Moeslund´s profile

Reviews (14)

Wendt-net

Rimelig pris, god driftsikkerhed og support i top

For en måned siden flyttede jeg et par af mine sites til Wendt-net. Derudover har jeg efterfølgende oprettet et par stykker til. Alt fungerer uden problemer og der er fornuftige svartider på serveren. De gange jeg har haft behov for teknisk suporten har den været hurtig, venlig og professionel.

Wittrup Motel A/S

Rent, funktionelt og godt

Værelserne er fornuftigt indrettede og de er pæne og rene. På mange punkter er de direkte sammenlignelige med værelser på fire og fem stjernede hoteller jeg tidligere har boet på.

På trods af at motellet ligger op af en meget befærdet vej er støjniveauet på værelserne acceptabelt. Dog er der relativ lyt mellem værelserne. Men sådan er det jo desværre på de fleste hoteller.

Alle værelser har adgangsdør direkte ud i det fri og et særlig plus - især for håndværkere - er at man kan parkerer bilen direkte uden for værelset.

Personalet er venlig, imødekommende og fleksibel og der er generelt en uformel stemning.

Der er fladskærms-TV i alle rum. Man kunne dog godt ønske sig lidt flere kanaler. I det mindste alle de "frie" danske kanaler. De eksisterende 11 kanaler er fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Det ville også være et pluds hvis man kunne høre radio på nogle af de ledige kanaler.

Der er ved at blive installeret trådløst internet som er gratis at benytte. Pt er det dog meget få værelser hvor det virker tilfredsstillende.

Restauranten er en rigtig positiv oplevelse. Jeg har flere gange fået dagens ret. Kvaliteten ligger i den absolut høje ende og der er rigelig med mad. Som noget helt specielt kan man for et fornuftig beløb bestille en madpakke. Det eneste der trækker lidt ned er morgenmaden. Den er sådan set ikke dårlig. Den lever bare ikke helt op til niveauet for hvad der ellers serveres i restauranten.

Jeg er på kursus i København og har ind til videre boet på dette motel i 5 uger. Hvis jeg fremover får behov for overnatning i hovedstadsområdet vil jeg ikke tøve med at igen at benytte dette motel

3 (HI3G Danmark ApS)

Mobil bredbånd (USB-dongle)

Jeg har gennem nogle år haft et abonnement på mobilt bredbånd hos 3. Først med et loft på 2 Mb/s og senere et på 16 Mb/s.

Jeg kan bekræfte at 3 har en markant bedre dækning end TDC, Telenor og i særdeleshed Telia. Jeg har gennem mit arbejde haft mobil bredbånd abonnement ved alle selskaberne og ingen af dem har tilnærmelsesvis samme dækning som 3. Dog er TDC med de forbedringer de har foretaget gennem de sidste par år ved at nå på til 3.

Jeg er også imponeret af support hos 3. Jeg har skrevet en del sammen med dem for at finde frem til hvordan jeg forbedre den reelle båndbredden så den kommer tættere på det teoretiske loft. 3. har i hele forløbet svaret meget hurtigt på de emails jeg har sendt. Ofte samme dag. Og de har været meget reelle i deres svar. De har meget åbent fortalt om hvad jeg reelt kan forvente af hastighed i deres net og hvad jeg kan gøre rent fysisk for at få en bedre ydelse.

Jeg har også kortvarigt været i forbindelse med Oister som jo er noget billigere og samtidig benytter samme net som 3. Men jeg opgav dem da det stort set var umuligt at komme igennem til deres supportafdeling. De tog ikke telefonen og det tog altid flere uger før de reagerede på emails. Et problem som TDC også har. Det tog mere end 1½ måned før de svarede på en email jeg sendte til dem.

TDC A/S

Manglende svar på email

Jeg venter stadig på svar på de emails jeg har sendt til TDC selv om det er mere end en måned siden jeg sendte den første. I forbindelse med afsendelsen modtog jeg en "autoreply" mails der bekræfter at de har modtaget min mail og vil vende tilbage i løbet af en uge. Men ind til nu har jeg intet hørt fra dem.

------------- 2010.12.17 ------------- opdatering -------------

Selv om at det havde været mere optimal at TDC fra starten havde svaret på mine emails så er det selvfølgelig positivt at de reagerer på mit indlæg herinde. Jeg ændrer derfor min tidligere vurdering fra en til to stjerner.

Jeg har nu videresendt mine emails til Thomas Wandhal og når jeg har fået et svar fra ham vil jeg opdaterer min anmeldelse så den kommer til at dække hele forløbet.

------------- 2011.01.05 ------------- opdatering -------------

Jeg hørte aldrig fra Thomas Wandhal. Til gengæld fik jeg den 23. december et kortfattet men præcist og tilfredsstillende svar fra en medarbejder i serviceaftelingen. Nu venter jeg på den check som hun lovede "snarest" at sende til mig.

17 December 2010

Reply from TDC A/S

Hej Moeslund,

Vil du sende mig den mail, det drejer sig om? Så skal jeg kigge på sagen med det samme.

Send den til thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk.


Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

123rent

Hurtig levering, Fornuftige priser, God service

Jeg bestilte to sæt støvsugerposer hos 123rent fredag kl 13. Allerede lørdag morgen lå der en pakke til mig i postkassen.

Selv om den vedlagte faktura var korrekt var det ikke de rigtige støvsugerposer der var i pakken.

Jeg skrev til til firmaet søndag aften og gjorde opmærksom på problemet. Mandag morgen kl 8.27 modtog jeg et svar hvor firmaet beklagede fejlen. De informerede om at de allerede havde eftersendt de rigtige poser og oplyste at jeg ikke behøvede returnere de forkerte. Tirsdag modtog jeg som lovet den bestilte.

Det burde nok trække lidt ned i min bedømmelse at den første pakke ikke indeholdt det rigtige. Men vi kan alle lave fejl og den gode og hurtige service synes jeg opvejer dette.

Justhost

Høj hastighed på forbindelsen. Proaktiv support. Imponerende kontrolpanel.

Først vil jeg nævne firmaets imponerende support. I forbindelse med oprettelse af et nyt internetsite havde jeg problemer med at gennemføre betalingen. Da det var sidst på dagen, valgte jeg allerede efter første forsøg, at udskyde projektet til den efterfølgende dag. Jeg fik således heller ikke informeret deres hotline om problemet. Men inden der var gået en time modtog jeg en email fra en supporter. Hun skrev at de var opmærksom på at jeg havde haft problemer og at jeg var velkommen til at kontakte hende. Hun tilbød at jeg som en kompensation for min ulejlighed ville få de første to år til halv pris. Et par timer senere modtog jeg endnu en email fra firmaet. Denne gang fra hendes chef der undskyldte for situationen og forklarede at det var meget sjældent at de havde problemer.

Jeg har internet sites hos adskillige hosts og jeg har ikke hos nogen andre oplevet bedre svartider eller bedre båndbrede. Siderne bliver imponerende hurtigt opdateret og også deres FTP forbindelse er rigtig hurtig. På trods af at serveren ligger i USA så er oplevelsen langt hurtigere end hos nogen af de Danske udbydere jeg indtil videre har benyttet.

Justhost tilbyder en stribe preinstallerede programpakker. Deres kontrolpanel er overskuelig selv om at den bugner af funktionalitet. Også deres dokumentation er helt god. F.eks. er der adskillige demo videoklip hvor forskellig funktionalitet gennemgås.

For god ordens skyld skal nævnes at firmaet i flere test er blevet kåret som bedste udbyder i USA. Se bl.a. dette link:

http://www.thetop10bestwebhosting.com/

Endvidere kan det nævnes at Justhost er en af de billigste host på markedet. Dog skal man betale ekstra for forskellige features som f.eks. spamfilter. Det er meget normal praksis i USA.

Jet Time

Flyselskab med god service og god mad

Jeg fløj med dette selskab i forbindelse med en ferie på Mallorca. De overraskede positivt. Jeg flyver ofte i forbindelse med mit arbejde og har derfor et rimelig sammenligningsgrundlag.

Maden var langt over normal standart på flyruter. Det er i øvrigt også første gang jeg har oplevet at kunne blive mæt af det der blev serveret. Det er nærmest en geniistreg at servere en bakke med meget og varieret pålæg og dertil ubegrænset mængde af brød. Hvem savner ikke rugbrød efter en uge udenlands.

Personalet var flink og hjælpsom og der kom løbende god og relevant information fra kaptajnen. Priserne på drikkevarer m.m. var fornuftige sammenlignet med andre selskaber. Alt i alt en positiv oplevelse.

Grafical.dk

Hurtigt og professionelt

Internetsiden er let at benytte og varerne bliver leveret hurtigt og uden problemer. Firmaet er har konkurrencedygtige priser.

Voipbuster

Godt, billig men indimellem drop-out

Jeg har benyttet voipbuster i to år og har haft stor glæde af dem. Deres priser er suverænt billigere end hvad mak kan opnå gennem et normalt telefonabonnement. Der er det kun Lebara der nogenlunde kan følge med. Det eneste der har generet mig er at de indimellem har nogle drop-out. I de situationer får man en meget ubehagelig buzz lyd.

Mytrendyphone

Alt forløb som aftalt

Varene ankom til tiden og alt var som lovet.

Jala Helsekost

Hurtig og effektivt

Alt foregik som beskrevet. Varen kom som aftalt. Hurtigt og effektivt.

Multimediaworld

Hurtig og som aftalt

Der er ikke så meget at kommentere. Alt blev klaret som lovet.

Getmore

Alt var som beskrevet

Varen var som forventet og blev leveret som aftalt

Moeslund´s profile

profile image of Moeslund
Moeslund
Reviewer
Denmark

About