S Nielsen´s profile

Reviews (11)

Amazon

Ser billigt ud... men! I DK er det ikke acceptabelt.

Jaja.. Man bruger en masse tid på at sige "ih, det ser billigt og nemt ud", men når man skal betale, er det lige pludselig meget mere . Hvis det overhovedet er muligt at rent faktisk bestille varen.

Der er mange positive herinde: Læg mærke til, at de alle bor i England.

Vær obs på:
- De sender fra flere steder, og der kommer fragt på hver forsendelse.
- Nogle varer ryger der 25% moms på ved checkout.
- Nogle varer fra deres meget store marketplace kan ikke bestilles udenfor UK, og det er ikke varegruppe- eller prisopdelt. Èt mobilcover kunne ikke købes, et andet kunne.

Jeg sidder tilbage med at være blevet snydt - gode priser på forsiden, som inden man ser sig om bliver til meget meget mere.

Hvis de skal fikse det her, skal de simpelthen omkalkulere priserne til min konto ude i shoppen + informere mig løbende om levering. Det andet er bondefangeri og falsk reklame.

Summa summarum: Du kan være heldig, at den vare, du skal have, hører ind under den udefinerbare mængde varer, som du rent faktisk gerne må købe, samt ikke ripper dig for dyr fragt og hov-der-var-også-lige-det-der-med-skat og moms.

Personligt føler jeg mig snydt.

Gratisdns

Stabilt og virker, og så accepterer man interfacet

Gratisdns er rent faktisk gratis dns - ingen fælder. De tjener penge på salg af domains, hvad de gør billigt, og efter reglerne.

Til gengæld er deres brugerinterface virkelig kluntet (selv efter redesignet), men forstår godt, at de ikke har lyst til at fixe noget, der virker. De små hjælpetekster rundt omkring på siten er klar og tydelig kommunikation med tonen "Hvis du ikke forstår, hvordan DNS'er virker, så er det ikke vores skyld, men lad vær' med at lave *Den Her Ulykke*. RTFM." Egentlig OK, og sært befriende i en verden af alt for meget brugervenlighed.

Jeg køber mine domains igennem dem, fordi de er billige, de virker, og de er *ikke* også en host. Klar interessekonflikt afværget lige dér.

Antikvariat

Effektivt, og en gevinst for samfundet

Købte en bog, som ikke kunne skaffes mere. Havde ikke kunnet få fat i den, hvis det ikke var for den her site. Kom i øvrigt i kontakt med en meget charmerende antikvariat i processen.

3 (HI3G Danmark ApS)

OK selskab

Som telefonselskab til smartphone fungerer de godt. God dækning, som de lover. Alt det "added value"-skrammel, som de sender (Planet 3 osv) virker ikke ordentligt ud af boxen, men har ikke haft brug for det, og ikke ofret energi på det.

Efter bindingsperioden ringede de til mig, og tilbød mig et langt(!) billigere abonnement, fordi jeg på et tidspunkt i en brugerundersøgelse havde sagt, at jeg muligvis ikke ville være kunde om et halvt år. Dejligt, at man ikke skulle ud og forhandle selv.

Match2web ApS

Mangler ord, så dårligt er det.

Hvis man kunne give lavere end 1 stjerne, så ville det være passende her.

En af mine gamle kunder havde købt deres firmas .com-domæne, dengang match2web hed ConCor og virkede. Kunden havde nu misset betalingsfristen for domænefornyelse, men ville gerne forny (ikke normalt et problem, det er det, man har grace periods til).

Problemet var, at match2web totalt ignorerede alle emails fra kunden, som til sidst spurgte mig, om jeg ville overtage sagen. Efter selv at have forsøgt at emaile match2web - uden held - prøvede jeg at ringe til dem, og her blev det helt hen i vejret. Fik faktisk fat i en supporter (ejeren?), der slog kundens domæne op, så at det ganske rigtigt skulle renewes, og jeg bad om at de sendte en faktura til mig på vegne af min kunde (for at udelukke mailadresseproblemer). Det var der ingen problemer i, og samtalen sluttede. Men intet skete.

Det viste sig, at min kunden faktisk også var nået så langt. De havde selv talt med samme mand, og intet var sket. Det endte med, at vi måtte vente på, at domænet blev ledigt igen, og genkøbe det (gennem en ordentlig registrar)!!!

En anden kunde (også tidligere Concor-kunde) skulle flytte til en anden udbyder. Ikke populært. Det var et regulært slagsmål på over 20 mails, før de rykkede ud med koderne til at flytte .com-domænerne... OG lukkede op for TransferProhibited-flaget, som af en eller anden grund (og mod reglerne) var sat.

Match2web: Nej, nej og nej.

Mads Bischoff, Alex Bräunerand Dennis Guldbrandsen found this review useful

Booking.com

Godt, og giver de bedste priser.

Har endnu ikke kunne finde et hotel billigere, end jeg kan på booking.com - ikke en gang på hotellernes egne hjemmesider. Det virker som om, at hoteller nu har to prissæt: Et normalprissæt og et booking.com-prissæt, der er langt billigere.

Godt med brugeranmeldelser på sitet. Vær dog opmærksom på, at der altid med hoteller er flere gode anmeldelser end dårlige (ikke booking.coms skyld - selv et dårligt hotel vil have flere tilfredse end utilfredse kunder), så det kan betale sig lidt at grave i de negative, og se, om der er en trend.

Jeg booker aldrig et hotel uden at i det mindste checke booking.com.

Billetnet A/S

Virker ikke godt

Billetnet har i mange år levet højt på at være de første, men der er ikke styr over deres eneste produkt: At sælge billetter. Mange af deres arrangementer er oprettet helt hen i vejret, så man som kunde skal gætte sig til, hvad de mener, hvis det ikke passer ned i skabelonen arrangement/dag/plads.

Har desuden igennem arbejde været arrangør, og det er ikke godt. 2 år i træk formåede de via misvisende tekster at effektivt lukke salget 3 dage før en premiere. Problemet var, at det jo tager 3 dage for en billet at nå frem, og så sætter billetnet proppen i for alt, undtagen levering pr. kurer ...med mindre man som arrangør havde tilkøbt en lokal billetstand med scanner hos dem (en service, der er gratis hos f.eks. billetlugen, som vi sidenhen har brugt med stor tilfredshed). Bøvl, bøvl, bøvl - og de er jo ikke ligefrem billige.

Danske Bank

Gammeldags website, og træt af deres gebyrer.

Der er nogle helt utroligt dumme ting ved Danske Banks netbank:
- De tager 10 kroner for at lægge en elektronisk kvittering for overførsel i e-boks. (Ved telefonopringning var forklaringen "omkostninger til drift af serveren")
- Man kan ikke se mere end et år tilbage i kontohistorikken.
- Man kan ikke søge i kontohistorikken (ok, det er der ikke mange banker der kan endnu)
- Den insisterer på at vise kontohistorik i sider - korte sider.

22 June 2011

Reply from Danske Bank

Hej S Nielsen Tak for din feedback. Det er korrekt, at der er nogle omkostninger ved at bestille kvitteringer, og dem vælger vi at opkræve hos de kunder, der benytter servicen.
Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at du kan finde kontooplysninger, der er ældre end 12 måneder i dine kontoudtog i din eBoks. Der ligger kontoudtog i princippet uendeligt. Vi har indtil videre fravalgt at udvide visningerne i netbanken, da det er en ret bekostelig affære.
Du kan også godt søge i posteringer i netbank. Klik på en af overskrifterne Dato, Tekst, Beløb, Saldo eller Status - så kan du nemt finde specifikke betalinger. Mvh Pernille

www.computersalg.dk

Forbilledligt. Som alle webshops burde være.

Mine varer ankom til tiden, var emballeret godt, og deres support gav en track&trace-kode kort efter jeg bad om det via email (det var ikke på den oprindelige mail, hvad de havde advaret om, da det var via en leverandørs lager). God oplevelse, vil bruge dem igen.

Play.com

Billigt men langsomt

De er gode til småkøb, fordi de som andre købere herinde har nævnt ligger på Jersey, og derfor er undtaget moms for små værdier. Direktivet hedder Low Value Consignment Relief, og skulle oprindeligt rydde op i papirarbejdet omkring bagatelagtige importer. Status ændrer sig vist hele tiden, for det er selvfølgeligt et kontroversielt emne.

Selve play.com var absurd langsomme til at godkende kreditkort (mit første køb var over en eller anden grænse), og krævede fotos af identitetspapirer. Efter det har det virket godt.

Edbpriser

Uundværlig

Køber ikke hardware, uden først at have checket edbpriser.dk. Det virker, og prisberegningerne er ret præcise. Lidt rodet layout, men som sagt, det virker. Thumbs up!

S Nielsen´s profile

profile image of S Nielsen
S Nielsen
Reviewer
Male, 1974
Denmark

About