Pia Koch´s profile

Reviews (5)

DTF travel

ØV!

Har tidligere købt tilbud hos DTF, som var i orden, men denne gang, har vi simpelthen ikke fået hvad vi betalte for.
Vi var i weekenden på Hotel Rossini i Valby. Udover et meget lille værelse, med et endnu mindre badeværelse med udsigt ud til parkeringspladsen, var pærerne i lamperne sprunget, bruseren kalket til, så vand i den grad, var en mangelvare og fjernbetjeningen var løbet tør for batteri. Ting som bare skal være i orden - specielt når man har forberedt en friweekend med forkælelse. Aldrig mere Rossini eller DTF.
Fornemmer at DTF opkøber det absolut mest skrabede tilbud og sælger opholdet videre til godtroende kunder - som dog ikke vender tilbage.

01 June 2011

Reply from DTF travel A/S

Hej Pia

Jeg takker for jeres henvendelse vedr. jeres ophold og beklager meget, at dette ikke levede op til jeres forventninger.

Det er normalvis et hotel af høj standard og et hotel vi som hovedregel har en meget fin respons på, så dette kommer som en overraskelse og
det er derfor endnu mere beklageligt, at I har haft denne oplevelse.

En kopi af jeres bedømmelse vil blive videresendt til vores produktafdeling og naturligvis til ledelsen på hotellet.

Samtidigt med dette svar har jeg sendt dig en mail direkte.

mvh

HC Hartmann-Nielsen
Kundeservicechef

Bakker

Nej tak

Vi har lige fået tilsendt en rykker for varer vi aldrig har modtaget.
Vi bestilte planter for omkring 2000 kr., men da leveringen ikke kom som lovet, gik vi på nettet, ind på deres track & trace (ikke Postdanmark, men deres eget bud) og kunne der konstatere, at der var noteret at adressen var forkert, så de var kørt igen. Vi handlede vores planter andetsteds, og blev lettere overrasket over at modtage en rykker, iøvrigt med den rigtige adresse, for noget vi aldrig har modtaget.
Skulle nok have tjekket trustpilot først.

Lidl Danmark

Lidl - Holbæk

Har aldrig oplevet så god kundeservice som her. Syngende, glade ansatte. Det er en fornøjelse at handle i butikken.

Ikea

Elsker Ikea

God hjemmeside, god service, gode idéer og gode varer - til prisen.
Vi mangler dog en Ikea i Holbæk, men kører gerne efter den.

Kvickly

Kvickly Slotscentret - Holbæk - Aldrig igen

Efter at have modtaget ugeavisen By & Land weekend, hvor Kvickly blandt andet reklamerer med en trampolin til halv pris, skyndte vi os ud i butikken lørdag, fik udleveret trampolinen, men kunne ved kassen konstatere, at tilbuddet ikke gælder før på mandag. Da dette ikke fremgår i avisen, mente vi at have ret til trampolinen til den reklamerede pris, men nej.
Vi blev mødt af den dårligste betjening og en modbydelig ubehøvlet ansvarlig for afdelingen, som ligegyldigt oplyste, at prisen var forkert - og at der stod i avisen, at de tog forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Her var der bare ikke tale om en trykfejl, men en hel side med tilbud, som de nægtede at stå ved (køen var lang af utilfredse kunder som forgæves forsøgte at benytte sig af dem). Vi spurgte om vi kunne købe varen og så komme med bonen mandag og få refundret beløbet. Det ville være en super god måde at yde service på, når fejlen er hos Kvickly, men service er desværre ikke et benyttet ord i Kvickly Holbæk. Den ansvarlige forlod kassen og vi og alle de andre kunder, måtte pænt køre tomhændet hjem igen. Vi med en grædende datter, som selvfølgelig havde glædet sig til sin nye trampolin.
Kvickly er en stor kæde og åbenbart fuldstændigt ligeglade med at miste kunder, for det har de i stor stil gjort i dag. Jeg mener dog, at man uanset størrelse, yder den bedste og mest optimale kundeservice.
Der er mangel på arbejdskraft i landet, her er et sted, hvor man virkelig burde rydde og og skifte ud i besætningen. Den var aldrig gået i vores firma.

Pia Koch´s profile

profile image of Pia Koch
Pia Koch
Reviewer
Female, 1971
Denmark

About