Mikkel Rasmussen´s profile

Reviews (2)

Atlantis Rejser

Dubai for første gang!

Min kæreste og jeg er netop kommet hjem fra en dejlig tur til Dubai, hvor vi valgte at rejse med Atlantisrejser. Jeg synes selv at det er fedt når man kan læse anmeldelser hjemmefra, og derfor skriver jeg her en anmeldelse af både Atlantis, Emirates som vi fløj med og også hotellet som vi boede på. Vi boede på Emirates Grand Dubai.

Atlantis Rejser;

Hele bestillingen gik rigtig fint, og jeg modtog nogle dage før, billetterne på mail. Vi tager til lufthavnen, og her tjekker vi ind. Atlantis Rejser booker åbenbart alle deres billetter hos Emirates som en gruppe, og derfor spurgte de os alle sammen i check-in skranken, og vi rejste i gruppe, for de kunne ikke forstå at det så var bestilt sådan. Vi får dog pladser ved siden af hinanden, og denne fejl er klart fra Atlantis Rejser's side. Da vi rejste hjem igen,var der helt hulter til bulter i pladserne på flyet. Forældre med børn på 4 år, blev placeret 10 rækker fra deres børn, som skulle sidde alene. Vi spurgte Emirates hvorfor, og de forklarede at når Atlantis Rejser bookede billetterne som en gruppe, var det svært for dem at finde ud af hvem som rejste sammen, da der jo altså også er almindelige rejsende med dette rutefly. Måske noget som der skal ændres?

Ved ankomst til Dubai bliver vi mødt af en medarbejder fra Atlantis, som viser os vejen udenfor, hvor endnu en medarbejder stod og ventede. I Dubai tager paskontrollen utrolig lang tid da alle skal have visa eller stempel, og derfor tog det lidt tid før alle var samlet. Vi fik materiale udleveret om udflugter, og besked om at der næste dag kl.11 var møde på hotellet hvis vi havde spørgsmål.

Vi kommer i bussen, og her får vi de nødvendige informationer. Ved ankomst til hotellet, bliver vi hjulpet med Check-in af Atlantis, men hotellet opkræver pludselig 500 DHS (ca. 800,-) i depositum, hvilket vi ikke havde fået besked om. Vi vidste selvfølgelig at alle hoteller opkræver en form for depositum, men Atlantis havde på ingen måde gjort opmærksom på dette, og da vi denne gang ikke rejste med VISA-kort, skulle dette betales kontant. En lille detalje som man kunne have vært gjort opmærksom på :-)

Der var en del informationer fra Atlantis hjemmefra, som slet ikke stemte overens med hvad vi kom til. Vi havde forinden fået fortalt at den nærmeste metrostation hed DIFC, hvilket ikke var tilfælde. Den nærmeste hed Finaciel Centre. Ikke en stor fejl, men nok til at man blev lidt forvirret.

Desuden blev vi fortalt at der ikke var nogen former for shuttelbusser fra hotellet. Guiden dernede spurgte, som om det var helt naturligt, receptionisten om hvornår bussen går til stranden næste dag, hvortil han svarer 9:30. Så busser går der altså :-)

Desuden spurgte guiden om vores værelse var fint, og dertil svarede vi at vi selvfølgelig var tilfreds, bl.a. pga. det dejlige køkken. Hun svarede at dette ikke var normalt man fik dette, hvilket Atlantis hjemmefra sagde var almindeligt :-)

Små ting som ikke passer helt sammen, men alt i alt en dejlig service fra Atlantis. Næste dag kom der en sød guide som fortalte os om hele byen, og da vi kun var os to gæster på hotellet fra Atlantis, fik vi meget tid, og det hele tegnet ind på et kort - hvilket gjorde at man følte sig meget sikker og godt behandlet! :-)

Flyselskabet Emirates;

Her er der absolut intet at sætte en finger på. Super lækker mad, det bedste underholdningssystem i flybranchen, meget venligt personale og nogle fly som er til at holde ud at sidde i. Fantastisk flyvetur, hvor alt i mad og drikke var ganske gratis!

Hotellet Emirates Grand Dubai;

Allerede ved ankomst kan man mærke at det er en hel anden standard en man er vandt til i Europa. Døren bliver åbnet af en, og bagagen må man slet ikke selv bære. Vi fik et almindelig dobbeltværelse på 6 sal. (Hotellet har 47 etager). Værelset er meget stort og lækkert, og har fuldt køkken så man selv kan lave lidt lækkerier. Hotellet har egen, og meget stor SPA, som giver 20% til hotellets gæster. At nævne er også stort fitnesscenter, og egen skønhedssalon/frisør.

På etage 43 bliver morgenmaden indtaget. Man bliver behandlet som konger og dronninger, og udsigten ud over vandet og kysten er ikke mindre end FANTASTISK. Morgenbuffet er ikke ordet for maden. Det var en buffet med ALT hvad hjertet begærer, af både varmt, koldt, sundt, usundt, salat, grønt, kager, brød .... osv osv. Der var ALT, og helt sikkert noget for alle.

På etage 47 ligger poolen. Poolen er ikke særlig stor, men helt tilpas. Der er hyggelige 'telte' med sofaer, og liggestole findes der også. Dog ikke særlig mange, som alle andre steder skal man være tidligt ude! Udsigten herfra er ikke mindre end fantastisk, både dag og nat. Desuden er der en restaurant, som har åben det meste af natten.

Alt i alt var hotellet virkelig fantastisk luksus, som man aldrig glemmer. Behandlingen fra medarbejderne var helt i top, og man følte virkelig at de værdsatte besøget. Hotellet er desuden besøgt af rigtig mange lokale, og der er altid liv og stemning i den store reception!

Fantastisk ferie som vi gerne gør igen!

Voga

Super service ...

Vi bestilte den store ''Kogle'' for lidt tid siden.. De overholdt leveringen, og den blev leveret af fragtmænd i store trækasser, for at sikre god levering.. Super flot lampe - sjældent har vi set en kopi som er SÅ tæt på originalen....

Mikkel Rasmussen´s profile

profile image of Mikkel Rasmussen
Mikkel Rasmussen
Reviewer
Male, 1990
Århus, Denmark

About