Niels Poulsen´s profile

Reviews (3)

Aarhus Taxa

Rygertaxi - mega ulækkert!

Hvor er det bare ikke i orden, at chaufføren sidder og ryger i vognen lige inden kunden stiger ind. Og nej - det hjælper ikke en skid at vinduet er rullet ned de næste par kilometer. Hele bilen stinker som et gammelt værtshus.

22 April 2013

Reply from Aarhus Taxa

Hej Niels Poulsen

Det er direkte ulovligt at ryge i en taxa og det gælder uanset om man er kunde eller fører. Vi vil derfor meget gerne have mulighed for at få en meget alvorlig snak med den pågældende fører for at få dette stoppet øjeblikkelig.

Vi håber derfor, at du vil have ulejlighed med at sende os alle de detaljer du husker til os på taxa@aarhus-taxa.dk, så vi kan finde frem til den pågældende fører.

Med venlig hilsen
Aarhus Taxa
Anita S. Skøtt

3 (HI3G Danmark ApS)

God betjening

Vi havde besluttet os for nye telefoner samt at skifte abonnement til et billigere selskab. I 3-butikken i Bruuns Galleri fik vi en særdeles god betjening. Jeg havde på forhånd ringet til forretningen og forhørt mig, om mobilerne var på lager og også sikret mig, at jeg havde korrekt billeddokumentation med. Der var travlhed i butikken, og en ung mand var ved at blive "kørt i stilling", men vi havde god tid brugte ventetiden på at orientere os ud i covers mm. Vi er førstegangskøbere af smartphones (!), så der var nok at skulle forholde sig til. Efter 10 min blev det vores tur. Ekspedienten, som også var ham jeg havde talt med i telefonen, gav sig god tid til at forklare. Jeg må indrømme, at jeg havde forberedt mig på at skulle stå ansigt til ansigt med en popsmart sælger, der bare ville have os til at skrive under og så ud af biksen igen, men det var slet ikke tilfældet her. Tværtimod fik vi betjening i særklasse. Vi havde mange spørgsmål og vi fik svar på alt. Faktisk anbefalede ekspedienten os et billigere abonnement, end vi havde besluttet os for, da han ikke mente, vi ville komme til at udnytte det fuldt ud. Det havde jeg ikke forventet. Samtidig gjorde han meget ud af at sikre sig, at vi forstod, hvad vi skrev under på og bad os om at komme tilbage, hvis der var noget der ikke fungerede eller noget vi var i tvivl om. Efter ca. 1 time i forretningen gik vi derfra med hver sin iPhone - og allerede dagen efter var de oppe at køre og det gamle nummer var flyttet over. Sådan!
Så indtil videre har jeg kun godt at sige om 3 og vil gerne fremhæve 3-butikken i Bruuns Galleri - tak for god betjening.
/np

26 March 2013

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Niels

Først vil jeg sige tillykke med jeres nye telefoner, og jeg håber i bliver rigtig glade for dem.

Dernæst vil jeg sig tak for din meget flotte anmeldelse her på Trustpilot, da det altid er godt, at få tilbagemeldinger omkring den oplevelse vores kunder, nye som gamle, har haft med os.

De bedste hilsner

Henrik

BilligVVS.dk

Fejl rettes gratis!

Havde lavet en fejl under bestilling af div. elkontakter. Da jeg opdagede fejlen ringede jeg til Billig-vvs og forklarede mig. Umiddelbart var bestillingen gået igennem og kunne ikke rettes. I stedet fik jeg en rabatkode tilsendt - bestilte de rigtige varer og kunne herefter returnere de forkerte varer uden nogen udgift for mig. Det er bare i orden!

Niels Poulsen´s profile

profile image of Niels Poulsen
Niels Poulsen
Reviewer
Male, 1965
Risskov, Denmark

About