Claus Holde´s profile

Reviews (12)

Vibytrafikskole

Meget træfsikkert valg til kørekort :O)

Hej alle.
Har lige taget MC-kørekort hos Viby Trafikskole v/ Lasse Grandjean.
Stor beståelsesprocent og for mit vedkommende teori/praktisk prøve i første hug.
Han lærer dig teori og praktisk kørsel og har en meget praktisk indgangsvinkel til kørslen - så skal prøverne nok bestås.
Lasse er altid frisk og glad og besvarer alle spørgsmål på en ordentlig måde (selv de dumme spørgsmål selvom de jo ikke findes).
Der blev lagt stor vægt på sikkerhed og køreteknik og Lasses undervisning kan helt klart anbefales.
(PS teorilokaler i Viby og Køge - jeg kommer selv fra Køge)
Venlig hilsen
Claus

avXperten.dk

Handlet før og handler der gerne igen

Har flere gange handlet hos avxperten.dk og alle gange med hurtig og pålidelig levering. Handler der gerne igen, og anbefaler gerne til andre.
VH Claus

Cykelgear

Billigt - og hurtigt email svar

Købte en cykellygte hos Cykelgear - havde regnet med en faktura i pdf og skrev til dem da jeg skulle bruge fakturaen. Fik lynhurtigt svar fra dem (var vedlagt i kassen). Lygten kom også hurtigt. Handler gerne der igen når/hvis jeg skal bruge andet cykeludstyr.
Claus

Av-Cables.dk

Køb af kabler, ombytning

Hej.
Jeg købte diverse kabler og antennestik. Et HDMI-kabel virkede ikke og blev byttet uden problemer til et andet (der virker fint). Eneste minus er, at en ombytning medfører ny betalingsoverførsel hvorefter penge for ombyttede varer overføres til bank (lidt dumt når begge varer koster det samme - så burde det være muligt at få kreditnota / ny faktura i et hug og afregne differencen).

Prishammeren

Helt OK

Bestilte værktøj gennem prishammeren og fik hurtigt svar på mail at de ville sende varer senere samme dag. Dagen efter havde jeg de 2 stykker værktøj jeg havde bestilt - og til en favorabel pris. Dog mangler der brugsanvisning til en Makita boremaskine, men den kan man jo altid finde på nettet (man skal jo alligevel først bruge den når det er gået galt).
(Man kan jo godt blive lidt skeptisk når priserne generelt ligger en del under øvrige netbutikker, men min skepsis var ganske ubegrundet og jeg handler gerne der igen hvis jeg skal bruge mere værktøj).
Så - alt i alt - fin service - og gode priser - det er sådan det skal være.

Lavpriskoekken

"Billigt" og hurtig levering

Bestilte blandingsbatteri søndag. Prisen var lidt lavere end konkurrenter - (selvom det stadig er mange penge for et sk... blandingsbatteri). Leveret om tirsdagen. Hjemmeside giver mulighed for at skrive om fragtmanden må stille varen og i givet fald hvor, hvis man ikke er hjemme. Ganske udmærket.

daekonline.dk

Hurtig levering og billigt dæk - sådan

God overskuelig hjemmeside - blev dog lidt forvirret i starten da den danske /tyske side minder meget om hinanden (med undtagelse af sproget naturligvis).
Bestilte sommerdæk som kom 4-5 dage efter bestilling.
Monteringspartneren der er nævnt på deres hjemmeside kunne desværre ikke montere dæk med dæktryksmåler, så vær opmærksom på, at monteringsprisen er noget højere hvis der er dæktryksmåler i fælgen. (I mit tilfælde kr. 500 inkl. moms (for ét dæk !) mod de oplyste priser der ligger på ca. 125 - 150 pr. dæk inkl. moms. Det får mig ikke til at give mindre end 4 stjerner, for det har jo ikke noget med daekonline.dk at gøre.

Returneringsbetingelserne virker en smule uoverskuelige, men det var jo heldigvis heller ikke nødvendigt at benytte returretten. Det er nok heller ikke så slemt som det står skrevet.

Hvis du oplever at skulle returnere dæk kan du jo evt. skrive om det her på siden så andre kan få glæde af oplysningerne.

Ellos

Ikke imponerende

Skrevet idag 27/5-09

Har bestilt en hårklipper/hårtrimmer hos Ellos. Er vant til fra andre internetsteder, at få en automatisk ordrebekræftelse i mailboksen kort tid efter bestilling. Her sker der ingenting (ihvertfald ikke endnu). Har ringet og forespurgt til forsendelsen 2 gange og fik første gang oplyst, at varen er/var afsendt 20/5-09. Ringede igen i forgårs og fik at vide, at det ikke er Ellos, men Ellos' leverandør der sender varen, og at der derfor godt kan gå 2-3 uger inden varen dukker op. Fik oplyst et t&t nummer, men det hjalp lige lidt, for varen er tilsyneladende ikke havnet hos postDK (stadig ikke her en uge efter).
Kunne ikke finde muligheden for dankort betaling, men må betale pr. efterkrav (med tilhørende gebyr). Normalt er det nemt at komme til at betale med Visa/Dankort, men ikke i dette tilfælde.

Jeg er ikke imponeret når jeg tænker på hvordan andre netbutikker guider én igennem købsprocessen og slutter af med øjeblikkelig mailbekræftelse af køb.

Ja ja - jeg må jo se om der dukker noget op eller om jeg når at blive langhåret inden.

Ikea

Meget effektiv ombytningsservice

Har lige handlet komplet køkken inkl. bordplader på mål hos Ikea (obs! jeg kender ikke til online handel så dette indlæg omhandler handel i den fysiske butik). Hele køkkenet har vi selv hentet ved brug af freetrailer service. Bordpladerne er leveret med fragtmand. Da vi fik leveret pladerne var der desværre ridser i 2 ud af 3 plader. Vi ringede til Ikea og fik med det samme at vide, at de ridsede plader kunne tages i brug indtil de ombyttede plader kunne leveres. Vi har ikke modtaget de nye plader endnu, men det eneste Ikea har bedt om i denne sammenhæng er at vi tog billeder af ridserne og sendte ind, samt at de ridsede plader skulle afleveres ved modtagelsen af de nye. Det må siges at være god service.

Fleggaard

Meget fin service

Har handlet hårde hvidevarer i fysisk butik i august sidste år, og har først nu fået monteret nogle af de sidste elementer. Jeg havde problemer med montering af afløb til vask. Efter lidt mailveksling og telefonisk kontakt blev jeg kontaktet af Fleggaard som guidede mig igennem monteringen. Ydermere kontaktede samme medarbejder mig igen dagen efter hvor der blev fulgt op på om alting nu også var i orden. Det får én til at føle sig godt behandlet. Tak til Jan hos Fleggaard.

Preben Kristensen found this review useful

www.computersalg.dk

Ingen problemer

Har handlet nogle gange hos computersalg.dk. Der har ikke været problemer nogle af gangene andet end at disse har kunnet løses pr. tlf.
Seneste indkøb var en harddisk - ingen problemer. ("Selvhenter")

Elgiganten.dk

Rabatfusk ?

I sidste uge (11/1-10 og frem) havde el-giganten tilbud pa en Iomega ekstern /harddisk. I tilbudsavisen kan man laese, at man kan spare kr. 400 (foer 1.200 -nu 800). Ved naermere eftersyn (i forretningen) kostede selvsamme harddisk kr. 1000 lørdag 9/1-2010 (men ekspedienten kunne selvfóelgelig ikke saelge harddisken til kr. 600 da mit argument jo var, at hvis jeg skulle spare kr. 400 maatte prisen jo blive kr. 600).
Jeg bliver irriteret over uaerlige foer priser - kald for f.... en spade for en spade og sig hvad tingene koster i stedet for at give folk en indbildt opfattelse af, at goere en god forretning. 2 stjerner for vildledning.

P.s. hvor er det nu ae, oe og aa sidder >:o(

Til gengæld (har fundet æ,ø,å ;O) ) kunne jeg returnere harddisken uden problemer da den - hvilket jeg ikke var klar over - ikke kunne overføre data via usb 2.0 men udelukkende via lan. Hastigheden ligger så på ca. 7-8 mbyte/sek hvilket er temmelig langsomt set i.f.t. usb 2.0 der kan overføre ved ca. 25 mbyte/sek.
Valget faldt derfor på en helt anden harddisk med esata stik.


2 stjerner for rabatfusk, men så plus 1 stjerne for (fuldstændig) problemfri returnering - ingen spørgsmål - ingen bortforklaringer - ingenting.

Claus Holde´s profile

profile image of Claus Holde
Claus Holde
Reviewer
1973
Denmark

About