Torben´s profile

Reviews (5)

Codan Forsikring A/S

Fin forsikring, men virker useriøst

Jeg har været kunde hos Codan i ca. 5 år nu, heldigvis uden at have brug for det endnu. Jeg har flere forskellige forsikringer og deres løsninger og dækning synes ganske fornuftige.

Når jeg har ringet ind for at opdatere mine forsikringsforhold er jeg altid mødt af en venlig stemme i telefonen og det hele går ganske smertefrit.

Jeg synes dog det virker noget useriøst, at en skriftlig henvendelse omkring tvivl ved et helt konkret punkt i min forsikringspolice aldrig bliver besvaret. Ifølge policen dækker (indbo)forsikringen kun opbevaringsmagasiner m.v. der er godkendt af Codan, men der står intet om hverken hvilke steder eller hvilke krav der stilles, eller hvor man kan finde denne information. For en sikkerhedsskyld valgte jeg derfor en skriftlig henvendelse, så jeg havde et svar på skrift, i tilfælde af ulykken skulle opstå.

Det er muligt det ikke er det mest tyngende punkt i en forsikringspolice, men jeg finder det noget utrygt og useriøst, at en henvendelse der ikke handler om at sælge en anden/større forsikring, men er et spørgsmål til selve policen og det juridiske fundament aldrig bliver besvaret.

31 July 2012

Reply from Codan Forsikring A/S

Hej Torben,

Tak for din kommentar. Vi bestræber os på at besvare spørgsmål fra vores kunder hurtigt og professionelt. For at finde ud af hvorfor din henvendelse endnu ikke er blevet besvaret, vil jeg bede dig om at sende en kortfattet mail til kvalitetssikring@codan.dk, så følger vi op på sagen.

I forhold til opmagasineringen skal du blot oplyse kundeservice (3355 5550) om, hvor du opmagasinerer dine ting, så vi kan påføre det på din police.

Med venlig hilsen
Mads

3 (HI3G Danmark ApS)

Dårlig start og dårligt net, men god online brugerflade

Købte min iPhone 4 gennem 3 via webshoppen. Min første smartphone og mit første 3 abonnement.

Selve købet gik smertefrit (og havde stået på venteliste til telefonen udkom). Men da telefonen kom havde man ikke engang tænkt over at sende et microsim med telefonen, selvom abonnementet blev købt sammen med telefonen. Da jeg så endelig fik et micro sim, var der intet datanetværk de første 2 uger. Lige pludselig fra den ene dag til den anden kom det.

Men det virkede stadig ikke optimalt. Så snart jeg var i bevægelse faldt netværket ud konstant (både data og tele), så jeg skulle nærmest stoppe op på fortorvet for at kunne føre en samtale. I starten troede jeg selvfølgelig at det var min telefon der var problemet, for der var jo mange rygter om iPhone problemer, men efter at flere af mine venner havde skiftet fra 3 til et selskab på andet netværk havde de ikke disse problemer med deres iPhone.

Efter et opkald fra 3's kundeservice om min tilfredshed med produktet, hvor hun selvfølgelig fik indblik mine frustrationer, fik jeg da også at vide, at jeg bare skulle gå ned i 3-butikken og få byttet mit simkort, så ville det virke.

Det blev også lidt bedre, men dækningen er stadig ekstrem dårlig og min telefon falder stadig ofte ud. Idag tvivler jeg meget på at min næste smartphone bliver købt med et 3 abonnement. Min eneste begrundelse for at blive hos 3 i øjeblikket (med en lille forbrugspakke) er deres hastigheder på datanetværket, men er ikke engang sikker på at jeg reelt udnytter de hastigheder...

Så 2 stjerne for deres hastigheder og positiv oplevelse med deres webshop og "mit.3.dk", men alt for dårlig netværksdækning og mange udfald.

Ikea

Utilregnelig hjemmeside

Har nu prøvet flere gange at køre ud til IKEA fordi de produkter jeg søgte ikke kunne købes online, men stod til at være på lager (grøn lagerstatus). Når jeg så kommer derud har de ikke flere hjemme og medarbejderne er ikke i stand til at sige hvornår de får varen igen, hvis de overhovedet får det.

Spild af tid. Selvom en tilsvarende vare er dyrere i en anden onlineshop, ville det alligevel have været billigere for mig i sidste ende hvis man indregner spildt kørsel og tidsforbrug

UnoEuro Webhosting

Brugervenligt, stabilt og super god værdi for pengene

Har selv flere domæner tilknyttet UnoEuro, efter jeg fik det anbefalet af en ven. Har nu selv anbefalet UnoEuro til flere!

Super nemt online kontrolpanel med mange brugbare funktioner, god statistik og mail. Alt i alt simpelt, funktionelt og brugervenligt. Skal alt det jeg forventer og har brug for af at webhotel uden problemer.

Supporten er hurtig og præcis. Telefon supporten må undværes, men med så udemærket online-support har jeg bestemt ikke behov for at betale ekstra for telefon support.

Har prøvet mange forskellige webhotel-udbydere tidligere - UnoEuro er og bliver det bedste jeg har prøvet i sin prisklasse og tilmed bedre end nogle af de noget dyrere udbydere.

Rigtig god værdi for pengene » bestemt anbefalelsesværdig!

Bolignet-Aarhus

Store support problemer - dårligt net

Ofte udfald på internettet, svingende hastigheder, og store problemer med deres IP-TV løsning. Billedet lagger på enkelte kanaler (især DR's kanaler), mens tv3-kanalerne lagger i både lyd og billede når boksens UI vises på skærmen. Efter snak med supporten om opstartsproblemer efter bestilling har man ændret routerens login informationer uden at oplyse mig som kunde herom. I vejledningen til routeren står der 2 forskellige login informationer, en standard for Skejbo, og en hvor man skal logge ind på "mine sider" for at se sine login informationer. På mine sider står der dog, at jeg ikke har en router fra BNAA og derfor ikke har fået tildelt en adgangskode.

Supporten er langsom, og uanset hvad man ringer ind efter bliver det noteret som en sag til teknikken/driften, der vender tilbage flere dage efter hvis man overhovedet hører fra dem.
Var med til at indhente tilbud på IP-TV til hele boligforeningen, men er idag glad for at vi fravalgte BNAA's forslag, da jeg ville fortryde at have påført så mange andre beboere de samme problemer som jeg har oplevet. Hvis ikke jeg var bundet til BNAA, havde jeg for længst skiftet udbyder. Desværre må man jo bare prøve at få det bedste ud af det når boligforeningen har kollektiv aftale med dem.

Torben´s profile

profile image of Torben
Torben
Reviewer
Male, 1987
Århus, Denmark

About

Uddannet Cand.merc.jur med hovedfokus på international skatteret. Derudover gode kundskaber i dansk og international formueret (aftale- og køberet), herunder især forbrugerrelateret køberet.

– Og yderst kritisk forbruger! ;-)