Karina Høegh Eisenreich´s profile

Reviews (8)

www.computersalg.dk

God kvalitet til billige priser

Super nemt at bestille, rigtig gode priser og hurtig levering.

Jeg sparede omkring 200 kr ved at bestille Microsoft Office 2010, med tre licensnøgler, gennem Computersalg.dk, det var samme pris som man normalt kun får én licensnøgle for hos andre forhandlere. Så med den besparelse blev der også lige råd til en ny trådløs mus. Skønt!

For hurtig service, konkurrencedygtige priser og gode produkter kan man roligt stole på Computersalg.dk, jeg er i hvert fald klar til at købe hos dem igen.

Godt Syn

God service og samarbejde

De mest favorable priser indenfor professionel øjenbehandling, og deres samarbejde med Memira's klinikker, hvor operationen udføres, gjorde hele processen meget nem og overskuelig. Der var ingen problemer med betalingen og det endte endda med at være billigere end jeg havde regnet med. Mit syn er nu så godt som det kan blive, brillerne er lagt væk og jeg er bare så tilfreds med resultatet af at jeg tog kontakt til Godt Syn.

Så hvis du vil have et nyt syn og en helt ny form for frihed, til markedets bedste pris, så kontakt Godt Syn. Jeg kan kun anbefale dem. :)

Memira

Det skulle have været gjort for år tilbage!

Jeg kan se! Efter 18 år med nærsynethed og briller, oplever jeg nu friheden ved ikke at skulle pudse briller hele tiden, være opmærksom på om vejret er snusket, passe på med at brillerne ikke bliver ridset/går i stykker, etc. Det er en helt ny form for frihed, som jeg er Memira dybt taknemmelig for.

Min operation fandt sted d. 5. November 2012 på Memira's klinik i Odense og efter ca. 2 måneder er mit syn så at sige perfekt. Jeg fik at vide at det godt kunne tage omkring 3 måneder for hjernen at omstille sig, men er pt. ovenud tilfreds med mit syn. Jeg har ventet med at anmede min oplevelse med klinikken, da jeg ville se, hvordan mit syn udviklede sig indenfor den givne tidsramme.

Til forundersøgelsen fandt jeg ud af at mine hornhinder var for tykke til standardoperationen LASIK, som jeg havde forventet at jeg skulle have foretaget, så jeg blev anbefalet den ældre LASEK-operation. Lidt bekymret var jeg, da jeg fik at vide at det tog øjenene længere tid at hele, at der evt. var flere smerter og at der skulle bandagelinser til, da mine øjne aldrig har kunnet tolerere følelsen af linser, det har simpelthen gjort ondt hver gang noget kom i kontakt med øjenene. Men det skulle gennemføres og jeg var helt tryg ved Memira klinikken. Både øjenlægen og receptionisten var så imødekommende og hjælpsomme, at man skulle tro at man fik specialbehandling.

Selve operationen gik lynhurtig. Jeg ankom lidt tidligt, men efter kun nogle minutters venten, blev jeg ført hen til et venteområde udenfor operationslokalet og fluks kom en sygeplejerske med diverse øjendråber, som jeg fik ca. 4-5 dryp af i hvert øje. De skulle så lige have nogle minutter til at virke, og jeg nåede at se en anden patient komme ud efter operationen og kunne se, at han havde det fint. Inden jeg fik set mig om kom en af sygeplejerskerne og førte mig ind i operationslokalet. Jeg kom op på briksen og fik igen dryppet øjnene ca. 4-5 gange med bedøvende og rensende, muligvis var det 7-8 gange (nu er det jo nogle måneder siden). På det tidspunkt var jeg blevet lidt nervøs, da jeg tænkte på de ting der skulle foregå med mine øjne, mens jeg var lysvågen! Men sygeplejersken lagde en hånd på min venstre arm og det gjorde at jeg følte mig mere tryg og kunne en slags "jordforbindelse". Bestemt god service.
Øjnene var nu klar og lægen startede med at tape det ene øje lukket, hvorefter han klemte en slags gummi-ring (kunne jo ikke se den pga. øjendråberne) ned omrking øjenæblet. Det gjorde ikke ondt, føltes bare meget spøjst og jeg var virkelig glad for at det ikke foregik som jeg havde set i et videoklip, hvor øjet blev holdt vidt opspærret med en slags metalgreb. Så vidt, så godt! Øjnene blev gnubbet med noget der mindede om en stor vatpind, vist nok for at suge overskydende øjendråbevæske op.
Laseren kom i brug, og mens jeg fulgte instrukserne med at holde hovedet/øjet lige og se op på et rødt lys, forekom der en lettere brændt lugt. Ikke slemt på nogen måde og der var stadig ingen smerter. Efter laseren havde gjort sit arbejde, var det tid til endnu 4-5 øjendråber og så de bandagelinser, jeg havde frygtet. Indenfor 30-45 sekunder var det overstået og den samme proces gjaldt for det næste øje.
Jeg blev ført ud i et bestemt venteområde med liggestole, flaskevand og chokolade, og gennemgik et dryppeskema med en af sygeplejerskerne. Utroligt nok var der kun gået omkring en halv time siden jeg trådte ind af døren og nu var jeg allerede klar til at tage hjem. Memira havde udført en formidabel service og jeg kunne/kan kun være tilfreds med resultatet.

Et lille problem som på ingen måde var klinikken eller personalets skyld, var at mit venstre øje ikke reagerede så godt på operationensprocessen i første omgang. Uden at opdage det forsvandt min venstre bandagelinse ud af øjet lige efter operationen, muligvis pga. at mine øjne løb voldsomt i vand og at jeg klemte dem meget sammen. På grund af den manglende linse, som jeg på det tidspunkt ikke vidste var forsvundet, havde jeg slemme smerter i øjet og endte med slet ikke at kunne holde øjet åbent. Det blev en aften og nat der bare skulle overstås og uheldigvis kunne jeg slet ikke starte mit drypskema fordi øjnene var for sammenknebne. Men! Næste morgen var jeg blevet ret nervøs og endte med at ringe til det nummer jeg havde fået udleveret. Igen god service, da de kunne berolige mig med at mange oplevede den slags smerter og at var okay at jeg ikke havde kunnet følge drypskemaet slavisk. Dog vidste hverken de eller jeg at min ene bandagelinse manglede. Så jeg bed smerterne i mig og øjet fik det lidt bedre efter at jeg nu kunne blinke lidt øjendråber ind og de lindrede en hel del.

Efter ca. 1 uge skulle jeg til første kontrol og have fjernet bandagelinse(r). Øjenlægen var pænt overrasket, da han lyste ind i venstre øje og ikke kunne finde noget. Pludselig blev det meget klart, hvorfor venstre øje havde haft det så svært i forhold til højre. Men det var overstået og det kunne ikke længere betale sig at få en ny bandagelinse i. Øjet så ikke ud til at have taget permant skade af den manglende linse. Mit syn var stadig en del sløret og f.eks. måtte jeg bøje mig helt ned over tastaturet for at kunne se hvad der stod på skærmen af min bærbare. Til gengæld kunne jeg nu læse underteksterne på TV'et, selvom jeg sad tilbagelænet i sofaen. Helt uden at knibe øjenene sammen! Det tog ca. 2 uger før mine øjne for alvor kunne stille skarpt og at jeg igen kunne fokusere på mine egne øjne i spejlet. De første 2 uger var det umuligt for øjnene at fokusere på mit spejlbillede. Så ingen sminke, øjenbrynsplukning, etc.

2. kontrol var i slutningen af november og på det tidspunkt følte jeg, at jeg kunne se nogenlunde som jeg skulle kunne uden briller. Jeg snakkede med øjenlægen hvordan det gik, og han var rimelig sikker på, at jeg ikke kom til at skulle igennem en ekstra operation. Det hører nemlig med i originalprisen, at man får endnu en operation, hvis noget af styrken er vendt tilbage i løbet af de tre måneder, hvor øjenene heler og hjernen omstiller sig.

Som sagt er mit syn nu forbavsende godt. Det er ikke lige så perfekt som f.eks. min søster's (har aldrig haft brug for briller), men det er godt nok og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg blev kunde hos Memira. Jeg har i årevis ville slippe brillerne og efter at det er blevet gjort, kan det kun ærgre mig at jeg ikke fik det gjort langt tidligere. Nu kan jeg jo gå ud i regnen og stadig se! En velsignet form for frihed som man ikke forstår, medmindre man selv har været afhængig af briller.

Tak til Memira, jeg vil til enhver tid anbefale dem til andre brillebrugere! :)

PointShop.dk

Super måde at shoppe gratis på!

Diverse point tikker på kontoen hver dag bare ved at bruge klik-kampagner og besvare et par spørgsmål. Det kunne gå hurtigere, hvis jeg valgte flere nyhedsbreve kampagner, men jeg vil helst ikke overfylde min spam indbakke. Det er sådan set det eneste jeg ikke er så vild med ved Pointshop's koncept. Der måtte gerne være mange flere klik-kampagner! Jeg ser frem til at kunne shoppe gratis i pointshoppen. Har et godt øje til nogle af køkkenapparaterne...

Så hvis man ikke har særlig mange penge at rutte med, er Pointshop et rigtig godt sted at shoppe gratis, bare man har tålmodigheden til at samle point ind i kortere eller længere tid, alt efter hvilken vare man er interesseret i.

Postmeshave

Rigtig god service!

Følte mig lidt teknisk ubegavet, da jeg skulle have fat i en bestemt adapter til en køkkenmaskine fra England, men det gik bare så nemt, da jeg kontaktede PostMe på deres Live Support Online. Fik svar på mine spørgsmål med det samme (uden at blive talt ned til, som det kan ske andre steder, når man f.eks. har brug for IT support) og modtog adapteren to dage efter. Og prisen kunne vist ikke have være billigere, jeg tjekkede jo priserne på andre sider, før jeg gjorde mit endelige køb. Ville bestemt købe derfra igen, hvis det jeg havde brug for det.

Corsagen.dk

Billigt, men god kvalitet!

Siden er enormt nemt at finde rundt på, udvalget er okay (kunne dog godt være større) og det er meget billigere end i mange andre onlinebutikker. Varerne når også hurtigt frem, mellem et par dage og en uges tid.

Lagersalg.nu

Supergod service

Lækkert tøj, gode priser og hurtig levering. Størrelserne passede lige som de skulle.

Gymnordic.com

Hurtig levering og okay produkter

Var overrasket over at der var lagt et par ekstra gratis prøve-varer i pakken, det er virkelig en god service. Jeg har kun oplevet få bivirkninger fra Stacker 3 pillerne, f.eks. mavepine på andendagen, så jeg er meget tilfreds. Vil fortsætte med at tage dem, men ved endnu ikke om de virker optimalt på min krop.

Karina Høegh Eisenreich´s profile

profile image of Karina Høegh Eisenreich
Karina Høegh Eisenreich
Reviewer
Female, 1982
Svendborg, Denmark

About