Har handlet for første gang hos Skiltex.dk, og er yderst tilfreds. Fik varen til en overkommelig og konkurrencedygtig pris, samt hurtig levering.
Jeg har handlet rigtig meget hos Vistaprint, og har været tilfreds med de produkter som jeg har modtaget. Der har været et par produkter undervejs, som ikke har været i den trykkvalitet som jeg havde forventet, og iøvrigt har modtaget tidligere, og hver gang har jeg fået en fin service i form af nye produkter uden beregning, som man jo nok også vil forvente som kunde. Det eneste jeg umiddelbart har at være utilfreds over, er deres urimelig høje fragtpriser, som er helt skudt ved siden af, og så deres meget ihærdige emails og forsøg på mersalg. I min verden ligger det lige på kanten af god markedsføringspolitik. Hvis man sammenligner deres priser med stationære trykkeriers, bliver det svært at finde nogen der kan konkurrere på prisen. Jeg anbefaler gerne Vistaprint til alle der måtte have behov for billige tryksager i OK kvalitet.
Efter at have flyttet fra et andet teleselskab hvor vi konstant havde problemer, er vi umiddelbart tilfreds med at være overgået til Fullrate. Den service de har lovet er også den vi får. Havde lidt startproblemer med at internettet hoppede af og på flere gange dagligt, men det er tilsyneladende blevet løst. Kan godt lide at de hele tiden holder deres kunder underettet om hvad der foretages under fejlmelding.
Jeg udtaler mig kun om FW-centret i Nykøbing Falster, selvom det her på denne side ser ud til, at der er problemer med at FW kan finde ud af at drive forretning i stort set alle centre i Danmark. Det jeg er utilfreds med i FW Nykøbing Falster, er ikke bare én ting. Der er simpelthen så møgbeskidt over alt i centret og i omklædningsrummene, og selv om der er noget der direkte lyser i øjnene, bliver det bare ignoreret af personalet. Maskiner der er gået i stykker, bliver ikke repareret. Jeg ser maskiner som stadig ikke er blevet ordnet efter 3 mdr. Det er simpelthen ikke ok. Det at skifte pærer der er sprunget, bliver heller ikke gjort, så der er flere steder hvor der kun er "pletvis" lys. De regler som centret selv har udformet, bliver overhovedet ikke overholdt. Dvs. børn i forskellige aldre under 15 år render ofte rundt inde i træningslokalet og nogen gange optager de maskinerne for andre der vil træne seriøst. Det ses også at folk træner i uegnet tøj, uden at personalet reagerer. Der er heller ingen reaktion fra personalet, når folk ikke rengør maskinerne efter brug. Det er simpelthen for klamt at skulle dele sved og bakterier med andre mennesker. De sprays med rengøringsvæske til rengøring af maskinerne, er meget ofte tomme, og det er altså personalets ansvar at holde øje med at disse er fyldt op, og at der er papir. En stor del af personalet er absolut arbejdssky, og ikke-deltagende i de arbejdsaktiviteter som de er ansat til. De har ofte mere travlt med at snakke med deres venner og lege med deres Ipad eller mobiltelefon, end at udføre de opgaver som de er der for. Det er for ulækkert at der ikke er en vandhane uden for toilettet, så man kan fylde sin flaske op. Det er utrolig mange bakterier på et offentligt toilet, hvorved det ikke er egnet til opfyldning af drikkevand. Sjovt nok har de fundet ud af dette i mange af de andre centre i området. Hvis dette var mit firma, ville jeg helt sikkert lave en klar forretningsplan fra A-Å, og så ansætte personale som virkelig er interesseret i at drive en sund forretning, med alt hvad det kræver. Hvis en kunde klager over varen, så skal det absolut tages seriøst, uanset om det er et træningscenter eller en skoforretning!! Jeg har meldt mig ud i dag. Det samme har min kone, og jeg kender 14 andre i samme center, som snart gør det samme. Ikke underligt at I går under navnet SHITNESS WORLD
Anmeldelse #2 Både min kone og jeg har meldt os ud af Fitness World den 28. Januar 2013.Vi betalte begge for 2 mdrs. abonnement d. 1. februar, da vi jo godt ved at vi har en måneds opsigelse. I den elektroniske udmeldelsesfase på deres hjemmeside blev vi efter udmelding, gjort opmærksom på at vi kunne træne frem til d. 28 februar. Vores restance på 249,- regnede vi så med at få tilbage i forbindelse med næste abonnementsbetaling, som de selv beskriver på deres side, men det skete ikke. Vi ringede til vores lokale center, og her fik vi beskeden at det sker automatisk. Han tjekkede mit medlemsnr. og kunne konstatere at der stod en saldo på 24 kr på min medlemskonto. Det er et meget pudsigt sammenfald at dette det sker for os begge to, synes jeg. For os er det en ren principsag. Jeg har aldrig oplevet noget så luset og uprofessionelt som Fitness World. Går du med tanken om at komme igang med at træne, så vil jeg råde dig til at gå langt uden om dem, og vælge Dansk Fitness istedet for. Det har helt tjek på hvad det vil sige at drive en sund forretning !! Vi har efter flere skriverier pr. mail, endelig fået vores tilgodehavende.... Shitness World.. Godt og meget passende navn
Fik 2 giroindbetalingskort tilsendt fra UPS, med en opkrævning på importmoms + et tillæg på hver 120,-. En ting er, at staten vil opkræve moms, men så må de da gøre det selv. Jeg betaler ikke de 2 x 120,- for jeg skal da ikke holdes ansvarlig for at UPS har valgt at være inkassator for staten, FANDME NEJ.
Der er idag indbetalt for importmoms for fakturanr. 61945086 og 61944123, men ikke deres ekstraopkrævning, og det kommer heller ikke til at ske !!!
Denne anmeldelse er rettet mod ALDI, Østerbrogade 147, 4800 Nykøbing F. Min kone og jeg var i ALDI i går (16-12-12) for at handle et par småting. Da vi nåede til kassen, blev vi mødt af en lille sur heks af en ansat, som på negativ vis begyndte at diktere hvordan vi skulle forholde os i forhold til pakning af vores egne varer. Jeg lader mig altså ikke diktere af nogen som helst, og da slet ikke en kittelklædt ansat i Aldi. I Aldi-kæden har de åbenbart ikke har haft råd til at forsyne kasselinien med et ordentligt pakkebånd til kunderne, som man jo oplever andre steder. Det virker helt utroligt at i 2012 vil de have, at deres kunder tager varene op af kurven for at betale dem, hvorefter varene skal ned i kurven igen, for at blive slæbt over i vindueskarmen for at blive taget op af kurven igen, og pakket i poser. Det er sgu en Storm P. løsning der tager kegler. Grøntafdelingen i Aldi-kæden, er bestemt ikke noget man gider at løbe stærkt efter, for det er mere reglen end undtagelsen, at der findes direkte rådne og ikke salgsegnede varer. 0,00 Point til Aldi
Fik min vare dagen efter at jeg havde bestilt. Dette er mit første køb hos Elgiganten.dk online
Da vi flyttede til en ny bolig i Marts 2012, kontaktede jeg TDC for at høre hvilken hastighed de kunne tilbyde i mit område, og her fik jeg svaret, at de kunne levere 20 Mbit. Det lød jo fint og jeg bestilte. Herefter oplevede jeg gentagne gange dagligt at forbindelsen forsvandt. Jeg ringede til TDC og fik at vide, at de slet ikke kunne levere mere end 10Mbit der hvor jeg bor. Hmm,, det virkede jo underligt når jeg tidligere havde fået en anden besked. De nedsatte min hastighed og problemet forsvandt umiddelbart. Nu er problemet så opstået igen, og jeg kontaktede igen TCD. Nu foreslog den unge mand jeg talte med, at han kunne logge på min router og lave et par ændringer som ret sikkert, ville løse problemet. Han ændrede mine sikkerhedsindstillinger i netværkskrypteringen, så jeg gik fra WPA2 til WPA. Det vil med andre ord sige at min netværkssikkerhed blev ringere, og det kan jeg ikke leve med, da jeg bruger mit internet i forretningssammenhæng. Det er ikke det eneste, for efter at han havde lavet sit lille trick, var der intet af det der kører på det trådløse netværk der virkede. Jeg måtte herefter sætte alt op igen. Jeg blev til slut i samtalen, tilbudt at købe en routersupport for 69,- pr. måned af den "venlige" supportmedarbejder, dog med de første 3 mdr. gratis. Jeg skal sgu da ikke betale for at få en ydelse som jeg gratis har krav på som kunde. Det er simpelthen rigtig længe siden at jeg har være ude for noget lignende, hvis det overhovedet er sket. Jeg arbejder til daglig med computer-reparation og alt dertil relateret, og støder derfor ofte på problemer med folks email. Sjovt nok altid dem der har en mail hos TDC. Det skulle forbydes at de tager penge for noget som ikke fungerer som det skal, og iøvrigt er at finde gratis overalt på nettet, og med langt mere plads end det mailsystem de tilbyder. Mit gode råd er at finde andre alternativer til TDC, for hvis I vælger dem, ser I frem til en problemfyldt fremtid. Herfra skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg er gået på udkig efter en anden og mere stabil løsning. Dennis Funch/ Servicelinket.dk
Ny post 6-12-2012.
Og de bliver ved..... Nu har de sataner fremsendt en regning med 2 gange gebyrer a´ 49,- stykket. Det er da en underlig måde at forsøge at franarre folks deres penge. Det er meget sjældent at man finder et firma, der er så useriøst som TDC. Jeg fraråder alle med telefon/Internet-behov, at benytte dette elendige skodfirma. Har prompte meldt mig til en anden, og forhåbentlig mere seriøs udbyder. May TDC burn in hell.....
Har handlet hos Føniks adskellige gange, og hver gang har jeg været fuldt tilfreds. Gode produkter og meget hurtig levering. I selve butikken finder man uhyre kompetent personale.
Har handlet hos Computersalg.dk flere gange, og hver gang har jeg fået hurtig levering. Selve varerne har også altid været iorden:-) At handle hos Computersalg.dk, kan jeg varm anbefale
Jeg har for adskellige måneder siden bestil 2 x 32GB usb nøgler. Jeg har som de fleste andre kunder, fået samme mails undervejs med dårlige undskyldninger om forsinket levering. Da jeg omsider modtog mine varer, kunne jeg konstatere at selve indholdet i usb-nøglerne raslede, og det virker som om at selve printet slet ikke er fikseret. Det lever slet ikke op til mine forventninger til kvalitet, og de har jo oplyst flere gange at de ville sikre, at produktet var af højeste kvalitet. Derfor sendte jeg med det samme en mail med reklamation over min vare, da jeg ikke vil betale for noget der ikke lever op til det de har lovet. Jeg har ialt sendt 3 mails, men de har undladt at svare på nogen af dem. Til andre der sidder og tænker at de kan spare lidt penge hos dagensbedste.dk, kan jeg kun anbefale, at give lidt mere for varen et andet sted, og så få et kvalitetsprodukt og hurtig levering. Min anbefaling til dagensbedste.dk er, at ændre deres domæne til dagensvaerste.dk. Kan som serviceoplysning meddele at domænet er ledigt. Min første, eneste og sidste handel hos dette fidus-firma.. . ...
Jeg fik en supergod betjening i telefonen. Jeg modtog med posten en fin æske med diverse vareprøver, så jeg ud fra dem kunne vælge mit produkt, samt at mærke kvaliteten. Jeg har aldrig oplevet noget andet firma levere den form for professionalisme, som Flashbay har gjort. Jeg kan varmt anbefale deres produkter til andre der måtte have behovet. Jeg modtog et produkt i bedste kvalitet, og det var superhurtig levering. Alt i alt... Gennemført perfekt.
/Dennis Funch
Jeg er meget tilfreds med den service jeg har fået fra Batterizonen.dk. Fik allerede min vare dagen efter bestilling. Kan anbefale Batterizonen til andre som vil spare penge og elsker hurtig levering.
MVH Dennis Funch
Har haft en del malerier til salg via Lauritz, og deres vurdering står slet ikke i forhold til hvad de reelt sælger effekterne for. De har sjovt nok sat mindsteprisen således at de selv får deres minumumsdel på 250 kr pr. del dækket. Så er der typisk 50 kr i overskud som udbetales til ejeren. I mit tilfælde har jeg i forhold til min egen salgspris på mine malerier mistet ca. 4000 kr, fordi Lauritz lod dem gå for så latterlig og uhørt lav en pris. Folk der har noget til salg som de ønsker penge for, anbefaler jeg ikke at anvende Lauritz som handelssted.
Regitze found this review useful
Alt vedr. min ordre er forløbet præcis som jeg forventede. Har handlet 2 gange hos modelskibet, og begge gange, fantastisk service og hurtig levering.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Jeg beklager meget, hvis du var blevet lovet en anden hastighed, end det vi rent faktisk kunne levere. Disse formaliteter skulle gerne være helt afklaret, inden der bliver lavet en bestilling.
Det lyder som om du oplevede nogle periodiske afbrydelser på din internetforbindelse, noget der godt kunne hænge sammen med en fejlagtig hastighed, men du beskriver ikke om du også oplevede dette på en LAN kablet forbindelse, eller det kun var over det trådløse.
Jeg ved ikke præcis, hvad det er, vores supportmedarbejder har gjort for at løse dit problem, men man oplever at nogle enheder har lettere ved at opfange WPA krypteringen, og derfor oplever man færre udfald.
Med hensyn til routersupport, er den service du er blevet tilbudt, en såkaldt "Serviceaftale" hvor betalbare supportservices, som bl.a. Routersupport er gratis. Du kan læse mere om denne service her: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=27972 Ellers er Routersupport et éngangsbeløb på 199 kr.
Det lyder som om der en stabil og tilfredstillende løsning på dit problem, og dermed også en mulighed for at du kan blive tilfreds med dit TDC produkt.
Kan jeg få dig til at sende mig en mail på socialemedier@tdc.dk med en kort, detaljeret beskrivelse af dit problem, og din oplevelse med vores kundecenter. Dine TDC tilknyttede telefon numre, eller en adresse. Dit TDC kunde/kontonummer og et nummer/email vi kan træffe dig på.
Håber på at høre fra dig! :)
MVH
Alex
TDC Kundeservice