Søren Valentin Christensen´s profile

Reviews (16)

IMERCO

Ukompliceret handel

Fint handelsforløb. Bestilte om aftenen, varen leveret på 2. dagen. Pengene blev først trukket da varen blev sendt.

Luksusdyret.dk

Nemt og hurtigt

Fandt en fin vare, som jeg ikke kunne finde andre steder. Bestilte den om aftenen, fik den med posten 2 dage efter. Ingen problemer.

Billigvoks.dk

Perfekt handel

Hurtig levering. Ok pris. Kan ikke gøres meget bedre.

Webapoteket

Perfekt

Ikke så mange dikkedarer. God pris, hurtig levering.

punkt1

Vanvittigt hurtig levering

Bestilte en opvaskemaskine tirsdag ca. kl. 18 til kantstenslevering. Fik en bestillingsbekræftelse med det samme, og en ordrebekræftelse ca. kl. 19.

Onsdag kl. 9:30 bankede fragtmanden på døren. Fantastisk hurtig levering, dagen efter den gamle maskine stod af, havde jeg den nye sat til. :-)
Pengene blev først trukket på kortet torsdag.

Det kan vist ikke gøres bedre.

www.xl-byg.dk

Handlen var gået helt skævt, indtil varehuslederen greb ind - og derfra kørte det.

Opdatering 9/8:
Denne anmeldelse af butikken blev skrevet tirsdag eftermiddag (7/8), og samtidig røg der en klage afsted til butikschefen med en beskrivelse af hele forløbet.

Onsdag morgen ringede chefen mig op. Han beklagede forløbet, forklarede at det var ikke den service, han og hans butik stod for.

Han tilbød derfor, at jeg kunne få det jeg havde bestilt (i de lidt større længder, for det var dét han kunne skaffe), til en pris der samlet set faktisk var lidt bedre end det første tilbud, jeg fik. Det tog jeg imod, og d.d. (torsdag eftermiddag) blev brædderne leveret på min adresse.

Lige så utilfreds jeg var og er over den første medarbejders opførsel, lige så glad er jeg for butikschefens hurtige og gode reaktion.

Jeg vaklede mellem at give 3 eller 4 stjerner (for jeg var virkelig gal i et par dage) men jeg ender på 4, fordi butikschefen virkelig gjorde en indsats for at finde en fornuftig løsning - og oven i købet leverede en dag før aftalt. Det er jo også en styrke at kunne rette op på en situation, der er ved at gå galt.

Så samlet set fik jeg de varer, jeg ønskede mig til en rigtig god pris og leveret i god tid. Det kan jeg jo kun være tilfreds med.
_________
Oprindelig anmeldelse:

Jeg skulle købe profilbrædder, så jeg kunne lave træloft.

Jeg regnede ud, hvor mange brædder jeg skulle bruge, hvilke længder og hvilken størrelse jeg skulle bruge. Det tog jeg med til XL-Byg i Langeskov en lørdag, og fik fat i en medarbejder. Vi gennemgik listen, og de kunne godt levere det ønskede, formentlig inden næste weekend. Jeg bad om en pris på, hvad det ville løbe op i. Det kunne han ikke give mig på stående fod, men ville sende prisen på mail eller sms i løbet af mandagen.

Lørdag eftermiddag får jeg en sms fra medarbejderen. Prisen for det vi har aftalt bliver 4240,-. Det accepterer jeg pr. sms.

Mandag formiddag får jeg endnu en sms fra medarbejderen - han kan alligevel ikke skaffe de brædder, han havde regnet med. Han har fundet en anden leverandør, og prisen for dét vil blive 5100,-. Samme størrelse og længder. Den tygger jeg lidt på (egentlig mener jeg, at det er hans problem, at han har lovet mere end han kan holde). Jeg ringer ham op, vi snakker frem og tilbage, og til sidst accepterer jeg det. Han mener stadig at kunne levere inden weekenden.

Tirsdag eftermiddag kommer der endnu en sms fra medarbejderen. Han kan alligevel ikke levere de længder vi har aftalt (3,6 og 4,8 m) men kun 3,9 og 5,4. Jeg prøver at ringe ham op, men han tager ikke telefonen. Jeg svarer pr. sms at han gerne må levere brædderne i længere længder end jeg har bestilt (og samme antal, naturligvis), men at jeg ikke vil betale mere end de 5100,- vi har aftalt. Jeg er allerede gået med til at prisen blev hævet med næsten 900,- (20%), og jeg vil ikke strække mig mere.

Jeg får et svar fra medarbejderen pr. sms om, at i så fald kan de ikke levere, og at han annullerer ordren.


Hvis han nu fra starten havde sagt "jeg ved sørme ikke, hvilke længder jeg kan levere og hvad det skal koste, må jeg ikke undersøge det, og vende tilbage?" - så havde vi nok kunnet finde en løsning. Men det er simpelthen ikke i orden at sige ja til at kunne levere, give et skriftligt tilbud, løbe fra det, give et nyt skriftligt tilbud, løbe også fra dét og så annullere ordren.

Det er muligt, at han i bedste mening (for at få fart i processen) er kommet til at love mere, end han kunne holde, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal betale for hans fejl. Det kan slet ikke være rigtigt at han TO gange laver fejl, og forventer at jeg betaler ekstra pga. dét. Een gang kunne jeg til nøds acceptere (derfor accepterede jeg at prisen steg i første omgang), men to gange?

Det er useriøst, og jeg sætter ikke mine ben i XL-Byg i Langeskov igen.

Ole Ingeman Christensen found this review useful

08 August 2012

Reply from XL-BYG ONLINE BYGGECENTER

Kære Søren

Tak for din anmeldelse af din handel med XL-BYG, Langeskov.

Jeg har talt med forretningen som fortæller mig, at de har talt med dig i dag. De fortalte, at de har lavet fejl i behandlingen af din sag, og at de har erkendt dette overfor dig hvorefter I sammen har fundet en god løsning på sagen.

De fortalte også, at I har aftalt at XL-BYG har fået lov til at levere dine varer på trods af ovenstående.

Vi beklager, at du har haft en uheldig oplevelse, men vi er glade for at I har kunnet finde en tilfredsstillende løsning på sagen.

Med venlig hilsen
XL-BYG KÆDEKONTORET


Linda Tosti

GLS Denmark

Perfekt.

Hurtig levering, dejligt at man kan få leveret til en tankstation med lange åbningstider, så det er muligt at hente pakken i ro og mag efter arbejde.

Magicworld - Kundeservice

Ingen problemer

Har handlet hos Magicworld flere gange. Produkterne er, hvad de ser ud til, og leveringen er hurtig.

Jeg handler der gerne igen.

SmartGuy.dk

Ingen problemer.

Ikke noget at sætte en finger på, forløbet var helt som det skulle være.

Jyskfitness

Alt fungerede, lidt for lang ventetid

Alt i alt en glimrende handel. Varen kom som den skulle, og pengene blev først trukket da den blev sendt.

I kvitteringen blev anført, at varen ville blive fremsendt inden for 1-4 hverdage. Der endte med at gå 7 hverdage inden varen lå i postkassen. Ikke meget forsinket, men nok til at jeg studsede over det.

14 November 2011

Reply from Jyskfitness

Tak for anmeldelsen!

Godt at alt fungerede også i denne ordre.
Beklager dog at der gik et par dage ekstra før den ankom. Vi bestræber os virkeligt på at overholde de 1-4 hverdage som er anslået i den automatiske ordrebekræftelse. Lige nu er det højseson ikke mindt pga. julesalget, så vi ligger vandret for at få det hele til at gå op.

Venlig hilsen
JYSKfitness.dk

Fysioterapeut
Peter M. Hyldahl

Dvdoo

Hurtigt og problemfrit

Bestilte varen om tirsdag aften, fik en mail om at den var sendt omsdag formiddag, og den lå i postkassen da jeg kom hjem torsdag.
Det kan ikke være meget bedre.

Golfexperten

Fin service, men ikke helt opdateret side

Bestilte headcovers til mine jern og et håndklæde. Næste arbejdsdag kom der en mail om, at håndklædet desværre var udsolgt, og om jeg var interesseret i et andet. Jeg fandt et andet, skrev mail - og varen blev sendt med det samme.

Glimrende service, hurtig levering og jeg er glad for både covers og håndklæde - men det er lidt træls at man kan bestille varer fra deres hjemmeside, som de alligevel ikke kan levere. Derfor kun 4 af 5.

Mytrendyphone

Ingen problemer

Har handlet hos dem et par gange - mest småting, som miniUSB-->microUSB adapter og den slags.

Har aldrig haft problemer. Hurtig levering, ikke så mange dikkedarer.

Antikvariat

God søge-/kontaktside

Antikvariat.net er mere end søge- / bestillerside, end en egentlig forhandler: De deltagende antivariater lægger deres lagerbeholdning op, og man kan så søge i dét. Finder man det, sender man en ordrebestilling på mail, som antikvariatet der har bogen, så modtager. Så - man handler egentlig ikke med antivariat.net, men med de enkelte antikvariater.

Når det er sagt, har jeg handlet via antikvariat.net masser af gange - og har kun gode oplevelser med det.

Når jeg leder efter antikvariske bøger, leder jeg altid på antikvariat.net først.

Tellerup

Perfekt

Jeg har handlet hos Tellerup en enkelt gang - det var helt som det skulle være. En god pris, hurtig levering.
Jeg handler meget gerne hos dem igen.

Klubsupport

Holder hvad den lover, ikke så meget pjat...

Rigtig god side, der holder hvad de lover. Let at bruge, og har en del større sider i stalden som jeg bruger til e-handel i forvejen. Så er det jo nemt.

Søren Valentin Christensen´s profile

profile image of Søren Valentin Christensen
Søren Valentin Christensen
Reviewer
Male, 1980
Nyborg, Denmark

About