Ellen Roesdahl´s profile

Reviews (5)

Tupperware

Farvel Tupperware!!

Synes godt nok at bytteservicen er ringe.
Jeg har fået byttet en grøn MicroPlus kande, som jeg afleverede med låg.
Låget kom tilbage og kanden blev byttet til en rød kande.
Nu har jeg så en rød MicroPlus kande med grønt låg.
Da jeg ringer og klager min nød, får jeg bare af vide at der ikke er farvegaranti.
Jeg prøver at forklare at den grønne MicroPlus kande jo er udgået, men får af vide at det er den ikke, det er kun farven der er.
Jeg har købt tupperware siden 1980 og har i sin tid været forhandler i Nuuk på Grønland, men det er slut nu.
Jeg vil simpethen ikke købe så dyre varer og så risikerer at sidde med en dyr kande og låg i forskellige farver. Så hellere købe det billige.
Venlig hilsen
En meget utilfreds kunde gennem mange år.

Interflora

Rigtig godt som altid.

Sendte blomster og de kom som bestilt og var friske og fine.

Cimber

Tag aldrig mere end et stk. bagage med.

Køber man en ekstra kuffert hos Cimber, skal man bare huske at man IKKE kan købe ekstra kg.
Jeg skrev denne mail til Cimber:
Vi havde tilkøbt 1 ekstra kuffert pr. person, da vi alle 3 er handicappede og har brug for ekstra ting til en ferie på 3 uger uden vaskemaskine. Vi rejste fra Aalborg uden problemer med vores 6 kufferter på ca. 100 kg. og 2 roulatorer.
Da vi så skulle hjem igen fra fra Malaga, fik vi af vide at vi skulle betale 400 euro for at få den samme bagage med hjem igen. Dette står vi meget uforstående overfor, da vi jo havde den samme bagage med til Spanien 3 uger før. Vi var nød til at betale afgiften, da vi jo ikke havde anden mulighed for at få vores bagage med hjem igen. (Den er betalt via Transaction number: 486587809, Auth code: 181948 Merchant number 3318516).
Nu har vi rejst til Malaga siden 1999 hvert år i 3 uger og vi har altid 2 kufferter med hver, da vi har brug for hjælpemidler. Det har aldrig været noget problem, men vi har selfølgelig heller ikke rejst med jer før. Vi valgte at rejse med Cimber, da vi troede at servicen var i top, men vi har godt nok måtte sande noget andet.
Havde vi nu skulle betale i Aalborg Lufthavn ved afrejsen, havde vi haft muligheden for at reducerer kiloerne, men der var absolut ingen problem i Aalborg, Derfor var det også med stor undren at vi måtte betale for at få den bagage med hjem, som vi jo også havde haft med ned til Spanien.
Jeg skriver denne klage i håb om at få de 400 euro tilbage, da jeg mener at vi uforskyldt er kommet i denne situation.

Og fik dette svar:

Vi har nu set på din henvendelse.
Vi er kede af at høre, at du har måtte betale for bagage ved check-in i afgangslufthavnen.
Det fremgår af Deres reservation, at De max må medbringe 20 kg pr. person. De oplyser, at De har medbragt 100 kg i alt og derfor bliver De opkrævet 10 EUR pr. kg = 400 EUR. Vi beklager naturligvis at vor Handling Agent i Aalborg ikke har opkrævet overvægt, men kan desværre ikke imødekomme Deres anmodning om refundering af overvægt.
Vi beklager endnu engang fejlen hos vores Handling Agent og håber, at I til trods herfor havde en god rejse ombord hos os.
Med venlig hilsen
Cimber Sterling A/S

Konklusionen er: FLYV ALDRIG MED CIMBER, HVIS DU HAR BRUG FOR AT HAVE MERE END 1 KUFFERT MED.

Jonas Aurelius Blom found this review useful

YouSee

Aldrig mere onfone

Jeg har dd fået den dårligste service nogen sinde. har igennem den sidste tid op til flere gange prøvet at komme i kontakt med dem. Både pr. telefon og mails. Har ikke kunnet kommet ind på hjemmesiden og betale kr. 4,53 som rykkede for. Dette beløb er nu endt i kr. 223,53 (Som jeg har betalt og ikke fået noget for). Det er nu endelig lykkedes mig at få fat i en medarbejder fra kundeservice (initialer: HKI) som ikke ville oplyse sit navn og fortalte mig at det havde jeg ikke krav på at vide. Jeg bad om at blive stillet om til hans chef, hvilket han nægtede. Jeg oplyste mit kortnr. og betalte regningen og skulle så stilles om til en anden medarbejder der så kunne opsige mit abb. (på internet som aldrig er blevet brugt) Der skulle efter sigende ikke være nogen ventetid. Ventetiden var alligevel 10 minutter. Ham jeg så blev betjent af var meget venlig og hjælpsom. MIt abb. er nu endelig opsagt, håber jeg og jeg har brugt lidt over en time i taletid + kr. 223,53 for at betale kr. 4,53 og endelig fået opsagt mit abb. (håber jeg denne gang)
ONFONE aldrig mere. Hold jer langt væk fra dette selskab, for går det galt, går det rigtig galt og servicen er i bund.

Workoutshop

Troværdig

Det er nemt at bestille og man får varen til aftalt pris og der bliver sendt en mail om hvornår varen er afsendt. Meget nemt og bekvent.

Ellen Roesdahl´s profile

profile image of Ellen Roesdahl
Ellen Roesdahl
Reviewer
Female, 1961
Denmark

About

Gift kvinde med 3 børn. Selstændig virksomhed. Rejser til Spanien min. 1 gang om året i 3 uger. Rejser min. hvert 2. år på yderligere 1 ferierejse i 1 uge. Er normal glad og positiv.