Anders Kjeldsen´s profile

Reviews (20)

VVS.dk

Perfekt

Jeg skulle bruge nogle småting og kiggede på et par hjemmesider. VVS.dk var de billigste og havde levering til rimelig pris. Jeg bestilte og fik varerne leveret lige så hurtigt som lovet.

Trælasten, Vejen Trælasthandel A/S

Godt tilbud og hurtig levering

Jeg sad i weekenden og kiggede efter noget TripTrap panelhvid og minsandten om ikke der var en knaldgodt tilbud på det hos Traelasten.dk, så det bestilte jeg 3 x 4,5 l af. Jeg fik besked om at det var afsendt mandag og tirsdag stod det ved vores hoveddør efter min kæreste havde været nede med vasketøj i vaskekælderen i kun 3 minutter.

Jeg giver 5 stjerner, men skulle jeg have været ovenud tilfreds, skulle alle tre spande have været med samme batchnummer, så jeg ikke behøver at blande det for at undgå forskellige nuancer. Jeg har modtaget 2 spande fra samme batch og 1 fra et andet.

Debusy

God pris, men bøvlet levering

Jeg bestilte en vare hos DeBusy torsdag d.1/11 omkring middagstid. Jeg bestilte den til min hjemmeadresse.
Dagen efter blev den forsøgt leveret, men da jeg ikke var hjemme blev der bare smidt en pakkemeddelelse fra GLS i min postkasse om at jeg skulle ringe og aftale ny udbringning evt. til alternativ adresse. Jeg ringer til GLS og beder dem sende til min arbejdsadresse istedet. Det kan dog ikke lade sig gøre med den afsender på pakken. Damen hos GLS fortæller at afsenderen specifikt har meddelt dem at de KUN må levere til den adresse der er skrevet på pakken uanset hvad kunden ønsker. Resultatet blev derfor at jeg måtte hjemme i en times tid mandagen efter, indtil pakken blev leveret.

Det kunne være rart med lidt fleksibilitet fra DeBusy's eller deres fjernlagers side.

Ebay

Udelige de gange der er problemer

Jeg har lavet flere handler på eBay som er forløbet uden problemer, men også én enkelt handel som har givet problemer.

Min oplevelse i korte træk:
Varen købt (i Asien) - forventet levering om 3-4 uger
4 uger er gået uden varen er dukket op, så jeg kontakter sælger, som lover at gensende varen - forventet levering om 3-4 uger
Der går igen 4 uger uden at varen dukker op. Jeg kontakter flere gange sælgeren, som gentagne gange lover at returnere mine penge. Jeg rykker for pengene flere gange, men de dukker aldrig op og sælger holder helt op med at svare.

Jeg vil så vurdere sælgeren med en negativ kommentar, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre da der er gået mere end 45 dage siden handlen blev indgået. Jeg kontakter så eBay for at kunne give feedback, men de oplyser at det ikke kan lade sig gøre pga. 45-dages reglen og bla bla bla... Skide smart - hvordan skulle jeg have ageret i denne handel for at undgå at blive snydt - og nu kan jeg ikke engang give sælgeren dårlig vurdering. 45-dages reglen gælder også på PayPal, så det er lige så ubrugeligt.

Det er for tamt at man ikke kan vurdere brugeren senere end 45 dage fra handlen indgås.

Kontor Moebler

Ignorerer henvendelser om reklamation

Kontor-moebler er normalt hurtige til at svare på henvendelser, men når det er angående reklamationer, så er det straks en anden sag. Enten kommer der svar på mail efter en uges tid eller også svarer de slet ikke (hvilket desværre oftest er tilfældet).

Kan IKKE anbefales...

Update: Kontor-moebler.dk har svaret. De vil dog ikke betale for at få returneret varen som de ellers er forpligtiget til jf. købelovens § 78, stk. 4!

Update 2: Kontor-moebler.dk hænger stadig i bremsen og svarer ikke på henvendelser!

Pete Kokowskiand Claus Turtle Jensen found this review useful

Hotels.com

Ingen prisgaranti trods lovning herom

Vi er en flok maskinmesterstuderende som har bestilt ophold på hotel i Tyskland. Vi brugte hotels.com, fandt et fint hotel og bestilte opholdet med prisgaranti.

Efterfølgende så vi så at prisen var kraftig nedsat på selvsammehotel. Men vi bestilte jo med prisgaranti, så det skulle vel være en let sag. Men Hotels.com nægter simpelthen at efterleve deres egen garanti og vil således ikke give os rabatprisen.

Jeg kan ikke anbefale at bruge Hotels.com - Brug booking.com istedet (de er billigere, bruger bagudbetaling og man kan afbestille uden strafgebyr (hvilket man ikke kan på Hotels.com selvom de lover det))

Tinna M. Nielsen found this review useful

SAXO.com

Nemt og billigt

Jeg købte en enkelt bog som jeg manglede til mit studie. Den var billigst hos Saxo, så den bestilte jeg og den ankom hurtigt til min adresse i en god indpakning der beskyttede bogen mod hårdhændet transport.

Tinna M. Nielsen found this review useful

Interglas

Laaang leveringstid og dårligt produkt

Den 30. marts bestilte jeg to ruder og lidt tilbehør. Dagen efter modtager jeg ordrebekræftelse med forventet leveringsdato senest 13 dage efter. Tiden går og jeg modtager ikke mine ruder. Jeg sender en mail til Interglas - den svarer de ikke på. Et par dage senere ringer jeg til dem. De kan godt se min bestilling, men kan ikke forklare hvorfor den ikke er afsendt endnu. De lover at jeg modtager dem om senest én uge. Der går en god uges tid og jeg modtager stadig ikke ruderne. Jeg ringer igen og ruderne loves leveret i starten af maj. Jeg brokker mig lidt over den gentagne forsinkede levering da jeg har haft aftaler med håndværker om montage af ruderne når de skulle have været leveret. De foreslår at de krediterer leveringsomkostningerne på 350 kr, - det accepterer jeg.

Jeg modtager ruderne i starten af maj som lovet (i tredje forsøg). Ruderne er naturligt nok beskidte efter transporten, men de bliver flyttet til opbevaringsrum så de kan stå sikkert indtil de skal monteres. Der går knap tre uger inden jeg får dem monteret på grund af travlhed med andre ting. Ruderne bliver monteret uden problemer. Da de er blevet rengjort bemærker jeg dog 2 fejl på den ene rude. Imellem de to glaslag er der en rest af sort pakningsmasse - og den kan man naturligvis ikke fjerne. Derudover er metalrammen meget ujævn et par steder - det er lidt ærgerligt at se på.

Jeg synes efterhånden det er lidt komisk med den mange gange forsinkede levering for så at finde ud af at produktet ikke lever op til forventningerne. Jeg har for en uge siden sendt endnu en mail til dem, hvori jeg foreslår dem at komme med et forslag til en godtgørelse. De har endnu ikke svaret. Jeg er spændt på at se om de svarer når de ser denne anmeldelse på Trustpilot.dk

Jeg har vedhæftet billeder så man kan se ”kvaliteten” af Interglas’ produkter.

Rune Skou Larsen found this review useful

Jala Helsekost

Perfekt

Jeg var på jagt efter en specifik creme og fandt den også på en del webshops. Men mange af stederne var portoen op mod 70 kr. (på en vare til omtrent samme beløb).

Hos Jala-helsekost.dk var porten 25 kr. og derudover kunne jeg tilvælge flere gratis vareprøver.

Jeg kan varmt anbefale at handle hos Jala.

Tinna M. Nielsen found this review useful

Primusdanmark

Ingen problemer

Jeg bestilte nogle ting til en god pris og kunne derudover tilvælge nogle gratis småting. Så det var jeg godt tilfreds med :-)

Gooby

Ingen problemer

Bestilte skærmbeskyttelse til 2 mobiltelefoner. Prisen var fin og leveringen ligeså.

Tinna M. Nielsen found this review useful

Refako

Ingen problemer

Jeg har bestilt dele fra Refako to gange og der har ingen problemer været.

De kunne dog godt tage og understøtte .mobi emailadresser!

CoolStuff.dk

Ingen problemer

Jeg bestilte en lille fjernstyret helikopter til få penge. Bestillingen foregik uden problemer og leveringen skete til forventet tid.

Fin webshop med en del forskellige/specielle ting

Tinna M. Nielsen found this review useful

Av-Cables.dk

Godt udvalg, gode priser og rimelige fragtpriser

Jeg har flere gange handlet hos AV-cables og gør det helt sikkert igen, for dér kan man altid finde det kabel man lige står og mangler.

Det eneste jeg er utilfreds med er at de ikke understøtter .mobi emailadresser (og sikkert også andre).

SAS

Fin service og faglig stolthed

Ud fra de gange jeg har fløjet med SAS er mit indtryk at deres personale er meget serviceminded og at de er blandt de få firmaer som prøver at opretholde en høj faglig stolthed.

Duracelldirect

Fint udvalg - gratis fragt

Jeg har handlet der 2 gange - begge gange uden problemer.

Jeg køber sandsynligvis også mine næste batterier dér.

TELMORE

Problemfri mobiltelefoni

Jeg har haft Telmore i knap 10 år og har aldrig haft problemer med dem.

Det eneste negative er at de ikke konkurrerer på prisen med de andre selskaber længere. Men på den anden side er jeg villig til at betale mere for problemfri telefoni som jeg får med Telmore.

Tinna M. Nielsen found this review useful

Fullrate A/S

Fornuftigt bredbånd

Jeg har i snart 4 år haft Fullrate og er overordnet set fint tilfreds.

Positivt:
Pris.
Hurtig levering (tog ca. en uge da der ikke skulle opsiges en gammel forbindelse).
Stabilt internet (via kabel til router).
Kunde-til-kunde internetforum.
WAN-IP skifter ikke (medmindre man skifter router).

Jeg har dog også et par klagepunkter:
Router bukker indimellem under ved hård belastning af det trådløse netværk (selv med beta-firmware).
Betaling sker næsten 2 måneder forud - eksempelvis er der 8/2-2011 trukket penge for marts 2011.
Ikke muligt at få mere end 2 Mbit upload medmindre man skifter til minimum 20 Mbit download, hvilket også kræver ny router (som der også skal betales for).

Som skrevet først er jeg generelt godt tilfreds med Fullrate, men skifter nok snarligt til en udbyder med højere upload til en fornuftig pris.

Tinna M. Nielsen found this review useful

BJ Trading

Fik et billigere produkt end det bestilte men betalte for det dyre

Før jul bestilte jeg en sort 16 GB USB stick til en gave. Den var angivet til at være på lager.

Efter et par dage modtog jeg en 16 GB USB stick som dog var hvid og rød. Jeg kontaktede BJ Trading for at påpege fejlen. De skrev at den sorte var udgået. Jeg brokkede mig lidt da jeg havde valgt at bestille den hos dem, da de havde den på lager . Jeg fandt yderligere frem til at det modtagne produkt var en smule billigere (10-20 kroner). Da det var lige op til jul kunne jeg ikke nå at returnere den og modtage en ny. Jeg beholdte derfor produktet, men BJ Trading var ikke interesseret i at returnere det jeg havde betalt for meget!

Traderjoe

TraderJoe ignorerer mig efter returnering af vare.

Jeg bestilte et batteri til min bærbare computer. Der var 3 ugers leveringstid på dette, hvilket jeg kunne se da jeg bestilte. Kort tid inden jeg modtog batteriet sendte TraderJoe mig en email hvor de skrev at jeg ville modtage et 8-cellers batteri som skulle være bedre end det bestilte.

Da jeg modtager batteriet kan jeg se at det er på 4400mAh istedet for 4800mAh som det jeg bestilte. Jeg forhører mig derfor hos TraderJoe hvorledes returneringen skal foregå. Jeg skal blot sende det retur og vedlægge mig kontonummer. Jeg sendte batteriet retur ca. en uge efter modtagelse.

Nu har jeg gentagne gange skrevet på mail for at forhøre mig om hvornår jeg får pengene retur. De ignorerer mig fuldstændig. Jeg tilføjede dem på MSN for at skrive med dem derfra. Personen ville kigge på sagen, men efter jeg skrev mit ordrenummer har de også der ignoreret mine henvendelser.

Nu har jeg stillet dem det ultimatum at pengene skal være overført til min konto senest den 2. april 2009, da jeg ellers anmelder dem til Forbrugerstyrelsen. Så de har da chancen for at redde bare en lille smule værdighed...

--

Anders Kjeldsen

12 March 2010

Reply from Traderjoe

Hej Anders vil du være sød at ringe til os, mange gange kan misforståelser løses enormt let.
69 80 83 83

Generel information:
V har et bredt udvalg af muligheder for at komme i kontakt med os.

E-mail Info@traderjoe.dk ( husk at bruge en gyldig afsender email )
Kontakt formular på websitet ( Husk at bruge gyldig email, eller gyldigt telefon nummer )
Telefon: 6980 8383
MSN Messenger traderjoe@traderjoe.dk
Fysisk butik. Hvidovrevej 131 2650, Hvidovre.
Vi kan endda modtage en brevdue hvis det er nødvendigt.

Vi har alle muligheder for kontakt, vi gemmer os ikke for vores kunder, men vores kunder er også nød til at accepterer at vi i perioder kan have travlt. Og det kan medføre ventetid på telefonen eller mail. Men butiks døren er åben for alle uanset hvor travlt der er.

Samtidigt er det vigtigt at slå fast, at det er enormt svært for os at hjælpe kundehenvendelser hvor Email eller telefon nummer er manglende eller ikke korrekt, der mangler kunde / ordre nummer mv.

OBS vi har en butik hvor alle har mulighed for at henvende sig. Vi har som udgangspunkt butikken som et ekstra service punkt, som indlevering og udleverings sted, men også for at skabe mere tryghed når man handler. Med andre ord er der et sted man kan gå hen hvis der er problemer, eller man har spørgsmål.

Velkommen hos Traderjoe.dk
Where the customer is king

Jesper Kronborg-Jensen
Manager

Anders Kjeldsen´s profile

profile image of Anders Kjeldsen
Anders Kjeldsen
Reviewer
Male, 1986
Aalborg, Denmark

About

Jeg er:
... født i 1986.
... PC bruger på højt niveau og har handlet på internettet siden 2001.
... interesseret i computere, elektronik, HiFi osv.
... maskinmesterstuderende