Puk´s profile

Reviews (8)

Unisport.dk

Stort smil herfra!

Jeg havde bestilt nogle varer, hvor den ene vare desværre var defekt ved modtagelsen.

Jeg tog derfor et billede af varen og sendte med mail tilbage til Unisport, hvor jeg lynhurtigt fik svaret, at det da ikke så for godt ud, så det beklagede de og bestilte straks en ny vare hjem, som de sendte afsted til mig. - Ikke noget med at skulle returnere den defekte vare eller noget som helst!

Super lækker service og fine varer! Tak for det! :)

Telenor

Telenor-butikken, Silkeborg

I min husstand benyttede vi os af Internet og telefoni hos Telenor, men da vi besluttede at skifte udbyder, startede problemerne...

Jeg ringede i oktober 2010 for at opsige mit abonnement, men fik sidenhen en rykker på en ubetalt regning, samt jeg modtog yderligere en regning i januar 2011.
Da der var 25 minutters ventetid på telefonservice, besluttede jeg mig for at gå ned i butikken selv:
Ekspedient nr. 1: "Jeg skal bruge initialerne på den person, du talte med, da du opsagde dit abonnement?"
Mig: "What? Forventer du at jeg husker initialerne på en tilfældig person, jeg snakkede i telefon med i oktober og som jeg forventede klarede ærterne for mig, så jeg aldrig skulle spekulere på Telenor igen?!"
Ekspedient nr. 1: "Ja?"
Ekspedient nr. 2 bryder ind: "Ja, det gør alle NORMALE mennesker da."

Pengene endte vi med at måtte betale...

ALDRIG MERE TELENAR!

09 July 2011

Reply from Telenor

Hej Puk,

Jeg beklager hvis du har oplevet problemer med at opsige dine abonnementer hos Telenor.

Når man opsiger et abonnement hos Telenor, vil vi sende et brev når opsigelsen er bekræftet. I dette brev skriver vi at opsigelsen er registreret samt hvilken dag, at vi lukker abonnementet.
Derfor bør man heller ikke skulle huske på initialer på den Telenor medarbejder man har talt med, men det er selvfølgelig en god idé at reagere, hvis man ikke modtager det brev som bekræfter opsigelsen.

Jeg vil rigtig gerne have lov at gennemgå din konto, og se om der noget vi kunne have gjort bedre i forbindelse med din opsigelse.

Jeg har sendt dig en privat besked, da jeg ikke har kunnet finde dig i vores systemer.

- Sidsel, Telenor

Jyskebank

Under al kritik...

Min kæreste er generelt tilfreds med Jyske Bank, men kom en dag meget forarget hjem efter et besøg hos ovennævnte.

Han havde nemlig modtaget et brev fra banken, der ville sige tak for at han havde været kunde hos dem i nu 2 år, og at der derfor lå en gave hos dem og ventede på at han ville hente den.

Dette gjorde han naturligvis straks, men gaven bestod udelukkende i en reklamekuglepen med bankens navn....

Come on, Jyske!! Man kan ikke lokke en person ned i sin virksomhed for at hente en plastikkuglepen!



Rettelse pr. d. 9/7 2011:

Start juli måned var Jyske Banks system nede, så min forlovede ikke kunne overføre penge til vores husleje og elregning. To dage efter kunne han endelig hæve dem, men på vej hjem blev han overfaldet og frarøvet sin pung med alle pengene. Da han bad Jyske Bank om et lån indtil næste måned, afslog de, endda på trods af, at han havde medbragt lønseddel som bevis på næste måneds indkomst.... Forfærdelig service!!!


Rettelse pr. 26. juni 2012:

Vi har nu haft så mange problemer at det er blevet tid til bankskifte...
Jyske Bank har indrømmet at de har begået ikke mindre end 5 forskellige fejl inden for det sidste stykke tid, hvilket har haft stor betydning for vores økonomi. Da vi havde telefonisk kontakt til en Jyske Bank-medarbejder, indrømmede hun selv, at deres arbejde havde været under al kritik og hun foreslog os at klage. Vi fik derefter et møde med én med en ledende stilling, som pure nægtede at beklage og bare sagde "Den slags sker". - Måske, men da ikke fem gange i træk?? De har pt. stadig ikke rettet deres sidste fejl... Slut!

Jensens

Hvorfor vendte jeg tilbage....?

Gennem tiden har jeg trods alt spist nogle gange på Jensen's Bøfhus, så jeg mener efterhånden, jeg er i stand til at give en rimeligt klar udmelding.

Konceptet er godt! Det er et hyggeligt familiested og med gode retter til de mindste og de mere kræsne individer.

Når det er sagt, så vil jeg fraråde alle andre feinscmeckere til at besøge stedet... Maden er kedelig og relativt dyr i forhold til, hvad man får!

De har ikke styr på en sk*d... for at sige det kort og kontant. Jeg har endnu ikke oplevet et besøg på denne "restaurant", hvor der ikke har været ét eller andet i vejen, så jeg remser lige op fra hukommelsen:

- En gang glemte de os og da vi gjorde opmærksomme på dette, røg vi allerbagerst i madkøen. Vi ventede over 1 time på vores mad... Vi beklagede os og fik alle drikkevarerne gratis.

- En anden gang bestilte vi alle medium stegte bøffer, men fik gennemstegte og seje bøffer. Store dele af kødet var utyggeligt. Som undskyldning fik vi en gratis kop kaffe.

- Under endnu et besøg bad min ven om at få en tallerken kun med bøf og kartofler, ingen grøntsager! Dette fik han alligevel.

- Under samme besøg fik min kæreste og jeg byg-selv-burger, men da vi gik op til salatbaren for at fylde burgeren, kunne vi ikke finde noget anvendeligt. Udover salat var der nemlig kun cherrytomater, oliven, feta og lignende, som ikke kan puttes i en burger. Ingen udskårne grøntsager.

Nemid

Vor Herre bevares!!

Min kæreste har nu ventet et halvt års tid på at modtage sin NemID. Han har gentagne gange rykket efter det. Her i sidste omgang telefonisk, hvor han først skulle trykke sig igennem menuen 6 gange, for at ende med at få den automatiske besked, at det skal klares elektronisk via deres hjemmeside... Hvilket jo ikke har virket i de andre forsøg!

Dette har resulteret i at han ikke kan tjekke sin eboks, og dermed ikke blev gjort opmærksom på vores elregning, så vi en dag stod uden elektricitet og en "bøde" på 450 kr., for at få genåbnet for strømmen!!

Gadgets

Lækre produkter, god service og alletiders kundekontakt.

Produkterne er én ting, de er jo helt i særklasse. At folkene bag gadgets.dk også virker sympatiske, er en anden sag. Jeg er medlem af deres Facebook Fangruppe og er begejstret for kontakten mellem ansatte og kunder. :)

Yutaka

Top service og lækker mad!!

Min kæreste og jeg bestilte mad hos Yutaka telefonisk, og gik ned for at hente maden senere. Da vi ankom, fik vi meddelelsen at det havde de glemt, og vi spurgte, hvad vi så gjorde? Ekspedienten svarede blot, at "den slags sker jo, lille ven", og vi blev meget utilfredse! Dette hørte chefen heldigvis ude i baglokalet, og blev rasende på ekspedienten. Som undskyldning fik vi dobbelt så meget sushi og husets bedste vin gratis. En dårlig oplevelse, som blev behandlet meget professionelt! En chef der ved, at god omtale er alle pengene værd. Så det får de i hvert fald herfra!

Citytime

Amatører

Jeg synes personligt, det er prekært at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem Citytime.dk's tilbud og de oplysninger man får fra selve udbyderne, når man henvender sig til dem, så de ligner et stort spørgsmålstegn, når man refererer til dem... (Ja, jeg ved godt, man skal købe et værdibevis online.) Når man derefter gør Citytime opmærksom på dette, henvender de sig nedladende tilbage... "Du har desværre misforstået vores koncept.". Denne nedladende kommentar gjorde mig oprigtigt fornærmet, men Citytime vælger dernæst bare at slette samtlige af mine kommentarer og blokere mig fra deres Facebook-gruppe. Meget LIDT professionelt!

Puk´s profile

profile image of Puk
Puk
Reviewer
Female, 1983
Silkeborg, Denmark

About