Rasmus Jelbo´s profile

Reviews (2)

nemlig.com

God idé. Dårligt udført.

For en nybagt børnefamilie er konceptet med at købe dagligvarerne på nettet næsten for godt til at være sandt. Det viste det sig desværre også at være. Mange af vores leverancer fra Nemlig.com har været fejlbehæftede. Enten har der været mug i grøntsagerne (særligt i tomaterne), eller også har vi modtaget andre varer end de bestilte. "Sjovest" var det i den seneste bestilling, hvor fire bøftomater var erstattet af fire broccoli. En anden gang kunne Nemlig.com ikke se forskel på persille og koriander, og det gør unægtelig madlavningen en anelse udfordrende. Vi valgte Nemlig.com, fordi at det skulle være nemt, men i stedet må vi gå og sjatindkøbe manglende varer. Den mest essentielle del af Nemlig.com-konceptet holder simpelthen ikke. Det er en tillidserklæring, at sætte et supermarked til at være kundens syns-, føle- og lugtesans, når der lægges varer i kurven og når supermarkedet enten lægger mugne eller forkerte varer i kurven, så falder konceptet fuldstændig sammen. Der er selvfølgelig menneskeligt at fejle, men samtidig må man også lære af sine fejl. Det er slut med Nemlig.com i denne omgang. Nu vil vi teste om konkurrerenterne på markedet er faldet ligeså meget af på den.

16 January 2013

Reply from nemlig.com A/S

Kære Rasmus.
Mange tak for din anmeldelse, selvom vi er kede af, at læse om de oplevelser, du har haft med levering af forkerte og dårlige varer. For DER ER en tillidserklæring at lade os vælge dine varer og netop dette, er uden tvivl helt essentielt for at handle hos os. Der MÅ ikke være nogen usikkerhed omkring den service og den kvalitet vi leverer. At du bliver nødsaget til, at sjatindkøbe de varer, der er fejlleveret eller ikke i orden, ødelægger ideen. Som forældre til småbørn, er jeg godt klar over, at der er rigeligt andet at tage sig til. Oplever du levering af forkerte varer eller varer der ikke lever op til dine forventninger, så håber vi at du vil kontakte kundeservice, så vi kan kom ud med nye varer eller krediterer dig.

Som opklaring på de fejlleveringer, du har oplevet, så skyldes det ikke, at vi ikke kan kende forskel på en bøftomat og broccoli. Vores mere end 6000 varer er indplaceret med koder, som vores medarbejdere pakker efter. Derfor opstår fejlen, når varen er indplaceret på et forkert nummer. Vi er derfor glade for henvendelser med forbytning af varer, der det giver os mulighed for hurtigt at få indplaceret varerne korrekt, så der ikke er flere kunder der oplever den samme fejl. Det sker selvfølgelig også en sjælden gang at medarbejderen, der pakker varerne, tager en forkert vare og i de tilfælde følger vi op med den enkelte medarbejder.

Vores kundeservice vil kontakte dig, så vi kan finde en passende kompensation, for de oplevelser du har haft.

Tak for en konstruktiv og konkret kritik, som vi kan bruge til at forbedre pakningen af varer fremover. Vi gør alt hvad vi kan for at forbedre os og lære af vores fejl.

Mange hilsner Rikke

eXpress-Flyt

Hurtigt, effektivt, nænsomt

Det er tre nøgleord for mig, når jeg skal have flyttet. Express Flyt leverede 100%. Kom til tiden og havde styr på sagerne fra A til Z og fra gammel bolig til ny bolig. Vi bor fremlejet periode og har tænkt at bruge Express Flyt igen, når vi om to måneder rykker ind i drømmeboligen. Ingen tvivl om det.

Rasmus Jelbo´s profile

profile image of Rasmus Jelbo
Rasmus Jelbo
Reviewer
Male, 1976
København, Denmark

About