's hjemmeside ved indtastning af serienr.
Befro havde desværre fremsendt et kamera, der var berørt af denne fejl, men løste problemet ved fremsendelse af nyt kamera, hvor de havde checket serienr. forinden og fremsendte dette i løbet af 2 dage, samtidig med at returneringen af det fejlberørte kamera var i gang.
Canon nyeste kamera i serien EOS er 650D.
Canon har konstateret og udsendt en vigtig meddelelse, der oplyser, at der er konstateret fejl på kameraerne produceret i perioden 31. maj til 15. juni 2012, hvor gummigrebene bliver hvide efter kort tids brug pga. zinkindholdet, der kan forårsage allergisk hudreaktion.
Se support under modelnr. på Canon.dk
Jeg har nu i 3 tilfælde købt og fået leveret EOS650D fra 2 forskellige forhandler til en pris af omkring 6000 kr. for kamerahus alene, hvor fejlen har været på alle 3 kameraer.
Ved henvendelse til Canon Support med anmodning om ombytning til kamera til et serienr. produceret uden for den anførte periode, så et nyt kamera ikke skal sendes til reparation, som det første gav ingen løsning.
Kameraet skal iflg. Canon Support indleveres til reparation og kan ikke ombyttes! Det er jo ikke rimeligt, at det første en kunde skal gøre med et helt nyt kamera er at køre til en ekstern reparatør, indlevere kamera og så afvente en reparation.
Det kan gøres bedre.....vi taler jo ikke om garanti/reklamationsret, men et kamera med almindelig fortrydelsesret på 14 dage, hvor jeres forhandlere bliver sorteper i jeres manglende lyst til at løse problemet.
Priserne er svære at finde billigere på nettet. Hurtig kvittering, opfølgning og levering.
Kan varmt anbefales!
Har nu benyttet YouSave.dk 2 gange til bestilling af kabellister og tilbehør, hvor de på hjemmesiden oplyser, at det bestilte er på lager og leveres i løbet af 2-4 dage.
I begge køb er leveringerne med mangler, hvor de så oplyses, som være i restordre ved leverandøren/fabrikanten.
HVORFOR så skrive, at de er på lager, når de reelt IKKE er det. Det er sk.... irriterende, når man skal bruge varen, og der så går 14 dage, før de dukker op!
Bestilte den 6. maj en WESTERN DIGITAL Ekstern bærbar harddisk My Passport Essential SE 1 Tb - sølv og fik ordrebekræftelse med leveringstid 3-4 dage.
Betalingen blev samtidig trukket på kreditkortet, men her 15 dage efter er varen stadig ikke leveret og INTET hørt fra Pixmania, hvorfor leveringstiden ikke bliver overholdt.
Spar irritation og giv de 25 kr. mere og køb ved Proshop/Bilka eller tilsvarende, hvor de lever op til deres oplyste leveringstider.
Har flere gange handlet i Bilka, både i butik og på nettet. De har en utrolig venlig og problemløsende kundeservice, hvor der ALDRIG er problemer, hvis man har været uheldig med defekte varer eller reklamation i garantiperioden.
Meget hurtig ekspedition og levering. En ændring i bestillingen blev klaret uden problemer. Købt trygt hos Teknikshop, hvis du mangler låse, tyverisikring eller lign. sikkerhedsudstyr.
Købte i Elgigantens onlineshop et Nike+ SportWatch GPS løbeur.
Allerede efter 14 dage knækkede en låsepal på urets rem, hvorfor jeg telefonisk kontaktede kundeservice for reklamation.
Fik oplyst, at jeg kunne indlevere uret til reparation i deres nærmeste butik i Aalborg. Kontaktede butikken og fik oplyst, at jeg bare skulle komme med uret uden emballage, så ville det blive repareret. Uret blev indleveret og der gik 3 uger, hvorefter jeg fik en sms-besked, om at jeg skulle indlevere de øvrige ting tilhørende uret, så ville uret blive repareret.
Endnu engang retur til butikken medbringende emballage og brugsanvisning. Anmodede om, at de sendte uret efter endt reparation, men det kunne ikke lade sig gøre.
1 uge efter får jeg ny sms-besked og uret er nu godkendt til ombytning. Jeg skal blot indfinde mig i forretningen og få det nye ur udleveret. Endnu engang retur til butikken, MEN blot for at få beskeden, at de IKKE har uret på lager, men at der vil gå ca. 1 uge!
Afventer endnu en uge og fik så endelig besked, om at det nye ur kunne afhentes i forretningen. Det tog 5 uger, 4x 1½ time med offentlig transport og på intet tidspunkt et brugbart svar fra Elgigantens Kundeservice, for at få ombyttet et 14 dage nyt løbeur. Det er under al kritik!
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Vi beklager meget det der er sket. Der må have været en fejl på lageret, da den ikke er blevet sendt. Jeg kan heller ikke se, hvad der er gået galt. Men galt er det gået, og det er naturligvis ikke i orden. Vi undersøger fejlen. Tak for din anmeldelse. Så kan vi hurtigst muligt lokalisere fejlen.
Med venlig hilsen
Komplett.dk