We are hiring!

Nicolai Clemmensen´s profile

Send private message to Nicolai Clemmensen
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (6)

Danske Bank

Dårlig netbank efter designskifte

Den nye netbank til PC fungerer ret elendigt.
Førhen var alt godt, og det fungerede endda på flere platforme.
I dag er jeg tvunget til at skifte browser alt efter om jeg skal overføre penge, eller afstemme konti's, ellers får man blot en: "Upps, siden kan ikke findes" (Ikke den præcise besked, men det er Danske Banks side i hvert fald).

Det er drøn irriterende at skulle hoppe mellem Chrome og den håbløst forældet browser Epiphany (Linux bruger).

Designet fungerer heller ikke længere og passer dårligt ind i omgivelserne på siden. For at et lignende design kunne fungere ordenligt burde det fylde en langt større del af skærmen, sådan at der ville være mere luft, og derfor et bedre overblik.

Sorteringsfunktioner fungerer heller ikke og mangler i visse tilfælde helt.

Derudover har jeg også oplevet deciderede fejl i forbindelse med brug af netbanken. Hvis man normalt afstemmer sin konto, og har et par stykker som man endnu ikke har afstemt, og derefter klikker på "Ventende betalinger" (Fremtidige, eller hvad de nu hedder), og derefter klikker tilbage på tidsperioden, så forsvinder de endnu ikke afstemte resultater helt, endda også hvis man udvider tidsperioden så langt frem man kan.

Den eneste løsning på dette, er at klikke tilbage til konto-oversigten, og vælge konto'en på ny :(

Alt i alt har jeg været meget tilfreds med både banken, såvel som netbanken igennem mange år, men nu falder de altså drastisk.

Umiddelbart vil jeg ikke basere mine anmeldelser på rygter, men jeg har også hørt at Danske Bank tager meget høje renter, sammenlignet med de andre banker. Igen, dette kan jeg dog ikke udtale mig om.

Paul Gori Christiansen found this review useful

Sixxs

Hurtigt og Stabilt

SixXS leverer IPv6 tuneller, sådan at en IPv4-bruger kan opleve IPv6-nettet.

Deres tjeneste fungerer meget stabilt, og er tilmed hurtigt.
For at benytte deres tjeneste, skal man først oprette sig som bruger. Denne skal herefter godkendes af en moderator, dette er for at forhindre misbrug, og for at man er registreret i deres databasen (også med RIPE, o.l.).

Efter dette, skal man efterspørge en tunnel som igen skal godkendes. Det tager alt sammen lidt tid, men hvis man er tålmodig, virker det dog rigtig godt. Og så er det jo tilmed gratis!

Hvis man bruger Windows Vista/7 kan det godt værre en anelse besværligt at sætte op. Man kommer ud for at skulle mange Wiki-sider igennem, for at finde frem til den rigtige løsning som virker. Ikke helt optimalt, men da de har deres egen Wiki, står man jo altid frit for at opdatere denne.

Hele deres system baserer sig omkring et point-system, og hvis man rammer 0 point, så bliver ens tunnel og konto lukket. Igen er dette gjort for at forhindre misbrug.

Ligeledes koster det også point at opsætte en ny tunnel, og et nyt subnet. Som ny bruger, har man råd til én opsætning, og har derefter 10 point i overskud. Hvis man er online med sin tunnel en hel uge ad gangen, får man yderligere tildelt point.

Det er et okay system, som fungerer rigtig godt, men man skal først sætte sig godt ind i deres regler, for ellers risikerer man hurtigt at miste sin profil.

De beskriver alle deres ting rigtig godt inde på siden, og de opfordrer endda også selv til at man læser grundigt igennem, inden man foretager sig noget.

Alt i alt, en god tjeneste, med fornuftige folk bag.

3 (HI3G Danmark ApS)

Rigtig god kundeservice, og fantastisk dækning!

Rigtig god service, og nok den bedste tjeneste-udbyder af mobilt bredbånd.

Jeg har gennem flere år været en meget tilfreds kunde hos 3, og må ærligt sige at det har virket upåklageligt. Modemet har primært været brugt når jeg var ude af huset, på lange ture, f.eks. i tog, og her har dækningen været fantastisk god.

Det eneste sted som jeg oplevede problemer med dækningen, var i hjemmet på midt-lolland, men jeg bebrejder dem ikke, da næsten ingen mobil-selvskaber leverer en ordenlig dækning hernede. Det p.t. bedste for dækning er nok EDGE hos TDC!

For nogle uger siden, måtte jeg så desværre takke af som kunde hos 3. Budgettet rækte ikke længere til det, da jeg nu er færdig-uddannet, og derfor står uden job. Derudover havde jeg ikke længere behovet for at være på internettet hele tiden.

3 vil helt klart være i mine overvejelser, når jeg engang skal finde abonnement til min mobil-telefon (som lige nu bruger taletid).

Oplevelsen med opsigelsen var endnu en kæmpe overraskelse, og gik smærtefrit og meget nemt. Jeg sendte en e-mail med mine oplysninger og en kort beskrivelse af, hvorfor jeg ikke længere ønskede at være kunde til 3, og allerede dagen efter modtog jeg svar, hvor de skrev at mit abonnement ville blive opsagt måneden efter. Det skal hertil siges at 3 har en 1-måneders opsigelses-varsling, og det er derfor fuldstændigt perfekt.

Mange tak til 3, for et rigtig godt samarbejde, og gode produkter.

Proshop

Fantastisk god levering

SHG har fusioneret med Proshop, og jeg handlede derfor hos Proshop, gennem det gamle SHG-domæne. Alt forløb perfekt, og leveringen var hurtigere end forventet. Allerede dagen efter kom min vare ind ad døren, og det på trods af at jeg havde bestilt sent.

Som altid en rigtig god levering, gode indpakninger, og gode varer.

Dog syntes jeg godt at de kunne se at få lavet deres hjemmeside bedre. Efter at det gamle SHG skiftede designet på siden, har den været utroligt uoverskuelig, og ligner noget der mest at dømme kunne være en falsk (fraud) side. Ligeledes efter at det er blevet til Proshop er det kun blevet værre. Der er nu blevet tilføjet en utroligt grim rød menubar midt på siden, som slet ikke passer ind i resten af siden.

Jeg savner i den grad stadigvæk det gamle design fra SHG.
Dog vil jeg ikke trække dem ned i point for dette.

www.computersalg.dk

Styr på alt!

Alt var perfekt. Varen kom sågar før den forventede leveringsdato, hvilket passede mig perfekt, da jeg gerne ville nå at bruge den inden weekenden. Der var godt styr på alle informationer! Klart en anbefaling herfra, og det er bedømt ud fra en førstegangskøber.

Getmore

Fin levering

Denne levering var i fin stand, omend ikke lidt forsinket.
Før har jeg dog oplevet store problemer med getmore, og af den årsag vil jeg ikke anbefale siden til andre.

Nicolai Clemmensen´s profile

profile image of Nicolai Clemmensen
Nicolai Clemmensen
Reviewer
Male, 1990
Holeby, Denmark

About

Hej alle.

Mit navn er Nicolai.
Jeg er en IT-gal mand fra Lolland, som ofte handler online, da mange varer fås meget billigere på denne måde. Min fritid bruger jeg ofte på Programmering, samt opsætning og konfiguration af Webservere.

Derudover er jeg fritids-musikker, og kæmper ofte kampe for andre, da jeg mener at andre altid har noget godt i sig, og ønsker det bedste for alle.