jakob olsen´s profile

Reviews (19)

Aktivude

Kvalitet, (kunst)håndværk og god service

Jeg er indkøbsansvarlig i en børnehave som har købt både større og mindre legeplads-inventar hos AktivUde. De har meget konkurrencedygtige priser i forhold til de etablerede legepladsfirmaer, sådan at budgettet rækker rigitgt langt. Og først og fremmest smukke og individuelt lavede ting i høj kvalitet, som man glæder sig over hver eneste dag - og som holder.
Leveringstiden har ligget inden for en måned, småproblemer er blevet løst inden for få dage, og både børnene og os voksne har en daglig glæde ved at bruge og være blandt glædelige, inspirerende og udviklende natur-legeredskaber.

Kostumeoutlet

Professionelt

Varen (et Find-Holger-Kostume) blev leveret dagen efter, selv om de må have haft travlt lige op til fastelavn. Kostumet var forholdsvist billigt, lige over 200,- kr., og faktisk af en bedre kvalitet end jeg havde ventet til prisen. Og flot... Internethandel som dét skal være.

Jet Time

Aeroflot i dansk version

Fløj retur til Sicilien.

Begge gange med et totalt nedslidt fly. Alt muligt var i stykker indvendig. Der var lavet reparationer med tape og plasticmaling. Panelerne i loft og sider var så bulede at man nogle steder kunne stikke en hånd ind mellem samlingerne. Der lå et centimeter tykt lag af støv og affald rundt i kanten af kabinen. Pladsen var meget trang, selv for mig som kun er 1,74.

Uanset om det måske er uretfærdigt kommer man til at tænke på om den tekniske vedligeholdelse af flyet er lige så dårlig.

Personalet var sødt og venligt, man kunne næsten kun have ondt af dem, det må ikke være sjovt med de mange kommentarer de garanteret får fra passagerer.

Norwegian

Helt til grin

Vi fløj hjem fra ferie på Sicilien (Catania lufthavn).
Efter en times ventetid i en lufthavnsbus, kommer vi endelig ud til flyet. Kaptajnen meddeler at der desværre er så meget bagage med flyet, at der på grund af den maksimale totalvægt ikke kan fyldes nok brændstof på, til at flyvningen kan blive direkte til København (og det er jo præcis pga. at det er en direkte flyvning, at vi har købt disse dyre billetter).
Vi mellemlander så i Rom, og tanker ekstra brændstof.
Ankommer tre timer forsinket til København, for derefter at finde ud af at hele flyets bagage var blevet efterladt i Catania! Det kalder jeg humor...
Tohundrede passagerer står derefter i kø for at anmelde mistet bagage. Der er selvfølgelig ingen Norwegian-folk i lufthavnen. Vi kommer endelig ud af lufthavnen, fem timer forsinket. Kompensation? Bare en gratis kop kaffe? Gæt selv...
Kommer vi til at flyve med Norwegian igen? Gæt selv...

Helene Maria Hansen found this review useful

Roboteksperten

Sådan som en netbutik skal være

Varen var ret speciel (Lighthouse), men alligevel på lager, og til en god pris. Den blev modtaget dagen efter - portofrit. Det er sådan man forventer at en netbutik fungerer, desværre er det bare ofte at det ikke er sådan.

Skousen.dk

Servicebesøg godt - men ikke check på bogholderiet

Bestilte en montør til at se på min vaskemaskine. Tilbagemeldingen fra Serviceafdelingen skete hurtigt, og montøren var der også i løbet af kun få dage. Han havde styr på det, og lavede et godt arbejde (skulle give et tilbud på reparation). Det kostede 730,- for tyve minutter, og det var heller ikke noget problem, det koster det jo. Jeg fik en faktura af montøren, hvor der stod at hvis den blev betalt inden 8 dage, kunne man fratrække administrationsgebyret på 65,- kr.
Og det gjorde jeg selvfølgelig, betalte 665,- kr. inden for en uge. Hmmm, så begyndte problemerne: En måned efter fik jeg en opkrævning fra Skousen på hele beløbet (730,-). Jeg ringede ind adskillige gange, og fik tilsidst fat i en person, som lovede at rette fejlen. Troede jeg. Nu har jeg så en måned senere igen, modtaget en rykkerskrivelse fra et finansieringsselskab på beløbet på de 65,- PLUS et rykkergebyr på 100,- kr.!!!
Finansieringsselskabet har hverken tlf eller mail - heller ikke på nettet. Skousen siger at de desværre ikke kan hjælpe mig, selv om de godt kan se at der er sket en fejl. Og jeg gider sgu heller ikke rigtig mere spilde tid på det her. Nu betaler jeg så 165,- kr., og så er det ude af verden. Men rigtig dårlig oplevelse.

03 March 2011

Reply from Skousen

Hej Jakob Olsen,

Det er beklageligt, at du har haft problemer i forhold til betaling. Din kritik er sendt videre til de rette personer.

Med venlig hilsen
Britta Andersen

Flügger farver E-butik

superhurtig og professionel

Jeg har brugt flüggers online-shop to gange, i forbindelse med at lave et badeværelse fra grunden af. Da jeg ikke selv har bil, valgte jeg online-shoppen for at kunne få leveret en masse tunge materialer (og værktøj).

Begge gange har varerne været der næste dag (jeg bestilte ved frokosttid). Varerne har været ekstremt godt indpakket, alle spande og flydende varer pakket individuelt i krympeplast.

Jeg bruger også min lokale Flügger butik (Nørrebro Station) som er helt i top. Fordelen er at her kan man som regel få noget rabat, hvis man køber til et større projekt - og det kan man ikke på netbutikken. Men til gengæld sparede det mig for en masse arbejde med afhentning.

Flügger er ikke billigt - men kvaliteten er rigtig rigtig god, og det er en fornøjelse at arbejde med.

GLS Denmark

supergodt alternativ til postdanmark mv.

Har mange gange fået leveret varer med GLS. I forbindelse med de netbutikker jeg har brugt, har levering med GLS været gratis i modsætning til PostDanmark mm. De leverer tæt på min bopæl, jeg får SMS når varen er kommet (altid efterfølgende dag), og jeg slipper for at skulle vente en ekstra dag når PostDanmark er gået forgæves og har leveret pakkeseddel, hvor jeg efterfølgende skal stå i kø på posthuset for at få varen - og tilmed skal kunne være der indenfor posthusets 'smallere' åbningstid.

Elounge

Gode priser og god kundesupport

Har flere gange købt bøger hos elounge. Rigtig god hjemmeside, og priserne er næsten altid de billigste man kan finde på nettet. Leveringen er god, tiderne overholdes, og indpakningen er god.
Har en enkelt gang haft et problem med en bog som skulle bruges som julegave, og som ikke nåede at blive leveret inden for den lovede tid - men fik den fjernet fra ordren uden problemer.
Kan varmt anbefales.

Slbooks

Okay nethandel, men hjemmesiden ikke korrekt omkring leveringstider

Jeg bestilte seks bøger, som jeg skulle bruge til studiet. Jeg skulle bruge dem hurtigt, og sl-books var den eneste netboghandel som iflg. deres hjemmeside havde alle bøger på lager til levering i løbet af 1-2 dage.
Selv om jeg kunne have fået bøgerne billigere i andre net-boghandlere, valgte at jeg give noget mere for dem hos sl-books, fordi de kunne levere så hurtigt.
Sådan gik det bare ikke. Fem af bøgerne kom hurtigt, og det var rigtig godt, men den sidste bog manglede, og jeg fik en mail om at den ville komme i løbet af tre dage. En uge efter ringede jeg til kundesupport som var flinke og effektive, og lovede at bogen ville være i boghandelen næste eftermiddag. Det var den bare ikke, og jeg fik at vide at den ville være der meget hurtigt, og at jeg ville få en mail når den kom. Her ialt to uger senere, er den stadig ikke kommet, og jeg har så bestilt den på en anden netboghandel (som lovede levering i løbet af fem-syv dage) - og varen kom to dage efter, og til en billigere pris.
Under hele forløbet har bogen stået som værende på lager, på sl-books hjemmeside. Derfor kan jeg kun konkludere at man ikke skal stole på oplysningerne på deres hjemmeside vedr. lagerstatus. Det ser faktisk ud som om at de har alle, eller næsten alle bøger stående som 'på lager', bare som et princip, udfra at de regner med at de kan skaffe dem hurtigt.
Jeg tror at det er en rigtig god boghandel på deres speciale-områder (den har bl.a. butikker på CBS og RUC) - men hvis man skal bruge andre typer bøger, så vil jeg nok næste gang bruge min 'normale' net-boghandel, som ikke lover hurtig levering (men som regel overrasker), og som er billigere - selv med den studierabat som man kan få hos sl-books.
Desværre har andre af mine studiekammerater også bestilt hos sl-books, med samme resultat, så de må nok arbejde lidt på det med oplysningerne på hjemmesiden, ellers er det ikke lige den bedste reklame over for dem ude på skolerne.
Tre små stjerner, for at levere de fleste af bøgerne som lovet.

Goerdetselv El

Gode priser og hurtig levering

Udvalget er mest omkring gør-det-selv-varer, dvs. løsdele af forskellig slags. Priserne er fine i fht. andre netbutikker, og jeg fandt nogle specielle ting, som jeg ikke har kunnet finde andre steder.
Levering dagen efter. Det var bare perfekt.

HiFifreaks.dk

super produkt til prisen, og god kundeservice

Købte et sæt surroundhøjfttalere (Focal Dome). Prisen var rigtig god, lavere end hvad dette sæt koster andre steder i verden. Fantastiske højttalere. Det blev bestilt fredag, og leveret onsdag, så det kunne måske gøres hurtigere. Men på postens pakkeseddel, kunne jeg se at det ikke var HifiFreaks skyld. Jeg havde et par spørgsmål, og de blev besvaret med det samme. God service.

Multikøb.dk

gode priser, og god kundesupport

Har fået to leverancer, en del værktøj til mit sommerferieprojekt, som var istandsættelse af badeværelse.
Priserne er virkelig gode, og varerne kan findes i den kvalitet, som man vil betale for. Begge leverancer var 3-4 dage undervejs, så forvent ikke nødvendigvis levering dagen efter. Der opstod et enkelt problem med en udsolgt vare, men supergod kundesupport reagerede i løbet af ti minutter på en mail, og tilbød fragtfri eftersendelse af en lignende vare.
Skal snart have en kompressor, og det bliver også på multikøb.

bhjensen found this review useful

SILVAN

Dårlig betjening, rod, mgl. viden, lange køer, fejlleverancer

Handler (af nødvendighed) både i deres butik, og i deres e-shop. Silvans produkter og deres pris er meget okay. Men butikken mangler kvalificeret personale, mange af dem ved absolut ingenting, hvis man overhovedet kan finde en medarbejder, og der er ofte ventetid ved kassen på op til en halv time!
Net-shoppen er udemærket, har fået tre leverancer, den ene leverance manglede en del varer, men der var ikke noget problem med at få refunderet pengene. Men så skulle jeg jo alligevel ned i den lokale Silvan og handle de manglende varer - og så havde jeg brugt 299,- kr. eller noget lignende på fragt til en ufuldstændig ordre. Så føler man sig lidt til grin, når fidusen er at spare tid ved at handle på nettet.
Men som sagt, kunderservicen på nettet er god nok. De er dog ikke verdens hurtigste mht. leverancen.

Jens Hansen found this review useful

Carl Ras A/S

Professionel butik

Skulle bruge værktøj til istandsættelse af badeværelse, bl.a. en masse slibepapir til girafsliber.
For det første kunne jeg få en vare, som de ikke havde i silvan/bauhaus (nemlig korn 40 på store rondeller), og så var prisen faktisk også virkelig god, hvilket forbavsede mig lidt, da carl-ras ikke lever af at levere discount, men lever af at levere 'håndværkerkvalitet'.
Levering dagen efter. Det kunne ikke være bedre

BilligVVS.dk

God all-round netbutik

De har en god hjemmeside, og et meget stort udvalg. Nogle priser er gode, andre kan findes (væsentligt) billigere hos deres konkurrenter. Fordelen er, at man næsten kan få det hele på ét sted, og kan få mange varer som man ikke kan finde andre steder.
Kommunikation, kundeservice og leverance er helt fint - det er dog et problem at man ikke får besked når varerne sendes, og derfor ikke kan planlægge hvornår man evt. skal tage fri fra arbejde for at kunne modtage varerne.

Privatgrossisten.dk

God oplevelse, lille fejl, men hurtigt rettet

De havde virkelig gode priser på det jeg havde brug for (sanitet), sparede cirka 15% i fht. deres billigste konkurrent på nettet.
Der var undervejs god kommunikation pr. mail. Der blev som oftest svaret inden for et par minutter på en rigtig venlig måde, så man følte sig godt behandlet.
Leveringen var til aftalt tid. Faktureringen skete et par dage senere. Der var så lige et problem ang. at der var trukket penge for en vare, som vi senere havde aftalt skulle byttes til en billigere variant. Men det blev også løst med det samme, og differencen overført til min konto den samme dag. Proffesionelt.
God oplevelse, kan anbefales herfra.

Vvs Grossisten

god pris, god vejledning, hurtig levering

Skulle bruge forskellige dele til pex-installation på badeværelset. Og ja, hjemmesiden er måske en smule sværere at finde rundt på, end konkurrenterne, jeg fik bl.a. bestilt en forkert tætningsmanchet til pex-koblingsdåserne, fordi der under varenummeret ikke stod at den kun kunne bruges til gipsvægge. Priserne er dog rigtig gode i fht. de fem-seks konkurrenter på nettet, som jeg checkede.
Varerne blev leveret dagen efter, og det var flot, for der var alligevel 15-20 varenumre, og jeg var udfra tidligere erfaringer på nettet, indstillet på at de nok ikke havde alle delene på lager.
Der var så et problem med pex-dåserne, fordi jeg troede at der manglede O-ringe til tætning af tomrøret - men vvs-grossisten svarede på min mail med det samme, og løste problemet (jeg havde overset, hvor de lå).
Så det er helt sikkert en virksomhed jeg vil handle med, næste gang.

Cykelpartner.dk

super pris og levering

Jeg manglede en gearskiftebox til et almindeligt spectro s7 gear. Prisen på hjemmesiden var langt under det halve af min lokale cykelhandler, og varen blev leveret dagen efter - og med i pakken var en venlig hilsen og et par bolcher. Så bliver man glad!

Thomas found this review useful

jakob olsen´s profile

profile image of jakob olsen
jakob olsen
Reviewer
Male, 1959
Denmark

About

Sløjdlærer, og gør-det-selv'er i det omfang jeg ikke kan overtale min kone til at få håndværkere til at lave det :)