Karin´s profile

Reviews (11)

Greenline A/S

Hurtig levering og godt udvalg

Jeg fik superhurtig levering, der er et godt udvalg af varer og man er informeret undervejs om status for ens varer. Helt perfekt!

24 January 2014

Reply from Greenline A/S

Hej Karin

Mange tak for din flotte anmeldelse.

Vi håber at kunne ekspedere din næste bestilling af elartikler.

Med venlig hilsen
Greenline A/S

WilliamDam.dk

Hurtig levering

Levering til tiden og gode priser.

Magasin.dk

Ingen julegave til nevøen!

Jeg købte gaver til hver af mine 2 nevøer på Magasin.dk 8. december for at være i god tid. Får 12. december at vide, at den ene pakke er leveret, men får aldrig at vide, at den anden imidlertid er blevet udsolgt, og det til trods for, at der udtrykkeligt står i ordrebekræftelsen, at man bliver kontaktet, hvis det sker. Jeg er blevet ringet op 23. december, efter jeg selv har henvendt mig, og fik at vide, at Magasin beklager og der var sket en fejl, men det kan jeg ikke rigtigt bruge til noget, og min ene nevø får nu ikke sin gave fra mig før efter juleaften - øv!

Toogoodtobebasic

Fine varer og hurtig levering

Handler helt sikkert hos toogoodtobebasic igen: fine varer, gode beskrivelser af tøjet, hurtig levering og fin indpakning.

Hvidevarebanditten

Vi fik hjælp - tak for det

Jeg har købt en håndblender, som gik i stykker anden gang jeg brugte den. Jeg returnerede den til Hvidevarebanditten efter den vejledning, der står på deres hjemmeside. Samtidig sendte jeg en mail for at bekræfte, at jeg har returneret en vare.

Firmaet havde åbenbart problemer med deres telefon - da de var oppe at køre igen fik vi den hjælp vi havde brug for. Hvidevarerbanditten skulle nu have sendt os en ny blender af anden fabrikat. Regner med at den holder mere end 2 omgange.

Da vi først kom i kontakt fik vi meget flot service af firmaet.

FDM travel

Ingen kontrol af de hoteller, som kan vælges på siden

Min mand og jeg købte en rejse til Istanbul (fly og hotel) fra FDM-travels hjemmeside. Vi valgte vha. søgemaskinen et 4-stjernet hotel (Best Western Amber Hotel). Da vi kom frem til hotellet kunne vi på lang afstand se, at det på ingen måde var et 4-stjernet hotel. Hotellet var meget nedslidt at se på udefra, og hotellet skiltede heller ikke med sine stjerner, hvilket jeg er overbevist om, at et 4-stjernet hotel ville gøre. Det samme gjorde sig gældende, da vi kom indenfor: alt var nedslidt, og vores værelse var mikroskopisk, og badeværelset indrettet, så man skulle sidde sidelæns på toilettet (!). Vi var overbevist om, at der var sket en fejl, da vi valgte hotellet, så vi loggede på FDM-travels side og sorterede efter 4-stjernede hoteller i Istanbul - og fandt igen det hotel, vi boede på. Vi læste nærmere i beskrivelsen, hvor der der faktisk stod, at det var et 3-stjernet hotel. Det kunne forklare en del, selvom vi var overbevist om, at hotellet snarere var et 2-stjernet hotel. Uanset hvad, så var der en fejl på FDM-travels hjemmeside. Jeg skrev efterfølgende en klage til FDM-travel, som de svarede på efter 7 uger (efter jeg havde rykket dem). Jeg forklarede situationen, og fik mere eller mindre at vide, at de var kede af, at hotellet ikke var som forventet, men at den "officielle klassificering er 4 stjerner" og at "de udbyder lidt over 50.000 hoteller over hele verden i mange kategorier og prisklasser, for derved at give vores kunder det bredeste udvalg, og har derfor ikke den direkte kontakt med mange af hotellerne". Jeg tror mange, som bestiller rejser på FDM-travel får det indtryk, at FDM-travel har en vis føling med de hoteller, de viser på siden, men det er på ingen måde tilfældet, så man er bestemt bedre stillet, hvis man på egen hånd finder frem til et godt hotel, for man kan ikke regne med de beskrivelser og klassificeringer, man kan læse på FDM-travels side.

Kenneth Jørgensen found this review useful

08 August 2012

Reply from FDM travel

Kære Karin

Tusind tak for din anmeldelse af FDM travel her på Trustpilot. Vi sætter stor pris på at du tog dig tid til at beskrive din rejseoplevelse.

Jeg er naturligvis ked af at høre, at din oplevelse med FDM travel ikke har levet op til forventningerne, og kan godt forstå jeres frustration over både hotel-oplevelsen og svar-tiden på jeres reklamation.

Det er desværre ikke alle vores hoteller vi selv har mulighed for at se, og vi er derfor afhængig af de beskrivelser vi modtager fra vores leverandører. Vi gør et stort arbejde ud af at indhente, oversætte og vedligeholde så nøjagtige hotel-beskrivelser som muligt og derfor synes jeg det er beklageligt, at der i dette tilfælde er så store uoverensstemmelser mellem hotelbeskrivelsen og jeres indtryk, forventninger og den oplevelse I her beskriver.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tage en uddybende snak med dig om den oplevelse du har haft. Jeg vil derfor bede dig om at kontakte mig på trustpilot@fdm-travel.dk med et bookingnummer, samt et telefonnummer hvor jeg kan træffe dig.

Jeg håber at høre fra dig snarest.

De bedste hilsner

Tina Toft
Community Manager

Hscph

Fin service

Jeg købte en vare fra hjemmesiden, som blev leveret hurtigt. Den var ikke lige præcis, som jeg havde forestillet mig, så jeg returnerede den, og fik pengene tilbage samme dag, som HSCPH havde fået varen retur. Det er dejligt, når man ikke skal rykke for at få penge tilbage.

Det kunne være fint, hvis man på hjemmesiden kunne se billeder af tøjet på en model; det giver klart et bedre indtryk.

Hundeogkattefodershop.dk

Dag-til-dag-levering

Jeg bestilte varer mandag og fik dem leveret tirsdag - og fik efterfølgende en mail om, at varerne var afsendt og at leverandøren håbede, at alt var som det skulle være.

Adlibris

Gode priser - hurtig levering

Har købt bøger flere gange på Adlibris. De har gode priser superhurtig levering.

iloveshoes.dk

Nemt og hurtigt!

Hurtig levering, og det er nemt at følge med i, hvor langt ens varer er kommet.

S More

Kan ikke blive bedre

fantastiske muligheder uden det koster noget

Karin´s profile

profile image of Karin
Karin
Reviewer
Female, 1971
København, Denmark

About