Carsten Wagner´s profile

Reviews (5)

Proshop

Super hurtigt og glat

Varen kom som lovet og var 100 % som ønsket. Anbefales.

Touchdiva

Ombyg din Touchdiva !

Skeptikerne havde ret: Firmaet Touchdiva levede ikke særligt længe. Det gik konkurs som følge af, at det ikke kunne koncentrere sine aktiviteter.

Men de ejere, som investerede i et apparat, kan glæde sig, for det kan ombygges til at køre med Windows XP. Derved kan det alt det, som firmaet lovede:
- Afspilning af alverdens musik (nu igennem Spotify, Wimp, TDC-Play etc.)
- Afspilning fra en lokal NAS
- Afspilning af alle verdens radiostationer (f.eks. igennem www.vtuner.com)

Men den kan mere. Efter ombygningen besidder den en statisk hukommelse på 32 GB, hvoraf ca. 3 GB optages af Windows. Resten kan f.eks. bruges til at gemme en samling af rippede CD-er. Ved en typisk bitrate vil der være plads til mere end 400.

Da Diva'en ikke indeholder bevægelige dele som HD eller ventilator, er den absolut lydløs og afsætter minimalt varme. Den udstyres med 2 GB RAM, og det gør den stabil som en klippe sammenlignet med tidligere, hvor den frøs, hvis man betjente den bare lidt for hurtigt. Der monteres 2 USB-stik, så man kan tilslutte en ekstern D/A-converter, en CD-spille til ripning eller andre gadgets.

Ombygningen er ikke helt ligetil. Der skal bores præcise, firkantede huller i bundpladen (stålplade, 1mm tyk, IKKE noget for gartnerlærlinge) og monteres stik, kabler og hukommelseschips. Desuden skal CF-kortet programmeres, og skærmen skal kallibreres. Prisen beløber sig til lidt over 1.000 kr. Mere information om ombygning fås på dengamlegartner(at)yahoo.dk

Efter ombygningen når Touchdivaen igen det stade af genialitet, der fik mange ejere til at afskaffe stereoanlægget og CD-samlingen og indrette deres stue efter den og højttalerne.

En lille video på Youtube viser betjeningen af den nye Touchdiva. Bær over med den dårlige billedkvalitet og lyden. Se: http://www.youtube.com/watch?v=xUBqA7AmgYA

Jemogfix

Uforskammet behandling i Holbæk

I dag var jeg inde i Holbæk-afdelingen med en reklamation. En hængesofa var gået i stykker efter een times brug. Kvitteringen var desværre ikke med. I mange andre forretninger ville man kunne udvise kulance ved en så åbenlys fejl, men det kender man ikke her. Bestyreren af forretningen blev tilkaldt, men hans taktik var at lyve sig ud af situationen. F.eks. påstod han, at deres to-personers hængesofa ikke er beregnet til, at to personer sidder i den samtidig..... Da jeg spurgte om hans navn, var det "Kim". Et efternavn mente han ikke, at han har.......

Det er sjældent, at jeg hidser mig op, men når nogen behandler mig som en idiot, bliver jeg RIGTIG vred. Det endte med, at jeg smed hængesofaen i butikken og gik.

En så uforskammet behandling har jeg som kunde ikke fortjent.

avXperten.dk

Ordre hurtigt og problemfrit afviklet

Varen kom hurtigt og var fejlfri. Kan anbefales.

Modin

Anbefalesesværdig tømrer på Vestsjælland

Efter at have brugt Ole Modin flere gange til store og små projekter (mellem 500.000,- for udvidelse af et hus og 3.000,- for et vindue) kan jeg kun sige, at hans arbejde hver gang er blevet udført til min absolutte tilfredshed. Både håndværksmæssigt og tidsmæssigt har aftalerne været overholdt. I tilfælde af stramme tidsplaner henter han folk fra andre, lokale firmaer. En enkelt reklamation i.f.m. et stort byggeri blev behandlet hurtigt og kompetent. Anbefales.

Carsten Wagner´s profile

profile image of Carsten Wagner
Carsten Wagner
Reviewer
1958
Denmark

About