Deborah Cooley´s profile

Reviews (91)

Boxoffun

Prima! God service, hurtig levering

Jeg har al mulig ros til overs for boxoffun.dk
Gode produkter, til billige priser, billig levering.
Jeg havde min ordre i hænde dagen efter der var bestilt, og før det, blev mine spørgsmål besvaret hurtigt og kompetent.

Jeg er meget imponeret og glæder mig til at se flere produkter i webshoppen.

B4Beauty

Lynhurtig levering, stort udvalg

B4Beauty har Danmarks måske største og samtidig mest rimeligt prissatte udvalg inden for negleprodukter.
Der er korte vejledninger til hvert enkelt produkt. Servicen er kompetent og leveringen lynhurtig, ikke mindst er der flere leveringsmuligheder (hvilket er et plus i min bog). Mine produkter har hver gang været omhyggeligt pakkede for at undgå skade.

Eneste minus er, at hjemmesiden er lidt kikset. Produktopsætning mv. ser bare ikke særlig fix ud, og der mangler en "fortsæt med at handle"-knap, når man lægger varer i kurven. Det er irriterende, hvis man er kommet dybt ned i en underkategori.
Min aversion mod webshopsystemet skal dog ikke trække ned i anmeldelsen, da de basale funktioner ikke bare virker, men virker rigtig godt!

DHL

Fremragende service!

Post Dammark kan lære en ting eller fem om kundeservice og kommunikation fra DHL.
Jeg har i dag fået leveret en pakke fra Tyskland. Ikke bare var leveringen hurtig (fra fredag til mandag), jeg blev også grundigt orienteret undervejs. Eksempelvis fik jeg en sms med besked om at pakken var overdraget til DHL og ville blive leveret mandag. Jeg kunne spille svare sms' en inden midnat, hvis jeg ønskede at ændre leveringsdag eller -adressr.
Mod forventning var jeg ikke hjemme da buddet ville aflevere pakken. Jeg for straks en ny sms med besked om at jeg kan vælge en ny leveringsdag eller -adressr.
Imidlertid bankede buddet på igen senere på dagen, hvor jeg var hjemme: hans erfaring var, at kun de færreste var hjemme i dagtimerne, så han prøvede oftest at kigge forbi igen, når han var ved at have fyraften.

Dét er prima service! Og så endda til dine priser, der er ganske konkurrencedygtige.

Tak DHL! I har fået jer en loyal kunde i dag.

Academicbooks

Fantastisk salgs- og marketingschef,

*** Opdatering ***

Efter en meget tung omgang med AcademicBooks (se nedenfor), er alt nu endeligt lykkeligt. Derfor ændres min vurdering fra en til fire stjerner.

Jeg har modtaget en undskyldning fra AB's salgs- og marketingschef, efter jeg havde sendt firmaet en orientering om min anmeldelse på trust Pilot. Salgs- og marketingschefen forstår om nogen hvad kundepleje og service betyder.
Hun var høflig, ydmyg og undveg hverken spørgsmål eller kritik. Havde jeg talt med hende fra start af, havde der aldrig været et problem.
I tillæg til høflighed og undskyldning fik jeg den forsinkede bog gratis.

Det startede skidt, men det endte godt. Det er bare synd og skam, at ikek alle ABs medarbejdere er lige så kompetente som deres chef.

*** Opdatering 27/9 ***
I dag er det præcis 12 uger siden jeg bestilte den bog, der angiveligt havde en leveringstid på 5-10 hverdage. Bogen er stadig ikke dukket op.
For præcis 4 uger siden fik jeg at vide, at den senest ville ankomme inden for 2-3 uger, og jeg fik en kopi af fakturaen for de bøger, jeg har fået leveret. Siden har jeg intet hørt.
En ting er, at en bog bliver forsinket, det kan ske. Men 12 uger er for meget, og det er under al kritik, at jeg som kunde ikke bliver løbende orienteret undervejs, men selv skal opsøge informationen og gøre opmærksom på, at der er noget galt.
Jeg har netop talt med kundeservice, og fik nøjagtig samme besked som sidst: "vi har bestilt fra et forlag, vi prøver at finde ud af hvad der er sket".
Den bog, er godt nok blevet bestilt fra mange forskellige forlag...
Gad vide om også denne bog er forsvundet i posten?
Ingen undskyldning, ingenting. Jeg er voldsomt skuffet over Academic Books!

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Jeg bestiller en række bøger 5/7-'13, hvoraf den der har længst leveringstid, står til levering inden for 5-10 hverdage.
Jeg får imidlertid besked om, at denne ene bog, skal trykkes på bestilling og at der derfor kan gå 4-6 uger før jeg modtager den.
- Her falder første anke: Det burde være oplyst på hjemmesiden! Især når en kundeservicemedarbejder kan oplyse, at bogen altid har været print-on-demand. Det er altså ikke nogen overraskelse, at det tager så lang tid.

Jeg modtager resten af min ordre i to delleverancer - Der er kun faktura på den første bog, men jeg bliver opkrævet betaling for begge delleverancer,

Da der er gået 8 uger, rykker jeg for den resterende bog.
Medarbejderen beklager: De har haft travlt i forbindelse med semesterstarten (hvilket er tilfældet hver semester - har AB mon overvejet at hyre ekstra arbejdskraft i disse perioder?)
Academic kontakter det amerikanske forlag, og jeg får herefter besked om, at bogen er blevet væk. En ny bog sendes af sted, og jeg får besked om at der således går mindst 2-3 uger mere før jeg modtager min bog.
Denne gang er beskeden fulgt af en beklagelse - det er første beklagelse i et ret trægt forløb, der kunne være afhjulpet med information, høflighed og beklagelse.

I en perfekt verden var beklagelsen fulgt af en eller anden form for kompensation - det kunne være noget så simpelt som gratis fragt. Jeg har ikke meget til overs for rabatnassere, men efter 11 ugers venten (jeg har endnu ikke fået bogen), så er 29 kr. i rabat vist en meget rimelig kompensation.
Havde høfligheden og en simpel gestus været i orden, så kunne en nu meget negativ kunde have været forvandlet til en loyal kunde, der udviser forståelse for, at tingene ikke altid går som ønsket.

- Jeg har i øvrigt aldrig fået den samlede faktura, som kundeservicemedarbejderen lovede mig. Det skal min revisor nok blive glad for.

Academic Books - tag jer sammen! Som studerende havde jeg allerede et anstrengt forhold til jer, fordi I aldrig bestiller tilstrækkeligt mange pensumbøger hjem (på trods af undervisernes anmodning om at gøre netop det). Jeg har haft et anstrengt forhold til jer i nu snart ti år, men dette er en af de rigtigt dumme sager, der let kunne have været håndteret bedre.

Mirella

Fremragende kvalitet og leveringshastighed

Hjemmesiden ser halvdød og trist ud, et øjeblik var vi faktisk bekymrede for om der mon var liv bag siden, for den giver lidt indtryk af at være forladt (f.eks. copyright 2012, selvom vi nu er medio 2013). Men liv, det er der!
Vi satsede og foretog vores første køb på Mirella.dk, og det bliver ikke det sidste.
Min mand og jeg bestilte henholdsvis en dokumentmappe og en dametaske.

Først og fremmest er jeg imponeret over priserne. Vi har søgt vidt og bredt for at finde de rette varer til den rette pris, og var overvejende skuffede. Mirella var næsten for billig til at det var troværdigt - sammenholdt med hjemmesidens lidt passive udformning, var vi skeptiske, men prøvede lykken.

Vi har i dag modtaget to tasker i intet mindre end fremragende kvalitet. Læderet er velforarbejdet og -behandlet og detaljegraden er enorm. Især min mands dokumentmappe imponerer - farven er dyb og lækker, og udformning/design har taget højde for hvordan sådan en mappe bruges.
Min taske er lækker og blød, eneste anke er den meget lille mobillomme, der er lidt forældet i smartphonealderen. Det er dog en sølle anke, og ikke noget Mirella kan gøre for.
Sidst men ikke mindst skal den omhyggelige indpakning, meget hurtige leveringstid og de fyldestgørende varebeskrivelser roses.

Jeg er meget begejstret for Mirella! Dog er jeg ærgerlig over, at jeg ikke skal købe tasker oftere, for der går desværre nok en rum tid før vi skal handle der igen.

Mirella, udvid sortimentet (især til herrer), og få gerne læderjakker med i kollektionen, så kommer vi til at lægge en god bid penge hos jer.
Jeg er meget, meget imponeret! Tak for handlen.

MedicAnimal.com

Elendigt shopsystem

Varerne og priserne er helt i top - MEN:
Som handlende i Danmark blev jeg først ført til den tyske version af hjemmesiden, hvor priserne er angivet i euro og der i øvrigt blev annonceret med en 10 % rabat til nye kunder.

Imidlertid blev jeg ført til den engelske del af siden under check-outen. Herefter var priserne oplyst i GBP, rabatkoden kunne i ikke anvendes og qua den ændrede valuta blev min ordre næsten 100 kr. dyrere end først antaget.
Derudover blev fragtprisen angivet til 14.99 GBP mod de annoncerede 11.99 GBP for ordrer over 1 kg. til Danmark.

Efter flere samtaler med kundeservice (som var meget servicemindede!) viser det sig, at det er en fejl i deres shopsystem, som de dog ikke umiddelbart kan ændre.
Rabatkoden kunne kun anvendes af kunder bosiddende i Tyskland (hvilket ikke var oplyst) og da jeg bor i et ikke-EU-land kan jeg kun handle i britiske pund.
Fragtprisen var angivet forkert i check-outen og i min ordrebekræftelse, og jeg blev forsikret om, at Medicanimal kun ville hæve den annoncerede 11.99 GBP (oplyst under punktet om fragtpriser).

Det er dumme irritationsmomenter, der let kunne undgås.
Jeg har intet at udsætte på supportens hurtighed og høflighed, men shopsystemet kunne godt trænge til et eftersyn.

Celticwhiskeyshop

Fremragende service, men alt for høje fragtpriser

Celtic Whiskey Shop har en fin hjemmeside, mange lækre produkter og fremragende service.
Jeg blev høfligt notificeret om hvornår min ordre blev afsendt og hvornår den kunne forventes at være fremme.
Eneste minimale irritationsmoment i selve handelsprocessen er, at der går en del timer før man modtager en ordrebekræftelse.

Jeg vil give fem stjerner for hjemmeside og service, men kun to for fragtpriserne, og endte dermed på fire stjerner.
Fragten starter på lidt over 30 euro. Jeg betalte EUR 36,28 for at få sendt tre flasker fra Irland til Danmark: Det er mere end i overkanten.

Laptops.dk

Hurtig levering

Alt var som man kunne ønske sig i en nethandel.
Vi er meget tilfredse.

musikinstrumenter.net

Nethandel næsten efter bogen

Let og overskuelig hjemmeside, gennemsigtige priser, hurtig levering.
Alt i alt er jeg meget tilfreds.
Eneste lille minus er produktbillederne; på enkelte produkter (f.eks. det nodestativ jeg købte) er der sat forkerte billeder ind. Man skal være omhyggelig og læse teksten frem for at kigge på billedet. Lidt ærgerligt, men en fejl der er nem at rette.

15 October 2012

Reply from www.musikinstrumenter.net

Hej Deborah,
Tak for din anmeldelse. Vi er glade for at høre, at du er tilfreds.
Også tak for din kommentar vedr produktbilleder, som nu er givet videre til rette vedkommende hos os.
Mange hilsner
Henrik fra Musikinstrumenter.net

Retorikforlaget

Altid en positiv oplevelse

Fine priser, fin service, dog kunne brugervenligheden godt optimeres på hjemmesiden.

Petdrugsonline

Nemt, billigt, hurtig levering

Jeg skulle bruge Zylkene til mine katte og blev rystet over priserne i Danmark.
Jeg kunne dog få pillerne til under halv pris på petdrugsonline.co.uk og de blev leveret tre hverdage efter, omhyggeligt indpakkede.

Zooplus

Billigt, hurtigt, fantastisk service

Jeg har været kunde hos Zooplus igennem et par år, og har absolut intet at klage over.
Jeg handler konsekvent på den engelske side, da jeg på trods af fragten på knap 10 britiske pund, sparer mere end hvad nogen dansk dyrehandel kan tilbyde. Det er endda oftest billigere end at handle på Zooplus' danske site qua valutakursen og forskel i prissætninger.

Jeg sparer altid i omegnen af 40 % ift. dansk normalpris på Royal Canins feline-produkter og udvalget er større, da man også kan købe specialfoderet i England, frem for som i Danmark at skulle købe det hos dyrlægen.

Bestillingen er ofte fremme inden for 3-4 hverdage og den ene gang jeg har haft problemer (en levering var efterladt uden for min bolig, i regnvejr, uden at det var aftalt og en emballage var blevet grundigt ødelagt) kvitterede Zooplus med en undskyldning og et gavekort på 10 pund. Dét er fin service, især fordi det egentlig var GLS' skyld (jeg henvendte mig, egentlig for at Zooplus kunne bringe klagen videre til GLS)

Zooplus hører til blandt mine bedste handelsoplevelser på nettet!

- Fik jeg nævnt deres pointprogram? Eller den faste rabat på mindst 5% for nye kunder eller hvis man handler for mere end 80 pund?

Arnold Busck A/S

Langsom levering, arrogant kundeservice

Da jeg ringede for at høre, om mine bøger mon var på vej, blev jeg mødt i telefonen af en meget uhøflig og arrogant, nærmest nedladende medarbejder. Jeg havde ellers koncentreret mig meget om at snakke pænt og være høflig, da henvendelser om forsinkede leveringer formentlig ikke er de sjoveste at tage sig af.
Det er sidste gang jeg handler hos Arnold Busck!

Min forrige levering var også lidt for lang tid om at blive leveret.

Stofa

Regnings- og leveringsrod, men dog hurtig problemløsning

Vi er nye kunder hos Stofa, og har allerede oplevet en del problemer:
Forsinket levering af udstyr, problemer med det tilsendte kort og regningsrod (x 3!).
Til gengæld er Stofas kundeservicemedarbejdere både venlige og kompetente. Der er kun kort ventetid på deres online chat, og problemerne er hver gang blevet løst meget hurtigt.

Stofas side har et lækkert og indbydende design, til gengæld er siden ikke ligefrem intuitiv. Tekster og priser kunne godt formidles bedre.

Stofa kan anbefales, dog med enkelte forbehold.

25 July 2012

Reply from www.stofa.dk

Hej Deborah
Først vil jeg gerne takke for de pæne ord du skriver.
Vil bestræber os selvfølgelig altid på at begå så få fejl som muligt, og at du som ny kunde allerede har oplevet flere problemer er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for os. Men trods alt godt at høre at vi har fået rettet op på problemerne.

Vh
Morten K.

Kids-world.dk

Den bedste børnetøjsbutik på nettet

Jeg har handlet hos kids-world.dk et par gange, og bliver hver gang lige positivt overrasket over, at lave priser og fremragende service ikke behøver være hinandens modsætninger.

Alle gange er mine køb blevet leveret inden for to hverdage - det endda med gratis forsendelse.
Priserne er lave og ofte er der ekstra tilbud og udsalg, oven i de i forvejen lave priser.

Når jeg køber børnetøj på nettet i Danmark, så er det altid fra kids-world.dk
Uforbeholden ros og anbefaling af butikken, siden og personalet.

www.computersalg.dk

Næsten perfekt

Computersalg.dk holder hvad de lover!
Gode priser, lynhurtig levering og fin service og information undervejs.
Jeg er også meget glad for at kunne vælge imellem forskellige forsendelsestyper.
Alt i alt: Prima og jeg vender meget gerne tilbage!

Efter at have handlet hos Computersalg igen, har jeg pillet en enkelt stjerne af bedømmelsen med nedenstående begrundelse. Denne gang købte vi to Samsung tablets og bookcovers til samme.

Vores handel med Computersalg forløb næsten til perfektion.
Eneste irritationsmoment var, at vores tablets først blev afsendt den dag, som vi i en tidligere mail var blevet lovet var leveringsdagen. I øvrigt var leveringstiden en smule længere end de 2-3 dage der var angivet på webshoppen, men ikke meget.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig bedre produktbilleder af de Samsung tablet book covers vi også købte, men det er en petitesse.

Hvis Computersalg fremover vil oplyse undlade at angive afsendelsesdatoen som leveringsdatoen, så følger min varmeste anbefaling!

Pixmania

Urimeligt lang leveringstid!

Den 21/2-'11 bestilte jeg et hjemmebiografsystem, som angiveligt var på lager, og klar til afsendelse senest dagen efter min bestilling.
Sættet til knap 4000,- var tænkt som gave til min mands 30 års fødselsdag den 5/3, så jeg troede jeg var ude i rimelig tid.
Imidlertid hører jeg absolut intet fra Pixmania. Jeg skriver til dem flere gange, og jeg når at ringe 4 gange, hvor alle kundeservicemedarbejderne beklager, men sættet er ikke længere på lager, og de har ingen idé om, hvornår det kommer på lager igen - og derved heller ingen idé om, hvornår jeg får gaven til min mand i hænde.
Jeg får aldrig svar på mine skriftlige henvendelser - jeg har heller aldrig fået en advisering eller beklagelse pr. mail eller lign. fra Pixmania. Det er kun fordi jeg selv kontaktede dem, at jeg fik besked om, at sættet ikke længere var på lager.
De er imidlertid ikke villige til at annullere min ordre.

Den 10/3 får jeg besked om, at sættet afsendes. Jeg modtager det dog først i slutningen af marts måned.

Det er simpelthen under al kritik, at jeg hverken fik opdateringer, en beklagelse af forløbet, eller mulighed for at annullere min ordre!

Jeg handler ALDRIG med Pixmania igen, og kan kun fraråde andre at gøre det.

Henrik found this review useful

27 February 2012

Reply from Pixmania

Kære Deborah

Tak for din anmeldelse.

Jeg er netop blevet informeret om din anmeldelse og jeg beklager meget, at det bestilte produkt ikke var på lager og at du skulle vente så længe før en opdatering af lager status kom på vores site. I din Pix og jeg vil du normalt kunne følge lager status som af og til desværre bliver ændret dato for levering til vores lager idet at leverandøren ikke altid kan overholder den dato de giver til vores lager. Af den grund bliver vores site updateret hver time så alt information vi modtager om priser og lager status bliver updateret.

Vi beklager meget at du ikke havde mulighed for at annullere din order hvilket ikke er normalt for hvis en bestilling ikke er packet og sendt vil du altid kunne annullere din bestilling. Vi tilbyder normalt at tjekke op med vores salgsafdeling om vi skulle have et substituerings produkt som vi kan sende ud i stedet.

Skulle du have yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig direkte via. mailadresse som er: anmeldelser_dk@pixmania.com

Med venlig hilsen
Linda
Pixmania Mediator

Elounge

Rimelige priser, langtrukken levering

Jeg har respekt for mennesker og virksomheder, der formår at give et uforbeholdent undskyld.
Derfor ændres min oprindelige anmeldelse fra to til fire stjerner.

Til Henrik, eLounge: Tak for din besvarelse Som du kan se, værdsætter jeg den.
Jeg håber blot, at I fremover vil være bedre til at informere. Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv, men for mig er det ingen hindring at vente længe på en bog, hvis man ved det på forhånd. Dvs. allerede i bestillingsprocessen.
Hvis bogen forsinkes undervejs, ville jeg gerne selv have haft besked straks I bliver bekendt med problemet, og mulighed for enten at fortsætte min venten eller annullere handlen, så jeg kunne få fingre i bogen andetsteds fra.

.......................

Jeg har handlet med eLounge flere gange, senest medio februar.
En fællesnævner for alle mine handler er desværre, at siden holder mere end firmaet i praksis kan holde, når det gælder leveringstiden.
Min senest indkøbte bog blev lovet til levering inden for 3-6 hverdage. der gik dog 9 hverdage.
Reelt ikke den store forsinkelse, men tilstrækkeligt til at være irriterende, når man venter på sine pensumbøger, og når man loves kortere leveringstid.
Det mindste eLounge kunne gøre var at informere og beklage forsinkelsen.
Jeg bestilte min bog den 9. februar og lidt over en uge senere fik jeg besked om, at de fik den tilsendt fra ekstern leverandør den 20. februar, hvorefter de ville sende den til mig. Ingen beklagelse, blot en ordreopdatering. På det tidspunkt var de 3-6 hverdage allerede passeret.
Bogen står ikke anført som skaffevare eller lign, der står blot "Leveringstid: 3-6 hverdage" - og det gør der stadigvæk.

02 March 2012

Reply from eLounge ApS

Kære Deborah,

Tak for din anmeldelse.
Jeg kan bekræfte din beskrivelse af forløbet og beklager at du først modtag forsendelsen den 22 februar, hvor vi havde forventet levering til dig d 20 februar. Ved forsinkelser sender vi en informationsmail, dog gjorde vi det ikke i dit tilfælde, da bogen blev sendt på dagen. Den producedure kunne vi godt genoverveje, hvilket jeg absolut giver videre.

Forlaget i USA der er leverandør på bogen, er meget pålidelig og levering sker normalt indenfor 6 hverdage, derfor er leveringstiden uændret på vores website.

På dine to tidligere bestillinger kan jeg se at vi leverede på hhv 2 og 5 hverdage - og indenfor den forventede leveringstid.

Jeg beklager forsinkelsen du var ude for.

Mange hilsner,
Henrik Riis
Kundeservicechef

Surveymonkey

Man kan ikke annullere den automatiske betaling

Ydelsen, spørgeskemaerne, er udmærkede, men man få først noget for pengene, når man betaler sig fra tjenesten - og jo mere man betaler, desto bedre service.
Det er der i og for sig ikke noget mærkværdigt i, men vær opmærksom på, hvilken kontotype der tilbyder hvad. F.eks. er krydstabuleringsfunktionen ikke hamrende god hvis man har et månedsabonnement.
Jeg ville have givet fire stjerne for kerneydelsen; spørgeskemaerne.

Når alt det er sagt, så er jeg både vred og skuffet over Surveymonkey!
Jeg havde givet dem tilladelse til automatisk at forny mit månedsabonnement. Da jeg ikke har brug for deres tjeneste mere, annullerer jeg imidlertid tilladelsen. Siden får jeg så en e-mail om, at d igen har trukket penge på mit kort, logger ind på min konto, og sørme om der ikke igen er sat flueben i tilladelse til at hæve på mit kort.
Det er svært at komme i kontakt med kundeservice - der er kun en formular på hjemmesiden der kan udfyldes (NB! Kun på engelsk, til info for de der har aversioner mod det), ingen mailadresser, chat eller telefonnumre, direkte til kundeservice.

Derfor ender Surveymonkey på kun en stjerne.

Jeg har endnu ikke hørt fra dem, de får et par dage mere, så må jeg bede min bank refundere mig pengene og jeg sender Surveymonkey en regulær klage.

QXL

For dyr og kundeservice er hverken konsekvent eller hjælpsom

Jeg har haft en langtrukken sag med en sælger på QXL. Der var absolut ingen hjælp at hente fra kundeservice, på tods af, at jeg meget omhyggeligt dokumenterede min klage.De rådede mig til at kontakte politiet, men drog absolut ingen konkvenser over for sælger.
Useriøst og upålideligt!

Da jeg forsøgte at politianmelde sælger, blev jeg afvist, fordi beløbet ligger under bagatelgrænsen på 2000,- kr (en klapvogn til 1300,- der var i stykker ved leveringen og yderligere leveret i forkert farve).
I dag har jeg een negativ karakter, givet af omtalte sælger, men kundeservice påstår, at de ikke kan ændrer karakterer der er givet for mere end 12 mdr siden. jeg har været kunde i snart 10 år, uden andre negative anmeldelser og sagen har kørt i over et år, før jeg gav op!

I øvrigt synes jeg gebyrerne er for høje i forhold til den begrænsede service og sikkerhed. det er gratis at annoncere på andre sider, så jeg har selv trukket mig som sælger fra Qxl, for der er efterhånden for få brugere til at platformen er interessant.

---------------------------------------

Efter nedenstående svar fra Qxls kundeservice vil jeg indføje, at jeg kontaktede kundeservice samme dag, som sælger nægtede at tage sin vare retur (dvs. samme dag som jeg modtog min klapvogn).
Over halvanden måned forsøgte Qxl uden held at mægle.

For et par år siden (efter den såkaldte Qxl-dom) ændrede Qxl deres retningslinjer og gav deriblandt mulighed for, at negative karakterer kunne ændres efter skøn fra kundeservice. Jeg kontaktede Qxl umiddelbart herefter, men de kunne ikke hjælpe, da sagen også på daværende tidspunkt var mere end 12 mdr gammel.

Jeg bliver derfor kun endnu mere vred, når det insinueres, at det er mig der har været for sløv om at søge hjælp!
Kunne jeg, så gav jeg negative stjerner!

Og ja, jeg har faktisk undersøgt muligheden for at slæbe Qxl forbi en domstol, men da sagen mellem sælger og jeg fandt sted før Qxl-dommen blev afsagt, kunne Qxl ikke drages til ansvar, og dommen er desværre ret entydig i sin tekst: Den er kun gældende fremadrettet.

Altså, lad være at handle for under 2000,- kr, for det er under politiets bagatelgrænse, så du kan ikke politianmelde sælger hvis han eller hun snyder dig, og du skal ikke regnemed hjælp fra Qxl's side :/
Måske har det ændret sig, jeg ved det ikke. Den nedladende tone er ikke meget forskellig fra "jaen, hvis I ikke kan blive enige, så må du jo politianmelde xxx, vi kan ikke gøre mere. [...] vi kan ikke udtale os om andre brugere" - Jeg havde spurgt ind til konsekvenserne for sælger, for hun handlede lystigt videre og er stadig bruger - men det er dog flere år siden, at hun sidst har haft en handel.

07 February 2012

Reply from QXL

Hej Deborah.
Det er virkelig ærgerligt at høre, at du har haft en dårlig oplevelse. Jeg har tjekket vores mails, og kan se at du i løbet af det sidste halvandet år kun har skrevet tre mails til os for ganske nylig, der alle omhandler adresseændring. Du har været medlem i 6 år, og sagen du omtaler har en del år på bagen, så der er nogle systemmæssige begrænsninger som gør, at vi kun kan slette karakterer, der er op til et år gamle.

Jeg er ked af, at jeg ikke har mulighed for at hjælpe dig med den forældede sag, selvom jeg rigtig gerne ville - for det er klart, at hvis du henvendte dig med den beskrevne problematik i dag, ville vi selvfølgelig slette sælgers negative karakter. For det første fordi den er en oplagt hævnkarakter, hvilket vi ikke tillader - og dernæst fordi sælger absolut ikke ville have et rimeligt grundlag at kunne give dig en negativ karakter på.

Alle køb på QXL er nu forbrugerkøb, dvs. at du som køber er beskyttet væsentligt bedre her end på lignende sites, hvor der blot henvises til at tvister skal løses af køber og sælger selv. I sager som disse går vi ind, og pålægger sælger at opfylde sine forpligtelser til at tage varen retur og tilbagebetale penge - og sker dette ikke bliver sælger udelukket fra at handle. Så der er bestemt konsekvenser for de sælgere, der ikke opfylder deres forpligtelser.

Jeg ved godt, at det ikke hjælper dig med din gamle oplevelse, men jeg kan til gengæld godt love dig, at noget lignende ikke ville kunne ske igen, så længe du ikke venter ligeså længe på at gøre opmærksom på det. :)

Mvh. Betina, QXL

Gigahost

Billige priser, men lacker jævnligt

Ret meget mere er der ikke at tilføje.
Servicemedarbejderne er høflige og hjælpsomme, men oftest får man først svar, når grænsen på 24 timer for svar, er ved at nlærme sig

Komogvind

Spammer!

Spillene er gode, men der er mange skumle mandspersoner der vældig gerne vil i kontakt, og jeg er meget, meget træt af alt spammen...

Amino

Var godt, er blevet skidt

Har været godt, er nu fyldt med for mange useriøse brugere

Bravissimo

Slank, men storbarmet? Så er Bravissimo din nye yndlingsbutik

Fantastisk shop!
God og kompetent kundeservice, lækkert undertøj og nattøj til den storbarmede kvinde, der ikke nødvendigvis har et stort taljemål i tillæg.

Siden er flot og produkterne præsenteres fint, med kundeanmeldelser til hver vare.

Kvaliteten er god og priserne meget billigere end tilsvarende produkter i Danmark - hvis du da overhovedet er så heldig at kunne finde store skåle uden at målet under barmen samtidig langt overskrider en standard 75 cm.

Jysk

Dårlig kvalitet, uforskammede medarbejdere

Jeg har kun oplevet EN Jysk butik, hvor medarbejderne var høflige og servicemindede (Nørrebro).
Til gengæld blev de meget lidt lydhøre, da jeg kom for at returnere en vare, der var i stykker: En stol. den var kun pakket ud af papkassen, aldrig brugt, men foden var i stykker. Medarbejderne mente, at mine brn måtte have hoppet rundt i stolen, siden den var gået i stykker og nægtede at give mig mine penge tilbage.
De var åbenbart blinde overfor det faktum, at stolen stadig var viklet ind i den plast, som den var pakket ind i, og at skruerne der skulle holde sæde og fod sammen, stadig lå i en ubrudt pose...

Pingler

Udmærket

Gør hvad den skal, adskiller sig ikke væsentlgt fra konkurrenterne, desværre

Mass Ping

Tilfredsstillende

Udmærket service, der også tilbyder backlink-generator

Pingfarm

God, men ikke imponerende

Fungerer efter hensigten

Sealboligogerhverv

Fine boliger

Vi er for nylig flyttet ind i en SEAL lejebolig (privatbolig) og er ovenud tilfredse.
Kontakten med administrationen er god og ubesværet, viceværten kommer "når man kalder" og lejen er fair for en bolig med beliggenhed og størrelse som vores.

Perchs

God the, flot side

Og fin service!

punkt1

God og brugervenlig side

Man finder hurtigt den information man leder efter

Asos

Gode priser, middelmådig kvalitet

Jeg er blevet skuffet mere end en enkelt gang

Tradedoubler DK

Brugervenligheden er begrænset

En af markedets bedste, men de har et meget forvirrende setup

Cravazo

Fantastisk kundeservice og billig forsendelse

Selv 23:20 er der en kundeservicemedarbejder tilgængelig på chatten, endda en frisk, høflig og serviceminded en af slagsen.
Jeg efterlyste en ganske bestemt farve slips, og han var tålmodig og hjalp mig i min søgen.
Jeg kan simpelthen ikke ønske mig bedre!

Spinprofit

Godt og gratis værktøj

Gør hvad siden lover, hurtigt og effektivt

Uddannelseskort

Kritisabelt

Pædagogik og information er ikke ligefrem prioriteret fra Uddannelseskort.dk's side.

Jeg ville f.eks. meget gerne have vidst følgende, før jeg bestilte mit kort:
Hvornår trækkes pengene på mit kort?
Hvornår modtager jeg mit kort? "Mindst 2-4 uger" er ikke tilstrækkeligt præcist.
Hvor kan jeg rejse? Gælder rejsen kun til rejse mellem skole og hjem (som der står) eller til fri rejse i zonerne trykt på kortet? (som der står et andet sted).

Jeg har endnu ikke taget mit rejsekort i brug, og er lidt i tvivl om, hvordan det rent praktisk anvendes. Skal det f.eks. scannes, som Rejsekortet?
Skal jeg have anden ID med mig, som f.eks. et Wildcard?

Antikvariat

Godt udvalg og fantastisk søgeagent

God side, med mulighed for at oprette en søgeannonce, således man får besked, når en bog man leder efter, sættes til salg.

Bogpriser

Fin

Men skal siden blive perfekt, skal der medtages priser fra flere boghandlere

Pensum

Min yndlings

Ideen er god, siden er god, men der er nogle småting der halter lidt.
Man får f.eks. ikke svar når man skriver til dem, og PensumHandel er for længst dødt, alligevel er det ikke fjernet fra siden, således nye brugere insisterer på at handle derigennem.
Opdater siden og få 5 stjerner

Adlibris

Stort udvalg, gratis levering

Jeg har ikke noget at udsætte på Adlibris. Siden fungerer som den skal, bøgerne kommer som lovet, eller hurtigere.
Jeg er meget tilfreds!

Joan Michelle Persson Fyrstenborg found this review useful

Deborah Cooley´s profile

profile image of Deborah Cooley
Deborah Cooley
Reviewer
Female, 1983
Slagelse, Denmark

About

Inkarneret internethandlende.
Studerende, virksomhedsejer, gift og mor til to.