We are hiring!

Kasper Friberg Petersen´s profile

Send private message to Kasper Friberg Petersen
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (13)

Rezetstore.dk

Fint, kunne godt handle med dem igen

Alt i alt en fin oplevelse. Finder produktet, får det bestilt og har modtaget varen indenfor 2 hverdage. Desuden er fragtprisen, 45,- for levering med Post Danmark, heller ikke dårlig sammenlignet med konkurrenterne.

BilligVVS.dk

Under middel

Bestilte en rist i nylon til mit afløb.
Desværre ser den ikke rigtig ud som på billeder efter min mening. Ud fra billedet syntes jeg, den havde et metalisk skær i overfladen, men modellen jeg modtog er hvid/gennemsigtig.
Dårligt fotoarbejde.
Endvidere gav jeg 79,- i forsendelse for denne tynde nylonrist på 15, 5cm, som blev sent i en forholdsvis stor æske. Selve produktet kostede 42,-
Sidste ting er at den ville blive leveret inden for 2 hverdage.... Der gik 3.

Der er lidt at arbejde med. Standarden hos andre webshops er klart højere.
_____
@Kristine Bunde-Pedersen

Jeg overlever, at produktet afviger fra min antagelse. Det er heller ikke tiden og besværet værd for mig at lave en retursag ud det her - at skulle udfylde formularer, vente på retur-label og derefter rende på posthuset for at sende varen retur - for en 20'er.
I skal dog stadigvæk være velkommen til at overføre de kr. 20,- tilbage til mit betalingskort. I har mine oplysninger, og ellers kan I jo altid indsætte dem på min NemKonto, hvis det andet bliver for besværligt.
I min optik er mandag, tirsdag og onsdag dog stadigvæk 3 hverdage. Lignende webbaserede virksomheder, som jer, plejer at sende ordren afsted den kommende hverdag, hvis ordren fx. er blevet placeret den forhenværende weekend.

Forresten, så har jeg aldrig modtaget en faktura på mit køb - hverken pr. e-mail eller vedlagt i pakken. Kun en ordrebekræftelse.

Mvh.

21 March 2013

Reply from Billig VVS ApS

Hej Kasper

Jeg beklager at den vare du har modtaget ikke lever op til dine forventninger. Hvis du ønsker at returnere den, kan vi sende dig en fragtlabel, således du ikke påføres yderligere omkostninger.

I forhold til fragten har vi 3 fragtrater 49 kr., 79 kr. eller 159 kr. Du kan have ret I at den vare du købte brude have haft den lave fragtrate på 49 kr. Det vil jeg sende videre til produktafdelingen. Hvis du ønsker at returnere varen kan du, når du udfylder retursagen, påskrive at du skal have refunderet fragten I følge aftale med Kristine Bunde-Pedersen.

Medhensyn til leveringtiden har du bestilt en lørdag og bestillingen bliver derfor først håndteret om mandagen, hvorefter varen leveres indenfor 2 dage altså inden onsdag, hvilket den også blev i dit tilfælde.


Venlig hilsen
Kristine Bunde-Pedersen, BilligVVS.dk


Hej Kasper

Jeg får bogholderiet til at overføre de 20 kr. for den reducerede fragt. Det jeg tilbød dig hvis du var utilfreds med produktet var at udfylde en returformular på vores hjemmeside og vi vil sende dig en returlabel. Når vi har modtaget varen vil vi overføre de 42 kr. for produktet samt de 79 kr. for fragten.

Da ordre ikke ekspederes af vores leverandører i weekenden, vil ordre bestilt i weekenden først håndteres om mandagen, og
i nogle tilfælde er vi heldige, at varen kan være ude hos kunden allerede efter en dag altså om tirsdagen, men vi skriver 2 dage for at være sikre på at vi kan leve op til det.

Med hensyn til at fakturaen eftersendes denne da vi gerne vil give vores kunder mulighed for at se, at varen er i orden inden, vi trækker penge. Derfor går der typisk en uge efter leveringen førend pengene trækkes og der sendes en faktura til kunden.

Venlig hilsen
Kristine Bunde-Pedersen, BilligVVS.dk

Bodylab

Enkelt og hurtigt

Rimelige priser og god kvalitet på proteinpulveret.
Ikke sidste gang jeg handler der.

Boxer TV A/S

Ok...

Bestilte i januar måned en tv-løsning hos Boxer med start d. 1/2. Desværre var der sket en fejl, så der først blev åbnet op for signalet d. 1/3.
Uheldigvis virker et par kanalerne ikke, og jeg har nu ventet 4 dage på et svar fra kundeservice. Sidste uheldige drejning var, at de derimod havde sent mig en al for stor regning for noget, jeg ikke engang havde modtaget endnu.

Og så er priserne jo desværre stigende. Men det er de jo alle vegne.

Paul Gori Christiansen found this review useful

07 March 2013

Reply from www.boxertv.dk

Hej Kasper

Mange tak fordi du har givet dig tid til at skrive en anmeldelse og for en behagelig samtale.

Vi beklager naturligvis du har oplevet at dit abonnement ikke har haft den ønskede startdato, og hertil at du ikke har kunne se alle dine kanaler. Men vi er glade for at vi sammen kunne finde en løsning på din henvendelse, og håber at du fremover blive glad for dit Boxer abonnement.
I forhold til vores priser, så har vi forsøgt at sammensætte vores programpakker så vores kunder har mulighed for at vælge dem til forskellige størrelser, og priser. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du ønsker at lave nogen ændringer i dit abonnement.

Med venlig hilsen
Cecilie, Boxer TV.

TDC A/S

Løg om pris og tilbud.

Jeg er langt fra tilfreds med dette firma og deres måde at lyve på overfor kunderne.
Jeg har både kontaktet TDC via telefon, e-mail og facebook omkring mit problem. Og intet har jeg fået ud af det.

Dette er hvad jeg fremlagde:

"Hej, TDC

Den 10. december snakkede jeg med en af jeres sælgere i telefonen. Hun tilbød mig jeres 20/2 mbit bredbånd for kr. 249,-/md.
Jeg spørger ind til produktet - herunder til prisen og tiden den gælder fra og til - og får at vide, at *prisen er fast og ikke vil stige på noget tidspunkt*.
Jeg takker ja til tilbuddet og bestiller det selv via tdc.dk, med jeres sælger i røret.
Dagen efter, den . 11. december, får jeg den endelige bekræftelse på min bestilling med dato på ordreudførelsen (d. 28/12-2012) osv.

I dokumentet står der også, med småt, på den allersidste side, at prisen pr. d. 1/1-2013 vil være kr. 264,-/md. fremover. Altså 15 kroner mere om måneden end aftalt.

Har snakket med flere af jeres ansatte i kundeservice, og de kunne godt se problemet - Jeg er blevet lovet en pris på jeres produkt, som jeg tilsyneladende ikke har krav på bliver overholdt.
Desværre kunne der ikke gøres meget ved situationen, udover at jeg blev tilbudt at kunne annullere min bestilling.
Det ønsker jeg dog ikke, da I er en af de få udbydere min boligforening dækker.
Jeg kunne i givet fald skrive en klage og sende den ind, men den ville jeg nok ikke kommet langt med - sådan lød det fra jeres kundecenter. Desuden ville der nok ikke blive set på sagen før i det nye år, fortalte den flinke mand.

Jeg ved ikke med jer, men jeg er ikke synderlig imponeret over jeres skiltring af tilbuddet eller jeres måde at overholde løfter på. Burde I ikke ændre reklamen, så den hed "264,-/md." i stedet for "249,-/md."?

Og her er deres svar:

"Hej Kasper,

Jeg er rigtig ked af at høre om din oplevelse herinde. Det er bestemt ikke den måde vi i TDC, ønsker at behandle vores kunder på.

Det er selvfølgelig super beklageligt at vores medarbejder oplyser da at prisen ikke vil stige. Vi har varslet og lavet prisændring efter gældende regler indenfor dette.

Jeg har desværre ikke mulighed for at tilbyde dig vores HomeBredbånd til en fast pris på 249 kr./mdr.

Afslutningsvis vil jeg sige dig tak, fordi du tog dig tid til at fortælle om din oplevelse herinde. Det giver os vigtig viden om, hvordan vi målrettet skal arbejde med at forbedre vores kundeservice."

Slutteligt vil jeg råde andre potentielle bredbåndskunder til at se sig om efter en anden udbyder. Det kan både gøres billigere og mere effektivt andetsteds.

Steen found this review useful

25 February 2013

Reply from TDC A/S

Hej Kasper,

Din frustration er fuldstændig forståelig, men som vores medarbejder også har skrevet, er der blevet taget de nødvendige forholdsregler for varsling om prisstigniner. Ved reklamering, må man gerne skilte med den nuværende pris, selv om prisen vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det er selvfølgelig uheldigt, at du ikke har fået dette at vide ved købet af dit produkt. :-(

Venlig hilsen
Alex
TDC Kundeservice

GetLenses.co.uk

Fast, cheap and great product

Lowest price I could find online, and probably the best service as well.
I used so pay double as much for the exact same product in Denmark. That is now over. From now on I will use Getlenses - if they stick to their price level ;-)

Greetings

Whiteaway

Første og sandsynligvis sidste gang

Søndag d. 9/12-2012 bestilte jeg en "demo"-opvaskemaskine hos WhiteAway.
Lagerstatus var 1 stk.

Jeg vil betegne mig selv som en flittig "online shopper" og har aldrig nogensinde haft en negativ oplevelse ved en e-mærket virksomhed... Før nu.
Derfor bestilte jeg produktet for ikke at risikere, at det blev snuppet for næsen af mig.

Mandag d. 10/12-2012 ved middagstid ringer jeg til kundeservice for at høre nærmere om standen på produktet. Får at vide, at den har en bule i fronten på 5 cm i diameter. Det får mig til at miste interessen. Jeg spørger derfor damen i telefonen om hun kan annullere ordren for mig, så jeg kan bestille en anden model, som ikke er en demovare. Hun svarer: "Ja, den er hermed sat til annullering i systemet". Af formelle grunde sender jeg dem også min annullering pr. e-mail.
Få timer senere ringer jeg igen for at høre nærmere omkring "statussen" på min annullering. Jeg får denne gang at vide (jeg citerer):
"Der er taget hånd om annulleringen af ordren, så det skal du ikke tænke mere over".
- "Skønt, der er kommet styr på det", tænker jeg.

Dagen efter, tirsdag d. 11/12-2012, får jeg en e-mail, hvori der står, at ordren er pakket og sendt til levering den næste hverdag (d. 12/12-2012).
Jeg ringer derfor straks til kundeservice for at høre om, hvad der foregår.
Får denne gang at vide, at ordrekræftelsen "nok bare" er sendt ud ved en fejltagelse, og at ordren derfor højst sandsynlig ikke er gennemført i praksis.
Da jeg er kommet hjem fra arbejde en time senere, tjekker jeg min netbank og ser til min store overraskelse, at det fulde beløb alligevel er blive trukket fra min konto. Læser derefter på deres hjemmeside, at ventetiden på at få refundere et beløb tager op til 14 dage.

På dette tidspunkt er hele min dag ødelagt. Jeg står og mangler de penge, der er blevet trukket, her og nu til en opvaskemaskine - og altså ikke først om over 2 uger.

Jeg fik deres ord på, gentagende gange, at der var taget hånd om sagen, selvom der mildest talt - undskyld sproget - ikke var styr på en skid hele vejen igennem.

Onsdag d. 12/12-2012 om formiddagen bliver der igen ringet og e-mailet til WhiteAway for at finde ud af hvad der sker. Denne gang får jeg at vide, at de beklager, men at de desværre ikke give mig noget konkret information omkring processen.
I følge kundekonsulenten skyldtes det , at de ikke kan tage direkte kontakt til hverken deres lagerafdeling eller det vognmandsfirma, som leverer produkterne til deres kunder.
Senere på dagen får jeg heldigvis en e-mail, hvori der står, at de langt om længe har fået fat i vognmanden, og at produktet derfor ikke ville blive leveret til mig. Ved samme lejlighed fik jeg også at vide, at pengene ville blive sat til at blive overført tilbage til min konto.

Smadderærgerlig oplevelse.
Står og skal købe ny opvaskemaskine, nyt kølefryseskab og andre husholdningsartikler til min nye lejlighed. Heldigvis er der flere konkurrencedygtige virksomheder indenfor området.

Jeg synes det er for dårligt, at så simpel en opgave, som at annullere en bestilling, kan være så besværlig og omfattende. Det har taget mig ikke mindre end 6 henvendelser til WhiteAway for at få vækket sagen til livs og afsluttet.

Jeg ville egentlig kun have givet 1 stjerne, men de får 2, fordi de allerede har sat mine penge til at blive overført tilbage. Jeg går i hvert fald ud fra, at det betyder, at jeg er i besiddelse af pengene inden for et par hverdage. Og denne gang håber jeg så, at systemet er en anelse hurtigere.
Hvis ikke, så bliver anmeldelsen rettet til en enkelt stjerne.
Det får vi et se om et par dage.

Hilsen
Kasper

EA

Spil virker ikke samt ELENDIG/ INGEN support

Købte i starten af december 2011 spillet 'Fifa 12'.
Jeg installerer det så, men af softwarerelaterede problemer vil spillet ikke starte uden efterfølgende af crashe.
Første opringning til kundeservice gav intet svar fra sig efter 1 times ventetid med telefonen til øret.
Anden gang kommer jeg igennem igen efter 45 minutter, og jeg troubleshooter sammen med deres danske kunde-/spilvejleder, men ingen ting hjælper umiddelbart.
Jeg formaterer hele min computer (som i øvrigt lever 110 % op til minimumskravende for at køre spillet), men spillet crasher stadigvæk som før.
Jeg ringer og venter en time i røret igen, men intet svar - prøver igen dagen efter.
Her kommer jeg igennem efter halvanden time! Jeg troubleshooter med en anden vejleder igen igen, men her kaster det heller ikke noget fra sig. Jeg bliver du lovet at blive kontaktet af en af deres amerikanske kollegaer via mail, og det gør jeg så også - efter 2 ugers ventetid.
Her udveksler vi så ord på engelsk og troubleshooter IGEN IGEN IGEN. Men selv efter utallige e-mails og 3 ugers troubleshooting, så ophører kontakten mellem mig og ham amerikaneren fra EA.
Jeg ringer til EA's danske kundeservice igen, og de beklager sig med at hele deres 'internationale netværk' har fået tildelt et nyt e-mail system, så at det nok skyldtes dette. Men de får endnu en af deres amerikanske kollegaer til at tage kontakt til mig, og så bliver jeg sendt igennem den samme langvarige trædemølle igen. Og guess what - STADIG INGEN RESULTATER, udover at jeg spildt flere dage af mit liv på det her pjat. Jeg *k*ø*b*e*r* *a*l*d*r*i*g* noget hos EA igen. Det er en skændsel at køre forretning på denne måde. Jeg burde få prisen for spillet refunderet samt et honorar for alle de timer jeg har brugt på det her cirkus, som kalder sig EA.

TELMORE

Godt for gamle Hr. og Fru Danmark

Har haft Telmore gennem flere år, dog synes jeg ikke rigtig, at de skiller sig ud fra mængden længere... På den positive måde.

Man får ikke nok datatrafik eller hastighed for pengene efter min mening. Der er flere konkurrenter, som gør det bedre. Det samme gælder prisen for 'fri sms/mms'. Endvidere er priserne på smartphones høje sammenlignet med andre elektronikvirksomheder, selvom man tilvælger 6 måneders håndjern - forresten, hvorfor kan man kun tilvælge 99 kr. under håndjern. Før i tiden kunne man vælge det beløb, som passede til ens personlige forbrug.
Kunne også godt savne nogle faste pakkeløsninger - ligesom de tilbud, der startede i december, men som slutter her i januar. De var ellers fornuftige nok. Øv.

Det der primært holder mig "bundet" til selskabet i øjeblikket er, at min kæreste også har Telmore - hvilket vil sige, at jeg sparer mange hundreder kroner om måneden på at være tilmeldt deres service 'Telmore til Telmore'. Dog kan dette også fås hos konkurrenterne.

Der er altså plads til forbedringer. Dog skal I have ros for jeres stabile dækning og venlige kundeservice, Telmore :-)

Mvh. Kasper

12 January 2012

Reply from Telmore A/S

Hej Kasper.

Jeg er glad for at høre, at du har været kunde gennem flere år, og jeg håber, at vi får flere gode år sammen.

Telemarkedet har det sidste år været præget af hård konkurrence, hvilket har betydet, at priserne er presset helt i bund. Det er korrekt, vi ikke længere er de billigste, men vi ligger forsat i den billige ende. Samtidig vægter vi vores kundeservice højt, og vi mener ikke, at den skal ofres for enhver pris. Vi har et ønske om at have fordelagtige priser, samtidig med at tilbyde Danmarks bedste kundeservice til vores kunder.

Det er dejligt at høre, at du har glæde af TELMORE til TELMORE, og jeg kan oplyse, at vi kigger på både hastighed og datamængde i forbindelse med opdatering af vores pakker, når kampagnen udløber. Du vil kunne læse mere om dette på vores hjemmeside på et senere tidspunkt.

Ændringen i vores Håndjernsaftaler skyldtes en enorm efterspørgsel på muligheden for at kunne afdrage den købte telefon, og samtidig kunne kombinere det med en pakke. Dette var desværre ikke muligt med den gamle løsning.

Mange tak for rosen. Det er rigtig dejligt at høre. Husk, at vi har et brugerforum på vores hjemmeside, hvor du har mulighed for at lufte de forslag, som du mener, vi kunne gøre brug af for at tilfredsstille vores kunder endnu mere.

Med venlig hilsen
Trine, TELMORE

Streetammo

Billigst, hurtigst, bedste service og REKLAMATION!

Størstedelen af alt mit tøj er købt hos Streetammo, og jeg har handlet hos gennem flere år, og aldrig har jeg haft ét eneste problem.

Juleaften fik jeg en Streetammo hættetrøje i strørrelse L. Desværre for mig, var den dog liiiige nummeret for lille.
Dagen efter tjekkede jeg deres hjemmeside, og fandt til min store skuffelse ud af, at de ikke havde trøjen på lager i min størrelse.
Ringede et par dage efter til deres kundeservice og fandt ud af, at de ikke kunne give en præcis dato for, hvornår varen kom på lager igen.
Dog fik jeg tilbudt at få refunderet varens beløb udbetalt - jeg skulle bare bruge deres retur-label og vedlægge fakturaen samt mit kontonummer i pakken. Vupti, 5 hverdage senere var pengene gået ind.

Det er satme 1. klasses kundebehandling. Fortsætter med at handle hos jer, indtil jeg bliver for gammel til selv at kunne tage tøj på.

Emil Hansen found this review useful

Hair247

God service og hurtig levering

Eftersom Hair247 ikke har en "bland-selv-voks"-mulighed, mailede jeg dem og spurgte om jeg kunne få 2 stk. d:fi moulding og 2 stk. ID Titanium til en pris, der nogenlunde matchede et af deres lignende tilbud.
Et par timer efter modtog jeg en mail, hvori de skrev, at de lige havde oprettet et tilbud på deres hjemmeside, som imødekom min forespørgsel.
Inden klokken slog 15:00 havde jeg afgivet ordren, og dagen efter modtog jeg bestillingen.

Og så gør det jo heller ikke noget, at de lå inde med den laveste pris på det, jeg stod og manglede :-)

Ingen kritik herfra!

Wex Photographic

First impression - Fast delivery

I ordered some cleaning equipment for my camera lenses from this British company (I'm from Denmark) - and even though i had to pay £15 for the delivery I saved around 30 % compared to the regular danish street price.
I only had to wait 2 working days before I recieved my package - which is the fastest internatioal delivery I have ever experienced. Furthermore the products were responsably packed - a lot of bubble plastic were used, and I had a very secure feeling
when unwrapping the package.

Conclusion:
Top class service and delivery. This ain't going to be my last order! :)

batteribyen.dk

Det bar' dejligt

Bestilte tirsdag kl. 14:30, og batteriet lå i postenkassen dagen efter inden middagstid. Så kan det jo ikke blive bedre - og mit Duracell batteri virker som det skal. Nu håber jeg bare, at det bliver ved, og ved, og ved, og ved [...]...

Kasper Friberg Petersen´s profile

profile image of Kasper Friberg Petersen
Kasper Friberg Petersen
Reviewer
Male, 1991
Vanløse, Denmark

About