Jeg blev stoppet af en gadesælger for ca en uge siden. Han fik mig overbevist om, at jeg "da skulle skifte til Fullrate mobil". Han lavede også en skabelon til min kærestes nummer, så jeg kunne gå hjem og spørge om ikke også han ville være med (han fik hverken min kærestes navn eller cpr nr- kun hans telefonnr)
Sælgeren lovede han så ville ringe om aftenen når jeg havde snakket med min kæreste, og derefter ville han sende bekræftelse til mig på mail.
Sælgeren ringede aldrig. Jeg hørte først noget 4 dage senere da jeg på mail modtog 2 bekræftelser på, at BEGGE telefonnumre nu ville blive flyttet. Altså både mit og min kærestes, selvom det jo reelt set ikke kan lade sig gøre at flytte kærestens. Straks ringer jeg ind, og får fat i en rigtig sød medarbejder (den ros skal de have), som lover at annullere min kærestes nummerflytning. Så jeg holder weekend i troen om at alt er fint.
Men nej.. Idag tirsdag modtager jeg et brev med posten med et simkort og beskeden om at nu ville det telefonnummer som er min kærestes blive flyttet!
Alt det bøvleri har desværre været skyld i at mit indtryk af fullrate nu er så skidt at jeg ringede ind og fik ALT annulleret. Havde ikk lyst til at blive kunde et sted med så meget bøvl.
Jan Hansen found this review useful
Jeg bestilte igår en graveret kreditkortholder, og modtog den med posten idag! Det er godt nok hurtig service, og det er en flot vare! :)
Dog savnede jeg på hjemmesiden et billedligt eksempel på den tekst man ville have graveret. Men det er også det eneste jeg kan sætte en finger på :) . Vil klart handle der igen!
Jeg rejste med Tyrkieteksperten i 2009 til Alanya på Vega Star feriecenter, og havde en SUPER oplevelse. Jeg oplevede ingen problemer før, under eller efter rejsen, og sidder idag og ser tilbage på en dejlig ferieoplevelse..
Af ovenstående årsag, bestilte jeg i januar en ny rejse til samme rejsemål og samme hotel. Vi bestilte tidligt i januar, og fik af den årsag også rabat.
Men jeg må sige, at jeg har oplevet en MASSE startproblemer, som har givet mig et anderledes syn på Tyrkieteksperten.
Restbeløbet for vores rejse skulle betales medio april (i påsken). Vi betalte på en helligdag, så forventede først min ordrebekræftelse, da det skulle blive almindelig hverdag. Jeg modtog intet, og ringer naturligvis til kundeservice, hvor jeg får fat i noget der lyder som en 12årig inkompetent pige, der ikke ved hvad hun taler om. Hun fortæller mig, at indbetalingerne skal registreres manuelt, så jeg skulle tjekke senere på ugen.
Jeg gør som jeg bliver bedt om, og modtager stadig intet. Jeg ringer igen, og får fat i en ny person, der fortæller at jeg skal faxe en kvittering ind. Dette går der nogle dage, før jeg får mulighed for.
I mellemtiden bliver min medrejsende og jeg i tvivl om, hvorvidt Tyrkieteksperten frigiver vores billetter, når nu betalingen ikke er registreret. Min medrejsende ringer, får at vide, at dette ikke vil ske, og denne gang kommer en ny information; Tyrkieteksperten har "åbenbart" haft et nedbrud i bogholderiet, og dette er årsagen til, at vi ikke har modtaget bekræftelsen.
Jeg får faxet kvitteringen, og først 3 dage senere, modtager jeg længe ventet mit rejsebevis.
Men men men, før jeg kan ånde lettet op, modtager jeg et brev, dateret d. 10. maj, med et girokort, hvori de oplyser, at vi nu skal betale et olietillæg grundet stigende priser. På girokortet er der ikke anført nogen betalingsdato. Jeg ringer dagen jeg modtager brevet, d. 13. maj, og får beskeden at girokortet skal betales omgående.
Vi må herefter bide i det sure æble, og betale ekstraregningen. Nu har jeg så modtaget endnu et nyt rejsebevis, og alt burde være i orden.
Det skal siges, at vi også modtager en mail med ændrede rejsetider: Nu skal vi rejse om natten i stedet for om formiddagen.
Vi var så glade for, at bestille en billig ferie, med rabat, men synes godt nok, at alt det besvær og ekstraregning og bøvl vi har haft, går lige op med det beløb vi ellers skulle have betalt.
Nu satser, håber og krydser jeg bare fingre for, at alt går som det skal, når vi på torsdag sætter os på flyveren og tager på ferie. jeg håber selve ugen dernede, bliver lig den jeg var på i 2009.
Jeg har kabel-TV fra Yousee, fordi det var det nemmeste, da jeg flyttede til Nørrebro i København.
Der er sjældent signalforstyrrelser og virker stort set upåklageligt. Synes dog det er dyrt at betale over 300 kr om måneden for mellempakken.
Kundeservice er jeg heller ikke særlig begejstret for. Der er et par stykker imellem der virkelig tager hånd om ens problem, mens andre er hamrende inkompetente og virker uinteresserede i deres arbejde.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Jeg beklager den dårlige oplevelse!
Hverken os eller vores kunder er tjent med denne type sager.
Derfor vil jeg meget gerne undersøge det nærmere, så vi kan sikre os samme situation ikke opstår igen. Det kræver dog at du opdaterer din anmeldelse, med din e-mail, kunde nr. eller telefon nummer, så jeg kan undersøge hvordan processen har foregået hos os. Jeg håber du vender tilbage informationerne og beklager bøvlet du har oplevet.
Mvh.
Ben // Fullrate